Ingen ret
Ytringsfrihed findes ikke. Og dette udsagn er ikke bare et pessimistisk udsagn om verdens tilstand.
Nej, det er mere fundamentalt. På trods af diverse menneskerettighedserklæringer, Bill, Rights og Grundloven, så giver det ikke mening at tale om ytringsfrihed som en menneskeret.
Faktisk skulle det være ret indlysende:
Jeg har ikke ret til og kan ikke gøre krav på at komme til orde med læserbreve i Berlingske eller få mine synspunkter viderebragt af DR eller TV2, jeg har ikke ret til at gå på talerstolen i Folketinget, på scenen på Det Kongelige Teater og sige min uforbeholdne mening om kulturstøtte.
Jeg må ikke rejse mig op i Højesteret og holde politiske taler, jeg må ikke råbe ”brand” i et stopfyldt teater, jeg vil ikke slippe godt fra at svine mine venners kærester til i deres eget hjem, jeg må næppe stille mig uinviteret op i SF’s partikontor og holde taler om socialismens forbrydelser.
Jeg må ikke offentliggøre nøgenbilleder af mine eks-kærester på internettet, jeg må ikke engang offentliggøre et nøgenbillede af mig selv på Facebook, jeg må ikke udleve mit kunstneriske kald til at graffiti-bemale byens husfacader.
Hvorfor ikke?
Vi har privat ejendomsret, ikke ytringsfrihed
Fordi ytringsfrihed ikke er en rettighed. Privat ejendomsret er derimod.
Alle frihedsrettigheder udspringer af den private ejendomsret, helt grundlæggende af selvejerskabet: Udgangspunktet er en moralsk påstand om, at ethvert menneske ejer sig selv og brugen af sine egne evner, fysiske såvel som mentale.
Selvejerskabet er forudsætningen for at være et frit menneske, for ejes man af andre, er man slave, ejes man af ingen, vil det føre til det absurde, at man ikke kan bestemme over brugen af sin eget legeme (det mener visse feminister, at kvinder ikke må, hvis de vælger at bruge deres krop til formål (sex for penge), som de ikke selv bifalder).
Retten til at bruge sin fysik, til at arbejde, til resultatet af sit eget arbejde, til at handle med andre og til at købe og sælge retmæssigt erhvervet ejendom, til at give sin ejendom væk og til at destruere den, til at rejse, til at dyrke sin religion, skrive, tegne og sige hvad man vil, så længe man ikke krænker andres tilsvarende rettigheder, udspringer altsammen af selvejerskabet og privat ejendomsret.
Men for alle disse afledte rettigheder kan man stille spørgsmålet: Hvor har man ret til at skrive, sige eller tegne hvad man vil? Hvor har man ret til at arbejde? Til at handle med andre? Til at dyrke sin religion?
Og svaret er: Det har man på sin private ejendom, eller hvor en retmæssig ejer giver én tilladelse til at gøre det på sin ejendom.
Ytringsfrihed som ejendomsret løser alle problemer med at definere ytringsfrihed
Når man taler om ytringsfrihed som en rettighed i sig selv, så løber man netop ind i alle mulige problemer med at forklare, hvorfor man ikke må ytre sig frit i alle de ovenfor nævnte sammenhænge.
Enhver ejer har ret til at stille sin ejendom til rådighed for andres ytringer, men de har også ret til at stille hvilke som helst betingelser eller opkræve en hvilken som helst pris. Det står en avis frit for at trykke indsendte læserbreve, men også at afvise dem af en hvilken som helst grund og uden grund.
Det samme gælder Facebook, der har en ubegrænset ejendomsret til at fjerne uønsket materiale eller profiler. Det har intet med censur at gøre, men med håndhævelse af den private ejendomsret, præcis på samme måde som at enhver har ret til at smide en gæst ud, hvis vedkommende chikanerer én i ens eget hjem.
Når jeg ikke må råbe ”brand” i et fyldt teater, så har det heller ikke noget at gøre med, at det kan skabe panik, for det skaber (mindst) lige så meget panik, hvis der rent faktisk er brand, men i dén situation er det ikke forbudt.
