Spildt blæk på Breivik
29. november 2011
Klumme af Katrine Winkel Holm
Breivik viser sig at være bimmelim. Diagnosen burde føre til selvransagelse hos visse medier.
Krigsretorikkens skyld. Fjordmans skyld. Eurabia-ideologiens skyld. Netdebattens skyld. Document. no's skyld. Søren Krarups skyld. Dansk Folkepartis skyld. Hege Storhauges skyld. Lars Hedegaards skyld.
Og så Fjordmans skyld én gang til.
I et halvt år er beskyldningerne, for det meste diskret og indirekte, fløjet gennem luften og i dag fik vi så retspsykiaternes dom:
Anders Behring Breivik er hverken kristen korsridder eller realiseringen af Eurabia-ideologien. Han er bindegal.
Det er tale om tunge psykiatriske diagnoser: Breivik er psykotisk, han lider af paranoid skizofreni, sandsynligvis arvelig, og lever i sit eget ”vrangforestillingsunivers”.
Gødede jorden
Det er noget andet end det man kunne læse i Politiken 27. juli.
Her blev Breivik forklaret med en bestemt ideologi, ”som en række europæiske politiske partier, blandt andet Sverigedemokraterne og det belgiske Vlaams Belang, også har medvirket til at udbrede, ligesom Trykkefrihedsselskabet i Danmark er en del af netværket.”
Mon det betyder, at hele denne samling også har en diagnose? At vi, bare en gang imellem, lider af paranoid skizofreni og tror vi er militære ledere af ikke-eksisterende tempelherrerordner?
Det kunne være oplysende med et svar i dag fra artiklens forfattere,
d´herrer John Hansen og Jakob Elkjær.
Eller kunne Christian Braad Thomsen ikke komme med en uddybende kommentar til sin påstand om, at Søren Krarup ”gødede jorden for den norske massakre” .
Betyder det, at Krarup har en skrue, bare en lille skrue, løs - og er det i givet fald arveligt?
"Ord, der dræber"
Interessant kunne det også være med en uddybning fra Informations redaktør Christian Jensen, der i en leder med den sigende overskrift Ord, der dræber bekymret pegede på, at ”Anders Behring Breivik har masser af ideologisk ligesindede på internettets mest højreorienterede debatfora i både Norge, i Danmark og resten af den vestlige verden” .
Så kunne læserne forstå, der var alvorlig grund til at frygte en ny Breivik, også i Danmark.
Baggrunden for hans handlinger måtte man nemlig, mente en af Politiken hidkaldt forsker, finde i ”det islamkritiske norske site Document.no og den såkaldte Eurabia-litteratur”.
Derfor bør ”den norske tragedie føre til en mere kritisk tilgang til de personer, som står bag analyserne, og som … har fået meget plads i medierne.”
Mindre plads i medierne til islamkritikerne! Guf for caffe latte-segmentet.
Konklusionen var DRs Martin Breum, studievært på Deadline, da heller ikke sen til at tilslutte sig.
Lad os stoppe her og konstatere, at der blev brugt litervis af blæk på Breivikanalyser, der systematisk mistænkeliggjorde alt, hvad der er islamkritik.
Og så falder det hele til jorden: Den mand, som de forsøgte at gøre til repræsentant for deres egne åndelige modstandere skal tages ligeså alvorligt som den Sct. Hans-patient, der hårdnakket hævder, han er kejser Napoleon, og kræver at blive behandlet derefter.
Det var alt sammen spildt blæk.
Måske de ovennævnte medier skulle begive sig ud i noget så eksotisk som en gang selvransagelse. Ordet burde være dem bekendt.
Læs også Hans Rustads analyse af de norske mediers reaktion
Kommentarer
En fjer blev igen til 5 høns.
30. november 2011 - Kenneth Hansen
Bravo Katrine.
Sobert, præcist og meget sigende. Flot klumme.
Du er på sikker grund.
Pølletiken eller Samarbejdspolitiken, Dassbladet som Skjoldungen benævner den politiske korrekte multi-kulti og fakkelbærende avis på Rådhuspladsen, havde heller ikke nogen skrupler overhovedet med, at fremstille Redox som sandhedsvidner udi afsløringen af højreekstremt netværk.
