Da Sappho for nylig berettede om Politikenkommentatoren Rune Engelbreth Larsens tidligere opfordring til indvandrere om at skaffe sig våben for at gøre sig klar til et fremtidigt ”selvforsvar”, anklagede Rune Engelbreth Larsen artiklens forfatter, Jette Plesner Dali, for citatfusk.
For 11 år siden, da pistolen på Faklens forside første gang vakte medieopmærksomhed, lød Rune Engelbreths forsvar, at revolveren var en legetøjspistol og udelukkende havde til formål at ”fange danskernes opmærksomhed” (Ekstra Bladet 6/1 2000).
Tre meget forskellige og forbløffende forklaringer.
For det første er der ikke skyggen af citatfusk i Sapphos artikel. For det andet kræver indkøb af legetøjspistol ikke våbentilladelse (emnet for Faklens artikel).
For det tredje findes der jo mere opmærksomhedsskabende fotos end våben-billeder. Sex og nøgne kvinder f.eks.
Og endeligt virkede det besynderligt, at den udførlige anvisning til, hvordan man anskaffer sig et våben, for længst er blevet fjernet fra Faklens netudgave.
Hvorfor disse vidtløftige bortforklaringer? Hvad er Rune Engelbreth Larsens forhold til vold som politisk våben egentligt? Og hvad er hans åndelige baggrund?
Satanisme er humanisme
Rune Engelbreth Larsen har, siden han blev offentligt kendt som redaktør af tidsskriftet Faklen i 1996, erklæret sig for humanist.
Med denne mærkat skulle der være rammet en pæl gennem påstanden om, at han dengang var ”satanist”, dvs. sekterisk religiøs okkultist med tarotkort, magi og andet kultisk hokus-pokus.
Men så let lader sagen sig ikke afgøre.
I den hidtil grundigste analyse af Faklen og dets ideologiske baggrund Bibelforfalskningen og tidsskriftet Faklen dokumenterer Johan Herman Rump, at Erwin Neutzsky-Wulff, som Engelbreth var discipel af også i Faklen-perioden, har en særdeles særpræget definition af humanisme.
Neutzsky-Wulff har således gentagne gange erklæret, at satanisme og humanisme for ham er to ord for det samme. I sin bog Okkultisme (1985) skriver han:
”I en tidsalder som denne kunne man føle sig fristet til at opfinde humanismen. En sådan humanisme skulle fastholde, at mennesket eksisterer, at hvert eneste menneske fødes med nogle begær og evner til at tilfredsstille disse begær… At mennesket af natur er rimelig skikkeligt, men, når det forstyrres i sin lykke, også råder muligheder til at forsvare sig, som en sidste (men absolut effektiv) udvej, drabet”.
Vi taler altså om en humanisme, hvor mennesket selv sætter normen – eller sætter den til side om nødvendigt. En humanisme, der blåstempler drabet.
”Du skal være villig til at slå ihjel”
I Neutzsky-Wulff s bog ”Døden” fra 1996, samme år som Faklen begyndte at udkomme, fremstår de voldsforherligende træk ved hans ”humanisme” endnu tydeligere.
Bogen beskriver et fremtidigt fascist-diktatur i Danmark, der kræver håndfaste modforholdsregler fra satanisme-humanisterne. Det hedder:
”Du skal være villig til at dø, villig til at slå ihjel, så er der ingen, der tør røre dig. Især hvis de ser, at du ikke bare er parat til det, det ville være dig en udsøgt fornøjelse!”
Den udsøgte fornøjelse ved at slå ihjel! En formulering, Rune Engelbreth eksplicit forsvarede, da den blev udsat for kritik i Weekendavisen. Neutzsky-Wulff var ifølge Engelbreth nemlig intet mindre end på tænkerniveau med Søren Kierkegaard.
Hans tankeverden var ”det absolut bedste bud på et radikalt sammenhængende verdensbillede”.
Det tiltrækkende ved denne særlige ”satanisme” var bl.a., at den opfordrede til at ”kæmpe, hvis det kommer dertil”, lød det fra satanisme-disciplen Engelbreth.
”Svælgen i vold og selvtægt”
I sin artikel fremhæver Johan Herman Rump, at Neutzsky–Wulff bevidst vender op og ned på begreberne.
Ikke kun fordi han ligesom Nietzsche foragter den ”slavemoral”, kristendommen står for – kristendommen er den absolutte hovedmodstander - og derfor vil vende op og ned på alt, hvad vi normalt forstår ved godt og ondt.
Men også fordi begrebsomvendingen forvirrer kritikerne. Humanisme plejer jo at være noget fredeligt, anti-voldeligt noget.
Det er det bestemt ikke hos Neutzsky–Wulff. En af hans disciple beskriver mødet med hans tankeverden således:
”Vi blev præsenteret for et okkult verdensbillede, uløseligt knyttet til en etik, vi på én gang væmmedes ved (sadistisk svineri og svælgen i vold og selvtægt), men på samme tid følte os draget af i vore hjerters dybere regioner (en ekstrem stærk kærlighed og seksualitet, og en tilsvarende vilje til ”blindt” at forsvare sine kære uden tøven eller skelen til ydre moralske normer”).
Vold, selvtægt uden smålig skelen til moralske normer. Denne form for ”etik” er tydeligvis en etik strippet for ethvert forbud (”Du må ikke…”.) og er altså et andet ord for ikke-etik, amoral. Et ord, Engelbreth selv ubetinget hylder.