Når der er forbudt, så er det fordi det krænker den private ejendomsret: Tilskuernes ret til at nyde den forestilling, de har betalt for, og ejerens ret til at tjene penge på at opføre teater uden at få ødelagt sin forretning.
Problemer med at definere ytringsfrihed
Næsten alle problemer med at definere ytringsfrihed stammer fra en upræcis definition af ejendomsret. Det gælder især i det offentlige rum, hvor det er upræcist, hvilken (ejendoms-) ret borgerne har. På en række områder optræder staten som en privat ejendomsbesidder og udelukker ”uvedkommende” fra at ytre sig.
Det gælder i DR, i Folketingssalen, i Højesteret og i det hele taget i statsbygninger. På offentlige gader og stræder er det mere uklart, for borgerne har som udgangspunkt lov til at bevæge sig og tale frit på gaden, men da det offentlige rum er en knap ressource, er der behov for en rationeringsmekanisme.
Der er ikke ubegrænset plads til gademusikanter,trafikken og demonstrationer kan komme til at konkurrere om adgang til de samme vejbaner, gader og pladser, og i visse tilfælde begrænses trafikken til fordel for borgernes ret til at demonstrere, men hensynet til trafikken gør, at det typisk er en både tids- og pladsbegrænset ret.
Pointen er, at dette ikke handler om ytringsfrihed, men om at rationere knappe ressourcer.
Det skulle være indlysende, at hverken religioner eller ”racer” har privat ejendomsret. Kun individer har ejendomsret, så kun individers rettigheder skal nyde beskyttelse, og ingen kollektive enheder skal nyde anden beskyttelse end individer tilhørende samme gruppe gør, qua deres private ejendomsret.
Racisme- og blasfemiparagraffen strider således mod opfattelsen af ytringsfrihed som privat ejendomsret.
Hvad med injurier?
Den enkelte ejer sig selv, men ikke andres mening om én, så hvordan kan man begrunde injurielovgivning?
Der er liberalister, der ikke mener, at man kan begrunde injurielovgivning, netop fordi man ikke har ejendomsret til, hvad andre skal mene om én.
Jeg er uenig.
Injurier kan krænke ens ejendomsret i den forstand, at den kan ødelægge ens humane kapital. Hvis nogen spreder usande pædofilirygter om en pædagog, hvis nogen spreder usande rygter om, at en bankansat har begået underslæb i et tidligere job.
Hvis nogen spreder usande rygter om, at en akademiker har fusket med sit eksamensbevis, eller at en advokat har videregivet fortrolige oplysninger eller bedraget klientkontoen, så kan det ødelægge vedkommendes indtjening og karrieremuligheder og dermed destruere pågældendes humane kapital.
Og det er et overgreb på den private ejendomsret, og skal følgelig være forbudt.
Denne tanke kan udstrækkes til, hvis nogen spreder usande rygter om, at en navngiven person har banket sine ekskærester, så burde vedkommende på samme vis kunne kræve erstatning for at ødelægge hans humane kapital på ægteskabsmarkedet.
Det er selvsagt noget sværere at prisfastsætte værdien af dette tab, men der kan ikke være tvivl om, at usande rygter kan påføre en uskyldig pekuniære og ikke-pekuniære tab og dermed krænke personens private ejendomsret.
Virksomheder har det med at prisfastsætte deres goodwill og brandværdi i deres regnskaber, og skandaler kan føre til store nedskrivninger af værdien af goodwill i regnskabet, så den opfattelse, at en virksomheds kapital kan destrueres af usande rygter, er faktisk velkendt i det private erhvervsliv.
Denne opfattelse af ytringsfrihed som udøvelse af privat ejendomsret viser også, at vi ikke skal forsvare ytringsfriheden af hensyn til dens rolle i demokratiet eller med andre kollektivistiske argumenter, men simpelthen og mere fundamentalt, fordi det er en menneskeret, der er uløseligt forbundet med retten til at være et frit menneske.
Kommentarer
Godt brølet Torben
23. marts 2011 - Hans Erling Jensen
En glimrende gennemgang af et emne, der ofte fortolkes efter tolkerens egen opfattelse. Et samfund, der lovgiver mod individets ret at udnytte sin ejendomsret påfører sig selv en lang række problemer, der i yderste konsekvens kan påvirke solidaritet og sammenhold.
