Politikens journalistik er et smukt zenbillede på det intellektuelle Europas totale opløsning. Et Europa, der aldrig er kommet sig oven på Anden Verdenskrigs tragedie, aldrig kommet sig over det kollektive og massive chok, som nazismen påførte hele kontinentet.
Og derfor et Europa, der i disse år vrider sig i en kulturel og psykologisk dødskamp, bedst eksemplificeret ved den selvhadende moralske og kulturelle relativisme, som også Politiken er eksponent for.
Ubalance i det europæiske DNA
Der er simpelt hen opstået en ubalance i den europæiske DNA i kølvandet på nazismens rædsler. Den mindste snert af kulturelt selvværd har i de sidste tres år medført en instinktiv rygmarvsreaktion fra de politisk korrekte og fra toneagivende intellektuelle, der monomant har associeret alle, der ikke abonnerede på deres humanistiske verdenssyn, med enten racisme, facisme eller højreradikalisme.
Fra Henrik Stangerup, over David Gress til Bent Jensen og hele kredsen omkring Dansk Folkeparti.
Psykologisk kan man som beskrevet foroven godt forklare frygten for det såkaldt højreorienterede, men problemet er bare, at denne frygt, skabt af Holocaustens rædsler medførte en blind vinkel over for den socialistiske totalitarisme og en kolossal berøringsangst for strømninger, der har en national eller fædrelandskærlig agenda.
Se blot på, hvordan zionismen i dag er blevet dæmoniseret af det selvsamme Europa, der lagde jord til den menneskelige civilisationshistories værste kapitel.
To sider af samme sag
Nazismens totalitære perversion var let at afkode. Rædslerne kunne læses direkte ud af ”Mein Kampf”. Det samme gjorde sig ikke gældende for kommunismen. Man kan ikke på helt samme måde direkte læse rædslerne ud af Marx og Lenins skriverier.
Men slutresultatet er uundgåeligt det samme: Totalitarisme. Det gælder jo for alle utopier, fordi de i sidste ende altid vil resultere i, at tankesystemet nødvendigvis må påtvinges, dem der ikke har set lyset. Med magt, og dermed også med vold.
Havde Hitler ikke brudt ikke-angrebspagten med Sovietunionen i juni 1941, så var kommunismen ikke blevet blåstemplet. Så var det gået tidligere op for flertallet, at kommunismen og nazismen var to sider af samme sag.
Men Stalin var jo havnet på den rigtige side, og millioner af russere mistede livet i kampen mod nazisterne. Glemt er ledende kommunisters stiltiende accept af nazismen før operation Barberossa. Også i Danmark.
Ganske vist blev Stalin gennemskuet allerede i 50’erne af de fleste, men så vendte man blot blikket mod Mao, og da han blev afsløret, så var det enten i Albanien, i Cambodia eller i Cuba, man kunne finde den Hellige Gral.
Europas intellektuelle har derfor lige siden Anden Verdenskrigs afslutning levet med et paradigme, der dikterede, at kommunismen og socialismen var altruistisk, mens alt, der lå til højre, var eksponent for simpel egoisme. Verden var enkel: De venstreorienterede var De Gode, de højreorienterede De Onde.
Dette falske paradigme hersker stadig hos 68-generationen, der i dag sidder på magten, og er via uddannelsessystemet smukt gået i arv til et overvældende flertal af Danmarks journalister. Det er den æter, de trækker vejret i. På redaktionerne i Danmark og på redaktionerne i resten af Europa.
Og det har haft enorm negativ betydning for den offentlige diskurs, fordi hæderlige, demokratisk sindede mennesker med en nationalliberal eller nationalkonservativ dagsorden enten er blevet dæmoniseret eller selv har valgt at tie i frygt for det journalistiske meningstyranni, som især Politiken og Danmarks Radio har stået for.
Politisk plat på Breivik
Tag nu bare den norske tragedie. Organet for Den Højeste Oplysning har i perioden efter tragedien i Norge gjort sit ubeskedne motto vanære.
Politiken har, som Søren Krarup skrev forleden, ganske rigtig ageret aldeles uanstændigt, og helt uhæmmet slået pinlig politisk plat på uhyrligheder begået af en gal og megaloman massemorder, hvis budskaber frem for at være nationalkonservative har været så inkonsekvente, at de naturligvis ikke skal tages alvorligt.
I ukontrollabel og uværdig iver for at kunne skyde en bredside imod Dansk Folkeparti og andre såkaldt xenofobiske nationalister, islamofober og anti-multikulturalister har avisens ledende medarbejdere med den nyudnævnte, tilsyneladende tankeløse Bo Lidegaard i spidsen, smidt al journalistisk metode ud af vinduerne og ned på Rådhuspladsens våde fliser.
Hvad har drevet Bo Lidegaard ud på denne vakkelvorne vej? Frygten for ikke at leve op til sine nye medarbejderes ideosynkraiser? Frygten for ikke at leve op til sin forgænger, der selv tabte sit overblik i forbindelse med karrikaturkrisen?
Jeg ved det ikke. Personligt tror jeg, det skyldes noget så enkelt som ønsket om fremdeles at være en del af det gode selskab, men det må Lidegaard jo selv svare på.
News og views
Politiken skulle skamme sig. Avisen har bevidst brudt de vandtætte skotter, der burde være mellem anstændig journalistisk reportage og nyhedsdækning og de helt legitime politiske holdningstilkendegivelser, der burde være at finde på lederplads og i kommentarer.
I har blandet ”news og views” og kynisk bidraget til en yderlige polarisering i den efterhånden ulidelige debat om indvandring og multikulturalisme.
Jeg kan næsten for mit indre øre høre, hvordan synapserne har klikket i Politikens lederkollegiums ensrettede og kollektivistiske hjerner:
”Til helvede med journalistisk anstændighed, tragedien er en enestående chance for at føre aggressiv kulturkamp mod de mørke kræfter. En enestående chance for at kæmpe for Godheden mod Ondskaben. Take no prisoners … fuld skrue!”
Lad os få vennerne, dem med de ”rigtige” holdninger på banen. Ind på scenen med Christian Braad-Thomsen og den psykotiske Lars Von Trier. Så er alibiet i orden. Så er nyhedshistorien hjemme.
Så kan vi skrive vores leder og vores kommentar. Først, så skaber vi lidt news. Så kan vi skrive vores views.
Resultatet af disse redaktionelle processer blev selvfølgelig forstemmende forudsigeligt. Udover almen journalistisk adjektivitis er politiske prædikater som højreekstem, højreradikal og højrepopulist uhæmmet og aldeles ukritisk blevet påklistret de mennesker, Politiken er uenige med. Hvilken sproglig armod.
Hvilken journalistisk deroute.
Talløse artikler og kommentarer, der alle har haft ét eneste formål, nemlig at kæde et indirekte ansvar for Breiviks ugerning på Politikens politiske fjender.
