14. januar 2012 - klumme af Dan Ritto
For nylig deltog jeg i et møde nede i min lokale vælgerforening. Selve set-uppet var klassisk: Det lokale folketingsmedlem, en mørk aften - og 60 partimedlemmer i et tætpakket lokale. Dansk folkelighed og demokrati, når det er bedst.
Som altid når pressen ikke er inviteret og dørene lukkede, løb diskussionen bredt, livligt og yderst åbenhjertigt.
Ikke mindst om det såkaldte ‘velfærdssamfund’ og hvordan vi får knækket kurven med, at mere end halvdelen af befolkningen er på overførselsindkomst eller offentlig ansættelse.
Definitionsmagten
Så var der en fra ungdomsafdelingen, der tog ordet. Han forlangte sproget tilbage.
Problemet, sagde han, er, at det i al for høj grad har været de røde, der har fået lov til at definere de centrale begreber i den politiske debat. Og hans eksempel var ordet ‘social’.
Socialvæsenets opgave er jo i virkeligheden at putte mennesker ned i små kasser, så man kan afgøre, om de skal have penge eller ej - og i givet fald hvor mange.
Socialt er det bestemt ikke. Derimod er det umenneskeligt. Vi må finde et andet ord der i højere grad dækker vores ønsker for området. Det som vi vil. Omsorg, for eksempel.
Den unge KU’ers indlæg var nok det, der bedst fangede min opmærksomhed den aften, og som fik mig til at tænke. For han har jo ret.
Selvfølgelig er det ikke spor unaturligt at sådan én som mig, der blogger jævnligt, interesserer sig for sprog.
Trods alt arbejder jeg jo med sprog hver gang jeg skriver et indlæg. Dertil kommer så, at det som den unge mand talte om, er et emne som jeg allerede berørte på min blog for næsten fire år siden.
At det ikke for alvor kan lykkes os at ændre dette samfund i konservativ og frihedsorienteret retning, før vi vinder kampen om sproget.
En politisk debat er en kamp på ord. Argument mod argument, ord mod ord, ofte sat skarpt op mod hinanden. Bag det hele ligger den betydning, vi vælger at give forskellige begreber.
Men fælles for enhver politisk eller filosofisk diskussion er, at dén, der får held til at definere de centrale begreber, vinder til slut.
Eksemplet fra mødet i tirsdags er åbenlyst. At omtale socialvæsenet som særligt socialt, er en uhyrlighed uden grænser.
Hvis det vi vil er omsorg for de svageste, så lad os i stedet kalde det dét: omsorg.
Men at fjerne ordet ‘social’ fra den politiske ordbog, bliver en lang, sej tur op ad bakke. Trods alt er ordet meget indarbejdet i vor fælles forståelse.
”Kriminalitetstruede ” i Tingbjerg
Mere umiddelbart enkelt vil det være at angribe venstrefløjens begrebsfastsættelse på andre områder. Tag nu f.eks. ordet ‘kriminalitetstruet’. Det er et udtryk som pædagoger og socialarbejdere elsker at anvende om kriminelle.
At kriminelle er truede af kriminalitet, må vel være noget vås for de fleste.
I virkeligheden bør det være ofrene – dvs. de umiddelbart potentielt truede ofre - der er truede af kriminalitet. Det tilsiger mit konservative hjerte mig i hvert fald.
Samtidig antyder anvendelsen af ordet ‘kriminalitetstruet’ om de kriminelle også, at de er aldeles uden skyld i egne gerninger - ja, at ansvaret for deres kriminalitet i virkeligheden er alle vi andres. Ofrenes.
Sidst jeg hørte ordet, var da politiet for nylig fandt tunge våben - herunder automatrifler, maskinpistoler, håndgranater og vist også raketstyr, da de foretog en razzia mod en kommunalt drevet ungdomsklub i Tingbjerg.
Da oplevede vi gudhjælpemig en pædagog stille sig frem på nationalt TV og erklære de unge bag våbenopbevaringen for værende ‘kriminalitetstruede’.
