Vigtigere ting

Så må jeg til det igen, idet statsadvokaten for København og Bornholm har appelleret min frifindelse i Frederiksberg Ret den 24. januar.

Som lovlydig borger, der er opdraget til at nære tillid til det danske retsvæsen, kunne man måske mene, at politi og anklagemyndighed hellere skulle beskæftige sig med de oplysninger, der for nyligt er kommet fra en advokat i Århus, som kan berette om piger, der bliver voldtaget i baglokalet, mens resten af familien sidder og ser fjernsyn.

Eller den rekordstore tilstrømning af indvandrerkvinder og børn til landets krisecentre. Bag hver af disse ulykkelige skæbner må der jo ligge en forbrydelse.

Men anklagemyndigheden har vigtigere ting at tage sig til, selv om vi lever i nedskæringstider. F.eks. for enhver pris at få mig dømt for racisme.

Luk munden

Jeg forstår dem godt. Det er meget sikrere for politi og anklagemyndighed at kaste sig over mig, der aldrig har truet eller overfaldet nogen, end det ville være at bide skeer med de hårdtslående folk, som kvinder og børn flygter fra.

Hertil kommer den samfundsøkonomiske betragtning, at det er mindre omkostningstungt at lukke munden på dem, der siger, at vi har problemer, end at løse problemerne.

Specielt fordi ingen aner, hvordan man skulle bære sig ad med at civilisere en 1400-år gammel mandschauvinistisk kultur, der betragter kvinder som legitimt bytte for mandens seksuelle lyster – uanset hvad hun selv måtte have lyst til.

Det sidder jeg netop i disse dage og skriver en bog om. Og da forhåndscensur, så vidt jeg er underrettet, endnu ikke er genindført, vil den udkomme om et par måneder. Jeg har kaldt den "Muhammeds piger". Så kan de hente mig bagefter.

Nysprog

Mens anklagemyndigheden har travlt med at bore nye huller i skroget på den stolte skude, der 5. juni 1849 blev søsat med navnet "Danmarks Riges Grundlov", er der måske endnu en galgenfrist til at opridse, hvad sager som min i grunden handler om.

Vi skal påtvinges et nysprog, når vi taler om islam og muslimer. Når det gælder andre fænomener og persongrupper må vi stadig bruge det danske sprog, som vi voksede op med. Derfor ved vi godt, at efter normal dansk sprogforståelse betyder bestemt eller ubestemt flertalsform ikke, at man inkluderer ethvert potentielt medlem af gruppen.

Når man på Politikens forside skriver, at "Danskerne er vilde med kokain", så ved vi danskere godt, at redaktøren ikke har ønsket at beskylde os alle sammen for at være kokainmisbrugere.

Derfor melder vi ham heller ikke til tankepolitiet.

Men når det gælder islam og muslimer, skal et andet regimente herske.

Forskel på sandt og falsk ophører

Og det er, som George Orwell så genialt har beskrevet, det totalitære diktaturs mest effektive instrument: Fratag mennesker sproget og påtving dem et nyt, der gør, at ikke længere har ord for at beskrive virkeligheden. Efter nogen tid vil selve virkeligheden ophøre at eksistere – ligesom forskellen på sandt falsk og godt og ondt.

For som Wittgenstein så fornuftigt bemærkede: Det, hvorom man ikke kan tale, derom må man tie.