Skulle man følge denne perverse logik, så er Stoltenberg jo lige så skyldig i tragedien. For havde han ikke ført den indvandringspolitik, som fik en psykopat til at aflive unge mennesker, så var ulykken jo ikke sket.
Kan Politikens lederskribenter da slet ikke se, hvor vanvittig denne form for associationer er?
Det har været komisk at se, høre og læse jeres kommentarer, når denne kritik er blevet fremført. ”Vi placerer ikke noget ansvar, det er tonen, der er forkert”, har mantraet lydt.
Goddag mand økseskaft. Anita Bay Bundegaards gjorde sig selv til grin i en konfrontation mod Søren Espersen i DR2’s Deadline, hvor essensen af hvad hun sagde, kunne koges ned til, at det i virkeligheden slet ikke var DF’s tone, men partiets holdninger, Politiken ikke kunne lide.
Men det var jo netop tonen, der var alibiet for overfaldet på de ”højreekstremistiske og onde nationalkonservative kræfter.” For slet ikke at tale om Bo Lidegaards totale afklædning i debatten mod Pia Kjærsgaard nogle dage senere.
Håbløs argumentation
Og kulturkampen mellem ledende politikere fra Dansk Folkeparti og Politiken fik så sin foreløbige kulmination fredag den 19. august, hvor den nyudnævnte chefredaktør i en replik til Søren Krarups indlæg, hvor Tidehvervspræsten betegnede Politiken som uanstændig og citerede fra en samtale han havde haft med mig, gjorde sig skyldig i den mest håbløse argumentation, jeg har set fra en chefredaktør på Politiken i min levetid:
”Spørgsmålet er jo ikke om vi skal have et multikulturelt samfund eller ej (…),” skriver Lidegaard og fortsætter derefter sin argumentation ud ad denne falske tangent. Den måde at argumentere på er enten ubegavet eller manipulerende. Formentlig begge dele.
Jamen, Bo Lidegaard, det er jo lige præcis det, der er spørgsmålet. Nemlig: Skal Danmark være et multikulturelt samfund eller ej? Skal vi arbejde for integration eller assimilation? Det er lige præcis de spørgsmål, som nogle bekymrede danskere forsøger at rejse.
Det skal de da have lov til. Og så kan man være uenig eller ej. Du er i din helt gode ret til at være tordnende uenig med DF og Søren Krarup. Du er i den gode ret til at mene, at multikulturalismen er en velsignelse for Danmark.
Du er i den gode ret til at mene, at det er frygt og ikke indsigt, der driver Lars Hedegaard, Søren Krarup og Pia Kjærsgaard.
Men du forholder dig ikke til det, de siger. Du forholder dig til din egen virkelighed, din egen opfattelse. Men journalistikkens essens må vel være at forsøge at afdække hele virkeligheden.
I stedet for nysgerrigt og ambitiøst at benytte dine mange journalister til at afdække denne problemstilling ved eksempelvis at sende dem ud, når Wafa Sultan holder tale om kvindens rolle i Islam et stenkast fra Politikens redaktion.
Eller ved at få nogle til at oversætte, hvad der siges i de danske moskéer, eller at forsøge at få de mange kulturmuslimer, der er kommet til Danmark i et legitimt håb om et bedre liv i tale om Islam, eller at rejse til de europæiske storbyer, hvor nogle hævder, det står forfærdeligt til på grund af et filosofisk umuligt projekt, der hedder multikulturalisme, så beklikkes de folk, der er bange eller blot bekymrede.
Politisk parti
Politiken opfører sig på denne måde som et politisk parti. Ikke som en avis. Og slet ikke som Organet for den Højeste Oplysning. Det er jo muligt, at avisen ville kunne dokumentere, at jeres fjender tager fejl, hvis I bedrev journalistik i stedet for at propagandere.
At problemet er overdrevet. I stedet har I kastet jer ud i et ideologisk korstog mod folk, der har den frækhed at påpege, hvad de anser som faretruende sygdomstegn.
Det er da dybt ujournalistisk og useriøst at kaste sig over budbringerne i stedet for at forholde sig sagligt til deres budskab. Det er muligt – jeg aner det ikke – at indvandringen og multikulturalismen ikke udgør en eksistentiel fare for vort samfund.
Det er muligt, ja det er tilmed ønskeligt, at DF og andre på den værdipolitiske højrefløj overdriver faren. At de ser spøgelser ved højlys dag.
Men det kan da aldrig nogensinde være forbundet med uanstændighed at påpege de farer, man måtte mene at se ved den udvikling, der foregår i det samfund, man lever i.
Det kan da ikke være moralsk diskvalificerende eller ekstremt, så længe man holder sig inden for de demokratiske spilleregler.
Beskæmmende kommentarspor
Prøv at læs det kommentatorspor, der er at finde neden under Søren Krarups kommentar. Det er beskæmmende! Og ansvaret, det er Politikens. Jeg kender ikke Søren Krarup personligt. Har mødt ham én gang i mit liv. Mit udgangspunkt kunne ikke være mere forskelligt end hans.
Jeg er ikke-troende jøde og rundet ud af en kulturradikal baggrund. Men jeg har da i det mindste gjort mig den ulejlighed at læse ham. Og tænk sig engang? Det tog ikke længe, før det gik op for mig, at Søren Krarup – hvilket må komme som et chok for Politikens læsere – er et etisk menneske, der lever i nøje overenstemmelse med sin dybe tro og personlige overbevisning.
Og ”nej”, dette er ikke ensbetydende med, at jeg er enig med præsten i alt. Det er blot et udtryk for noget så enkelt som intellektuel hæderlighed fra min side. Noget Politiken desværre ikke længere er i besiddelse af.
Det er snart en halv menneskealder siden, at præsten åbnede for denne debat, som Politiken mener er "væsentlig", og han er fuldstændig konsekvent i sine budskaber, der bunder i Tidehvervsbevægelsens syn på tilværelsen.
Personligt har jeg svært ved at forstå den teologiske del af Krarups argumentation, men det er i og for sig sagen underordnet. Krarups pointer og anskuelser er konsistente. Han gemmer sig ikke bag falske udsagn. Man ved, hvor man har præsten.
Hvad med at forsøge at forstå Søren Krarup? At videreformidle over for jeres læsere, hvad der får ham til at mene, hvad han siger og skriver. Og så måske modsige præsten ved at bedrive ægte og hæderlig journalistik.
Det er vel ikke for meget at forlange?
Kommentarer
Tungen ud af vinduet!
23. august 2011 - Olsen
Tak til Jeppe Juhl for en fremragende artikel. Min amerikanske yndlingskommentator James Lewis har fået sin danske ligemand.
"Fluer og mennesker har ét tilfælles: Man kan slå dem ihjel med aviser!"
Dieter Hildebrandt.
Politikens karaktermord på afvigere fra deres egen holdning er udtryk for en farlig arrogance.
