Hvordan kan det være, at den vestlige verden blev en succes? Og hvad er sandsynligheden for, at den vestlige verden oplever en deroute? Det er de to centrale emner i Niall Fergusons ”Civilization - the West and the Rest”.
I disse finanskrisetider vånder europæiske lande sig under byrden af deres egen gæld. USA ser ud til at trække følehornene til sig under indtryk af modgang i det seneste årtis omkostningskrævende krige.
Og Kina buldrer frem økonomisk - og måske også militært. Er vi dømte til undergang? Sådan kan vi spørge - akkurat som vesterlændinge tidligere har spurgt - mens de bekymret studerede det romerske riges fald.
Revolutionerende drivkræfter
Niall Fergusons skildring af Vesten og resten leverer en skitse til et svar. I hvert fald på, hvad der skabte den vestlige succeshistorie.
Han identificerer seks ”killers apps”: Konkurrence, videnskab, ejendomsrettigheder, medicin, forbrugersamfundet og arbejdsetikken. Hver for sig nogle revolutionerende drivkræfter. Tilsammen en ”pakke” med overvældende styrke.
I seks hovedkapitler gennemgår Ferguson grundlaget for den vestlige verden på en måde, så læseren er i godt selskab.
Man kan ikke undgå at føle sig lidt mere lærd efter denne tour de force, hvor Ferguson springer på kryds og tværs gennem verdenshistorien og forsøger at punktere den ene myte efter den anden.
Vestlig nationalsocialisme
Allerede i selve definitionen af begrebet Vesten, er hans analyse tankevækkende. Ud over den europæiske imperialisme og den amerikanske nationalisme, placerer han utvetydigt nationalsocialismen og sovjetkommunismen i den vestlige verden.
Politisk ukorrekt efter vore dages standarder, men ikke desto mindre værd at bide mærke i. Lad os ikke overse de mørke, selvdestruktive kræfter, som Vesten også rummer.
Også hans beskrivelse af den vestlige kolonialisme og racisme er tankevækkende i al sin grusomhed. Men det korte af det lange er, at ”Civilization” er én lang hyldest til vestlig frihed med alt, hvad det indebærer. Ytringsfrihed, ejendomsret, liberalt demokrati, forskningsfrihed, markedsøkonomi osv.
Vesten kom ikke til at dominere verden, fordi man udryddede sine konkurrenter, men fordi konkurrenterne - f.eks. Kina og det ottomaniske imperium - brød sammen på egen hånd.
Den første version af Vesten - vestlig civilisation 1.0 - opstod i den frugtbare halvmåne Nilen, Eufrat og Tigris. Altså uden for Europa.
Senere højdepunkter blev Athens demokrati og det romerske imperium, hvor politisk frihed længe blomstrede, ligesom atletik, aritmetik, jura, geometri, klassisk arkitektur. Efter Roms fald, oplevede Vesten en genfødsel med den italienske renæssance.
Evindelig konkurrence
Men det mest påfaldende er, hvordan små ubetydelige, fattige europæiske stater kunne vinde frem efter Middelalderen, mens det mægtige kinesiske tusind kilometer væk brød sammen.
Ferguson finder forklaringen i mange mindre politiske enheders indbyrdes konkurrence. Flere hundrede på den lille stump land, som danner Europa. Konkurrence drev spaniere og portugisere ud på opdagelsesrejser. Det var det 15. århundredes ”space race”.
Den evindelige konkurrence gjaldt også i det kommercielle liv. Og et af midlerne til at rejse kapital var aktieselskabet, som sidenhen har gået sin sejrsgang over hele verden.
Ferguson konstaterer også, at europæerne til en vis grad var heldige med deres laster: Kaffe og tobak. Det gav grobund for samtale og debat, mens kineserne døsede hen i opiumsrusen.
”Vi mangler intet” meddelte en kinesisk kejser den britiske kong George III. Og måske var det netop heri Kinas problemer lå. I en indadvendt selvtilfredshed.
Fergusons beretning om Vestens fremgang rummer også skildringen af, hvordan ottomanerne var tæt på at true Europa dødeligt.