På linje med grundloven
23. marts 2011 - Louis B. Knockel
Aldeles fortrinligt, hr. Mark Pedersen. Deres udlægning af ytringsfrihed er fuldt forenelig med grundlovens § 77:
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
Her er ytringsfriheden jo netop en negativ rettighed, altså en ret til at kunne sige, hvad man mener, og at være fri for censur, men dog med ansvar for følgerne af det, man siger. Ikke en ret til at få en talerstol eller en avis stillet til rådighed.
Før invasionen af muhammedanere.
23. marts 2011 - Kenneth Hansen
Danmark er et frit land, men en af øerne er Anholdt. Det grinede vi meget af den gang i midten af 1970'erne, hvor Gasolin gav den gas og slagsmål blev ordnet med næverne på festpladsen.
Det var tiden før muhammedanerne væltede ind over Danmarks grænse og blev krænket over alt, hvad der er dansk.
Hvorfor kommer de til et land, hvor alt er fremmed og ingen ting er, som Allah har befalet?
Det er der efterhånden ingen, der kan være i tvivl om. Og dog, måske Margrethe Vestager, men ellers ikke mange, hverken i Danmark, Europa, USA eller resten af den frie verden.
Ytringsfrihed har aldrig været diskutteret i min levetid, som uvidende om pædofeten Muhammed og hans hade-ideologi.
Det kom sammen med tsunamien af permanent krænkede, der per ideologi hadede mig og alle andre vantro danskere.
De kommer stadig i stort antal. Over en halv million med ideologister står klar til modtagelse og indlemring i Ummaen, parallelsamfundet.
De stemmer rødt og kræver deres betaling. I lighed med 3f og Harald Børsting i LO, tillige Anders Bongo Christensen, overskolemester med million gage.
Se, det var aldrig blevet trykt i Politiken, Information, Fyens Stifttidende eller slig globaliseringspresse.
Sandheden er ilde hørt. Stem DF. Bare for Danmarks skyld.
Klare og velgørende ord om ytringsfrihed
23. marts 2011 - Bent Jensen
Velgørende at få sammenknyttet ytringsfriheden med ejendomsretten - og understregningen af ejendomsrettens fundamentale betydning.
Jeg vil igen opfordre redaktionen af Sappho til at oplyse, hvem de forskellige bidragydere til Sappho er.
mvh Bent Jensen
Ejendomsret
24. marts 2011 - Per Erik Rønne
Det er ikke korrekt at kun individer har ejendomsret. Også staten har ejendomsret til visse ting, den katolske kirke ejer adskille ejendomme, og Carlsbergfondet, der ejer sig selv, ejer en bunke aktier, og driver Carlsberg-bryggerierne.
Derudover er hele artiklen absurd. Det at man har ytringsfrihed er ikke det samme som at andre skal sikre udbredelse af ens ytringer. Vil man ytre sig på tryk må man bare selv til lommerne, og ellers må man nøjes med at stille sig op på en ølkasse, og tale til forsamlingen på Hyde Park's Corner ..
Trykpressen
24. marts 2011 - Kristian Nielsen
Selvfølgelig har ejendomsretten grundlæggende betydning, og det er værd at beskæftige sig med. På engelsk kan det siges (og er blevet sagt) så præcist som
"The free press is guaranteed only to those who own one" (A. J. Liebling)
Det er jo netop princippet i dets praktiske betydning, der udfolder sig med internettet. Alle kan oprette en weblog gratis, og har dermed mulighed for at erhverve sig en trykpresse, som kan formidle ytringer til alle, der frivilligt vil læse dem. Vi er kun begyndt at se konsekvenserne.
- men hvis staten (DR) ikke lige så retmæssigt som den enkelte person bør kunne optræde som privat ejer, gælder det samme princip så ikke også for selskaber? Kan det ikke være et problem, at en stor koncern kan gå for at være en juridisk person? Er Big Business ikke lige så langt væk fra den individuelle person som staten er?
Mening og ejendom
24. marts 2011 - Heinz Behncke
’…så giver det ikke mening at tale om ytringsfrihed som en menneskeret.’
Hvad det netop gør.