Efter de voldsomme udfald mod Søren Krarup, besluttede jeg at læse et par af hans bøger, og fandt intet i dem der retfærdiggør de nedrige angreb.
Herbert Pundik sagde: "Hvis en avis vil være tungen på vægtskålen, bliver den tungen ud af vinduet!"
Dette har Politiken været i adskillige år, især under Seidenfaden og nu, ja man troede det næppe muligt, næsten endnu mere med Bo Lidegaard, som er så forelsket i sin stemme at han ikke hører, hvad han selv ytrer, eller skriver.
Vi bliver bombarderet med Politiken i nyhedsreportager, ved debatpaneldeltagere mv. så man knap tror der findes andre nyhedsformidlere i DK.
En lille detalje er f.eks. TV-Lorry's ugentlige Politiken kultursvada. Hvorfor? Hvad betaler de for det? Kan andre ikke komme til orde?
Nazisme - højre eller venstre?
23. august 2011 - Bo Eriksen
Jeppe Juhl påpeger i sin artikel mange væsentlige aspekter vedrørende den debat, der nu i mange år har kørt med hensyn til indførelsen af det multikulturelle samfund. Men at den er ulidelig er et af de ord man næppe kan klistre på debatten.
For hvad er udgangspunktet?
Udgangspunktet må i et såkaldt demokratisk samfund være at alle væsentlige samfundsmæssige spørgsmål bliver fremlagt for befolkningen, som på et så oplyst grundlag som muligt tager stilling til spørgsmålet via stemmeurnen. Og her er det jo, at det hele halter. For hvem er der har besluttet at Danmark eller for den sag skyld Europa skulle gøres til et multikulturelt samfund? Og ikke mindst med hvilken demokratisk legitimitet er dette projekt blevet vedtaget og af hvem og med hvilket formål?
Er der således et væsentlig politisk spørgsmål som er blevet forsøgt gjort til et - i bedste totalitære forstand - gjort til et ikke-emne er det spørgsmålet om det multikulturelle samfunds velsignelser eller mangel på samme. De der fra starten løftede mæglet mod installeringen af en massiv islamisk magt på det Europæiske kontinent blev fra dag ét forfulgt, hånet, latterliggjort og kaldt for racister og fascister og Danmarks Radio lod dem endda psykoanalysere med hele det freudianske begrebsapparat. Dette til trods for at deres position var funderet i faktisk viden. Noget fortalerne for det multikulturelle ikke var besværet med for størstedelen.
Set i dette lys bliver fortalerne for det multikultiturelle samfund mere ideologer end demokrater. Og på den måde kommer de til at ligne det de påstår at foragte. Og det leder så igen hen til spørgsmålet om forskellen på NationalSocialismen og Kommunismen i det 20.århundrede. For som totalitære bevægelser lignede de mere religiøse kulte - og de er på mange måder mere konkurrende sekter end politiske bevægelser på to fløje.
I virkeligheden lignede Kommunismen og NationalSocialismen mere hinanden end de fleste vil være ved. Hvilket leder hen til om NationalSocialismen i virkeligheden ikke var mere et venstrefløjfænomen mere end et højrefløjfænomen? Se f.eks her Hitler i Mein Kampf om Fagforeninger: http://www.crusader.net/texts/mk/mkv2ch12.html
Fantastisk
23. august 2011 - Poul Berg
Jeppe Juhl giver dem tørt på - folkene på Politiken. Eller "Muhammed News",om man vil. Bladet til Vestens ødelæggelse.
Journalisterne, advokaterne og en del dommere er mere farlige for vor kultur end islam.
Hvis vi kunne fortælle muslimerne, hvad vi mener og véd om deres elskede eventyrforfatter, der har påduttet dem deres egne lidelser, uden at vi skal strafforfølges, kunne vi måske bidrage til muslimernes befrielse. En ting, der ville kunne redde verden for den skræmmende katastrofe i den næste, store krig, som forlængst er begyndt.
Kunne vi blot nu stoppe vanviddet, ville mange liv være sparet.
Men så mangler Politiken noget at skrive om.
Tak Jeppe Juhl
23. august 2011 - Carsten Bengt-Pedersen, Frankrig
Dine kommentarer og også dette indlæg, som Politiken ikke vil bringe, selv om det stammer fra en tidl. medarbejder i huset, som har modtaget Cavling-prisen,er fremragende og rammer plet.
Kulturrelativismen og det multikulturelle samfund indebærer en total opgivelse af de europæiske værdier, der er almen humane og bygger på menneskerettighederne, som har vundet frem især siden Oplysningstiden til fordel for en tilbagevenden til den tidlige barbariske Middelalder.
Baggrunden for frygten for islamismen kan enhver læse i Koranen, der findes på dansk, og som er et værk, der konkurrerer med Hitlers Mein Kampf i modbydelighed. Man kan også blot betragte de forhold,som som hersker i en række teokratiske islamiske lande.
De venstreorienterede og kulturradikale lukker øjnene for dette, lige som de gjorde i forhold til Sovjetunionen.
Tak Jeppe Juhl
23. august 2011 - Carsten Bengt-Pedersen, Frankrig
Dine kommentarer og også dette indlæg, som Politiken ikke vil bringe, selv om det stammer fra en tidl. medarbejder i huset, som har modtaget Cavling-prisen,er fremragende og rammer plet.
Kulturrelativismen og det multikulturelle samfund indebærer en total opgivelse af de europæiske værdier, der er almen humane og bygger på menneskerettighederne, som har vundet frem især siden Oplysningstiden til fordel for en tilbagevenden til den tidlige barbariske Middelalder.
Baggrunden for frygten for islamismen kan enhver læse i Koranen, der findes på dansk, og som er et værk, der konkurrerer med Hitlers Mein Kampf i modbydelighed. Man kan også blot betragte de forhold,som som hersker i en række teokratiske islamiske lande.
De venstreorienterede og kulturradikale lukker øjnene for dette, lige som de gjorde i forhold til Sovjetunionen.
Sådan skriver og argumenterer en journalist.
23. august 2011 - Kenneth Hansen
Kære Jeppe Juhl.
Jeg siger af hjertet tak. Det er helt og aldeles sagligt og sobert, hvad du skriver. Det er ganske enkelt diskvalificerende at være uenig med Politiken og Danmarks Radio.
Jeg tænker uværgerligt på et statement i filmen GI-Jane:"Når jeg ønsker din mening, skal jeg nok give dig den".
Det er petrodollars og frygt for Muhammeds efterkommere, som får mange hæderlige danskere til, at indordne sig under tavshedens tyranni.
Jeg vil gerne anbefale Flemming Rose: Tavshedens Tyranni, hvis folk vil gøre sig nærmere bekendskab med, en yderst læsevenlig og saglig gennemgang, af ytringsfrihedens kvaler.
"Dem der forhindrer fredelig demokrati beder om voldelig revolution".