Han sporer kimen til ottomanernes undergang i deres manglende respekt for den forskningsfrihed og ytringsfrihed, som er grundlaget for videnskab.
Her rummer den muslimske verden en akilleshæl i kraft af religionens ubegrænsede suverænitet.
Ideerne gør forskellen
”Civilization” begrænser sig ikke alene til historiske skildringer. Ferguson må have moret sig gevaldigt undervejs i arbejdet med sin bog. Han forsøger på et tidspunkt at forestille sig, hvad der var sket, hvis englænderne havde koloniseret Sydamerika og spanierne havde taget sig af Nordamerika.
”Hvad hvis New England havde været i Mexico og New Spain i Massachusetts?” Var England så blevet lullet i søvn af ædelmetallerne fra de nye besiddelser, mens spanierne havde sået frøene til en demokratisk transformation?
Fergusons kontrafaktiske analyse munder ud i en liberal konklusion: Det var de ideer, nybyggerne tog med sig, der gjorde forskellen, ikke mindst den vægt man lagde på privat ejendomsret og skepsis overfor politiske magtkoncentrationer.
Ferguson er ikke blind for religionens rolle i Vestens – og “restens” – udvikling. Hans indstilling til kristendommen er positiv, men i en sørlandersk form:
Islam stod kraftigt i vejen for udvikling, det gjorde kristendommen ikke. Ikke desto mindre konstaterer Ferguson, at det stadig friere Kina oplever en massiv vækst i dyrkelsen af kristendommen, som associeres med Vesten.
Grunden til, at kineserne først sent har åbnet dørene for kristendommen sporer han tilbage til 1800-tallet, da en selvbestaltet messias forvoldte en af landets mest blodige borgerkrige nogensinde.
Det såkaldte Taiping-oprør kostede millioner af menneskeliv. Herefter blev kristne missionærer mødt med dyb skepsis.
Medicin, forbrugersamfund og (kristen) arbejdsetik er nogle af de ”killer apps”, som resten af verden lettest har taget til sig.
Enestående pakke
Og man kan som sådan ikke sige, at forudsætningerne for Vestens succes er umulige at efterligne. Men det er pakken i sin helhed, der gør forskellen. Og her er der stadig et stykke vej at gå. ”Kineserne har ikke politisk konkurrence. Iranerne har ikke samvittighedsfrihed.
Russerne har mulighed for at stemme, men retsstaten er en farce. Og i ingen af disse lande er der en fri presse.” Det er nogle af grundene til, at de ikke fuldt ud besidder den evne til innovation, som karakteriserer den vestlige verden.
Ferguson er ikke blind for den vestlige verdens fejl og mangler - fra imperialismens brutalitet til forbrugersamfundets banalitet. Ikke desto mindre er det den ”vestlige pakke”, der har mest at tilbyde menneskelige samfund.
Alligevel aner han trusler. Men de kommer indefra.
”Måske kommer den egentlige trussel ikke fra Kinas vækst, Islam eller CO2-udledninger, men fra vores egen manglende tro på den civilisation, vi arvede fra vore forfædre,” konstaterer Ferguson. Man kunne jo starte med at læse Shakespeares samlede værker, hvis man vil forstå frihedens betydning, foreslår han til slut.
Niall Ferguson, ”Civilization - the West and the Rest”, Allen Lane, 25 GBP, 402 sider
Kommentarer
Fra Tv-serien
02. juni 2011 - Tine
Her er nogle klip fra Niall Fergusons TV serie fra Civilization. Her drejer det sig om det Ottomanske rige og så Tyrkiet og Mellemøsten idag i disse klip jeg har udvalgt.
Fra episode 2
http://www.youtube.com/watch?v=IpUB7TkEiSQ
Fra episode 5
Muslimske Kvinder plejede ikke at bruge tørklæde, niqab, burka (1920-2000 39:40-46:54 (se klippet).
http://www.youtube.com/watch?v=rwT3rNFfuTs
man kunne....