Af en grundlæggende antropologisk kendsgerning:
menneskets behov for at finde mening med tilværelsen, i sit eget liv.
Dette har med et andet grundlæggende forhold at gøre, dét at menneskers handlinger er formålsbestemte, formål som er meningsbestemte. Ikke at kunne ytre sig om egne eller andres handlingers formål er derfor i strid med et elementært menneskelig behov.
Derimod har ’privat ejendomsret’ ikke et sådan antropologisk grundlag, men er ’kun’
en størrelse frembragt af af vores civilisation.
Den er -groft sagt- resultatet af ytringsfriheden.
Ja og Amen til Ytringsfriheden.
24. marts 2011 - Kirsten Iskov
Kære Torben Mark.
Det er en god fornuftig klumme du her har skrevet.
Sad sammem med jævnaldrende kvinder i går og så filmen " De forsømte Forår " der handlede om en ren dreneskoles ( lige før 2. verdenskrig )marreridt af grov vold-hån og had, og alle deres ØRETÆVER og mangel grusom mangel på Ytringsfrihed.
Ren kadaverdiciplin, ikke sandt.Som er enhver kasserne værdig. Kæft,TRIT og RETNING, FRYGT og TOMHED i hovedet.
I vor barndom og ungdom turde vi slet IKKE ytre os om noget som helst. Vi blev enten lokket eller truet til tavshed. Det værste man ( som barn og ung ) kunne være dengang var enten, at være ULYDIG eller UTAKNEMLIG ( så var man jo et meget uartigt barn ). Som ET HELT SUNDT MENNESKE der var GLAD, var der næsten ingen der kunne finde på at TÆNKE om os, at vi burde lære at blive.
At der` så tilligemed også var denne uhyggelige KADAVERDICIPLIN vel især på de rene drengeskoler,
viser jo bare hvor ondsindede og brutale, vi kan og også har være over for hinanden også her i DK.
Så forstår jeg meget bedre i dag, hvordan det lykkedes for Hitler og hans kriminelle morderbander , at kunne TAGE magten i Tyskland ( som at knibse med fingeren ), og på den måde blev Tyskland, som en nation direkte og indirekte skyld i millioner af fredelige menneskers liv.
I dag er det en himmerigsmundfuld ,at jeg bare kan sidde og skrive til dig, lige ud fra hjertet.
Og det er sundt og godt for min egen personlige velværes skyld.
Fordi på den måde bliver jeg afklaret med , om hvad jeg SELV personligt mener og tror på, og DET bliver til sidst ET FRIT MENNESKE ( som jer er i dag ), der` også har styrke nok til, at kunne sige FRA overfor urimeligheder og uretfærdigheder.
Hvis et samfund ( som dem i Mellemøsten )hel bevidst bruger deres egen befolkning , som underklaser / underhunde- slaver der` ingen RET har til , at lære at læse - at kunne sige nej tak til een bestemt TRO / religion- hvor kvinder er ligeværdige med mænd osv. og hvor ALT er cencureret, undtagen VOLD.
Jamen ,sådan et samfund VIL ALTID være medvirkende til deres egnes undergang ( ligesom Hitlers ), men også til andre staters undergang. De er i bund og grund SELVDESTRUKTIVE og IKKE LEVEDYGTIGE.
Derfor ser vi bla. den reelle fattigdom, uvidenhed og FRYGTEN leve i bedste velgående i alle de Islamitiske stater i Mellemøsten i dag ( ikke kun blandt mænd men i høj grad blandt kvinder og børn ).
Alligevel tilegner DE allesammen deres religion rigdomme, som de siger er verdens første og største kulturelle rigdom ( at den kommer fra Arabien / Islams tro ) og det er EN LODRET LØGN.
Hvem tør taler direkte ROMA / ISLAM midt imod i dag, og fortælle dem om DERES EGET BEDRAG og herved løgne, som vi i vesten SKAL TRO på enten vi ønsker det eller ej.
Dette vanvid til LØGNE vi høre på T.V. skærmen fra Gadaffis taler til sit folk, tror de jo på fordi , der ikke er nogen her i den frie vesten der virkelig tør TALE ISLAM imod og fortælle FOLKET dernede i Libyen, at GLEM ALT OM DIN TRO PÅ ISLAMS LÆRE.DET ER LØGN OG HUMBUK det HELE.