Forstemmende
23. august 2011 - Leif Knudsen
Man sidder med en knude i maven, når man læser Jeppe Juhls ord. Moral, anstændighed, menneskelighed er forlængst kastet overbord fra den toneangivende del af pressen, Politiken, DR, Ritzau, og jeg mener ikke mindre, TV2. Man har et politisk projekt, der skal ned i halsen på landet og det vejer langt tungere end hæderlig journalistik. Jeppe Juhl har kastet sig selv for løverne ved at lade sine ord bringe af "de udstødte". Jeg er liberal, højreorienteret, men føler et langt større moralsk fællesskab med Jeppe Juhl end med f.eks. de borgerlige på Tinge, som lader sig kujonere af Politiken, DR, Ritzau og TV2. Jeg har fundet ud af i Trykkefrihedsselskabet, at den virkelige skellelinie ikke er rød-mod-blå, men moral-mod-opportunisme.
Ingen over, ingen ved siden af ... Journalistisk Venstreparti.
Politiken bedst til optænding.
23. august 2011 - steen marcussen
Jeppe Juhls klumme er som at opleve en elegant tyrefægter løbe smidigt rundt om en rasende dum tyr (Politiken) rettere, en lille dum kvie. Jeppe Juhls pen er hans espada (sværd) Dejligt at læse en velskrevet, velargumenteret klumme, der solidt underbygger min opfattelse af Politiken som en avis der redigeres med et tomt hovmod i en fisefornem frasering, der kun tiltaler læserkredsen fra 68erne. Denne kreds og dens proselytter har som bekendt politiske holdninger der er mejslet i granit med hammer og segl symbolet.
Politiken? Et helt igennem gyseligt blad med hadefyldte spalter imod alt danskhed og danskere, der oprigtigt bekymrer sig om vort land endog med god grund.
Politikens selvopfundne fjender bliver æltet både af den tidligere og nuværende redaktion i en arrogant bolledejsjournalistik uden analyse der kunne afspejle en værdig og seriøs stillingstagen til den diskurs der kritiseres.
Politikens fjender. Hvem er de? De er kort fortalt ethvert individ eller gruppe af borgere, der ikke synger med på bladets vuggevise om det utopiske multikultursamfund og dets vidunderligheder.
Et arabisk/urdu tillæg er givetvis under planlægning i et sidste desperat forsøg på at stimulere det skrantende oplag.
Når jeg beklageligvis har fået fat i et eksemplar af Politiken og fået de første kvalmeanfald over bladets uværdige udansked og malplacerede snobbestil ender jeg trods alt med noget positivt.
Papiret! Verdens taknemmeligste materiale, der kan bruges til servietter i den ene ende og toilethygiene i den anden. Man kan endog skrive det mest forplumrede sludder på papir uden det protesterer og skriger hjælp!
Politiken skal have den ros der tilkommer bladet. Det er nemligt trykt på det bedste papir, der kan fås for penge. en kopi af Politiken er ganske vidunderligt at have ved hånden til at få brændeovnen til at futte afsted. Her gør de 25 kr. gavn og meningerne på de kvalmende sider der går op i luer kan Vorherre tage sig af.
Journalistisk er bladet totalt skævvredet fra A til Z og et organ for det nedrigste der bliver sat på tryk i landet.
Rigtigt synd for de dygtige journalister, der gerne ville lave et ordentlig dagblad dersom de fik lov at arbejde under en værdig ledelse uden tendensér til at nedgøre vort land og gode borgere med deres sludder og vrøvl og misguidede snobberi.
Et helt igennem afskyeligt blad! Ikke en disse værd. Så enkelt er det. Slut basta og i brændekurven, hvor det førsteklasses papir omsider kan være til en smule gavn!
Bliv licensnægter
23. august 2011 - Ivan Broe
Der findes kun ét svar på DR´s folkeopdragende mission. Lad være med at betale licens. Jeg har gjort det siden november år 2001. Jeg vil ikke betale for at blive folkeopdraget!
Jeg bestemmer selv, hvilke aviser jeg køber. Må jeg ikke selv bestemme, hvilke kanaler jeg vil se ?
Det koster godt nok et par tusinde, når Skat inviterer til det årlige bunkebryllup i oktober, november og december. Men det er alle pengene værd at blive fri for DR's folkeopdragelse...
Venstrefløjen bliver nød til at tage et opgør med deres muslimer og Islam
23. august 2011 - Tine Hansen
Venstrefløjen bliver nød til at tage et opgør med deres muslimer og Islam…sagen er åbenlys
Altså hvis muslimer i Danmark og parti-toppen på venstrefløjen, politikken og DR ikke kan tage afstand fra disse ting: sharia, muslimer skal lade være med at gå med religiøs tørklæde, burka, niqab (ikke respektere vores sekularitet), lade være med at være kriminelle langt over gennemsnittet, smide deres børn i koranskoler (ingen ligestilling), nasse og ikke bidrage til samfundet, kan acceptere ytringsfrihed imod Islam og Muhammed, tager kraftigt afstand fra stening/kønsomskærelse og andre perverse ting bundet i koranen, osv....så skal muslimer smides ud af Danmark. De har absolut intet at gøre her, hvis de fortsætter samme stil. Det giver et solidt fundament til at danskerne nu kan begynde at tolere muslimer, da vi ved hvor de står. Vi skal absolut ikke acceptere noget af ovenstående, og muslimer skal smides hjem indtil de der er tilbage kan overholde punkterne. En skriftligt kontrakt bliver nok nødvendigt, da vi ved at der tit bliver snakket uklart og med to tunger fra muslimsk side.
Hvis man mener modsat vil jeg påstå at man støtter ekstremisterne. Vi bliver nød til at få delt muslimerne op, da de ikke selv kan finde ud af det, og vi har allerede tolereret ALT FOR MEGET fra deres side.
Det er det Politiken har gang i i øjeblikket. De støtter ekstremisterne og islamisterne. De nægter at kigge sagerne i bedene og være kritiske overfor Islam og den kultur. De prøver udelukkende på at dæmonisere og lukke munden på folk der ikke mener som dem. Politiken er blevet fascitiske!
Hvem er på Krigsstien
23. august 2011 - Tim Pallis
Det korte svar er Politiken. For det er Politiken, som i mange år har kastet sig over DF med skældsord, insinuationer og anklager om racisme, nazisme og nu også medansvarlighed for terroren i Norge? Sørine Godtfredsen fandt ud af, hvor Breeviks had kommer fra. Det fik hun klø for af de, der ønsker et multikulturelt samfund.
Men det er da hyggeligt at vide, at Bo Lidegaard ikke er ude på at udpege DF som skyldner og heller ikke fordømmer deres debat. Nemme ord som bestemt ikke hørt før. SG blev trynet til at formulere en eftertanke: Hvordan indretter vi os i det samfund, der på godt og ondt har det multikulturelle som præmis?
