Lars Hedegaards racismedom skal prøves for Højesteret
29. juli 2011
Artikel af Sapphos redaktion
I et brev til advokat Karoly Németh, der er forsvarer for Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, meddeler Procesbevillingsnævnet den 28. juli, at Hedegaard får adgang til at indbringe sin racismedom for Højesteret.

Lars Hedegaard blev den 3. maj 2011 af Østre Landsret dømt for racisme som følge af udtalelser fremsat under en julefrokost den 17. december 2009.
Bevillingsnævnet henviser til retsplejelovens § 932, stk. 1, hvor der står:
"Landsrettens domme i straffesager kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kan begrænses til en del af sagen, herunder med hensyn til de grunde, hvorpå anken kan støttes ... hvis særlige grunde taler for det."
Med denne begrundelse anmoder Procesbevillingsnævnet Rigsadvokaten om at indbringe sagen for Højesteret.
Lars Hedegaard ønsker ikke at udtale sig.
Advokat Karoly Németh siger til Sappho, at han opfatter Procesbevillingsnævnets afgørelse som en underkendelse af Landsrettens begrundelse for domfældelsen af Lars Hedegaard.
Procesbevillingsnævnets afgørelse kommer midt under en kampagne mod Lars Hedegaard i flere førende medier, der har anklaget ham for at være moralsk ansvarlig for massemordene i Norge.
Kommentarer
Det bliver interesant!
29. juli 2011 - Ernst Olsen
Det siger meget om de medier!
Ich bin ein Hedegaard
29. juli 2011 - Niels Jørgensen
Jeg støtter Lars Hedegaards demokratiske ret til at udtale sig 100%.
Dem som oven i anklager Lars Hedegaard for ansvar for massemordene i Norge sætter jo sandheden på hovedet.
Breivik er, ud over at være mentalt forstyrret, også et menneske, som følte at magtseliten ikke ville høre på mange nordmænds bekymring for det multikulturelle samfund - eller mangel på samme.
Det er beskæmmende, at selv dette wake-up call kan vække bare lidt eftertanke hos magteliten.
Desværre får Norge nu en debat om det Multikulturelle samfunds store problemer, som bliver skævvredet af den elite, som dybest set ikke vil indrømme deres store fejl.
Norge mangler et Trykkefrihedsselskab mere end nogen sinde.
Nej tak til offergørelse
29. juli 2011 - Maria Due
Ja så, føres der ligefrem kampagne mod Lars Hedegaard. Mig forekommer det, at medierne har kastet sig ud i en langt mere omfattende jagt på syndebukke i et forsøg på at sløre, hvad de selv har bidraget til. Blandt andet er bloggen Snaphanen, som Sapphos redaktion tidligere har omtalt som ubetydelig, langt mere i søgelyset end Lars Hedegaard.
I den jagt er der i det hele taget mange "mistænkte", og Hedegaard er ikke specielt interessant. Han har gjort en dyd ud af at slæbe slæbt råt kød efter sig, skønt han vidste, at hyænerne lå på lur. Det får man meget opmærksomhed på i et lille land som Danmark. Men det var så også det. Retssagen har fra starten været for mudret til at påkalde sig udelt sympati selv fra os, der gerne ser §266 B fjernet fra dansk lovgivning.
De politiske forandringer, som mange af os ønsker, må nødvendigvis trække på kræfter fra et bredt spektrum, og Hedegaard er kun en af de mange, der bidrager på forskellige måder.
Godt
29. juli 2011 - Morten Dreyer
Et stort Tillykke.
Ytringsfrihed - tak
29. juli 2011 - Karl Erik Jensen
Nu bliver de med de rigtige meninger vrede; hvad ligner det, at Lars Hedegaard har mulighed for at blive frifundet ved Højesteret? Ikke sandt: vi har jo allerede dømt, ham siger selvsamme meningsmagere.
Den kommende retssag bliver en af de mest afgørende i sager om ytringsfrihed.
Held og lykke!
30. juli 2011 - William Jansen
Har I et tidligt bud på en dato for næste retsmøde?