02. juni 2011 - Heinz Behncke
'Man kunne jo starte med at læse Shakespeares samlede værker....'
God idé! Men desværre, mobilen ringer....
Man gør hvad man kan for ikke at kunne.
Bedst udøves...
02. juni 2011 - Peter Buch
It´s not by anger nor by fear-
I´ll stay at home and read Skake...speare, vel når baglandet er sikret i en vis udstrækning, hvorved jeg forstår, at der såfremt det er et barn der studerer, er andre der har et ansvar for barnet og for voksne, at de har overvejet og indrettet sig så fordybelse og optagethed af værker ikke medfører sammenbrud på andre felter.
www.dr.dk/p1/gaardbo/udsendelser/2006/03/20161306.html
Gældfri, tilskudsfri og affaldsfri er de retningslinier, som den 51-årige nordjyde har levet efter de sidste 25 år.
Steen Møller blev landskendt, da TV fulgte byggeriet af hans eget halmhus i Sdr. Felding. Et hus af halm, ler, klude, muslingeskaller m.m. Lavet af naturens egne materialer til næsten ingen penge.
Der er nu omkring 150 halmhuse i Danmark - mange af dem bygget af Steen Møller. Han bor i dag i andelsfællesskabet Friland på Djursland, hvor 12 familier har bygget egne huse og driver selvstændig virksomhed.
Steen Møller og hans kone bruger kun 6000 kr om året til boligudgifter - inklusive vand, el, varme og gas. De har ingen gæld og kan leve for 100.000 kr årligt.
Gældfriheden giver frihed til at arbejde mindre, giver tid og ro til at kunne mærke sig selv og finde ud af, hvad man har lyst til, mener Steen Møller.
Et opgør med de principper, der styrer de flestes liv, nemlig økonomi, arbejde og rationalitet.
- Vi har en skræk for at mangle noget. Men vi har så rigt et samfund, at vi ikke behøver at knokle mere for at skaffe flere materielle goder. Vi kan nøjes med 10-15 procent af de ressoucer, vi bruger i dag.
Steen Møller mener, vi skal tænke i muligheder, ikke i frygt og problemer. -Vi skal tænde et lys i stedet for at bekæmpe mørket.
-I stedet for at frygte, hvad der sker, når olien slipper op, så lad os glæde os til de mange nye og bedre energiformer, vi får mulighed for at tage i brug.
Set fra mit vindue
02. juni 2011 - John Ståhle
Set fra mit vindue forholder en del af årsagerne til vort dilemma sig noget anderledes end hvad Ferguson skriver.
Vi mangler ikke tro på den civilisation, vi arvede fra vore forfædre.
De mangler den tiltro. De som mangler denne tiltro, er de som var begejstrede for først Sovjets degenererede udgave af kommunisme og derefter for Maos perverterede verden, hvis virkeligheder de nægtede at erkende, og som var årsagen til at netop disse utro borede sig dybt ind i samfundets administrative og styrende instanser med det mål at styrte den onde kapitalisme.
Deres blinde had til specielt USA, som - med sine mange fejl og mangler - var deres eneste garant for retten til frit at kritisere - kritisere netop USA og den vestlige verden, ser jeg som det typiske problem i forhold til en velgører: Man kan være taknemmelig - men det er meget ubehageligt at stå i gæld til andre - eller man kan hade velgøreren netop pga. den underbevidst erkendte gæld.
Når de mennesker, som levede under disse modbydelige og perverterede kommunistiske regimer og de som indså deres virkelige karakter, kritiserede de autoritære systemer, blev de kaldt reaktionære, fascister, nazister, præcis som vi nu oplever de samme personer benytte de samme betegnelser for kritikere af det autoritære islamiske system.
Efter Sovjetstyrets ubehagelige sammenbrud og de ubehagelige afsløringer i Kina, stod disse personer pludselig med et styrket, lige forhadt USA og uden det autoritære system, de var vant til at dyrke som det store ideal.
De søgte og fandt et nyt autoritært system, som gav dem ret til at hade USA: Islam.