BL greb den, for han mener ikke, at spørgsmålet er, om vi ønsker et multikulturelt samfund eller ej. Det har vi, siger han. Nej det har vi heldigvis ikke endnu! Vi har et multietnisk samfund, og det er noget ganske andet. At ville have et multikulturelt samfund er derimod galimatias. Det ville nok ikke betyde så meget, hvis det kun var andre fremmede kulturer, der var tale om. Men ikke den islamiske kultur, som er en religiøs og politisk kultur, der ikke vil indgå i et demokratisk fællesskab med ikke-muslimer og kvinder.
Jeg ville også ønske at præmissen for denne debat var demokratiet og sammenhængskraften om velfærden. Men det er en illusion, for engang i dette århundrede vil der blive et flertal af muslimske borgere, som ikke vil have et demokratisk fælleskab med os. De vil ikke finde sig i at leve i et folkestyre, fordi shariaens politiske og religiøse love en gang for alle er givet af Allah. Shariaen er deres sammenhængskraft.
Vrøvl
23. august 2011 - C. Halvorsen
Sikke dog en gang studentikost selvhøjtideligt vrøvl.
Jeppe Juhl prøver at femstille sig selv som en dyb og indsigtsfuld person. Det er han ikke, skal jeg hilse og sige.
Overfladiske paralleller og nemme konklusioner er ikke tegn på stor ånd. Det samme gælder tom patos og postuleret evne til perspektivering. Når det store vidsyn ender i småborgerlige fordomme, så er det ligesom at det patetiske fordamper.
Mann merkt den Absicht, und wird verstimmt.
Debatreglerne i Politiken er selektive
23. august 2011 - Jeppe Juhl
God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer
Ovenstående er copy-pastet fra Politikens præambel til avisens kommentatorspor.
Går man ned og læser, hvad den fornemme avis' oplyste læsere skriver, så må man nøgternt konstatere, at moderaten enten er ..
1) blind
2) Beruset
3) på ferie
4) korrupt/uhæderlig
Krigs- og stammekulturen Islams tilstedeværelse splitter Vesten
24. august 2011 - Karsten Larsen
Tak til Jeppe Juhl.
- Ja, totalitær ideologi (religiøs eller ej) fører til tyranni og diktatur - Kommunisme, Nazisme, Islamisme og - multikulturalisme.
- På trods af Stalins og kommunismens rædsler, sværmede vi (unge), der var humanister og med på noderne, for kommunismen fra 1960'erne. Det var et besynderligt fænomen, men det var trenden. Selve den kommunistiske ideologi byggede dog på en skør filosofi ("materialisme")fra 1800-tallet!
Vi gik i "cowboy-tøj" for at solidarisere os med "arbejderne" i samfundet og med alle verdens fattige i andre kulturer. Kristendommen bidrog med sit skyldkompleks, kommunismen med forøget social bevidsthed.....et rodsammen af ideer.
Pludselig fik vi i 1980'erne ovenfra i det danske skolevæsen ordre på, at vi skulle til at være multi-kulturelle. Her var den islamiske-kultur allerede begyndt at give os problemer. Vi skulle "integrere". Der har aldrig været problemer med andre kulturer.
Islam-kulturen er patriarkalsk, segregerende, "racistisk", køns-diskriminerende. Alle moderne kulturer ønsker deltagelse i en "global" kultur. Islam stritter imod - er sin egen erobringskultur med fortids-værdier svarende til vores vikinge-samfund, og i forhold til vestlige normer derfor en u-kultur: et kæmpe-tilbageskridt i forhold til vores moderne sekulariserde kultur.
Politiken, de Radikale med besynderlig kristen-tanke om, at "alle kulturer er lige", marxister med fortsatte ønsker om "proletariatets diktatur", og det halve af befolkningen har slugt ideen om, at Islam bare er en "religion" helt i tråd med vor egen sekulariserede "tro". Men Islam er ingen religion - Islam er en totalitær religions-KULTUR (stamme- og krigs-KULTUR)parallel til vores krigeriske kultur - før kristendommen.
- Den blotte tilstedeværelse af den i 1400 år aldrig reviderede, voldsom krigeriske og racistiske Islam-KULTUR, splitter Danskere og alle andre kulturer, som islam koloniserer/indvandrer i, i 2 lejre:
- Er det en arkaisk KULTUR fra oldtiden, der fortsat bygger sit usympatiske livssyn på gammel overtro og had til andre? - og som følgelig deraf er umulige at integrere i moderne sekulariserede samfund - og iøvrigt selv frabeder sig det, men trækkes ind i det på grund af "samfunds-elitens" forvirrede tankegang efter nazismens og kommunismens sammenbrudp?
- Eller er Allah-tilbedernede blot "mennesker" med en lidt anden religion, fra den islamiske verden med en religion og livssyn, der næsten er vores? - og de vil med tiden antage danske værdier og livssyn.
Gider ikke tage den seriøst
24. august 2011 - Michael Unna
Siden Politiken begyndte tale om undskyldning for nogle tegninger i JP, og siden Deres hedengagne forhenværende chefredaktør ("kunstneriske")rolle i -tegningesagen- har jeg overhovedet ikke taget den avis seriøst, og agter heller ikke nogensinde at støtte den økonomisk overhovedet. (Den er for mig blevet et misforster).
Fremragende indlæg
24. august 2011 - David Konrad
Er fuldkommen enig hele vejen. Ja, man er mere "bange" for fortiden end for fremtiden, det afmonterer enhver fornuftig debat - og selv det man med rette har været optaget af at bekæmpe er blevet ekstremt polariseret over tid. Læser man samtidige kilder eller taler med folk der gik i skole i 50'erne og 60'erne fremtræder opfattelsen af nazismen og den efterfølgende WWII i et langt mere pragmatisk og nuanceret lys. I dag identificerer man per automatik kritik af kultur og multikultur med noget ondt og naziagtigt, der fører direkte til holocaust. Det er den moderne bussemand : Spis dine økologiske bønner op, læs Politiken og forkast enhver sympati for din egen kulturelle baggrund, ellers kommer nazisterne efter dig og tager dig!
Det var og er nemlig rigtig nemt at afkode nazismens (og lignende blindgyder) "totalitære perversion" - så det er komplet uforståeligt hvorfor sikkert ellers godt begavede mennesker har så nemt ved at forveksle eksempelvis simpel no-nonsense nationalkonservatisme "med noget der minder om 30'erne".