Tillykke!
30. juli 2011 - Eyvind Dk
Så er det bare at håbe at landsretten får en begmand!!!
Den moralske forbrydelse
30. juli 2011 - Kurt Rosenstrøm
Også et til lykke herfra.
Moral må begrundes for at stå til troende. Og de moralsk ansvarlige må vist være de politikere og journalister i Norge, Sverige og Danmark, der har forhindret en fri debat om indvandrerpolitikken og dens kulturelle konsekvenser.
Når de norske politikere gennem 40 år har lukket alt for mange mennesker fra fremmedartede kulturer ind i landet og samtidig forhindret en fri debat om det fornuftige i en sådan indvandring, taler vi om et politisk overgreb mod sin egen befolkning.
At beskylde Lars Hedegaard og andre i Danmark for at være moralsk ansvarlig, fordi han - som vi andre - bruger ytringsfriheden til at påtale de alvorlige samfundskonsekvenser for en sådan udvikling i hele Europa, tyder på begrebsforvirring eller direkte dumhed. Jeg holder på det sidste.
De tre hjerneceller hos Journalisterne på de to slum aviser Politiken og Information burde fx kunne forstå, at fortsat misinformation og bortforklaringer af det indlysende hverken tjener demokratiet eller den moralske holdning generelt.
Og det indlysende er: De europæiske politikere er gennem deres tilslutning til nærmest fri indvandring af folk fra Mellemøsten og Afrika ved at nedbryde deres egne kulturer på længere sigt. Det er her, det moralske ansvar befinder sig og intet andet sted.
Og intet kritisk menneske vil i længden være passiv tilskuer til denne forbrydelse.
Ps. For at berolige de tre hjerneceller, så er jeg et fredeligt menneske.
En påstand
30. juli 2011 - C. Halvorsen
Jeg vil nødigt spå om udfaldet af en højesteretsdom.
Men vil godt vove den påstand, at hvis Hedegaard får medhold, vil dommen blive udråbt som en sejr for ytringsfriheden og for retfærdigheden.
Omvendt hvis Hedegaard taber. Så vil dommen blive voldsomt kritiseret som uretfærdig og et nederlag for ytringsfriheden.
en påstand
30. juli 2011 - Kurt Rosenstrøm
Du mener Halvorsen, at hvis Hedegaard får medhold, så er det dybt uretfærdigt.
Åh, Halvorsen
30. juli 2011 - K Nielsen
Keder du dig C Halvorsen? Det er dog det mest intetsigende du kommer med.
Tænk en masse l..., splittelse og polarisering, oldtiskulturen Islam skaber, fordi den indbilder sig og os at være (tanke) religion i vores forstand frem for non-sekulariseret stammekultur.
01. august 2011 - Karsten Normann Larsen
Religionerne (overtro + +)skal op til debat.
- Tabuet om "hellighed" må brydes. Vi kan ikke have, der findes "hellige" principper, der pådutter mennesker i demokratiske samfund at være udemokratiske, være asociale eller groft intolerante !? pålægger dem at mobbe og dræbe andre i eller uden for egen kultur.
Vi kan heller ikke fortsat leve med, at en åbenlyst og utilsløret intolerant "racistisk" oldtidskultur har held till at splitte og polarisere alle andre samfund ved at "fordømme" og tilsvine alle andre - som netop..."racister". Islam er totalitær ideologi med oldtids-normer
Det er et internt opgør mellem islamkritikere
01. august 2011 - Maria Due
Til alle kommentatorer.
I har helt misforstået sagen, og ingen har bragt jer på ret spor igen.
Højesteret skal hverken tage stilling til ytringsfriheden eller Straffelovens § 266 b men alene beskæftige sig med den behandling, som Lars Hedegaard har fået af Asger Trier Engberg og Snaphanen.
Dvs. at dette er et internt opgør mellem islamkritikere, og det er der ingen grund til at begejstres over og ønske tillykke med.