Det er sigende at de giver spalteplads til Carsten Jensen og fryder sig, når oraklet kalder bekymrede og oplyste danskere for skimlede kældermennesker.
Giv dem tørt på, Katrine. Du kan og skal. Tak.
En tilfreds Stoltenberg
30. november 2011 - Jørgen Lyngbye
Kære Katrine,
Du er sikkert opmærksom på, at Statsminister Stoltenberg, der nu nærmest har fået heltestatus for sin reaktion på begivenheden, flere gange i medierne har udtalt, at vi for fremtiden også bør frygte terrorisme fra højresiden. For Stoltenberg har Breiviks gerninger utvivlsomt kommet yderst belejligt, da han ifølge bl.a. mine norske venner ikke var særligt populær tidligere. En forsigtig tydning af hans kropssprog synes at pege i samme retning. Beundringen for Stoltenberg har senest fundet udtryk i en stort anlagt artikel i Weekendavisen Bøger.
De bedste hilsner fra Jørgen
Naturligt
30. november 2011 - Kurt Rosenstrøm
Som jeg skrev 2 dage før afsløringen om Brediviks ”sygdom”.
”Ja og dette indblik vil fortælle – trods alle krumspring – at Breivik er eget til straf. Problemet er, at de ikke kan forstå, at den slags handlinger ikke er gjort af en sindssyg. Men mental skadet og forstyrret og hvad de nu finder på at fortælle”
Glæder mig til at se rapporten. Havde det været det gamle USSR havde han været sindssyg i gerningsøjeblikket. Men der er ikke nogen diagnose på politisk motiveret”.
Og så kom dommen: ”storheds- og forfølgelses skizofreni, som giver sig udslag i vrangforestillinger som storheds- og forfølgelsesforestillinger” Breivik var utilregnelig i gerningsøjeblikket, altså syg
Går man amok over Arbejderpartiet og den muslimske indvandring så må man lide af forfølgelsesvanvid og tvangsforestillinger. Det var fuldstændig den samme diagnose de sovjetiske myndigheder gav dem, der protesterede mod kommunismen. Forfølgelsesvanvid og tvangsforestillinger.
Ganske vist fik morderne et nakkeskud og kritikerne tvangsindlægning men der er ingen forskel. Systemet i Norge kan ikke tåle, at folk slår ihjel af raseri over den politiske udvikling.
Ingen sympati med en massemorder som myrder uskyldige unge, der var politisk interesseret, men han er ikke mere syg end millioner af Europas befolkninger.
Breiviks skiverier afslører nemlig ikke nogle vrangforestillinger, tværtimod skriver han nøgtern og præcis. Hvad han er ved jeg ikke, han er blot morder – måske psykopat men ikke “paranoid skizofreni”.Det ord er lige eftersystemhåndbogen. Det kan være de norske psykiatere er uddannet i sovjet.
Men psykiatrien er ude at svømme. Men de kunne selvfølgelig ikke kalde ham normal, og så må han være syg. Men det er ikke sygt at slå folk ihjel, det er helt normalt.
Siden Jesus fødsel er der vel slået omkring 100 millioner ihjel eller flere. En bombepilot hælder benzin bomber ud over kvinder og børn og bliver rost for udført gerning.
Vi er i den situation, at kulturernes mere faste normer bryder sammen og gør det moderne
"civiliseret" menneske aggressiv, hadefuld og til tider utilregnelig. Spytter du naboen i ansigtet eller generer hans elskede hund, og han er bevæbnet, så bang! bang! bang! Utilregnelig? Nej normal i kulturen.
Derfor kan psykiatrien i dag ikke stille nogen diagnoser uden at tage hensyn til den indre konflikt som følge af kulturens stigende sammenbrud af sammenhængskraften.
Føler man ikke, at man er et del af et folk, falder de driftshæmninger efterhånden bort som kulturen skulle skabe. Et sådant samfund føder mordere og terrorister.
Allerede Freud skrev: ”Elske næsten? Hvorfor det? Det strider fundamentalt mod menneskets natur.” Underforstået: Naturmennesker dræber, hvilket er "naturligt" - for dem.