Han skriver i Faklen 1998:
”Den humanistiske morale er, at humanismen altid må være amoralsk”. Moral i normal forstand er nemlig bare et dække over magtinteresser.
”Slag for slag”
Nået så vidt kan man altså bestemme Neutzsky-Wulffs ”satanisme” som en forkastelse af (kristen) moral og en hyldest til det naturlige menneskes drifter, instinkter og selvopholdelsesdrift, kombineret med en eksplicit antikristen okkultisme, der gjorde hans discipelskare til en fasttømret enhed med klare sekteriske træk. Hertil kommer en særdeles langhåret fremtidsvision, som vi vender tilbage til.
Johan Rump bestemmer satanismens forhold til vold sådan:
”Erwin Neutzsky-Wulffs satanisme-humanisme svælger i den vold, som han synes er så helt igennem menneskelig. Almindelige humanister ville derimod finde den temmelig umenneskelig. I selve Faklen tages der skarpt afstand fra politivold, men i det fremtidige fascist-Danmark, som ”Døden” (Neutzsky-Wulffs bog fra 2006, red.) og Faklen forudsiger, er det danske politi netop også fascismens håndlanger. Faklen er dog helt på det rene med, at bekæmpelsen af »Intolerancen« - altså Faklens fascistiske fjender - godt kan tage andre former end verbale. Som Rune Engelbreth skrev i Faklens første nummer: »Den tid, der tavst kunne vende den anden kind til, er definitivt forbi - vi må møde intolerancen, som den møder os, ord for ord og slag for slag.«”
Humanistiske stenkast
Denne formulering, som lyder som taget ud af en krigstale af Churchill, er tilbagevendende i Rune Engelbreth Larsens Faklen-skriverier. Selvtægt er en legitim udvej:
”Gives der situationer, hvor myndighederne ikke kan eller måske ikke vil forhindre voldelige og racistiske overgreb, må vi naturligvis tage sagen i egen hånd, det vil sige svare igen. Ord for ord og slag for slag. At autonome svarer nazisters stenkast igen med stenkast, er derfor både forståeligt og ganske humanistisk i vores begrebsverden”.
Selvtægt og selvforsvar er ikke bare en fjern teoretisk mulighed. Nutiden – Danmark i 1990´erne - er så kulturracistisk og fascismen så meget på fremmarch, at alt kan ske.
Som Rune Engelbreth skriver i en i øvrigt begejstret anmeldelse af Neutzsky-Wulffs ”Døden”:
”Fascismen breder sig, fra højre og fra venstre, på TV og på gaden, på arbejdspladsen – og på universitetet. Enten underminerer vi den, eller også understøtter vi den. Der er ikke andre alternativer”.
Selvtægten og fascisme-undermineringen kan tage mange former. Bl.a. opfordrer Faklen tvangsaktiverede danskere til at benytte sig af ”legalt butikstyveri”.
Ligeledes er Engelbreths begejstring stor, da der udbryder optøjer på Nørrebro i 1999. Under overskriften ”Næste skridt: Væbnet kamp” skrev han:
”Der er en grænse for, hvor passivt etniske minoriteter vil finde sig i at blive trampet og pisset på af beslutningstagere i Danmark. Der er en grænse, før de gør det eneste, som alle udstødte, der er trængt op i en krog, kan gøre: Slår igen. I alle retninger.”
Volden bør, mente Engelbreth, få politikerne til at lægge kursen om. I anti-fascistisk retning.
Flydende fascisme
Som bl.a. Weekendavisens Bo Bjørnvig har gjort opmærksom på, undergår begrebet fascisme ligesom humanisme en forvandling hos Neutzsky –Wulff . Meget ofte er fascisme hos ham (og Engelbreth) et andet ord for ganske almindelige normaldanske holdninger, ligesom fascisme og kristendom overlapper hinanden:
”Hvis vi ikke tager entydigt og 100% afstand fra samtlige fascistiske tendenser i den politiske udvikling i dag, bliver vi selv en del af dem, og hvis vi ikke fravælger kristendommen, kan vi heller ikke helhjertet kæmpe for humanismen” (Faklen nr. 6 s.52).
Verden er altså delt i to: Dem og os. Humanismen over for fascismen. Men lige så ofte i betydningen: satanisme overfor kristendommen.
Ifølge Rump var det først og fremmest af mobiliseringsgrunde, at Neutzsky-Wulff iklædte sine satanismeforestillinger en politisk venstrefløjsdragt. Vil man destabilisere det ”fascistiske” majoritetssamfund, er venstrefløjen ikke til komme udenom
”fordi det er det eneste sted i det politiske spektrum, hvor det er muligt at finde fodfæste, hvis Neutzsky-Wulffs verdensbillede skal gøres til politisk virkelighhed. Man må tænke på, at Erwin Neutzsky-Wulffs fremtidssamfund må skabes via en atomkrig, hvor nogle få overlevende vender tilbage til skovene eller via en revolution, hvor flere og flere enklaver og minoritetsgrupper tilkæmper sig selvstyre fra Staten (centralmagten) – Intet mindre kan nemlig gøre det i Neutzsky-Wulff-bevægelsen!”
Islampromovering
På den baggrund er det ikke overraskende, at Faklens mange angreb på kristendommen gik hånd i hånd med udtalt islampromovering. Min fjendes fjende er jo ofte min ven.