Jyllands-Postens netavis den 1. august 2011:
" - Højesteret skal ikke tage stilling til indholdet af Lars Hedegaards udtalelser, men om han havde fortsæt til at få udbredt udtalelserne. Og det mener vi ikke, at han havde, siger Karoly Németh."
Hvis Lars Hedegaard frikendes af Højesteret, er der andre, der vil blive mistænkt for i det mindste hensynsløs opførsel og sandsynligvis også for løgnagtige vidneudsagn i byretten og landsretten.
Derfor jubler jeg ikke. Denne sag kan overhovedet ikke sammenlignes med sagerne i Holland og Østrig.
The same procedure ...
01. august 2011 - Maria Due
»Jeg har selvfølgelig sagt de ting, men jeg gik da ud fra som givet, at de to fyre, der præsenterede sig som mine venner, ville sende interviewet til mig bagefter«, siger Lars Hedegaard og forklarer, at han så ville have forhindret, at udtalelserne blev offentliggjort."
(Lars Hedegaard, citeret i Politiken 3. maj 2011)
Snaphanen har ofte bragt videoer, hvor LH var i fokus. Var de altid godkendt på forhånd? Foreligger der bevis for det? hvordan plejede man at gøre?
Dette synes jeg, at man passende kunne oplyse skatteyderne om. Det forekommer mig, at vidnerne - "de to fyre" - er ilde stedt, forsvarere har de jo ikke.
frikendelse eller ej.
02. august 2011 - Kurt rosenstrøm
Til Maria Due som vrøvler noget så forfærdeligt.
Bliver Lars Hedegaard frikendt for racisme ved Højesteret, er det godt for Lars Hedegaard.
Bliver dommen fra Østre Landsret stadfæstet ved Højesteret er det ikke godt for Lars Hedegaard.
Dobbeltspil
03. august 2011 - Maria Due
Kurt Rosenstrøm, det er dig, der vrøvler noget så forfærdeligt. Læs dog på lektien og forsøg at tænke selvstændigt. Andre har forlængst gjort det og er nået frem til det samme, som jeg skriver om. Det er flere måneder siden.
Ingen vindmøller, kun fakta
03. august 2011 - Maria Due
Fortsættelse til Kurt Rosenstrøm og andre, der ikke har forstået et dyt af denne sag.
Jeg har tidligere med næb i klør forsvaret Lars Hedegaards ret til at udtale sig, som han gjorde til den famøse julefrokost, og jeg er mindst lige så opsat på at blive af med §266 b som DF og John Mchangama og mange andre er. Jeg har heller aldrig troet, at Lars Hedegaard mente, at ALLE muslimske piger er udsat for voldtægt i deres hjem. Som Hedegaard selv har udtrykt det, ville han jo være en idiot, hvis han mente det. Han anvendte en ubestemt udtryksmåde, som er helt almindelig i Danmark, men som åbenbart er faldet ud af juristers sprogbrug.
Jesper Langballe var ikke sen til at vrimle til undsætning og sætte trumf på, ikke noget med halvgjort arbejde, og det kunne dårligt blive værre. Altså set med det politisk korrekte Danmarks øjne, og selv om begge de oprømte herrer i vintermørket sagde undskyld, og det ville have sparet den danske stat for væsentlige udgifter, mente statsadvokaturen altså, at der var grund til at skride ind. Det var jeg fra starten helt uenig i og skrev meget om det på forskellige blogge.
Begge d’herrer valgte Karoly Németh som advokat, og ud fra hvad der senere skete, kan man dårligt få andet indtryk, end at advokaten fortalte sine to klienter, at som landet pt. ligger, ville de med stor sandsynlighed blive dømt skyldige i racisme.
Derefter besluttede klienterne sig for at gå forskellige veje. Langballe erklærede sig skyldig og fik sagen ud af verden ved at betale en bøde, som ganske vist er dumme penge at skulle af med, men som trods alt udgør et overkommeligt beløb. Derefter fortsatte Langballe ufortrødent som sit gamle jeg, og jeg mener, at han valgte klogt.