Vi mennesker tror på vor egen civilisation. Vi véd, at den er langt fra fejlfri, på samme måde som vi véd, at demokrati ikke er den bedst tænkelige styreform, men kun den mindst ringe af de realiserede.
Søg slynglerne, hvor slynglerne holder til.
Islams medløbere.
03. juni 2011 - Kirsten Iskov
Kære Christoffer.
Helt enig med dig.
Da jeg i dag er 70 år og derfor nu har nogen personlig samligningsgrundlag fra min barndom og ungdom,så SER jeg nu i dag, at du har RET.
Da jeg var barn var der 2 ting der` var uskrevne DØDSSYNDER både i mit eget liv, i min lille families liv og i det lille lokale samfund liv. BEVIDST LØGN og at STJÆLE andres ting / billigt legetøj ( det var IKKE tingens værdi, men at ULOVLIGT at tilegne sig andres ejendom / ting ) var ikke velseet, og blev derfor straffet.
Ellers havde vi børn jo vor egen personlige frihed til, at kunne både tænke og tale om hvad vi mente var ret og rimeligt iblandt os.
Som et krigsbarn havde jeg intet legetøj ( som helt lille ),så vi var ikke forvendt med, at selv personligt eje ting. ALT VAR FÆLLES,og som vi enes om til jeg blev lidt ældre.
I dag i DK er det nærmest helt almindeligt, at man INGEN respekt har for ANDRES EJENDOM.
Alt bliver bare uden videre stjålet, som het naturligt . Cykler-biler-penge , hjemmerøverier osv.
Desuden forsøgte vi IKKE , at bruge VOLD i nogen form. Men,ligeleds i dag er det nærmest også helt naturligt, ikke sandt?Ved alle voldsfilmene, den ene værre end den anden.
På den måde har vi givet slip på GODE SUNDE VÆRDIER, der kan gøre tilværelsen lettere for et barn, en familie og skole relationer både læren og eleven og eleverne imellem kunne blive opbyggeligt og sundt på den måde.
Så når jeg NU i dag tænker tilbage fra DEN TID, så var vi selv med til at gøre vort eget, familiens og vort samfunds liv rimeligt GODT og SUNDT , at leve ifor alle.
I bund og grund er det faktisk " Kristelige værdier ", og hvis man HÅNER og LATTERLIGGØR / eller HADER disse kristelige værdier ( som Islam jo alt for tydeligt gør ), og socialisterne ligeså.
Jamen, så får vi jo ET HELT ANDERLEDES VOLDELIGT OG SYGT NEDBRYDELIGT SAMFUND, der`indefra destruere sig selv.
( Kan det mon være derfor vi har flere psykigsk syge i dag, både børn og voksne)?
Begyndende med kernefamilien,dernæst børnehaven/ skolerne og så det lokale samfund.
Det var næsten alt for strengt indimellem, hvor vi ( vi var mange krigsbørn ) børn ikke måtte BETRÆDE vore store græsplæner.
Det protesterede vi jo imod, fordi vi jo IKKE havde hverken børnehaver eller fritidsordninger, hvor vi kunne være.
Heldigvis lærte vi, at beskæftige os selv og hinanden alligevel ( fordi vi var blevet social bevidste personer som helt små ), og IKKE KUN orienteret om MIG SELV, og så MIG SELV, og så MIG SELV igen ( som børnene i dag for det meste er opdraget til , og derfor blevet også , som voksne ).
VI VAR I STAND TIL ,AT KUNNE DELE MED HINANDEN.
Så Ja, i dag i DK er folk så egoistiske og forkælede, at de ofte IKKE GIDDER rører en finger hvis de møder URETFÆRDIGHED, og vil IKKE selv kæmpe for RETFÆRDIGHED til alle ( og især de svage )fordi ALT JO ER RELATIVT, så alt er jo da lige godt eller lige dårligt.
Troen på, at mennesket KAN og bØR lære som helt lille ansvarlighed imod andre og , at blive omsorgsfuld og gode ved hinanden har vi IKKE merei DK.