Hvorfor er vi sådan et BANGE FRIT FOLK?
Vi lever jo ikke mere i KADAVERDICIPLINENS vanviv og uvidenhed , og vi ved da forhåbentligt om ,hvad der er RET og RIMELIGT ,som de fleste nationer desværre ikke gjorde det før 2. Verdenskrig.
Da havde vi jo hverken , mobil tlf.- T.V.skærme - Internettet osv.
Er det er gammel ARV vi her fra vore forældre og bedsteforældre, så som BEVAR DIN MUND og hold din kæft , som vi stadigvæk slæber rund med i vor rygsæk i dag?
Lad os kaste DETTE ÅG af os, og så tale og skrive ROMA / ISLAMS MAGTBEGÆR midt IMOD til alle tider. Både i TIDE og i UTIDE.
Det ville gøre os alle godt, især de voldsforførte unge mænd i Mellemøsten, så de kan lære af os, at kunne ÅNDE FRIT uden vold og frygt.
K.Iskov.
særdeles god substans
25. marts 2011 - Ole Schmidt
et fremragende indlæg af Torben Mark Petersen
Ejendomsret og ytringsfrihed
25. marts 2011 - Karsten Larsen
I en fanger-kultur i Grønland ekesmpelvis, blev fangsten delt ud til alle stammens medlemmer.
Ejendomsret (især til jord) opstår som kulturelt begreb, når en stamme, bliver fastboende, overgår fra en nomade- eller jagt-kultur til at være agerdyrkere og handelsfolk. Det skete i stor skale i vores del af verden for 5-6000 år siden.
Ejendomsret(til mennesker)er fulgt med. Krigsfanger blev i det klassiske Grækenland, i Romerriget, i de Indianske kulturer og Kina gjort til slaver. I Norden hentede vi flest slaver fra de "slaviske lande" (ordet er stadig bevaret)!
Stormænd, konger og kejsere samlede sig enorme rigdomme også af mennesker. "Livegne" er i danmarkshistorien et kendt begreb tæt på en slave-tilværelse. Afrikas mennesker blev gjort til slaver i U.S.A. Der er sex-slaver i nutiden. I den islamiske verden ejer en stor mand flere koner, men kvinder regnes dog kun for ½ mennesker. Saudi-Arabiens prinser har installeret boulevarder af koner i "strandvejsvillaer".
- Samfundsmoral og opfattelse af andre mennesker udvikler sig.
Dog vil drengebander, stammekulturer og rocker-kulturer altid bekrige andre. 'Folkevandringstiden' i Europa (0-500) gav megen turbulens imod andre stammer og kamp imod romerne.
Samfundsmoral afspejles i den mytologi, der vælges. Moralen synes at gå i mere og mere "human" retning. (Kristendom sætter kvindelige værdier i højsædet).
Den kristne mytologi påbød Vesten for 1000 år siden at indstille stamme-blod-fejder og at 'elske sine fjender', og hvert menneske blev udstyret med en 'sjæl', der var værdifuld i sig selv.
Kun i Vesten er menneskene kommet til at eje sig selv, få sin egen individualitet - ikke være nogens, selv kvinderne er ikke nogens. (Efter islamisk opfattelse kan de slet ikke tåle dette, liderlige som de er. De må nødvendigvis styres). Muslimske samfund er stadig feudale, patriarkalske og søges fastholdt i dette samfundsmønster af en stamme-mytologi, hvor aggressiv mande-moral er i højsædet.
"Mennesket" er ingen universel størrelse. Far, mor og børn er forskellige alt efter tiden og kulturen.
"Ytringsfrihed" knytter sig 'naturligt' kun til den magt, du besidder.
Ytringsfrihed og stemmeret for alle voksne individer er vi i Vesten inden for blot de sidste 4 generationer nået frem til skal gælde for alle voksne i den samfundsorden, vi kalder demokrati.
Morale: Der er meget langt fra begrebet ejendomsret og til demokratisk ytringsfrihed,
6-8000 år vil jeg anslå.
Hvem har talt om...