Engelbreth agiterede ivrigt for stormoske i Århus og opstillede steningsimamen Abdul Wahid Pedersen som folketingskandidat for Minoritetspartiet, samtidig med at han fordømte Ny Testamentes ”uforsonlige fanatisme”.
Det fik Naser Khader til at kalde ham en ”militant” halalhippie . I sin bog Khader.dk siger han:
”Et af de værste eksempler er Rune Engelbreth Larsen, der er redaktør for det vanvittige tidsskrift, der hedder Faklen. Han hader Danmark, den danske folkekirke, de danske præster og kristendommen i det hele taget. Men over for islam er han blid som et lam. Og han har allieret sig med nogle af de værste ekstremister overhovedet i landet.”
Svaret fra Engelbreth var en injuriesag, som Khader vandt.
Fra pistolforside til Politiken
Pistolen på Faklens forside og Engelbreths opfordring til selvforsvar kan altså ikke betragtes som en enlig, forvirret svale i det engelbrethske univers.
Den ligger tværtimod i direkte forlængelse af den selvtægts- og voldsforherligende satanisme-humanisme, som er Engelbreths åndelige udgangspunkt.
Det er måske forklaringen på, at Engelbreth beskylder Sappho for citatfusk i stedet for at tage et klart opgør med sin egen voldsflirtende artikel.
Skal han tage afstand fra bevæbningsopfordringen, er han nødt til at tage afstand fra en omfattende del af sine Faklen-skriverier. Altså lave et tilbundsgående og principielt opgør med sin egen satanistisk-humanistiske fortid.
Det har han så vidt vides ikke gjort endnu – selv om han gennem alle årene har benægtet at være satanist - måske fordi han stadig bag facaden sympatiserer med sin gamle lærermester. Som Bo Bjørnvig skrev for nogle år siden i Weekendavisen:
”Intet af det, Engelbreth skriver (i Politiken, red.), udelukker, at han stadig er Neutzsky-Wulffs discipel, blot tager han kun små skridt i den retning, de store lader han Neutzsky-Wulff om”.
Da det i 1999 kom til et personligt brud mellem Engelbreth og Neutzsky-Wulff, understregede man i Faklen, at bruddet ikke medførte nogen ændring i Faklens redaktionelle linje.
I 2001 gik Faklen ind, men Engelbreth fik snart en større talerstol: i 2004 blev han tilknyttet Politiken. Her har han gjort angreb på især DF til sit speciale. I 2006 betegnede således DF som ”metastaser” – altså som kræftceller - der som en dødelig sygdom ”for længst er trængt ind i det danske samfund”.
Og han forkyndte i forlængelse af denne diagnose, (som normalt udløser strålebehandling og direkte destruktion af kræftcellerne) at det nu var tid til at tage ”fløjlshandskerne af”.
Kampretorikken må være faldet i Politikens smag. Samme år udgav Engelbreth en bog sammen med daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden. Og også efter dennes død er Engelbreth avisens højprofilerede blogger, der lige nu analyser valgkampen for avisen
Hvad bryder Politiken sig om, at Engelbreth er mangeårigt talerør for en voldsflirtende, militant, amoralsk satanisme-humanisme.
Han bekæmper jo de rigtige.
Kommentarer
BORGERKRIG
05. september 2011 - knud holm
Borgerkrig
Hvis valget 15 sept. bliver et rødt flertal, vil det blive det sidste. De røde giver aldrig magten fra sig igen. Hvis det bliver blåt flertal, vil vi få borgerkrigslignende tilstande, rødfacisterne er klar til at gå på gaden, og København bliver smadret. Spændende er det - hilsen knud
Fin og saglig gennemgang
05. september 2011 - Hanne Nikolaisen
Tak for en grundig gennemgang af en af de mest ubehagelige "kommentatorer" i dagens Danmark.
Mandens rabiate sindelag er jo sådan set velkendt, men det er rart at der er nogle der tager sig tid til at gennemgå de skriftlige kilder om mandens gøren og laden.
Helt grotesk er det jo at et stort dagblad som Politiken har ophøjet ham til kommentator. En mand som på så latterlig vis råber fascisme mod snart sagt alt han er uenig med, og som har så latterlige samfundsanalyser.
Det er pinligt på krumme-tæer niveau.
Den omvendte verden
05. september 2011 - Jeppe Juhl
Veldokumenteret læsning. Glæder mig til at læse RE's forklaring!
De intellektuelle lever i en verden, der er vendt på hovedet. En verden, hvor en Søren Krarup er synonymiseret med Det Onde og en Rune Engelbrecht synonymiseret med Det Gode.
Det er lige før, det er morsomt ....
Samfundsdebat i sandkassen
05. september 2011 - Erwin Neutzsky-Wulff
Blogs er noget sjovt noget. På den ene side har de den samme indflydelse på meningsdannelsen som min barndoms folkepensionister med walkie-talkies, på den anden tager deres ophavsmænd sig selv uhyre alvorligt, selv om kommentarerne på samtlige blogs kommer fra de samme ti sindsforvirrede analfabeter, hvilket siger en del om besøgstallet på trods af, hvad teleselskaberne så gerne vil have deres kunder til at tro.