Måske skyldes det at visse kredse for længe har været opslugt af deres egen totalitære perversion, dvs kommunisme/marxisme/leninisme og afarter - måske skyldes det det berømte ekkokammer? Det er under alle omstændigheder en værdipolitisk konflikt på europæisk plan. Det er jo lidt interessant med et EU-kommisærvælde der ganske udenfor almindelige demokratiske spilleregler, godt flankeret af en "kulturelite", arbejder henimod et multikulturelt projekt fuldkommen renset for nationale forskelle og politisk selvstændighed som befolkningerne i stigende grad åbenbart ikke vil have. Når EU-landenes befolkninger som f.eks i Sverige, Danmark, Østrig, Finland, Holland osv stemmer nogle kandidater ind der vil noget andet, f.eks nogle "nationalkonservative", kan en Poul Nyrup i egenskab af formand for EU's socialdemokrater kalde det "en skammens dag", et eller andet europæisk kontor kan "udtrykke bekymring over udviklingen", man kan blive enige om at dem og dem må man ikke samarbejde med osv. Men det er jo for pokker helt almindelige legetime demokratiske standpunkter der skammes ud.
Politiken og konsorters diskurs har selv lagt niveauet for debatten. Det slog mig ifb "debatten" omkring Marlene Wind, at en avis som Politiken i 15 år selv har skræmt mange eksperter fra at udtale sig, ved at dæmonisere og nazificere alle dem der havde en "alternativ" mening. Så klapper folk jo efterhåden i, og tilsidst står man med nogle få meget modige debattører - der køres ud på et sidespor karrieremæssigt - og så netop en flok "landsbytosser". Det blev senest eksemplificeret efter optøjerne i England - de første 20 "eksperter" udi dit og dat stillede sig op i aviser, TV og radio og erklærede at det var ekstremt, grotesk, uset, og det var "svært" at finde en forklaring osv, men ikke én eneste turde sige det oplagte : At når multikulturen går ind går civilisationen ud, med mindre man fra statslig side overstyrer en lang række psykosociale mekanismer med jernhånd, udover naturligvis den multikulturelle sammensætning overordnet set. At multikultur er ekstremt problematisk og fører til ufred og social ulighed - det er 100% sikkert, en "naturlov", hvis vi ser historisk på det. Og det er der jo rigtig mange der godt ved, men de tør ikke rigtig sige det højt af frygt for at blive stemplet som værende i "fjendens" lejr. Enhver forsker eller ekspert der har beskæftiget sig med emnet må bruge 30 sider på at bortforklare deres konklusioner, så de ikke kan beskyldes for at gå DF eller andres "ærinde". Også fuldkommen nøgen statistik bliver lyst i band - f.eks efter den med overfaldsvoldtægterne i Oslo, det eneste man får ud af det på det svenske Aftonbladet er, at "nu er det juleaften for racisterne", og så er den ged tilsyneladende barberet. Eller en anden reaktion fra Sverige, hvor Sverigesdemoktraterne spurgte efter det fornuftige i at importere arbejdsløshed. Svaret, fra det der svarer til R i Danmark? Nå, men så kunne man jo lige så godt aflive alle babyer ved fødslen, det var vel det SD mente - for alle kunne jo risikere at blive arbejdsløse. Sådan lukker man dette simple spørgsmål, i et land hvor 65% af ikke-vestlige indvandrere er notorisk arbejdsløse. Det er en uhyrlig måde at debattere på, og også en del af "tonen". Og det handler ikke en dyt om at holde med Sverigesdemokraterna, men om at blive forbløffet over reaktionen på et helt rimeligt nede-på-jorden spørgsmål fra at legetimt, demokratisk parti. Er det særlig smart at importere en underklasse og så kalde det multikultur, ja eller nej?
Det er fine eksempler du kommer med, ifb Anita Bay Bundesgaard og Bo Lidegaards optrædener i DR2 Deadline. ABB kom til at afsløre sit inderste væsen, og Lidegaard afslørede at han er rystende naiv og i øvrigt slet ikke har forstået DF's eller Pia Kjærsgaards politiske bevæggrunde. Og at han åbenbart ikke kan læse, når han påstår at ingen i hans egen avis har kædet DF sammen med Breivik og givet dem et medansvar. Jeg korsede mig efter disse to "debatter" i Deadline, og troede oprigtigt at der nu ville komme en diskussion om den hysteriske reaktion på Breiviks terror og den påståede kobling til Gud og hvermand i Danmark der havde en mening om indvandring og det multikulturelle projekt. Men nej. Jeg så et enkelt indslag med en retorikprofessor der sagde, at der ikke "umiddelbart kan laves en kobling" - og så kastede medierne sig ellers over Sørine Godtfredsen i stedet. Jeg synes nu det er interessant at Politikens chefredaktør mener at han har en hel masse tilfælles med DF, og han tror forskellen bare handler om at der sidder nogle der har noget imod religion og er racister, samt at Politikens kulturredaktør i virkeligheden ikke ønsker pluralistisk kultur og debat.
Engang var Politiken min yndlingsavis. Købte den altid, og også haft et abonnement, Men i stigende grad op igennem 2000'erne er det fuldkommen vendt på hovedet. Andre aviser er ikke blevet bedre, men Politiken er blevet ringere, indspist og netop "antijornalistisk" eller news and views. Det var altid debatten og kultursiderne der tiltrak mig ved Politiken, men i dag er der jo i alle udgaver indlæg og klummer man simpelthen ikke kan forstå eller finde hoved og hale i, med mindre man afkoder dem med et helt særligt snævert sæt briller og ud fra empiri prøver at gætte sig til hvad afsenderen mener. Floskel på floskel og den ene absurde påstand efter den anden. En type som Anita Bay Bundesgaard er ekspert i at skrive næsten fuldkommen sort og substansløst - prøv engang at LÆS hvad hun skriver, i stedet for at "læse" hvad du tror hun skriver.
POLITIKEN Jurassic Park Danmark
24. august 2011 - Ivan Dybdal
Jeg kan ikke være mere enig og undrer mig over, at Jeppe Juhls klumme ikke kunne optages i Organet for den Højeste Oplysning, som jeg nu næsten med skam må melde, at jeg i en årrække abonnerede på. Dengang J.B. Holmgård og Claes Kastholm Hansen skiftedes til at udlægge, hvad der var Sket i Ugen og avisen ikke var blevet Organet for Offentligt Ansattes rettigheder til bevaring af den danske verdensrekord i skattetryk.
Nu forekommer det mig, at Politiken med sine mere og mere klaustrofobiske holdninger til samfundsudviklingen - under Bo Lidegaards socialdemokratiske diktion - undskyld direktion - nu fremtræder som Jurassic Park Danmark.
Vi slipper nok aldrig af med DIKTATORER.
24. august 2011 - Kirsten Iskov
Kære Jeppe.
Ja du har fingeren på pulsen her dette er helt klart, og tillige med er du også " Et anstændigt menneske ", og det er IKKE så ringe endda.
Den kære nye Leder Bo på Politikke var aldig blevet ansat som Leder af den avis, hvis han IKKE havde / har den samme bastante holdning imod DF, og hvad de står for.
Det var jo også Klaus Riefbjergs digt ( om DKs pendeindsamling / mad op til det krigs og sult ramte Norge, og som de den dag i dag er os meget taknemlig for ( det betyder moralskt noget for dem der`jo har prøvet at sulte som barn ). Vi glemte som nation IKKE vort broderfolk, og dette er anstændigt , sundt og smukt gjordt. Vi var jo selv fattige, men havde dog mad nok til vor egen føde, og så lidt til vor nabo.