Breivik mindre sindsyg end krigslystne danske politikere?
30. november 2011 - Hugo Pieterse
Det er et godt spørgsmål om Breivik er mere sindssyg end de danske politikere der var med til at beslutte, at nu skulle danske drenge kaste tonsvis af bomber over et fjernt land, som hverken de eller Danmark som nation havde noget som helst forhold til.
Umiddelbart kunne det se ud til at Breivik er langt mindre sindssyg, langt mindre mindre fej, og langt mindre korrupt. Hans sære ideer om tempelridderordener og alt det andet kulørte nonsens var måske skøre, måske blot en afledningsmanøvre, beregnet til at stimulere fantasien, til at holde psykologerne beskæftiget, og måske for at sende efterretningstjenesterne på vildspor.
Breivik dræbte fuld bevidst 77 uskyldige mennesker.
Hvor mange uskyldige ofre har Anders Fogh, Lene Espersen, Thorning, Vestager, Søvndal og resten af flokken der var med til den feje handling det var, at udkommandere danske fjolser i uniform til fra flere kilometers højde at udradere et land, bombe elektricitetscentraler, hospitaler og anden infrastruktur, for slutteligt at fejre det bestialske mord på Muammar Gaddafi som den endelige sejr for humanismen og demokratiet, mens deres allierede; al Qaeda terroristerne og de kriminelle bander råbte Allah Uh Akbar i gaderne?
Breivik handlede efter sin egen overbevisning, for at forsvare sine egne interesser, og tog selv ansvaret ved ikke at begå selvmord eller flygte.
Breivik havde en veldefineret sag, som han som Nordmand havde en legitim egeninteresse i. Han var radikal, han slog politiske modstandere ihjel, mens de danske FN, EU og NATO-nikkedukker gjorde deres beskidte arbejde på vegne af USA og korrupte internationale organisationer, efter sigende for at forsvare nogle abstrakte ideer om demokrati og humanisme, men især for at lefle for verdens førende stormagt.
Egeninteressen begrænsede sig til de våbenkontrakter man regner med at kunne hente hjem på denne måde, og rosende ord fra den sorte Frelser i det Hvide Hus. Og som den nu forhenværende angrebsminister Gitte Lillelund Bech noterede sig i DR "Debatten": Vi fik mulighed for at anskaffe os nogle usædvanligt gode kampvogne, som vi ellers ikke ville have fået.
Fro Breivik var mordene en tung pligt. En byrde han mente han måtte påtage sig, ikke af lyst, ikke af ligegyldighed, men af pligt overfor sit norske folks fremtidige generationer. Han brugte mange år på at tænke det hele igennem. De danske politikere besluttede sig for at deltage i et højteknologisk blodbad på samme måde som om de skulle have stemt for eller imod at hæve tobaksafgifterne.
Hvem er det nu egentlig der er mest sindssyg?
Fjols ?
30. november 2011 - Vivi Andersen
HUGO PIETERSE
Jeg føler det temmelig fornærmende du kalder bl.a. min søn for dansk fjols fordi han som F-16 pilot adlyder de ordrer han får !
Den dag han skal i luften for at beskytte Danmark og bl.a. dig og dine vil du da også kalde ham for et dansk fjols ?
ansvar
30. november 2011 - Kurt Rosenstrøm
Tja Vivi Andersen om man skal adlyde ordrer må den enkelte gøre op med sin egen samvittighed. Den oberst som kastede a-bomben over Hiroshima og brændte 70.000 til aske havde gjort op med sin samvittighed.
Men der er vel en forskel på at forsvare sit land og så angriber andres.
Heldigt
30. november 2011 - Axel Artke
Det var da heldigt, at Breivik kunne diagnosticeres som sindssyg. Ellers skulle nordmændene jo have erkendt, at en normal landsmand kunne begå sådanne ugerninger - hvilket ville være slemt. Nu er han "heldigvis" erklæret sindssyg, så alle kan ånde lettet op uden på nogen måde at skulle identificere sig med ham eller tage ansvar for det samfund, der har fostret ham - endsige bekymre sig om det samfundsproblem, hans gerninger fokuserede på.