SÅ LIDT VOLD-MORD-HAD-HÆVN-VOLDTÆGT, og RØVERRIER osv kan give lidt mere spænding, blot det IKKE er mig selv det rammer.
Så skidt være med om Islam er en hævngerrig, krigerisk og voldelig religion, for her i DK får DEN jo alligevel ikke GROBUND / MAGT, som DEN har agt og som DEN allerede freidigt forsøger på at formidle for os danskere ved LØGN og BEDRAG.
Dette Tænker og handler jo den almindelige dansker og politikkerne på venstrefløjen jo på. Og de nægter at indrømme, at de på den måde bliver " Islams trofaste voldelige og LØGNAGTIGE MEDLØBERE" ved, at holde sandheden om Islams uhyrligheder tilbage for folket, og giver os derved alle ET FALSKT BILLED af Islam, som de fleste sluger råt.
END IKKE vores allesammens NASER GØR DETTE ,selvom han kender Islam fulde ondskab inde fra, det tier han ganske enkelt med. K.Iskov.
Biologi.
03. juni 2011 - Allan Hansen
Så længe man kan tvinge flere hundrede millioner til, at krybe på knæ, ved lyden af en primitiv hunde fløjte.
Lige så længe vil mennesket blive ved med at være et primitivt dyr.
- Herre giv os mere vantro!
Citat: Allan Hansen.
Ellemann
05. juni 2011 - Heinz Behncke
”Måske kommer den egentlige trussel... fra vores egen manglende tro på den civilisation, vi arvede fra vore forfædre,”
Det er korrekt, for så vidt denne civilisation er blevet til en ren kommerciel civilisation. Shakespeare har kun plads i den når han kan indgår som et led i 'oplevelsesøkonomien'.
Mere generelt udtrykker problemet sig i
Uffe Ellemann, som bl.a. Katrine Winkel Holm er så skuffet over. 1)
Der er ingen grund til at undre sig over hans holdning som bl.a. medfører beskyttelse af islamister mod ’forfølgelse’.
Ellemanns religion er markedet.
Alt som hæmmer ’de frie markedskræfters udvikling bekæmpes og alt som er til gavn for dem støttes. EU f.eks., som motor i en harmoniseret økonomi som alle andre områder ønskes underlagt. Et stærk ’europæisk marked’ kræver politisk union og fælles
militær etc.
En globaliseret økonomisk liberalisme er fuld kompatibel med islamiske landes økonomier.
Dog skal der tages hensyn til ’kulturelle særheder’ for ikke at komme i konflikt med ønsket om et fuld assimileret markedet og ytringsfrihed er kun acceptabel når det accepterer ’markedets vilkår’. ’Politisk korrekthed’ er en følge af at være ’markedskorrekt’.
Det er også grunden til at andre partier har så svært ved at finde ud af hvilket ben de skal
stå på. For – kommer det til stykket – hvilke andre værdier har de, andre end netop markedsværdier? Synsmåden er også individuelt 'respekteret': ’Jeg er et godt produkt’ udtaler
en ung højt uddannet kvinde. Værdi har man når man har markedsværdi.
’Hvordan kunne I gøre det?’ spurgte Clinton da han fik nyheden om tegningerne.
Hvordan fornærme bl.a. Saudierne som man ikke bare gør forretninger med, med ligefrem er på vej til at give sig i et økonomisk afhængighedsforhold til?
Og naturligvis er Ellemann, politikeren med det store globale udsyn, begejstret enig heri.
At begejstringen har sin pris er ikke et tema for de markedstroende, lige så lidt som rige
mellemøstlige oliestaters rene snylterstatus er det. Deres ledere takker da også Allah for
den rigdom han har skænket dem under sandet, og denne taknemmelighed kræver samtykke fra vores side. 'Det manglede da også bare' som Ellemann plejer at sige.
1) tak for dine mange gode tekster i øvrigt
Den egentlige trussel mod Vesten er vores egen manglende tro på den civilisation, vi arvede fra vores forfædre, mener den engelske historiker, Niall Ferguson. Læs Christopher Arzrounis anmeldelse af Fergusons bog om den vestlige civilisation