Hedegaard har imidlertid læst for mange ridderromaner. Om han derefter bevidst begyndte at skelne mellem det, der skete i retten, og det som han ønskede, at man uden for retten skulle tro om sagen, kan jeg ikke vide og har heller ikke nogen mening om det. Men senest da han forlod byretten og højstemt udbredte sig til pressen om en stor sejr for ytringsfriheden vundet vha. hans udenlandske venner, må det være gået op for ham, at så let lod andre sig ikke forføre, for det fik han prompte kritik for. Han havde ganske vist afleveret en politisk brandtale i retten om ytringsfrihed, men den var tilsyneladende påklistret.
Ifølge mine oplysninger koncentrerede Hedegaard sig i retten om fuldstændig at fralægge sig ansvaret for, at interviewet blev placeret på Snaphanen. Hvilket igen ville sige, at Hedegaard pålagde andre ansvaret for det, som han var blevet stævnet for. Han kunne ikke dømmes for at have udtalt sig, som han gjorde, hvis han kunne løfte bevisbyrden for, at han alene havde udtalt sig under private omstændigheder og var uvidende om, at interviewet ville blive offentliggjort.
I retten blev der mig bekendt bl.a. fremlagt en e-mail, hvor interviewer fortalte Lars Hedegaard sine planer med interviewets afvikling, dets længde, samt at det skulle offentliggøres på Snaphanen og Gates of Vienna. Af hensyn til sidst nævnte foregik interviewet på engelsk, hvilket jo er sigende. Der var ingen grund til, at to danskere skulle tale engelsk sammen til en privat julefrokost for dansktalende danskere, medmindre en engelsk talende tredjepart skulle involveres på et senere tidspunkt.
Allerede af byretsdommen fremgik det klart, at den handlede om ansvaret for offentliggørelsen, og at frifindelsen blev begrundet med, at dommeren ikke fandt det endeligt godtgjort, at der havde foreligget en tilstrækkelig klar aftale om brugen af interviewet.
Det var en elskværdig dom, som statsadvokaturen dårligt kunne være tilfreds med, og da slet ikke, da den frikendte opførte sig, som han gjorde. Derfor ankede statsadvokaturen og fik medhold i landsretten, som mente at der havde foreligget en tilstrækkelig klar aftale.
Det er så der, sagen står i øjeblikket, skønt Németh har udtalt til pressen, at bevillingen til at føre sagen for højesteret er at ligne med en underkendelse af landsrettens vurdering.
Men, men, men, prøv at forstå det alle I, der ikke kender mig men alligevel straks røg af sted med flyvende faner og beskyldte mig for forræderi, ”intellektuelt forfald”, mangel på stabilitet, drikfældighed og andet fra dumhedens overdrev: denne sag holdt for længe siden op med at handle om ytringsfriheden, og den kan heller ikke vendes til blive en sejr for ytringsfriheden. Derimod har den understreget, at vi alle har tabt ytringsfrihed, idet racismebegrebet er blevet udvidet til at omfatte meget mere, end det tidligere gjorde. Det fik vi imidlertid allerede skåret ud i pap, da Jesper Langballe blev dømt for racisme.
Hvis højesteret ændrer dommen, er det heller ikke en frifindelse af Hedegaard for racisme, og både byretten og landsretten var enige om, at der var tale om en racistisk udtalelse, hvilket Hedegaard for længst må antages at have opgivet at ændre på. Ifølge Némeths udtalelse til pressen drejer sagen sig nemlig udelukkende om en placering af ansvaret for offentliggørelsen, og Hedegaard har udtalt, at han aldrig ville have ladet interviewet offentliggøre.
Skulle jeg være fejlinformeret, vil jeg naturligvis gerne vide det, men ovenstående bygger på de informationer, der har været offentligt tilgængelige i medierne og cyberspace, og hvad Lars Hedegaard og hans fans eventuelt måtte mene om moralen i dette, er juristerne bedøvende ligeglade med. Der er ofte langt fra jura til moral, og det kan være ret chokerende at erfare.
Om at tænke selvstændigt.
