Verden går Westergaard-amok


Bud fra ind- og udland strømmer ind på Kurt Westergaards Haiti-akvarel

21. januar 2010    Uwe Max Jensen

75.000 kroner.

Så meget var Kurt Westergaards akvarel, der bortauktioneres af Galleri Draupner til fordel for Haitis børn, oppe i torsdag middag. Siden i går er det strømmet ind med bud fra ind- og udland, men Hans Chr. Nørgaards bud på 75.000 kroner er foreløbig det højeste.

Auktionen slutter lørdag 23. januar klokken 17.00, og da mange bydere i forbindelse med kunstauktioner først afgiver deres bud, når en auktion går ind i sin afgørende fase, er der stor sandsynlighed for, at akvarellen kan indbringe et sekscifret beløb.

I Århus er manden bag værket - Kurt Westergaard - imponeret over interessen for auktionen.

"Det er jeg helt tilfreds med og glad for. Det var jo min oprindelige hensigt, at tegningen skulle skaffe penge til Haiti, og det ser ud til at lykkes i høj grad," siger Kurt Westergaard til Sappho.

Westergaards tegning måler 31 gange 41 centimeter, og med buddet på 75.000 kroner nærmer kvadratmeterprisen for en Westergaard-akvarel sig 600.000 kroner.

Læs også: Danmarks mest omtalte akvarel

Tidsskriftet Sappho

Nyheder

Seneste

Arkiv

Sapphos Venner
Støt Sappho og mød spændende oplægsholdere
Læs mere

Drik kaffe med profeten
og støt Kurt Westergaard og ytringsfriheden
Læs mere