At det, ingen forlægger eller redaktør har fundet værdigt til tryksværte, nødvendigvis må være imbecilt nonsens, afficerer ikke disse selvbestaltede profeter den mindste smule. De er da også gerne fascister eller noget andet, som ganske naturligt vil vække ubehag hos et dannet menneske.
Det er med andre ord værtshuspøbelen og galningen, der skælder ud i bussen, der her kommer til orde. Allermorsomst er dog den konsensus på trods af alle meningsforskelle, der gør sig gældende på dette forum, ja, man advarer direkte mod andre blogs, for hvis man medgav, at ingen læste dem, ville en nærliggende slutning jo være, at heller ingen læser ens egen.
Og så kan man altså på en højreekstremistisk hadeside som SAPPHO læse et sikkert alvorligt ment angreb på Rune Larsen, som han åbenbart ifølge den samme logik tager meget alvorligt. Helt parodisk bliver det, når man tager i betragtning, at manden skriver højreorienterede indlæg på et højreorienteret dagblads hjemmeside, hvor han blandt andet lovpriser folkedrabet i Libyen.
Tror den husmoder, der har strikket en beskrivelse af undertegnedes holdninger sammen af udtalelser af personerne i hans romaner virkelig, at nogen vil tage dette vås mere alvorligt end en påstand om, at Agatha Christie er massemorder? Rune vil sikkert finde det urovækkende, at der findes mennesker i Danmark, der postulerer fredelige indvandrere som mordere, der må slås ned (ligesom nazisterne gjorde det med jøderne), men herregud, kast engang et blik på denne håndarbejdsside – de tolvårige redaktører skriver ganske givet fra en lukket afdeling.
Men det betyder naturligvis i sidste ikke noget. Rune kan blogge om Danmarks ti nynazister, og de kan blogge om ham. Og så går tiden jo med det.
Man kunne jo også læse noget af Neutzsky-Wulff - hvad der kommer ud af Rumper, er som bekendt lort
05. september 2011 - Erwin Neutzsky-Wulff
PS: I modsætning til Rune har jeg en trykt spalte i en venstreorienteret avis - Danmarks eneste. Hvis man ønsker at kende mine holdninger, vil man således kunne finde et trecifret antal eksempler på Dagbladet Arbejderens hjemmeside, f. eks. under lyrik, hvor de er gengivet. Men måske passer det ikke helt med højreekstremismens billede af venstrefløjen som psykopater ...
utrolig reaktion
05. september 2011 - Knud Andersen
E.N-Wulffs kommentar og reaktion, fortæller mig, at hunden blev ramt.
Den lader vi lige stå et øjeblik...
05. september 2011 - Kit Louise Strand
"Det er med andre ord værtshuspøbelen og galningen, der skælder ud i bussen, der her kommer til orde". Citat: Erwin Neutzsky-Wulff.
Den lader vi lige stå et øjeblik...
Jeg holdt ud til sidste punktum
05. september 2011 - Søren Farup
Kære Erwin Neutzsky-Wulff
Da jeg så dit navn i toppen af indlægget, tænkte jeg ved mig selv, at det dog var en fornøjelse at skulle stifte bekendtskab med noget skriftligt fra Engelberht-Larsens angivelige guru.
Sandt at sige har jeg ikke læst et eneste ord, du før har skrevet, men efter med stort besvær at have pløjet mig igennem din meningsløse og usammenhængende kommentar på dette sted, kan jeg med sikkerhed sige, at det heller ikke vil ske siden.
Jeg kan kun takke dig for, at du holdt dit indlæg ganske kort, da det dog gjorde det overkommeligt at holde ud til sidste punktum.
Som Kit Louise Strand så glimrende får frem, så er du en gennemført dårlig tænker, og jeg forstår bedre og bedre, hvorfor din discipel Engelberth-Larsen er ganske udenfor pædagogisk rækkevidde.
Mon du fortsat vil være at se blandt værthuspøblen og galningerne?
Med høflige hilsner
Søren Farup
Dumpet
05. september 2011 - C. Halvorsen
Jeg har set mange marxistiske og ideologikritiske analyser i 70´erne, men alligevel...
Selv med modsat fortegn, har jeg aldrig set noget så tendentiøst og løst funderet som fru Winkel Holms udgydelse herover. Analyse?! Det er ren von-hören-sagen.-
Over and out
05. september 2011 - Crass Børsting
Hr. Neutzsky-Wulff, må jeg høfligst foreslå Dem 40 dage i ørkenen. Og et bedre udfald denne gang.
Faklen
06. september 2011 - Geoffrey Cain
Jeg læste bladet med stor interesse. I hvert fald i starten. Allerede ved andet nummer gik det op for mig, at bladet var gennemsyret af had til kristendeommen og i mindre grad jødedommen. Bladet var på glittet papir og med farve og må have være hundedyrt at fremstille.
Hvem betalte mon?
Katrine W-H har skrevet en blændende veldokumenteret artikel, og man kan ikke lade være med at smile ad Neuzky-Wulff og Halvorsens kommentarer. De reagerer præcis som vampyrer, der har set et krucifix og lugtet hvidløg.