04. august 2011 - Kurt Rosenstrøm
Hm! så må jeg gentage. Bliver Lars Hedegaard dømt, bliver han dømt for racisme, bliver han frikendt er han frikendt for racisme.
Specielt for Marie Due. Kære Due. ( i øvrigt et smukt efternavn, mit er lidt for multikulturelt).
Det er fint, du engagerer dig i sagen - så keder man sig ikke. Jeg anfægter på ingen måde din glimrende fremlægning. I øvrigt har jeg ikke anklaget dig for at drikke, og du har ret, jeg kender dig ikke, men det kan vi evt. tage op til overvejelse.
Men min udtalelse var lidt ironisk, for ingen vil interessere sig for sagens mere tekniske detaljer. I boulevard pressen i indland og udland vil der stå, at Lars Hedegaard er dømt for racisme eller frikendt for racisme.
Det er det, der trækker overskrifter, ikke hvor ansvaret for offentliggørelse skal placeres. Hvem interesserer sig for det?
Skal vi vædde en kasse øl? I Jyllandsposten og i smudsbladet Politiken vil der stå: Lars Hedegaard er i Højesteret blevet frikendt for racisme.
Det juridiske racismebegreb er forvrøvlet og politisk.
04. august 2011 - Maria Due
Kurt Rosenstrøm, tak for venligt svar og rosen til mit oldgamle slægtsnavn. Du har ret, du har ikke beskyldt mig for de nævnte ting, det foregik på JP Blogs, hvor jeg nåede at blive godt træt af de mange ubegavede og saboterende indlæg.
Jeg vædder aldrig, men jeg vil håbe, at aviserne undlader at føre læserne på vildspor, Politiken kan jeg simpelthen ikke tage alvorligt. ABB var efter min mening den dummeste minister, vi nogensinde har haft, og det siger ikke så lidt. Jeg er ikke sikker på, at hun holder ret længe på den plads, hun er så selvretfærdig, at det også må genere andre end hendes udprægede modparter.
I går førte Jyllands-Posten læserne på vildspor i omtalen af de norske tilstande, som optager mig meget, og det skrev jeg en lang e-mail om til en af journalisterne for at gøre opmærksom på, at læserne ikke er tjent med, at man ikke sætter sig ind i forholdene og kradser i de værste floskler. I dette tilfælde om et Norge i sorg, der holder våbenhvile. Der føres nemlig valgkamp på livet løs, og den er infam.
Det har man da også fået med på JP netavisen for et øjeblik siden, hvor Erna Solberg fra Høyre refereres for at sammenligne nordmændenes behandling af muslimer med nazisternes behandling af jøderne i trediverne, og stakkels Siv Jensen fra Fremskrittspartiet omtales i Dagbladet med en overskrift om, at der ikke nødvendigvis bliver ildebrand, hvis man leger med ilden, men at der er store chancer for at brænde sig selv og andre. Sådan går det på livet løs. Hendes parti minder mest om vores Venstre, og det omtales som højreekstremistisk i norske aviser. Den slags kopierer danske aviser uden omtanke og sammenligner partiet med DF, som det ikke minder om.
Somme tider tænker jeg, at Hitler posthumt er lykkedes med at undergrave Europas frihed i uhyggelig grad. Hans små tolv år ved magten har skabt nogle skræmmebilleder, som lammer megen sund fornuft. Det er ti år siden, at jeg første gang blev beskyldt for at være nazist og lidt rystet bad min mand om at skænke mig en dobbelt whisky og fortalte ham årsagen. Han fnøs og fandt en tumbler frem, og så talte vi ikke mere om det, men inden mit glas var tomt, havde jeg besluttet, at den slags beskyldninger måtte jeg lære at abstrahere fra, hvis jeg ville deltage i debatten. Senere fik jeg faktisk en undskyldning af den højskolelærer, der havde forløbet sig. Racismebegrebet kan jeg heller ikke tage alvorligt i dets nuværende juridiske form, jeg finder det dybt forvrøvlet og politisk.