Som gammel feltpræst, herhjemme i Den Kolde Krig og vinteren 1976/77 på Cypern, har jeg deltaget i debatten. Og det er rigtigt, at det er svært at sidde lunt og godt herhjemme og udtale sig om det, der virkelig er mødet med døden. Men man skal altså passe på, ikke at komme til at spænde kristendommen for krigens vogn, ja, at komme til at optræde som en slags "kommissær". Jeg tillader mig at henvise til min artikel i Dansk Kirketidende:

SOM I KOLD KRIG, SÅ OGSÅ I VARM KRIG

[Min egen titel: ”Et par ord fra en gammel feltpræst”]

Af Bent Christensen, pastor emeritus, fhv. feltpræst, dr. theol.

[Dansk Kirketidende 11/2010 november]

Artiklen kan læses på www.bentchristensen.dk, undersiden "Kirke og teologi"

Det er da en anmeldelse, som nok er værd at have med, også selv om den i det perifere indeholder nogle tvivlsomme politiske anbringender.

Det er forkert,at kalde Pakistan for en slyngelstat.

Hvorfor det er forkert er en lang sag - også rent historisk - og den er kompliceret og speget og spændende.
Hvorfor jeg alligevel ikke bare lader dommen passere, er fordi den hyppigt dukker op og nu ganske præger medieomtalen af begivenhederne i Abbottabad.

I Danmark har man sjældent omfattet Pakistan med den interesse, som landet vitterligt har for os. Som udviklingen tegner, så vil dette nok ændre sig en del, men så skulle det da gerne blive til det bedre.

Derfor, kære hr.Christensen - skriv gerne i avisen om Pakistan, men læs først en hel masse.

Jeg vil anbefale andre om også at læse Erik maria Remaqie-Intet nyt fra Vestfronten- Tiden der fulgte- og - Den sorte obelix-. Det er fiktion men bygget over erfaingerne fra 1 verdenskrig.

Jeg glæder mig til at læse denne bog, for det er selvfølgelig et etisk paradoks, hvor det at slå ihjel er et spørgsmål om man skal bekæmpe fjenden, som vil vores efterkommere det ondt I Deres blinde onde tro, og humanperverse samfundsopfattelse, eller om man billigt langt væk fra slagmarken skal kritisere de soldater der kæmper for frihed og demokrati og for -dem som ikke kan slås for dem selv (citat-a few good men-et spørgsmål om ære-) for at slå ihjel. Hvordan ville de præster mon have bekæmpet Hitler og hans 3 rige?

"What do you want?" "I want the trues.!" "YOU CANT HANDEL THE TRUES".-film og bogen-et spørgsmål om ære.

En fremragende anmeldelse af en efter alt at dømme fremragende bog, "Løvehjerter" af feltpræst Thomas Aallmann.

Michael Unna: "Hvordan ville de præster mon have bekæmpet Hitler og hans 3 rige?"

Ved at indgå en aftale med Hitler, som sikrede den katolske kirkes magt og indflydelse i Tyskland - lyder det korte, historisk korrekte, men ubehagelige svar.

Ifølge den danske folkekirkes bekendelsesskrift - Den augsburgske bekendelse - betegnes islam som et kristent kætteri, altså en afsporet udgave, en forvrængning af det kristne budskab, der indebærer en fornægtelse af troen på den treenige Gud.

Og hvorledes skal dette kætteri så bekæmpes ifølge Luther?

Ikke ved at føre kristen hellig krig - Korstog - under Jesu Kristi banner, siger Luther, der kategorisk afviser korstogstanken som stadig fandtes blandt katolikker på hans tid, hvor tyrkerne var trængt helt frem til Wien som de angreb og belejrede i 1529.

Derfor blev Luther i sin samtid beskyldt for defaitisme i forhold til den tyrkiske fare - hans afvisning af "korstogstanken" - hellig krig - blev udlagt, som om Luther hævdede, at man slet ikke skulle gøre modstand mod tyrkerne.

Men også kejseren eller den verdslige, politiske øvrighed har ifølge Luther en krig at udkæmpe mod tyrken på det verdslige plan. Dette var for Luther ganske enkelt en funktion af øvrighedens pligt til at beskytte sine undersåtters liv og ejendom. Enhver ordentlig øvrighed har pligt til at værne land og folk imod en morderisk og røverisk angriber. Og enhver, som er kaldet dertil, kan da i lydighed mod sit embede og med god samvittighed føre krig mod tyeken under kejserens banner og på hans befaling.

Muslimerne skal altså ikke bekæmpes for deres tros eller læres skyld; men de kristne lande skal selvfølgelig forsvare sig imod det tyrkiske riges aggressive ekspansion. Intet kunne ligge Luther fjernere end at føre religionskrig eller med magt at ville omvende muslimerne til kristendommen.