Mønstret genkendes fra Sovjetunionen, hvor politiske afvigere og ideologiske modstandere blev erklæret sindssyge og behandlet derefter. I Vesten blev de hyldet som modige systemkritikere.
Under sidste krig blev danske modstandsfolk betegnet som farlige, landsskadelige og sindssyge af de selvsamme politikere, som efter krigen berømmede dem for deres handlinger. Nu var de pludselig blevet til frihedskæmpere og helte!
Så hvem er sindssyg? Er det det samfund, der undertrykker sandheden, eller er det den person som protesterer mod undertrykkelsen? Svaret afhænger helt af de aktuelle, politiske vinde og vindbøjtler.
I lighed med store dele af det øvrige Europa har Norge et betydeligt samfundsproblem som følge af den muslimske indvandring. Det problem må imidlertid ikke påpeges. Hvis man gør det, bliver menneskerettighedskonventionen og i Danmark straffelovens § 266b brugt til at stemple den formastelige som racist. Fremturer den formastelige, er en diagnose som farlig afviger næste skridt.
Glistrup kan tjene som eksempel.
Vi bør forsvare uretfærdighed.
30. november 2011 - Kirsten Iskov
Kære Kathrine.
Ja vi bør holde sammen op imod al løgn og uretfærdighed. Anderledes tænkende personer har ofte en åben eller en skjult anklage imod andre, og er parat til at slynge den i hovedet på os andre ved første givende lejlighed.
Det bør vi selvfølgeligt træde op imod / forsvarer os selv imod. Ingen falske martyrer her.
Lad os få den fulde sandhed frem i lyset, det er sundt og livsbekræftigende.
Tak for din klumme, og dit forsvar for dem der blev USKYLDIGT DØMT af især venstrefløjens folkedomstol. K.Iskov.
ansvar
30. november 2011 - Kurt Rosenstrøm
"Det var da heldigt, at Breivik kunne diagnosticeres som sindssyg."
Spørgsmålet er så, hvor meget held der er i den diagnose. Men i hvert fald er den grimme højresiden nu uden skyld i Breivik. Så vi venter en undskyldning fra samarbejdsavisen Politiken og lignende slumaviser.
Ja, desværre
30. november 2011 - Jens Mogensen
Som svar på dit konkrete spørgsmål: "Betyder det, at Krarup har en skrue, bare en lille skrue, løs - og er det i givet fald arveligt?":
Ja, Søren Krarup har nok en del løse skruer. Og ja, det ser desværre ud til at være arveligt.
Tyrkfejl
30. november 2011 - Jens Juhl Jensen
Anders Jerichows navn er stavet forkert.
Mine Sappho-artikler om Tyrkiet samt mange andre emner kan om en uges tid læses på min hjemmeside www.jjjcph.dk
Ja, desværre
30. november 2011 - Kurt Rosenstrøm
Men Jens Mogensen og hans familie har ikke nogen skrue-probemer.
Men for mit vedkommende vil jeg da godt have uddybet skrueproblemet, og det må en vidende og klog mand som Jens Mogensen kunne give.
Medicin
30. november 2011 - aase dunker
Hvis Breivik er sindsyg og dermed ikke kan få en fængselsdom, betyder det da, han skal spærres ind iblandt psykiatere, som skal tvangsfodre ham med forskellige tyber medicin?
Kan man fjerne Breivik`s "Kors og tempelridder-sind med piller?"
Hvor mange år skal denne medicinering foregå og skal almenheden følge med i, hvor langt psykiaterne er kommet i deres behandling af ham?
Bliver Breivik en slags forsøgsperson for psykiaternes kunnen?
Skal psykiaterne op til en slags eksamen med mellemrum - og er det meningen at Breivik skal helbredes?
Det skulle ikke være nødvendigt at skrive, at jeg naturligvis ikke sympatiserer med Breivik eller hans gerninger,naturligvis.
Jeg syntes, den forklaring der igår kom fra Oslo, stiller flere spørgsmål end der er svar på.
Menneskets urgange er ikke let fattelige.
