Indiskutabel sandhed

Krabasken bliver trukket frem, når det gælder om at lukke munden på såkaldte "islam-kritikere", dvs. folk, der sår tvivl om, at alle religioner er lige gode og alle synspunkter ligeværdige.

Denne ideologis funktion er at overbevise befolkningen om, at den voksende islamiske tilstedeværelse er en indiskutabel berigelse, og at kun slyngler og racister kan hævde noget andet. Og kan man ikke overbevise, kan man i det mindste true eller skræmme de ubekvemme til tavshed.

Men det er ikke kun regeringen med støtte af Justitsministeriet, Folketingets partier minus Dansk Folkeparti, universiteterne, pressen og de professionelle menneskeretsforkæmpere, der går i brechen for den danske statsfiktion.

Den får hjælp af et par snese islam-apologeter, der åbenbart er så heldigt stillet, at de kan bruge al deres tid på at skælde ud på enhver, der afviger fra linjen.

Islam-apologeternes metoder

Vi møder dem dagligt som læserbrevsskribenter og på blogs og websites. Deres foretrukne metode er at forvanske deres modstanderes ord og beskylde dem for alskens løgn, svindel, racisme og andet ondt – tydeligvis i den hensigt at formå anklagemyndigheden til at trække de formastelige i retten.

Hidtil med betydeligt held.

Et af medlemmerne af denne falanks, en vis Peter Kocsis, bl.a. kendt fra 180Grader, beskyldte for nyligt psykologen Kirsten Damgaard for svindel, efter at hun havde citeret nogle bemærkelsesværdige betragtninger, som den hedengangne leder af Irans islamiske revolution, ayatollah Khomeini, havde skrevet om mænds ret til seksuel omgang med piger helt ned til ammestadiet.

Det var jo ikke så godt, for ayatollah Khomeini er den uomstridte åndelige foregangsmand for Den Islamiske Republik Iran.

Hvad værre er: Københavns Borgerrepræsentation har netop givet tilladelse til, at ayatollahens efterfølgere i den iranske revolutionsgarde, kan opføre en kaserne med høje tårne i det københavnske nordvestkvarter.

Man må altså gå ud fra, at vejledningerne fra Den Islamiske Republiks åndelige forbillede også vil blive udbredt fra revolutionsgardens danske bastion.

Bind 4 findes i Aarhus

Nogle af disse anvisninger står at læse i ayatollah Khomeinis rablende værk Tahrir-ul-Vasileh (Udførlige vejledninger), bind 4, s. 15-16.

Her kan man læse om muslimske mænds ret til seksuel tilfredsstillelse ved "begærlige berøringer" af spædbørn, og om hvad der vil ske med vokse mænd, der gør småpigers urinvej og endetarm til ét. Der vil ikke ske dem ret meget.

I min bog, Muhammeds piger, har jeg benyttet netop denne kilde, og har derfor udfoldet de nødvendige bestræbelser for at sikre mig, at kilden findes, og at den er korrekt citeret.

Ikke mindst i lyset af, at ayatollahens herboende apologet, omtalte Peter Kocsis, i Berlingske Tidendes online udgave den 31. januar 2011 beskyldte Kirsten Damgaard for at være fuld af løgn. Bind 4 af Tahrir-ul-Vasileh findes ganske enkelt ikke, kunne han fortælle.

"Dette kunne den store videnskabskvinde Damgaard have forvisset sig om ved en enkelt klik på Wikipedia, men det er åbenbart en bedre videnskabelig praksis hos de muslimofobe at copy-paste fra løgnagtige hadesider", berettede hr. Kocsis.

Da jeg regner med at blive mødt med de samme beskyldninger om løgn og bedrag, iler jeg med at bringe hosstående foto.

Det er optaget på Mehdi Mozaffaris kontor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, hvor Mozaffari er professor i islamiske Studier.

Billedet viser samtlige fire bind af Tahrir-ul-Vasileh. Bind 4 ses øverst til højre. Professor Mozaffari står inde for, at citatet findes på det anførte sted.

Tahrir-ul-Vasileh er i øvrigt ikke noget ukendt værk, selv om det eneste kendte danske eksemplar befinder sig i Aarhus. Mozaffaris eksemplar er 28. udgave.

Lars Hedegaards bog, Muhammeds piger: Vold, mord og voldtægter i Islams Hus, udkommer 26. april, samme dag, som forfatteren skal i landsretten anklaget for racisme.

Indtil 31. marts kan den købes til introduktionspris. Se nærmere her