Politikken er bare i UNDERSKUD på ganske almindeligt medmenneskelighed, og omsorg for " Den svage ".
Islam ER IKKE SVAG, dette er komediespil for Guder.
Islam spiller " En rolle / komedie " i dag ud over hele verden, du kan SE det i dag med egne øjne på ALT DET TRAGISKE der sker i Mellemøsten.
I Libien, i Syrien osv. Alle disse LØGNAGTIGE KRIMINELLE DIKTATORER syge magtspil/ komedie fulde af løgne.
Politikken har valgt side for længe siden. De er for Palæstina og imod Israel. For Islams Diktatorer, fordi DE HAR OLIEN / PENGE og MAGT.
Så Politikkens ansigt er, at de ÆRER PENGE og MAGT, men skjult i HUMANISMENS DRAGT.
Nøjagtigt som Klaus Rifbjergs forfatterskab gør det.
Selv den smukke Helle Thorning og hendes Løjnanter er med på " Det officielle Norges Humanisme ", desværre.
Det er jo helt åbenlyst, og DETTE ER EN FALSK KÆRLIGHED til SIN EGEN NATION ( et skuespil for Folket ), og som Folket åbenbart ønsker mere af til DETS EGEN UNDERGANG.
MAN BEUNDRE " DEN STÆRKE " den der`gerne VOLDTAGER en simpelt stuepige, og som også ved at hans PENGE og dermed magt kan købe Ham fri, og dette endda i USA.
I Frankrige var / bliver Han nok hædret af sine egne forbundsfæller som en HELT ,fordi han endnu engang har bevidst , at PENGE og MAGT følges ad hånd i hånd ( også i de såkaldte RETSSAMFUND ).
Du har bare kunnet sætte ORD på DET vi alle nok GODT ved om, at Politikken er MAGT og PENGEORIENTERET, og dette bliver annerkent og accepteret i vort såkaldte socialistiske og demokratiske kulturelle samfund i dag, uden tanke for hvor SIMPLE og UMORALSKE de egentlig er.
DE KÆMPER FOR DERES EGEN SUCCES, og IKKE for vort samfunds ve og vel, når det kommer til stykket.
Vort samfund er så lille at vi hver isæe er BANGE for ,at gå IMOD strømmen ,fordi så bliver vi udelukket af DET GODE Klaus Rifbjergs og co.selskab.
Pia Kjærsgaard og DF er IKKE BANGE for UDELUKKELSE af det gode samfund, fordi de hver for sig HVILER i sig selv , og har deres egen samvittighed på det tørre. De tør SE sig selv med SELVKRITIK i øjnene, og tør TÆNKE EFTER om hvordan de bedst muligt KAN HJÆLPE VOR NATION ( der`jo er i både moralskt og i økonomisk nød ), uden at faldbyde vort land til spotpris, som Thøer S.jo gjorde det i sin tid.
Jeg er fuld af beundring for dem.
De andre har INGEN pondus alene, kun sammen med flokken ligesom Nazityskland og USSR var/ og stadigvæk er det.
Tyskerne er nu igen igen på vej ind i DET DE ER TRYG VED / og kender så godt , nemlig DIKTATURET, og ligeledes Rusland med Putins Diktatoriske moral og handling. K.Iskov.
Vrøvl
24. august 2011 - steen marcussen
Uden på nogen måde at ville fremstå pedantisk eller belærende, føler jeg trang til i al beskedenhed, at korrigere slutningen af C. Halvorsens kommentar under overskriften VRØVL.
Tilfældigvis havde jeg en super-skrap tyskfødt tysklærinde i skolen (Frau Albrechtsen, som for at fremme min forståelse for det tyske sprog havde for vane at brage en tung trælieial ned over mine fingre, hvis jeg kludrede i den indviklede tyske grammatik. Grundet denne stor-slåede pædagogik lærte jeg faktisk tysk for at undgå linealen.
Derfor reagerer jeg straks og føler smerte i fingerne, når jeg ser tyske sprogfejl. Dette er således min undskyldning for at foretage følgende korrektioner.
Afslutningsvis citerer C. Halvorsen et ellers udmærket tysk ordsprog, som især blev benyttet under besættelsen. (Gestapos hensigter).
Netop for at forhindre, at andre muligvis skulle gentage fejlcitatet i andre sammenhænge, påpeger jeg følgende.
1. Man er med et m og IKKE Mann.
2. Absicht er hunkøn. Og da Absicht skal stå i akkusativ i sætningen hedder det naturligvis ikke "den" men die.
Historik:
Citatet refererer til en sætning skrevet af Johann Wolfgang von Goethe. Hvad Goethe skrev bliver som oftest i Danmark fejlciteret, sikkert fordi ingen ville/turde korrigere det oprindelige fejlcitat?
Det korrekte FEJLCITAT skal derfor hedde:-
" Man merkt die Absicht, und wird verstimmt."
Herunder anføres hvad J.W. von Goethe faktisk skrev.
Han skrev:-
"So fühlt man Absicht, und man ist verstimmt."
citat slut.
Altså således kan man fastslå, at vrøvl er mange ting!
Rettelserne er velmente og uden anden hensigt end den at bibringe rettelser til et berømt citat, som jeg specielt godt kan lide og ofte bruger, da sætningen fra Goethes hånd siger en masse om de følelser, der underforstået ligger bag det skrevne han læste.
venligst
Steen Marcussen
Anna Mee Allerslev og 32m høje minerater
24. august 2011 - Tine Hansen
Nu kan venstrefløjen heller ikke tage afstand fra 32 m høje minerater. De hylder ekstremismen og islamismen her i Danmark
Københavns integrations- og beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), afviser kritikken.
”Den nye moské vil tvært-imod understøtte den æstetiske udvikling. Jeg er glad for, at vi nu får en stor moské for Danmarks andenstørste religion. Men hvis der kan dokumenteres ulovligheder i forbindelse med moskéen, er det noget, jeg tager alvorligt. Det skal meldes til politiet,” lyder det fra borgmesteren.
Hvad er det lige der sker her?
Hvem er det der bringer islamismen ind i DK?
Hvilken tilstand er det lige Islam er i i Mellemøsten? Ja den går i fundamentalistisk retning. Tyrkiet ligner mere og mere Iran.
Og så kommer den naive pige Anna Mee ud og siger at der skal være 32m høje minerater, som ikke hører hjemme i Danmark eller i det nære miljø.
Emballage.
24. august 2011 - Finn A.Skov
Politikken kan ikke bruges til andet end at pakke fisk i.