Virkeligheden er selvfølgelig, at de er kriminelle, at pædagogen er kriminelt uvidende - og at det er alle os andre, der er truede af disse unges kriminalitet og våbenfetich.
I det nævnte tilfælde har omskrivningen af det danske sprog således til formål at placere sympatien et sted, hvor den under ingen omstændigheder hører hjemme: hos unge, voldsforherligende jihadister i en ungdomsklub i en københavnsk forstad.
”Udsatte områder”
Og nu vi er ved forstæderne og kriminelle: Den nye regering har besluttet ikke længere at ville anvende udtrykket ”ghetto”.
I stedet vil man kalde ghettoerne for ”udsatte områder”. Udsatte - for hvad og fra hvem?
Underforstået heri ligger naturligvis, at problemerne i de nævnte områder af social (ups - der var det igen!) art skyldes den onde omverden uden for ghettoerne.
Den faktuelle sandhed er naturligvis en anden. At problemerne langt hen ad vejen er selvforskyldte og at kriminaliteten er rettet mod os andre, der lever udenfor ghettoerne.
I virkeligheden er det faktisk muligt at argumentere for, at det er den del af landet, der ligger udenfor ghettoerne, der er ”de udsatte”.
Og som i det forrige tilfælde, er formålet også her at flytte sympatien. Det umiddelbare, politiske mål er klart: Har man først fået den politiske sympati, følger pengene.
Penge til flere samlingssteder for kriminelle, i stil med ungdomsklubben i Tingbjerg - blot for at nævne et eksempel på, hvad vi kan forvente vore skattekroner brugt til.
På længere sigt ser vi naturligvis regeringspartiernes projekt med det multikulturelle samfund. For hvis det er de muslimske enklaver, der er de udsatte, så må skurkene vel være alle os andre?
Personligt vælger jeg i private samtaler at omtale eksempelvis Gellerup som ‘Emiratet’, men det udtryk vil af forskellige grunde nok få svært ved at opnå politisk genklang.
For dem af os, der har kigget os lidt omkring i verden og oplevet ægte ghettoer, er anvendelsen af præcis dét udtryk (altså ghetto!) nærmest lattervækkende.
Trods alt. Men hvad skal man ellers kalde bydele, der tilsyneladende lever af socialt nasseri og kriminalitet?
Eksemplerne viser, er det er dem, der ejer sproget, der vinder.
Den unge KU’er på mødet i tirsdags havde ret. Den politiske kampplads handler også om begreber og definitioner. Vi besejrer ikke den multikulturelle barnepigestat uden først at erobre sproget og dets begreber tilbage.
Dan Ritto er forfatter, blogger og tidligere næstformand i multikulturel forening, men stoppede efter at han oplevede at blive stenet ud af Gellerupparken.
Kommentarer
udsat
14. januar 2012 - Heinz Behncke
det gale sprog er den logiske konsekvens af at være 'ideologiudsat'.
.
14. januar 2012 - Thomas L.
Hvor er det dog en vigtig pointe der kommer frem i dette indlæg.
Ofrene er de skyldige
14. januar 2012 - Heinz Behncke
For nogle timer siden mødte jeg en bekendt som er 'ideologiudsat' på den marxologiske facon. Ligegyldig hvad man prøver at diskutere med ham ender han altid med at 'sådan er kapitalismen'. Mennesket som offer for de samfundsmæssige omstændigheder, andet findes ikke. Et viljeløs maskinagtig væsen uden ansvar for noget som helst, især ikke for de 'betingede reflekser' som den enkelte reduceres til. På makroplanet den samme mekanik: Stalin er ikke ansvarlig for sine forbrydelser, det er kapitalismen som han blot prøvede at forsvare sig imod. Denne tankegang - rettere tanketvang - er blevet den politiske korrektheds dagsorden og de dermed forbundne karrierer ('jeg har kun de synspunkter som gavner min karriere'). Siden marxismen gjorde karriere ligger vi inde med dens tunge arv i form af dens menneskesyn: 'mennesket er kvintessensen af de samfundsmæssige omstændigheder'. Punktum. De eneste skyldige som kan udpeges er dem som ikke vil godtage denne grundantagelse som derved helt logisk gøres til racister. Der må jo være noget galt med deres væsen, deres natur, deres indre svinehund...