Antidemokratiske "hysteriske kællinger"
06. september 2011 - Ole Brockdorff
Erwin Neutzsky-Wulff hører sammen med Rune Engelbreth Larsen til den gruppe af venstreorienterede debattører herhjemme, der sjosker rundt i hverdagen med en opbygget selvforståelse, selvoptagethed, indbildskhed og selvforherligelse om, at de alene repræsenterer intelligentsiaen i et land med ni forskellige politiske anskuelser i Folketinget, og for Engelbreths vedkommende er det oven i købet en ubestridelig kendsgerning, at manden i årevis har gjort alt for at dæmonisere og dehumanisere Dansk Folkepartis vælgere på sin blog hos dagbladet Politiken.
”Værtshuspøblen” og ”galningen”???
Neutzsky-Wulff kan selv være en galning og repræsentant for værtshuspøblen, men Rune Engelbreth Larsen har trods alt beviseligt gennem årene revet det ene citat efter det andet ud af sammenhæng, når Dansk Folkepartis politikere har udtalt sig om udlændingepolitikken, og brugt forskellige citater som hans personlige dokumentation for, at Dansk Folkepartis vælgere eller modstanderne af landets udlændingepolitik, generelt kan sammenlignes med Adolf Hitler og hans kloakbeduiner til nazister.
Imidlertid går Rune Engelbreth Larsen gang på gang verbalt ”amok”, når debattører som blandt andre Jette Plesner Dali og Katrine Winkel Holm i forskellige indlæg konfronterer ham med hans egen modbydelige anarkistiske retorik fra blandt andet tiden med tidsskriftet Faklen, og han reflekterer som en ”hysterisk kælling” med påstande om, at hans udtalelser er revet ud af et bredere sammenhæng og derfor stiller ham i et uretfærdigt lys.
Tja, måske.
Ikke desto mindre har Rune Engelbreth Larsen ikke bestilt andet selv på dagbladet Politiken, når vi taler om udtalelser fra Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe, Søren Krarup og Søren Espersen med flere, men her på tidsskriftet Sappho får han lov til at smage sin egen ”medicin” og føle, hvor ubehageligt det er at blive dehumaniseret på grund af sine politiske holdninger.
Erwin Neutzsky-Wulff agerer på fuldstændig samme vis, og det bliver tydeligvis dokumenteret med hans kommentar til Winkel Holms klumme, når han i ramme alvor kan betegne Sappho som en ”højreekstremistisk hadeside”, mens han i ramme alvor mener, at han selv og Rune Engelbreth Larsen repræsenterer demokratiet og menneskerettighederne med deres retorik i blandt andet tidsskriftet Faklen og dagbladet Politiken.
Engelbreth og Neutzsky-Wulff er skampletter på den liberale og fordomsfrie debat herhjemme, fordi de konstant politiserer verdenshistorien groft med deres løbende henvisninger til nazismen og Adolf Hitler, når et politisk legitimt folkevalgt parti som DF udtaler sig, og de voldtager på modbydelig vis et par historieløse generationer til at tro på den usandhed, at kritikerne af landets udlændingepolitik og integrationspolitik kan sammenlignes med nazismen.
Hvad er forskellen på en socialist og en nationalsocialist???
Dèt spørgsmål har jeg stillet mange gange på blandt andet Engelbreths blog hos dagbladet Politiken, men jeg har aldrig fået noget som helst svar på det. Imidlertid kan man jo håbe på, at Neutzsky-Wulff vil komme med en uddybende forklaring i dette kommentatorspor, så vi èn gang for alle kan få slået fast, hvad der menneskeligt og moralsk berettiger folk som ham og Engelbreth til at tro på, at de er meget bedre ”humanister” end alle vi andre herhjemme, og til hele tiden at sammenligne politisk anderledes tænkende sjæle med nazismen/nationalsocialismen.
I min historiske lærebog står det fast, at kommunismen, socialismen, islamismen står for politisk og religiøs enhed under tvang for alle borgere, hvor alle og enhver der ikke følger magthaverne bliver udstødt og dehumaniseret. Og disse ideologier forsvarer mennesker som Engelbreth og Neutzsky-Wulff med alle midler, selv om disse styreformer beviseligt har myrdet og deporteret over 100 millioner sjæle gennem de sidste 100 år.
Men det værste er imidlertid, at folk som Engelbreth og Neutzsky-Wulff gennem deres retorik prøver at bilde et par historieløse generationer af danskere ind, at lige netop de er de ypperligste repræsentanter for verdens bedste politiske styreform – demokratiet og folkestyret – med sine indbyggede personlige frihedsrettigheder som frie valg, demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ligestilling og ytringsfrihed, som vores forfædre har udgydt så meget blod for.
Intet er mere forkert.
Engelbreth og Neutzsky-Wulff er antidemokrater.
Hverken mere eller mindre.
Og de ønsker begge politisk enhed under tvang …
Så giver vanviddet mening.
06. september 2011 - Kenneth Hansen
Tak til Katrine.
Jeg har længe undret mig over, hvorfor ungdommen i København og Århus har opført sig så destruktiv og voldsparat. De hader alt det, som de fleste danskere betegner som normalt.
De tillader ikke andre synspunkter eller meninger end deres egne og råber racist og nazist efter hr. og fr. Danmark.
Denne satankult og islam har et fælles mål.
Demokratiet skal tæskes ihjel.
Rune Engelbrecht Larsen er i sandhed mørkets fyrste og hans diciple kaldes Antifacistisk Front og venstresocialister.
Vi beklager
06. september 2011 - Erwin Neutzsky-Wulff
Nå, jeg kunne alligevel ikke nære mig for at kigge en ekstra gang. Det var så ikke overraskende de sædvanlige antisemitiske djævlebesværgelser.