Ytringsfrihedens graenser
24. august 2011 - Jorgen Faxholm
De fleste fora har en eller flere debattoerer, der excellerer i personlig nedsabling af de oevrige. Var det ikke en ide om Hr Halvorsen stoppede denne vane og holdt sig til saglig kritik, som vi andre gider laese og, formodentligt, kunne blive klogere af - eller afholdt sig fra indlaeg?
Ytringsfrihed forudsaetter et ansvar - eller har jeg misforstaaet dette?
Opbakning til et forsimplet historiesyn er ikke vejen frem
24. august 2011 - Hugo Pieterse
Jeppe Juhls indlæg for så vidt det angår Politiken og politisk korrekthed er helt i øjet.
En skam at artiklen skæmmes af en så forsimplet historieforståelse som Jeppe Juhl giver udtryk for.
Jeppe Juhl rammer hovedet på sømmet, når han siger at den nuværende udvikling er et resultat af Anden Verdenskrig.
Samtidigt bakker Jeppe Juhl desværre op, om netop det forenklede, unuancerede, propagandistiske historiesyn der er grundlaget for det nuværende dominerende paradigme.
Hvis vi virkelig skal gå i dybden med at finde ud af hvad der førte til den katastrofale udvikling vi ser i Europa i dag, hvilket jeg mener, er bydende nødvendigt, skal den historiske diskussion først og fremmest behandles på en noget mere seriøs måde end Jeppe Juhl gør her.
Politiken som ugeavis.
25. august 2011 - Henrik Schouw
Jeg spår, at Politiken om føje tid vil udkomme som ugeavis for sine betalende proselytter og menighed. Og efter en tid herefter vil lide samme skæbne som Aktuelt... Man har arbejdet ihærdigt på projektet i mange år, så det skal nok lykkes...
Gud bevare Danmark!
Objektivitet i dansk presse
25. august 2011 - Hans Jensen
Venstrefløjens organ Redox udgav få dage efter Politikens historie om den påståede højrefløjsorganisation cirka 100 sider om emnet, hvilket kunne efterlade indtrykket af, at Politikens informationer stammede fra dem. Længe før kunne man i medierne erfare, at en person fra politiet var blevet sigtet for at have misbrugt politiets database, men også at en person fra Redox var under mistanke for ulovlig hacking, og at en af deres computere var beslaglagt.
Politiken havde ingen anfægtelser i den anledning, og deres kilde i kampagnen mod højrefløjen er åbenbart fløjens ærkefjender fra den yderste venstrefløj, som Politiken normalt har omtalt i helt andre og positive vendinger, uanset deres baggrund. Politikens brug af anonyme kilder på den yderste venstrefløj, giver presseetisk pligt til at berette, hvad den modsatte fløj fortæller. Hvad de ikke gør. Ikke for ingenting er dagbladet blevet kaldt Partiet Politiken.
Sideløbende med debatten om massemordene i Norge har medierne henvist til yderfløjenes netmedier. Venstrefløjen har Arbejderen, Redox, Modkraft og Modpress, mens den anden fløj har Danmarks Nationale Front, Danskernes Parti, Junikredsen, Snaphanen og Vederfølner. Bloggen Uriasposten citeres jævnligt 180grader, der blev startet af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, men hvor andre nu også kan skrive.
Hos højrefløjen finder interessant læsning om de "eksperter", der benyttes af DR og Politiken. Også i forbindelse med nogle unge, der nu er sigtet for brandstiftelse, forsøg på brandstiftelse og for terror.
Eksperten Chris Holmsted Larsen fra RUC har ifølge sit CV aldrig beskæftiget sig med andet end kommunisme, men han bruges som ekspert af DR og Politiken. Om dengang, Ungdomhuset blev revet ned, sagde han bl.a. at "... en del blev bekræftet i deres opfattelse af, at vi ikke lever i et demokrati" (Politiken.dk).
Danmarks Nationale front, der muligvis er lidt til venstre for nazisterne i Danskernes Parti, fortæller, at de på et tidspunkt fik oplysninger om at hovedpersonerne bag Redox er Martin Lindblom og Rene Karpantschof. "Begge har en fortid i den mest voldelige og militante bevægelse i Danmark siden krigen, BZ bevægelsen. ML er også medstifter af den voldelige såkaldt antifascistiske gruppe ved navn AFA (antifascistisk aktion). Denne information viser sig at være sand." Senere modtog de oplysninger om, at Rene Karpantschof og Rune Eltard Sørensen er de to hovedmænd bag Redox. "Hvad Karpantschof angår, så lyder det logisk. Karpantschof og ML er årelange venner og har boet i samme BZ kollektiv i “Højborgen” Ryesgade 58. ..."
René Karpantschof benyttes ofte som "ekspert" af både DR og Politiken. Rune Eltard Sørensen blev berømt, da han smed maling på Anders Fogh Rasmussen – han er nu er skribent på netmediet Modkraft, der blev skabt af Martin Lindblom og hans venner, da de havde lavet mediebureauet Monsun.
Efter mange beretninger at dømme er der ikke blot "et kontinuum" mellem den yderste venstrefløjs retorik og deres handlinger: det ser ud til at være en del af AFA's politik at tæve dem fra højrefløjen.
Det er derfor rigtig smart, hvis vidt udbredte medier som DR og Politiken holder mikrofonen for dem og deres bortforklaringer. Ingen andre af de statsstøttede medier har boret i de forhold.
Hvorfor mon ikke?
Venstrefløjen og deres højrefløjs islamistiske forbindelser
25. august 2011 - Tine Hansen
Venstrefløjen ville blive husket for deres islamistiske forbindelser til Tyrkiet + andre fundamentalistiske regeringer. De skal brændemærkes med disse handlinger.
Det er foruroligende hvad der sker i Tyrkiet, som bare bliver mere og mere højre islamistisk for hver dag. Vores venstrefløj godkender denne perversion, ligesom de godkendte kommunismen.
Om tyskundervisningen i gymnasiet
26. august 2011 - C. Halvorsen
steen marcussen
Jeg fik 9 i skriftlig tysk til studentereksamen og og tager med tak mod belæringen om tysk grammatik, som altid har været svær for mig.
Omvendt har selve indholdet i citatet gjort indtryk på mig mig, og det er egentlig det, jeg efter fattig evne og i fartens hede forsøger at gengive.
Det skyldes bl.a., at vi i gymnasiet havde en tysklærer, som var meget optaget af at vise os elever, at Tyskland trods nazismen var en meget stor humanistisk kultur, som er centralt placeret i den europæiske kulturelle selvforståelse.
Jeg er mig altså bevidst, at jeg refererer til Goethe, selv om jeg ikke citerer ham korrekt. Men indholdet er åbenbart det samme.
Når jeg tænker tilbage, kommer jeg også til at huske en anden tysklærer, som kunne være trådt lige ud af "Det Forsømte Forår". En lille skaldet mandsling, der elskede at plage elevene med remser og ydmygelser. Denne dumme mand bekræftede alle fordomme om Tyskland og bidrog til at forstærke tyskerhadet blandt sine elever.