Ofre mig hér -
14. januar 2012 - Axel O.
I begyndelsen af '90erne blev en båd med arabere observeret i tysk territorialfarvand i Østersøen. De ombordværende blev samlet op, sejlet til Fredericia, sat i land og fik senere alle opholdstilladelse og dermed livslang forsørgelse i Danmark.
Ved ilandsætningen var TV2-Nyhederne på pletten, og studieværten Susanne Utzon kunne konstatere - med hulkesøsterstemme - at de formodedes at være "ofre for menneskesmuglere."
I en efterfølgende udsendelse kunne hun fastslå, at "de ER ofre for menneskesmuglere."
Hva'beha'r? De havde - som kriminelle - succesfuldt entreret med andre kriminelle, som i den grad leverede varen. Det er temmelig svært at få øje på andre 'ofre' end de danske skatteydere, som lige siden har hængt på regningen.
Dagbladet 'Information' kunne også være med: "Unge indvandrere er ofre for narkomisbrug," lød en forsiderubrik. Da Hans Engell senere kørte galt, faldt det ikke avisen ind at udnævne ham til "offer for en betonklods."
Kan venstrefløjen have ret?
15. januar 2012 - Niels Jørgensen
Kan det være sådan, at vi bekymrede ikke har set de store muligheder ved den overvejende muslimske indvandring til evig forsørgelse.
Men så må man jo bede venstrefløjen anvise steder i Danmark eller udlandet, hvor den muslimske indvandring har medført fremgang og fred.
Indtil videre har ingen kunne anvise det! Men hvis det multikulturelle samfund er så positivt, hvor er så eksemplerne på at det bare kan stå på egne ben uden massive offentlige ydelser.
Hvis det danske BNP skulle baseres på indvandrernes præstationer, så var det danske BNP pro capita jo som Tyrkiet og de arabiske lande uden olie.
Venstrefløjen er i sandhed kriminalitetstruede, for deres naivitet er jo kriminel.
ja, det er desværre helt sandt
15. januar 2012 - Ole Kierstein
ja det er et grimt skred, der er sket i "nysproglig" retning:
GRØN betyder planlægning med hovedet under armen
TOSPROGET betyder uden sprog overhovedet
SOCIAL betyder snablen i en offentlig kasse
etc. At så fuldstændige absurditeter som at "kriminalitetstruet" skal betyde den som truer andre med kriminelle handlinger er bare en understregning af, hvor vi er på vej hen/ landet(?).
Man mindes salig Holberg: Før hed en secretair en skriver og en matraisse en bislåperske
Magten har altid haft behov for at sætte sig på sproget, når masserne skal trynes
Tak for god filosofisk klumme. Sprog er Gud.
15. januar 2012 - Karsten Larsen
Ja, menneske-verden er den sproglige, mentale verden, som vi befinder os i næsten hele tiden...med mindre vi slår os på en sten og bliver mindet om, at vi jo faktisk også befinder os i en ord-løs, "død", fysisk verden!
Videnskab bygger på logik og konsekvens, principper i storhjernen. Her finder videnskabsmænd på ord, hvormed vi kan beskrive og dermed lære at kende og forstå, hvordan den fysiske verden fungerer. Kommer vi tilstrækkelig langt ud eller ind i universet, slipper vores almindelige forståelige ord op...men for at "forstå" og kunne foretage os noget mentalt, udføre beregninger, må vi alligevel finde på billeder, vi kender. En atomkerne afbildes f.ex. som en samling "kugler".