26. marts 2011 - Peter Buch
ytringsfrihed som en menneskeret?
Det har eksempelvis Torben Mark Pedersen.
Jeg erindrer ikke selv at have brugt et sådan ordvalg. At andre skulle anvende sådan en sammensætning gør ikke Selskabet til Indførelse af Ytringsfrihed i Danmark og Resten af Verden på nogen måde vil ændre ved opfattelsen af begrebet menneskerettigheder som noget yderst tåbeligt, ulogisk og uvirkeligt for mange.
Selskabet ser ytringsfrihed som væsentlig mere interessant end menneskerettigheder.
I den sammenhæng er ytringsfrihed i ubegrænset forstand på Struensee-vis Selskabets ideal. Forsvar for begrænsninger Trykkefrihedsselskabets talspersoners og andres felt, medlemmer som ikke medlemmer.
På Selskabets vegne- Peter Buch
Racisme-Paragraf 266b
27. marts 2011 - Poul Leo Nielsen
Ytringsfriheden findes ikke - skriver Torben Mark Pedersen i sin overskrift.
Måske har Torben Mark Pedersen ret. Vi må konstatere at Paragraf 266b har 40 års jubilæum her i 2011, hvilket har udelukket debat om koranens indhold i cirka 40 år - og har udelukket al kritik af islam i 40 år. Så det er sandsynligvis korrekt - at ytringsfrihed ikke findes mere - og sandheden om islam og Koranens indhold har været udelukket fra det offentlige rum i gennem 40 år ved hjælp af - Tavshedens Tyranni - hvilket understøtter denne overskrift. Sandheden er efterhånden udelukket fra det offentlige rum - og skubbet ud af det offentlige rum - og må vige for den hellige ejendomsret. Så Torben Mark Pedersen har sandsynligvis ret. Ytringsfriheden findes ikke mere - men hvordan foregik kommunikationen mellem mennesker - før nogen havde tænk på den private ejendomsret ? Hvor udbredt er Tavshedens Tyranni i det offentlige rum - og i den offentlige debat ? Hvem kan overskue dette ?
Måske er ytringsfrihed ganske enkelt ikke en rettighed, men måske er ( Fri Tale ) ganske enkelt bare ( Dansk Kultur ) hvor ytringsfriheden engang - ganske enkelt var en selvfølge.
Enten eller
27. marts 2011 - Heinz Behncke
At ytringsfrihed er underlagt alle mulige begrænsninger betyder ikke, at den ikke findes. Bare det at jeg frit ytrer min mening bekræfter det. Som retsnorm bliver den en samfundsmæssig rettighed - men naturligvis ikke en beskrivelse af samfundets faktiske tilstand.
USA's forfatning indeholder en 'ret til lykke'. Det bliver alle amerikanere bare ikke lykkelig af. Men beviser det faktum at der findes mange ulykkelige amerikanere at lykke ikke findes? Naturligvis ikke.
Ethvert synspunkt kan 'køres ud' i det ekstreme og konstatere, at f.eks. ytringsfrihed ikke findes. Det kaldes en 'enten/eller' blokering. Men virkeligheden er ikke enten/eller, den er snarere mere eller mindre.
Oplysningsideologiernes vansindighed...
27. marts 2011 - Søren Ferling
Naturligvis 'findes' rettigheden 'ytringsfrihed' ikke - det gør ingen rettigheder - heller ikke 'privat ejendomsret'.
Rettigheder er noget, mennesker kan blive enige om at tillægge hinanden og som kun kan opretholdes med et stærkt fællesskab - hvilket medfører at også 'privat ejendomsret' vil blive krænket, hvis den er den eneste regel i en kultur.
Der er altså tale om en selvmodsigende og selvanihilerende tankekonstruktion - noget, der ikke handler om den verden, vi mennesker lever i, men om fantasier om en anden verden uden mennesker med menneskelige egenskaber.
Ganske som libertarianismens oplysningsideologiske søstre, kommunismen og anarkismen.
Det forholder sig, lige modsat af artiklens påstand, sådan at rettigheder kun kan eksistere i fællesskaber, der understøtter dem - hvoraf følger at en kultur med alene individuelle rettigheder slet ikke kan eksistere udenfor fantasien.