I forhold til det kristne Europa ser Luther de tyrkiske erobrere som et strafferedskab i Guds hånd imod den ulydige kristenhed. Tyrken er Guds "vredes ris", som Luther udtrykker det med en henvisning til de gammeltestamentelige profeters tale om de fremmede fjendtlige folkeslag som redskaber for Guds vrede mod Israel.

Samtidig er den tyrkiske voldsmagt for Luther også Djævelens tjener, en eksponent for ondskabens morderiske og ødelæggende kraft. For Luther er dette ingen modsætning - Djævelens og det ondes hærgen er altid i sidste ende underlagt Guds plan. Det tyrkiske stormløb mod Europa er altså set med Luthers øjne ingen tilfældighed men et udtryk for Guds vrede mod kristenheden, en dæmonisk magt, der som straf slippes løs mod de kristne lande.

Denne teologiske tolkning af begivenhederne er ikke ensbetydende med nogen dæmonisering af muslimerne som mennesker. Det er islam som åndsmagt, en dæmonisk magt, der strider mod Gud, Luthers udsagn er rettet imod.

Den egentlige og afgørende strid mod tyrken og islam er for Luther slet ikke sværdets strid på slagmarken, men kristenhedens åndelige strid mod Djævelens magt. Denne åndelige strid består slet og ret i, at evangeliet om Jesus Kristus forkyndes og høres i tro. Og hvor Guds vredes ris hænger synligt for enhver over kristenhedens lande, skal der forkyndes omvendelse og udholdenhed i bønnen!

Det militære engagement i Afghanistan er besluttet af den demokratisk valgte øvrighed - regeringen - for at beskytte Danmark og Vesten mod den hellige krig Osama bin Laden erklærede mod USA og Vestern i sin fatwa fra 1998, og som mest markant kom til udtryk med terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Denne krigserklæring - fatwa - ophæver skellet mellem civile og militære mål, og indeholder en opfordring til enhver muslim, som tror på Allah og som ønsker at blive belønnet, om at adlyde Allahs befaling om at dræbe amerikanere og udplyndre den overalt hvor man finder dem. Målet er at sætte Allahs fjender fra magten ved at iværksætte et globalt krigstogt mod Satans amerikanske tropper og Djævelens allierede.

Som på Luthers tid kan enhver som er kaldet dertil, da i lydighed mod sit embede og med god samvittighed føre krig mod de muslimer som efterkommer fatwaen og udfører terror mod islams fjender. Det må blot ikke ske i Kristi navn eller under Hans banner, for en sådan hær "begår da en værre synd end nogen tyrk", ifølge Luther.

Den åndelige strid mod islam som dæmonisk og morderisk magt, som Luther talte om, er i den sekulariserede verden som Luther selv lagde grunden til, foregår ikke blot i det kristne religiøse regimente, men opfattes som en kulturkonflikt eller et civilisationssammenstød, hvor principielt uforenelige værdier og normer tørner sammen. Demokratiet indeholder en universel etisk fordring om at demokratisere samfundsmagten i ethvert samfund med fredelige midler og dette humanitære aspekt af krigsførslen har der da også været stærk fokus på, idet amerikanerne bevidst gik efter et regimeskifte ved det efter folkeretten legitime selvforsvar med angrebet på Afghanistan og fordrivelsen af Taliban og Al Qaeda.

Problemet er blot, at amerikanerne og deres allierede gik ud over proportionalitetsprincippet ved ikke blot at forsvare sig mod og nedkæmpe et af arnestederne for jihadisk terror, men gik videre med nation building og forsøgte at demokratisere samfundsmagten gennem en besættelse og ved anvendelse af militære midler. Her kunne man med fordel have lyttet til Luther når han sagde, at muslimernes tro og lære skulle man lade dem beholde i fred.

Kulturimperialisme og nation building i muslimske lande er der hverken moralsk dækning for efter de evangeliske eller efter verdenssamfundets sekulære normer. Indsatsen i Afghanistan var udtryk for selvovervurdering og en vanvittig tro på, at man definitivt kan få bugt med det onde ved at lokke og true dyden frem. Det kan man ikke, for som allerede Franz Kafka erkendte, er det højeste man kan opnå at holde ondskaben på afstand. Udrydde den helt er en umuligt opgave. Ondskaben er et eksistentielt grundvilkår som vi ikke kan sætte os ud over, hvor meget vi end forsøger, for den findes i hver enkelt af os. Her er der ikke noget tydeligt OS - de gode - og DEM - de onde. Vi må leve med den og forsøge at holde den nede gennem vor egen indre åndelige strid og på afstand gennem legitimt selvforsvar. Ellers risikerer vi at dæmonisere muslimerne som mennesker, som også Luther advarede imod. Han ville netop ikke konstruere et dæmoniseret 'fjendebillede' af islam eller tyrken.