Når det gælder "social-videnskab" bliver de menneskelige reaktioner registreret, men de vil altid skulle tolkes i forhold til eget livssyn, egen samfundsforståelse, egen evne til at have empati etc. Vi kan også sagtens "forstå" andre pattedyr, men når vi kommer ned til fluer og edderkopper, kniber det med indlevelsen.
- Her er det vores dybereliggende "føle-hjerne", der er i aktion.
Ja - sproget magt har en bagside, magi og hokus-pokus. "Opfinder" nogen et nyt ord, kan man også let få folk til at tro, at ordet har skabt en ny "virkelighed". Tegneserier er sjove, men religiøs (over)tro er det ultimative bedrag i så henseende. Tro og overtro (der blot er forladt tro)har været nødvendig for grupper af stenalder-mennesker for at få dem til at tænke ens og handle ens i et samfund - formoder man.
- Ja, vi kæmper stadig om, hvad der er virkelighed i vores verden og kultur. Vi kæmper med ord. Nogle er totalt-overtroiske, andre er sekulære, nogen forkaster al religøs tænkning. Denne basale livsopfattelse kan danner basis for forskellige kulturer, forskellige måder at handle på.
Nogle lader sig diktere af tusindår gamle bøger, andre vil pisse på oldgamle leveregler fra koranen, biblen, thalmud og hvad skidtet nu ellers hedder.
Islam er en oldtidskultur, der har fået lov at kolonisere i Vestens sekulære kultur under dække af, at der skulle være tale om en "religion" forstået som vores egne filosofiske tanke-religioner, som vi kender til i vores moderne vestlig kultur og civilisation.
Social-pædagoger og med dem hovedparten af den europæiske befolkning er snot-forvirret over sammenstødet mellem den "fortidige", fundamantalsitiske religionskultur, Islam, og vores egen vestlige sekulære kultur med vores underligende tankesæt.
At beskrive Islam som en religion i vestlig sekulær forstand - er den største brøler, der er begået i vor tid. Islam er ingen religion og har absolut intet krav på beskyttelse under det vestlige begreb "religionsfrihed", der i islams egen totalitære overtros-og-erobrings-ideologi er et nonsens-ord.
Men "religion" og "religionsfrihed" bruges nu af Allah-underkastere som MAGISK ORD, når de anvendes overfor vesterlændinge, der ikke kan tænke klart. Pludselig har de vestlige samfund budt den totalitære, rascistiske islamiske oldtidskultur velkommen, så den gamle religionskultur fra oldtiden nu koloniserer i Vesten blot ved hjælp af ord alle lande med en civiliseret sekulær kultur. I resten af verden må den islamiske krigs-kultur i højere grad anvende "sværdet" (bomber og AK34)i deres erobringstogt, "religiøse" mission, jorden over.
Ja ORD har magt.
15. januar 2012 - Kirsten Iskov
Til Dan Ritto.
Hvad er RET og RIMELIGT, og RETFÆRDIGT.
Islam ( den ægte Islam med Koranen, som sin lærebog )siger jo altid : " Koranen og Allah er DEN ENESTE SANDE GUD / Guddomslære ".
Dette tror Muhamedanerne jo på af hele deres hjerte.
Altså , så er DEN KRISTNE GUDDOM ( Kristus ), som " Den enestest sande Gud " jo LØGN- og derved ET BEDRAG og derved Ubrugeligt og Uretfærdigt.
Ja, Satanisk inspireret ( efter Koranens lære ).
Hvis jeg var Muslim ville jeg jo også TRO på Koranen, og det DEN LÆRER Muslimerne, som værende SANDHEDEN ( om Det evige liv- om Den eneste sande Gud-om det gode evige Himmerige ) taler jo imod Bibelen.
Derfor lyver alle Kristne jo, når de siger noget andet om Islams Guddom. Der findes jo kun een Gud både i Bibelens og i Koranens lære. Altså må den ene af de 2 religioner jo være LØGN- ET BEDRAG- eller Satanisk inspireret.
Ingen sand Kristen vil Islam det GODT lærer de allerfleste børn af deres Muslimske forældre om os ( der jo er døbte som små børn, og derved Ugudelige og Urene, vandtro og løgnagtige ifølge dem ).