______________________________________________________
Og så argumenterer artiklen imod en 'ytringsfrihed', hvis indhold angiveligt skulle være en ret til at kunne komme til at ytre sig på en hvilken som helst måde, hvor som helst og når som helst.
De eneste andre grupper, jeg er bekendt med, der 'argumenterer' for en sådan 'ret', er andre rabbiate oplysningsideologier, som dem nævnt ovenfor - og så muslimske grupper - der alle, ved at argumentere ud i det absurde, søger at undergrave en rationel måde at forholde sig til ytringsfrihed, der først og sidst udspringer af kristendommens irrationelle dogme om menneskers lige værd, om individets enestående værdi og om den forpligtelse, den lægger på mennesker, om at søge efter sandheden - så det er vist en stråmand, der bruges for at kunne komme til at argumentere polemisk til fordel for libertarianisme, der tillægger ejendom og ikke mennesker rettigheder.
Derfor hedder det 'ejendomsret' i liberalismen og 'fællesskabsret' i kommunismen - begge ideologier er blinde for mennesker og kan følgelig udrydde dem i rå mængder, uden der kan siges at være 'sket noget'.
Oplysningsideologierne bygger på at skrive menneskets egenskaber ud af kristendommen og hævde at denne selvvalgte blindhed, for også den empiriske videnskabs resultater, er mere 'oplyst' end videnskabens og kristendommens realisme - der er selvsagt tale om det modsatte, nemlig åndsformørkelse og deraf følgende hybris.
Efter hybris kommer, efter antik græsk tænkning - en del af vores civilisation, som bekendt nemesis, faldet - et fald, der konkret udmønter sig i at andre overtager vores land, vores kontinent og dermed det fysiske grundlag, der gør vores eksistens mulig.
p.s.
Mener du stadig, som du udtrykte det på jp.dk/blogs, at børneavl er gammeldags og noget rationelle mennesker udliciterer ?
Logik
27. marts 2011 - Heinz Behncke
Eftersom ytringsfriheden – efter T.M.Pedersen – ikke findes kunne man jo lige så godt afskaffe den.
Det eneste man i så fald mister er en illusion.
Herefter er der ingen grund til at klage over mangel på ytringsfrihed da det ville være det samme som at kræve noget som ikke findes.
Vi fortsætter så med at kræve retfærdighed afskaffet da den jo ikke...osv.
At have fuldstændig,...
28. marts 2011 - Peter Buch
alt omfattende ytringsfrihed som ideal, synes jeg er forsvarligt.
I virkelighedens verden er begrænsninger til stede og kan vel groft rubriceres som værende enten af arten sikkerhedsmæssigt relateret eller ejendomsmæssigt, herunder ære/injurie-relateret.
Danmark gik stadig ikke under som følge af der var ubegrænset ytringsfrihed i et års tid omkring 1770.
Tak til de herrer Ferling og Behncke der klart og bedre end jeg formår at beskrive det ovenfor nævnte tåbelig(e), ulogisk(e) og uvirkelig(e) i problematikken.
Injurier
03. april 2011 - Leclerc
Rigtig flot artikel.
Med hensyn til injurier, så synes jeg dog ikke du er helt konsekvent. Hvis det er en krænkelse af ejendomsretten, at jeg ødelægger VÆRDIEN af din humane kapital og dermed påvirker din indtjening negativt, så betyder det at man kan eje andres værdisætning af ens ejendom, og ikke kun ens ejendom.
Værdien af min bolig er faldet væsentligt siden det var på sit højeste, men det betyder ikke, at min ejendomsret er krænket på nogen måde.
Endnu værre bliver det, når konsekvensen af det du skriver er, at man har en ejendomsret til en indtjening. Hvis det var tilfældet, så ville enhver konkurrenceudsættelse være en krænkelse af ejendomsretten, og det er absurd.
En injurie mod dig, vil ikke være en krænkelse af dig, men man kan derimod argumentere for, at dem jeg fortalte de injuerende (falske) beskyldninger om dig er blevet bedraget af mig. Deres ejendomsret er dermed blevet krænket, men ikke din. Et injurie søgsmål skal derfor dokumentere et konkret tab for dem, og ikke for dig.