Men jeg synes måske alligevel på en måde, at jeg skylder jer en undskyldning. Et er trods alt at være FASCIST, noget andet ikke at kunne stave til det.
Sagde jeg galninge? Jeg mente naturligvis evnesvage.
Wulffs dødssyge nazimentalitet
06. september 2011 - Jan Aage Jeppesen
Det værste man kan gøre er nok at tage Erwin Neutzsky-Wulffs sadomasochistiske provokationer alvorligt. Evnerne rakte ikke til at gennemføre et filosofistudium så i stedet blev Erwin redaktør på Weekend-Sex, hvor han kunne få frit afløb for sine våde drømme ved at skrive noveller for bladets sexhungrende læsere.
Da dette miskendte geni i 1971 debuterede som romanforfatter med "Dialog om det 21. århundredes vigtigste verdenssystemer" fandt litteraturanmelderen Elsa Gress krabasken frem. Gress' raffinerede slag-repertoire må have bibragt det sataniske monster en ganske særlig tilfredsstillelse, for på ægte sadomasochistisk vis udstiller den gennempryglede narcissistiske forfatter anmeldelsen på sin hjemmeside:
"Fimsefin og halvlækker dødssyg nazimentalitet
Det er let - for let - at affærdige Erwin Neutzsky-Wulff, med at hans »X (Dialog om det 21 århundredes to vigtigste verdenssystemer).« - intet mindre er en gang ulideligt umodent tøjeri, en klæg prosamasse, med boller af »poesi«. et par boller endda på pinligt skoleengelse, udflydende, halvartikulerede pubertetsudgydelser, hvor denne »vanskelige alders« storhedsvanvittige drømme næres af et miskmask af Freud, Hans Møllegaard, Robert Ardrey og Desmond Morris i ufordøjet stand, rørt op med tredje hånds obskurantisme af speget oprindelse.
Den lille bog, hvis fimsefine, halvt lækre, halvt grove udstyr svarer ganske til prosaens dekadente karakter (som givetvis er helt ubevidst anslået) er utvivlsomt alt det lige nævnte. Men det var ikke omtale værd, om den ikke også var symptomatisk i sin sex- og livsforskrækkede voyeur-holdning til vold og destruktion.
ENW er, med sin egen yndlingsmetafor som er lort, full of shit i enhver betydning af ordet. Hans ideer er, ligesom deres kilder, bogstavelig talt dødssyge, men det er ikke så forskrækkeligt i betragtning af den retarderede pubertet, hvor syge drømme er en del af en udvikling (måske - vi får se om et par år).
Det forskrækkelige er at han på ingen måde er alene, men at stærke tidstendenser går den vej, og at den ikke engang latente, men helt åbne nazimentalitet er tilstede i andre former og grader, der næppe vil samle sig om netop denne lille runde dansker, men meget let kan samle sig om en af de mange i hans generation der vandre rundt med samme rodsammen af menneskeforagt, angst for kvindekønnet (og dermed livet) og uhemmet trang til at finde en fører, der ikke vil hedde Hitler, men vil ligne vores gamle bekendte i indre blæver og ydre stivhed. Det er skriget efter autoritet, styrke, magt der er farligt i denne lille tryksag, denne rædselsvækkende svaghed og forskræmthed der skriger efter styrke og mod.
ENW er, med navnet som det eneste eksotiske præg, pæredansk af den bløde mellemkvalitet uden kanter, hvad han åbenbart føler tungt og prøver at kompensere for. Han vil skam ikke wulfianismen (herreje!) idag eller imorgen, men om god tid. Han er ingen sindsyg syfilitiker som Nietsche ingen dyspeptisk misantrop og kvindehader som Schopenhauer, ok nej. Han har hverken sine meningers mod eller sin skrivende professions fejhed. Men meningerne er der immerhen, og de er totalt destruktive, og den dag den rette svage-stærke mand appellerer til dem, kan de få de altfor velkendte følger. De er sikkert langt mindre farlige, de meninger, i den delvis bevidste og artikulerede form, end i helt ubevidst form. Men harmløse er de ikke. Og de bliver ikke mindre uhyggelige af at den danske hyggelighed ligger som røgslør over dem.
Hvem sagde romantikkens blanding af religion, vellyst og grusomhed døde med det 19. århundrede?"
(Elsa Gress i Aktuelt 26/6 1972).
Det kan ikke være Erwin
06. september 2011 - Endnu en vantro
Jeg har MEGET svært ved at tro at det er Erwin der skriver indlægget her. Men det er bare et kvalificeret gæt. Det er faktisk kun ud fra nogle få tvudsendelser jeg har set med ham, hvor han slet ikke anlægger samme retorik og nedladenhed overfor andre mennesker.
Det er som sagt et rent gæt, en stærk mavefornemmelse. Har i nogen mulighed for at kontakte ham direkte via mail eller telefon? Jeg er meget interesseret i at få en direkte kommentar om det er ham personligt der har skrevet indlæggene her under hans navn.
"De gode og rigtige"
06. september 2011 - B. Mofoe
Det er intet mindre end surrealistisk, at læse Erwin Neutzsky-Wulffs ikke-forsøg på at retfærdiggøre Rune E. Larsens fascistiske skriblerier i tidens løb.
Intet – absolut intet - faktuelt bidrager Erwin Neutzsky-Wulff med.