OG DERFOR ER VI ALLE ( de fleste i DK )uden vort eget ønske jo ISLAMS FJENDER, og vi ønsker jo IKKE nogen Islamitisk Stat i DK, vel?
Vi vil blot ha`lov til, at være barnedøbte i vort Kristelige land i fred og i fordragelighed( det er DET der`er vor forbrydelse og vor synd, ifølge Islam ), og det vil de desværre jo gerne lave om på, om nødvendigt ved vold / med magtudøvelse.
Uden, at vi danskere vil DETTE, så er vi potientielle fjender af Islam her i vor egen nation ,fordi vi tilbeder kristendommen, der siger ifølge Bibelen : " At Gud Fader og Hans Søn, Jesus Kristus er DEN ENESTE SANDE GUDDOM, sammen med / via " Den Hellige Ånd ".
Jesus Kristus siger om sig selv ; " Jer er VEJEN, SANDHEDEN og LIVET, ingen kommer til Gud Fader uden ved ( igennem ) mig ( troen på Ham )".
Kristus er DEN FULDE OG ENESTE SANDHED HJEM til GUD FADERES EVIGE ÅNDELIGE RIGE,og derfor må Islams Guddom være EN LODRET LØGN, og ikke inspireret af DEN SKABENDE OG EVIGE GUD der` opretholder alt ved sit evige og blivende ORD, men af løgnen og Sataniskt inspireret.
Hvilke FRUGTER af Frihed-Lighed-Omsorg-BARMHJERTIGHED og Kærlighed SER vi i alle DE Islamitiske lande?
Kun Diktatorer, vold, had,hævn, mord, koruption og ONDSKAB inden for familiens rammer, når den er værdst. Sønner må GODT slå fysisk deres egen Mor, hvis det passer dem, og udøve psygisk og fysisk terror imod deres egne søstre, og DET DER ER VÆRRE.
Der findes en KRAFT- EN MAGT bag ORDENE, men hvilken MAGT og KRAFT findes der`mon bag ved Koranens og ISLAMS Ord / lærer ?
Det er snarer DETTE vi bør koncenterer os om.
Fordi det er DETTE, de utilpassede unge jo gør overalt i verden i dag,inspireret af deres FÆDRES / Patriakatets lære / ord, fra deres egne Fædre,Onkler,Brødre, og Religion.
Deres egen personlige ÅNDELIGE KAMP står / gælder om vestens religion eller mellemøstens Religion er DEN STÆRKESTE MAGTFAKTOR.
HVEM ER STÆRKEST af disse to forskellige trosretninger?
Islam er kun MAGTORIENTERET, og har du dødbringende våben ( til at kunne tilintegøre din overmands magt med ), så er du GODT HJULPET til , at kunne tilegne dig MAGT / Herrevældet over for DEN VÅDENLØSE fjende.
Og det er vigtigt for dem i deres egen selvforståelse , og selvtillid på grund af deres uhyggelige tro, og ikke på grund af deres sociale fattigdom o.lign.Derfor har de bla våben hos sig, som de gerne vil lære at kunne bruge op imod fjende- DE BARNEDØBTE og Jøderne.
Islams fjendebilled overalt i verden er Jødedommen/ Israel og dernæst Kristendommen.
Dette er IKKE RET og RIMELIGT og Refærdigt for os, der IKKE vil vold-had-hævn-blod og mord.
K.Iskov.
Se "Sophie Sholl" i morgen på dr2
15. januar 2012 - Søren Farup
Opfordring!
Må det være mig tilladt at opfordre alle til at se den fremragende dramadokumentariske tyske film om Sophie Scholl, som bliver sendt i morgen (mandag) aften kl. 20.30 på DR2.
Sammen med sin bror stod hun op mod det nazistiske Tyskland med et mod og en fattethed, som på alle måder er et opløftende vidnesbyrd om menneskelig styrke og ånd.