Psykiatisk tilfælde af værste slags er altså nu dommen over Breivik. Når der så er gået en del år og han af de fleste er mere glemt - så sidder han stadig der et sted for psykiatere og sluger piller.
Så må man håbe for dem, der ikke pludselig dukker en slags "Gengroede stier" op eller en "Korsridderen tænker stadig det samme!"
Hitler, Stalin og Mao, plus alle de andre der har myrdet løs i tidens løb angrede vel aldrig. Det vil heller ikke alle de andre gøre, som er her på jorden et eller andet sted med ønsker om også at myrde løs og sker det først plejer der ikke at mangle håndlangere.
Der bliver da brug for mange, mange psykiatere og diagnoser og piller.
Mens ordet ondskab bliver fordrevet.
aase dunker
Hamsun
30. november 2011 - Heinz Behncke
Jeg tillader mig at mindes om noget som ligner, uden at være det samme. For mange år siden spurgte jeg nogle nordmænd om Hamsuns tilslutning til nazismen. 'Han var sindssyg'svarede de alle.
Til mor Vivi Andersen - Men der det derfor ikke sand?
30. november 2011 - Hugo Pieterse
Vivi Andersen "Jeg føler det temmelig fornærmende du kalder bl.a. min søn for dansk fjols fordi han som F-16 pilot adlyder de ordrer han får !"
Tja Vivi, du skal vide at hver gang jeg overvejer at komme med en sådan udtalelse, så tænker jeg på dig og din søn (da du er den eneste jeg "kender", selv om det kun er fra nettet, med en pilotsøn der deltager i sådanne opgaver).
Også denne gang. Hvis jeg ikke havde gjort dét, ville jeg måske have udtrykt mig lidt mere bastant.
Lad være med at tage det så personligt. Selvfølgelig er din søn et fjols, når han deltager i den nye verdensordens blodige projekter. Den samme verdensorden, der fylder vores land med Muslimer, Sigøjnere og andet godtfolk der ikke hører hjem i Danmark. På den anden side er tre kvart af Danmark også skyldig, siden de stemmer de samme krigsforbrydere ind hver gang. På denne måde er de fleste danskere en flok fjolser. Jeg håber udredningen gør det lidt mere spiseligt for dig.
Vivi: "Den dag han skal i luften for at beskytte Danmark og bl.a. dig og dine vil du da også kalde ham for et dansk fjols ?"
Nej, selvfølgelig ikke. Men det var jo heller ikke dette han gjorde ved at gøre vores herskeres beskidte arbejde i Libyen, Afghanistan, Serbien, Irak, eller hvor han ellers måtte have tjent.
Men uanset hvordan og hvorledes, er det vel næppe en heltegerning at bombardere eller beskyde en stærk underlegen fjendes civile infrastruktur fra en F16.
Meget acceptabelt sindsyge
30. november 2011 - Michael Unna
Vel den -politisk korrekte-moral er for det meste bygget på en løgn, som den søger at retfærdigøre imens den vender det blinde øje til dens løgnsfulde konsekvenser over at have undertrykt andre sandhedsvilje til at se nogle kendsgerninger i øjnene. Jeg har personligt oplevet jubelscener over 11 september 2001 massakren dagen efter. Men hvem taler om sindsygdom her? Hvem taler om sindsygdom, når man sender en dreng på genopdragelseslejer i det land som man er flygtet fra (med det resultat at han voldtager en 10 årig pige?), og om hvem dansk flygtninge hjælp bliver besat, af nogle galgninge, imens flygtninge sender deres børn på genopdragelseslejre i det land de er flygtet fra? Personligt mener jeg at man burde sende forældrene tilbage uanset konsekvnensen, så man kunne opdrage børnene til frihed og demokrati. Er det en sindsyg tanke? Eller er det næstekærlighed til børnene?
Amatører
03. december 2011 - Jern Henrik
Det ser ud til, at vi her på siden har adskillige hobby-psykiatere, der bedre end de lægeligt eksperter kan stille diagnosen: Breivik er ikke sindssyg. Endda uden at have talt med manden.
Hvad med, om I søgte en psykiatrisk speciallæge-stilling (ret vellønnet). Det må være en smal sag, at blive ansat, med den indsigt, som I er i besiddelse af...