Han er kun leveringsdygtig i jammerlige forsøg på at leve op til undersøgelsen, der viser, at 81 % af den danske befolkning mener sig bedre begavet end gennemsnittet.
En husmandsvurdering herfra: Du er ganske enkelt dum, Erwin Neutzsky-Wulff.
Det bliver endnu sjovere, når den knivsvingende klovn fra Assens – den åndelige letvægter Carsten Halvorsen - blander sig.
Så er det Gøg og Gokke for fuld udblæsning.
Dette land går trange tider i møde.
Kulturradikal med snabelen i statskassen
08. september 2011 - Erwin Neutzsky-Wulff
Ja - og tænk så, at denne Erwin Neutzsky-Wulff bliver skamrost i NATIONALencyklopædien (som af uransagelige årsager hverken har fundet plads til hr. Larsen eller fru Holm) og de sidste år har modtaget en lille million i arbejdslegater fra kulturministeriet. Her må da være stof til en hel artikel ...
Alvorligt?
08. september 2011 - S. Holmberg
At fremføre Rune E. Larsens fortid som skin-redaktør for Faklen og ENWs discipel som angivende for hans nuværende holdninger svarer vel nærmest til at fremføre Ole Sohns fortid som formand for DKP som bevismateriale for denne herres nutidige politiske agenda: Der er i begge tilfælde sket så stort et holdningsmæssigt skred, at de herrers aktuelle udgydelser ikke bør lægges deres tidligere associerede til last.
Det næste bliver vel, at folkekirken skal holdes op på Jesu udtalelser i Bibelen, f.eks. om at man skal sælge alt hvad man ejer og give pengene til de fattige?
Jeg er sikker på, at jeres fløj har lignende eksempler på sell outs, der med tiden har modificeret deres holdninger til fordel for øget spiselighed hos den almindelige befolkning.
Men ok, hvis man ikke er kvik nok til at forholde sig sagligt til argumenterne, er mudderkastning selvfølgelig lettere at forholde sig til. Det er også svært at diskutere med folk, hvis skriblerier har et lixtal, der er højere end éns egen IQ, så reaktionerne på ENWs indlæg er vel, hvad man kunne forvente.
Vorherre, bevar os!
08. september 2011 - Rolf Larsen
Det er dejligt med et billigt grin i disse for vort land osv. At se et indlæg, der kalder denne side for en sandkasse, besvaret med "det kan du selv være" og "du er dum" er da underholdende!
Jeg skal hverken forsøge at forsvare Rune Engelbreth Larsen (hvordan kan man læse et blogindlæg om manden og derefter gentagne gange, endda på forskellig måde, stave hans navn forkert)eller Erwin Neutzsky-Wulff. Det klarer de sikkert fint selv, i den udstrækning de må have det behov.
Men i modsætning til dem der her stiller sig til dommer over et 40-årigt forfatterskab, har jeg rent faktisk læst en bog af Erwin Neutzsky-Wulff. Og forfatterskabet, det vil jeg forsvare til enhver tid!
Hvis man ikke vil forstå, er det den nemmeste sag i verden at undgå det. Det kan enhver idiot (tydeligvis) finde ud af.
Jeg ved godt, at man ikke kan kræve af folk, at de kan læse indenad. Herregud, det må I da også selv om. Personligt tror jeg heller ikke, det er muligt for jer at blive klogere.
Morsomhederne vil ingen ende tage!
08. september 2011 - Rolf Larsen
"Tak for din kommentar "Fascist!".
Kommentarer bliver gennemset af Sappho, før de bliver offentliggjort på hjemmesiden. Din kommentar vil blive vist så snart den er godkendt."
Det ER da morsomt, i betragtning af at det her vist på overfladen skulle handle om ytringsfrihed. Jeg så det ikke i første omgang, med det resultat at jeg skrev et nyt, nogenlunde enslydende indlæg. Beklager ulejligheden!
Grundlaget for grundlaget
08. september 2011 - Jens Hansen
Skribenten til artiklen har forsøgt sig med at skrive nogle uhyrligheder om Rune, og kædet uhyrlighederne sammen med ENW. Og her slutter årsagskæden så. Men gør den det? Det gør den selvfølgelig ikke, når der kun henvises til citater, taget ud af deres sammenhæng, og derfor påpeger den ægte ENW da også at det ville være klædeligt, om man satte sig ind i sagernes rette sammenhæng og læste noget af det grundlæggende.
Man kunne parodiere ved at sige: "ægget kom før hønen, færdig arbejde!"
Ganske fin side
09. september 2011 - Jesper kjær
Det var dog besynderligt så travlt folk har med at forsøge at nedgøre Rune og Neutzsky-Wulff. Har man ikke noget bedre at foretage sig - end blot alt for tydeligt at afsløre, at man såmænd aldrig har læst så meget som en enkelt sætning af Neutzsky-Wulff ellers temmelig omfattende forfatterskab. De korte referencer/ analyser af bogen 'Døden' gør det jo på alle måder mere end tydeligt, at man tænker med noget andet end hjernen. Det er yderligere mere end sørgeligt, at man overhovedet ikke formår at forstå Faklens vision - at der var en reel vision bag deres utrættelige arbejde. En vision om en bedre verden - befriet fra intolerance, ensretning og had. Men det er måske for meget at forlange. Når man ikke selv brænder for en sag, når man hænger fast i det gode gamle, når man er ude af stand til at se udover ens egen næsetip - fordi man heri bliver påmindet om, at der er virkelige levende mennesker ude i verden - som hellere vil kæmpe og dø end at give køb på deres samvittighed. Jeg frasiger gerne mit statsborgerskab hvis det kan redde et menneskeliv. Jeg frasiger gerne min uddannelse hvis det kan redde et liv. Jeg frasiger gerne mine værdier hvis det kan redde et liv. Det er det der gør mig til humanist, i strid modsætning til kristendommens forsagelse af familien og næsten for den personlige frelse.