Sandheden skulle siges - og sagt blev den med en kristelig ubekymrethed for følgerne.
En hjerteskærende beretning der i sandhed er opbyggelig.
Se den!
Venlige hilsner
Søren Farup
Islam kaldes religion - det er vrøvl. Islam er fra før "religion" blev opfundet!
19. januar 2012 - Karsten Larsen
Ja: Ord bedrager og forfører - SPROGFORBISTRING.
Islam-KULTUREN kaldes for "RELIGION" af os i Vesten. Den er helt gal!!!!
Når en fortids-KULTUR kaldes RELIGION opnår "den" samtidig beskyttelse under vores begreb "religions-frihed"!? Vil stenalder-mennesker fra Ny Guinea også kunne fortsætte deres KULTUR under dække af religionsfrihed, når de kommer hertil i deres udhulede træstammer?
"Religion" er Vestens (den sekulære kristne verdens) betegnelsen for den spekulative tanke-aktivitet vedrørende den "åndelige" verden, vi har indbygget nu i vores sprog og opfattelse. Vores verdensopfattelse er blevet 2-delt: i noget "åndeligt" (tanker) og i en "jordisk" (fysisk)del.
"Religion" er, hvad vi mentalt "tror" på.
Og "tro" indebærer et frit valg, en personlig stillingtagen. Islam er ingen "tro", Islam er underkastelse med krop-og-sjæl. Islam betyder bogstavelig 'underkastelse', er ren og skær disciplinering, ikke nogen "religion".
Islam er en "tyrkertro" på overtro, en "fundamental-overtro". Overtroen er fundament for ALT i hele den muslimsk verdens- og samfundsopfattelse. Mister du overtroen betragtes du som forrædder i forhold til samfundet og skal slås ihjel.
Islamiske samfund er (som vores samfund var i oldtid og middelalder) bygget på overtro. Der er ikke plads til individuel eller personlig "tro". Alle, der ikke er Allah-overtroen skal dø. Islam-kulturen er en krigs-kultur.
Islam er ikke mere 'religion' end nazismen. Fælles er den totalitære styreform og afsporede race-lære, lære om folkemord og udryddelse af alle andre end dem, der underkaster sig krigsguden Allahs tyranni og terror.
Islam er Mellemøstens 'Vikingekultur', en forstokket religionskultur uforandret fra oldtiden, hvor der ikke var adskillelse mellem overtro og samfund.
ISLAM HAR IKKE EN DYT MED RELIGION AT GØRE, MEN NYDER PÅ GRUND AF DEN MISFORSTÅELSE ALLIGEVEL BESKYTTELSE UNDER DET VESTLIGE BEGREB RELIGIONSFRIHED, SOM ER ET HOKUS-POKUS ORD, DER HAR FÅET VESTEN TIL AT LUKKE SIG OP.
Kylling
19. januar 2012 - Marie
Nu har jeg siddet og læst en del klummer med kommentarer,og hele tiden har jeg forventet et modspil som der ingen er af.Nå, så må jeg, tænkte jeg.Men det tør jeg ikke, for jeg er en værre kylling, og sådan er der åbenbart en stor del der osse har det!
Kyllinger og sprog
19. januar 2012 - Jorgen Faxholm
Til Marie:
Jo, modspil viser sig i ny og nae. Bare led efter ham der kalder sig C Halvorsen; han faar temperamenterne til at koge. Men glem ikke, at denne type blogs automatisk samler de allerede overbeviste.
Jeg kom osse for skade at naevne den nyeste historieforsking i forb. med Moor-staten i det 8-11 Aarh. i Andalusien. Billedet, der tegner sig nu, er en del mere positivt og ret afvigende fra den klassiske opfattelse med araberne som de onde og de aah-saa-gode-kristne befriere. Det trak osse en del soem ud!
Pip du bare loes!
Til Dan:
God artikel - sproget er det skarpeste svaerd, siges det - men du kunne nu godt droppe helt unoedvendige anglicismer som set-up'et og kalde det arrangementet?