Faktisk ønskede Luther selv at oversætte Koranen til tysk, men fik det aldrig gjort. Da den lærde Theodor Bibliander i 1542 havde oversat Koranen til tysk og var kommet i vanskeligheder på grund af sin oversættelse - Koranoversættelsen fik Rådet i Basel til at skride ind og forbyde dette fordærvelige skrift - hævdede Luther, at man ikke skulle søge at hindre men tværtimod af alle kræfter fremme udbredelsen af Koranens indhold, så islams sande væsen kunne blive kendt og indset af så mange mennesker som muligt. Dette er, siger Luther i sit brev til Basels Råd, i virkeligheden det værste man overhovedet kan gøre mod 'Muhammed' eller tyrken.

Også på dette punkt så Luther klart, for det er jo netop her den åndelige strid udkæmpes i den moderne sekulariserede verden. Islamisterne og deres medløbere blandt diktaturerne søger af al magt at kriminalisere kritik af deres religion ved at begrænse ytringsfriheden og kræve strengere straffe for blasfemi, således at man kan straffes for at sige sandheden om islam, som den findes i Koranen og sharia og udlægges af muslimske retslærde.

Det er her den åndelige kamp udspiller sig i den moderne verden, i de Forenede Nationers Menneskerettighedsråd og i retssale i den vestlige verden hvor kritikere af islam kræves straffet for at sige det islam fordrer og som mange muslimer selv siger og tror på. Retssagen mod den hollandske politiker Geert Wilders er et konkret udtryk for den åndelige kamp Vesten fører for at fastholde egne værdier og normer. Wilders kamp er netop ikke mod muslimer, men mod islam, som han betragter som en ondskabsfuld og menneskefjendsk ideologi, med muslimerne som dens primære ofre.

Den fundamentale saglighed, der bærer det reformatoriske opgør med islam, har i høj grad et budskab til dagens debat. Luther forsøger i sit opgør med islam hele tiden at søge ind til kernen i islams væsen ud fra de tekster og kilder, der rent faktisk er til rådighed. Trods en enorm tidsmæssig afstand på et halvt millennium kan både kristne og ikke-troende sekulære borgere stadig lære noget af reformatorernes åndelige opgør med islam som dæmonisk magt.

Kære Johannes!Tak for en god anmeldelse! Jeg elsker dit klare sprog!

Kære Johannes.

Jeg har flere gange observeret ,at de ægyptere der er blevet intervuet på T,V.i Kario af udenlandske journalister begejstret har udtalt dette her : " For første gang TØR jeg udtale, at jeg nu betragter Ægypten som MIT EGET FÆDRELAND, uden frygt vel at mærke".
Jeg tror på , at det må være UMULIGT at betragte " Et land " der truer sine medborgere med terror ved VOLD-KORUPTION-LØGN / BEDRAG og MORD ned til mindste detalje, hvad de åbenbart oplever hver eneste dag i Ægypten / Mellemøsten.

DE BEFINDER SIG JO SOM SLAVER AF DERES LEDERE I DERES EGET LAND.Det er uhyggeligt og skræmmende.

Sådan et land vil altid dræbe sin egen befolkning, også ved fattigdom, sult ,sygdom, og krige.
Det er så det vi alle er vidner til i Mellemøsten hver dag.

Når 2/3 dele af befolkningen er helt unge, jamen SÅ er de jo " En tikkende bombe ".
Fordi ungdommen er jo fuld af kraft og styrke nok til at GÅ OP IMOD denne form for undertrykkelse.
Hvorimod den ældre generation har bøjed nakken alt for meget, og allerede har slavementaliteten.

Håber det må lykkedes for dem, at opnå en god fædrelandskærlighed som jeg selv har det dybt i mit hjerte ,idet jeg er dybt taknemlig over, at vi danskere fik en reel og GOD hjælp fra " De Allierede " under og efter 2.verdenskrig.

Det var medvirkende til , at jeg fik et GODT barndoms og ungdomsliv liv her i DK.Og det er IKKE uvæsentligt i en piges liv.

TAK TIL DE SANDHEDSSØGENDE TROFASTE DANSKERE,OG IKKE MINDST TIL VORE UNGE SOLDATER ,OG TIL VORE FELTPRÆSTER MED HJERTET PÅ DET RETTE STED.
Må GUD velsigne Jer.
K.Iskov.