Dødens pølsesnak
09. september 2011 - Ole Hansen
Tillad mig hermed at anbefale Katrine Winkel Holm at læse romanen "Døden". Den er faktisk rigtig god, selvom den er lidt lang og fuld af svære ord.
Som regel er det, når man skal skrive noget om et forfatterskab, en fordel at gå direkte til kilden (altså den pågældende forfatters værker) i stedet for at citere fra Rumpen, som (heller) ikke har forstået, hvad han har læst.
Begge de damers citater kan let læses som om ENW advokerer for, at Danmark bør være et fascistisk diktatur i fremtiden. Dette er imidlertid ikke bogens pointe - men pløj Jer igennem de lidt over 700 sider. Så kan I jo komme Jeres uforbederlige mening derefter.
Selvom total uvidenhed aldrig har afholdt nogen fra at komme med en ekspertudtalelse, vil jeg til enhver tid fortrække at være uenig med en, der ved, hvad vedkommende taler om...
Man ser det, man vil se.
09. september 2011 - C. Brodersen
Sjovt, som KWH undlader at referere til alle ENWs antivoldelige indlæg i Dagbladet Arbejderen, hvor han går imod overfald på suveræne stater og drab på civilbefolkninger, men det vil selvfølgelig underminere den vinkel (pun intended) KWH har lagt.
Sådant et tendentiøst miskmask af løsrevne citater fra romanfigurer kombineret med paranoia og hysteri ville ikke engang kunne slæbe sig over dumpegrænsen som gymnasiestil, men der er frit slag i et forum som dette, hvor det eneste kriterium, en tekst skal leve op til, er at fungere som startskud til, at resten af koret kan stemme i med skældsord over for alt det, det ikke forstår og - ikke mindst - ikke vil forstå.
Må jeg anbefale det antikverede princip om at læse om et givent emne, inden man skriver om det. Jeg vil også anbefale KWH at læse 'Døden'. Jeg tror faktisk, hun vil glæde sig over at finde mange meningsfæller i bogen.
Et spørgsmål
09. september 2011 - C. Brodersen
Er familiefædre, der af angst for hjemmerøverier flytter øksen fra haveskuret og ind i soveværelset, voldsforherligende satanister?
Ironisk ...
09. september 2011 - C. Brodersen
At kommentarerne skal godkendes i et forum, hvor man bryster sig af retten til ytringsfrihed.
Tåkrummende pinligt
09. september 2011 - Lasse Jensen
Et indlæg som dette stempler 'Sappho' som endnu et af de mange toiletter langs internettets motorvej. Et afsides sted der beboes af fluer, som summer lidt når der engang imellem kommer en forbi for at komme af med sit lort.
Dog en trøst
09. september 2011 - Erwin Neutzsky-Wulff
Kim Christiansen behøver såmænd ikke være så ked af den modtagelse, han fik i Gellerup af semitterne. Adolf Hitler blev ved et af sine første valgmøder bombarderet med potteplanter, og se, hvordan han endte!
Kære Erwin
17. september 2011 - Jern Henrik
Kære Erwin
Du skulle have holdt fast ved Weekend-sex.
I den virkelige verden har du brug for stærk nervemedicin, og du har tydeligvis glemt at tage den.
Dine rablerier er for langt ude. De indskrænker sig til at slynge besværgelsen "fascist" mod alle til højre for SF.
Det eneste storslåede ved dig er dit eget, stærkt forstørrede, selvbillede...
Hold fast,
26. september 2011 - Vivi Andersen
hvor det tilsyneladende er nemt at krænke og fornærme Gode Mennesker.
Herre gud, der udtrykkes nogle meninger om et par kendte mennesker hvoraf den ene i hvert fald ALDRIG selv har været videre sart, når han har hældt sin galde ud over f.eks. DF, og partiets vælgere, i dagbladet han skriver for.
Han har i det sæt været på niveau med den kendte forfatter, og Gode Menneske,Carsten Jensen, som omtaler visse af hans landsmænd som en "skimlet sekt af klamme kældermennesker".
Hvis det ikke er morsomt at iagttage reaktionerne, når Gode Mennesker ikke modtager den respekt som de uudtalt mener sig berettiget til, p.g.a. deres virke, og så alligevel ikke modtager denne respekt
fra bl.a. den skimlede sekt af klamme kældermennesker, som man ydermere måske mener ikke er tynget af en IQ på højde med den som Gode Mennesker givetvis er, ja så ved jeg sørme ikke hvad der er morsomt !
For mage til selvsmagende, selvtilfredse mennesker ..........
Stenkast kan være humanistiske, butikstyveri legalt og væbnet kamp er ”næste skridt”. Sådan lød det i mange år fra Politiken-skribenten Rune Engelbreth Larsen.
