Hara Dvinge gav et interview til Weekendavisen tilbage i marts 2011. Her fortalte hun om arbejdet på en skole med stor overvægt af muslimer. Og om ledelsens reaktion, da hun udstillede en muslimsk kollegas anbefalinger om, hvordan muslimske børn skal forholde sig racistisk til ikke-muslimer.
Sappho har bedt hende uddybe sine iagttagelser og spurgt hvad interviewet fik af konsekvenser for hende selv.
Dit navn blev kendt, da du fortalte om dine oplevelser med muslimske børn og familier i arbejdet som pædagog i en ghetto i Aarhus. Kan du give nogle konkrete eksempler på nogle af de ting, der bekymrede dig?
”Værdierne skrider og udskiftes, når man som her taler om en skole, hvor 99 procent af eleverne er muslimer. En af dem er, at man tillader forældre at underkende professionelle vurderinger og anbefalinger med den konsekvens, at mange elever taber års læring.
Forældre blokerer på den måde for specialundervisning, fordi de ikke mener børnene har indlæringsvanskeligheder. De mener typisk, at det snarere handler om, at lærerne ikke kan håndtere eleverne. Det er tydeligt, at det i virkeligheden handler om familiens ære, når de takker nej til nødvendig hjælp til deres børn.
Islamiske værdier sætter normen
”Der er også eksempler på, at man lader islamiske værdier sætte normen på skolerne. F.eks. under ramadanen, hvor skolens aktiviteter tilpasses elevernes nedsatte motivation og præstationsevne.
Mange muslimske elever faster, til trods for at skolerne opfordrer forældrene til kun at lade eleverne faste i weekender. Det ses hyppigst blandt de større elever, men det er ikke usædvanligt, at selv elever i indskolingen opfordres til faste fra hjemmets side.
En stor del af børnene formår at overholde den lange faste uden at brokke sig. Jeg husker en pige i anden klasse, der stolt fortalte, at det var hendes 3. år. Andre har sværere ved at undvære vådt og tørt. I disse tilfælde forbeholder skolen sig ret til at give eleven mad.
Jeg havde en episode med en forælder, der blev ved med at sende barnet i skole uden madpakke. Skolens socialrådgiver tog flere gange kontakt til hjemmet, der lovede at give barnet mad med. Barnet ville dog stadig ikke spise, hvorfor jeg efter en uge ringede til faderen og bad ham indstille barnets faste. Islam påbyder jo ikke, at børn på syv år faster.
Det ville han ikke høre tale om, og samtalen endte med, at jeg informerede om, jeg ville underrette de sociale myndigheder, hvis barnet ikke begyndte at spise. Dagen efter blev jeg indkaldt til samtale hos skolelederen, der fortalte, at nu havde jeg ødelagt et tillidsforhold, der havde taget lang tid at oprette.
I øvrigt ønskede faderen en undskyldning. Det fik han ikke, men jeg fik en anmærkning. Og i ugerne efter fik jeg flere gange besøg i klassen af nogle store drenge fra pigens familie, de stillede sig truende op og sagde jeg ikke skulle genere pigens forældre.
I skolens kantine serveres der heller ikke svinekød, og alt kød er halal.
Man ser også islam slå igennem i selve undervisningen. Man undgår at tegne symboler for de abrahamitiske religioner på tavlen. Kors og jødestjerne skaber øjeblikkeligt markant uro og aggressivitet blandt eleverne. Man italesætter ikke det voksende fænomen af små piger med slør."
Muhammed – det retfærdigste menneske
"Man stiller i det hele taget ikke kritiske spørgsmål til islamiske normer. Responderer man på elevers udsagn om, at profeten Muhammed var det retfærdigste menneske, der har levet på jorden, med spørgsmål om hvorvidt islamisk polygami er retfærdigt, vender de store piger vreden mod spørgeren.
Det siger sig selv, at Muhammeds forhold til hans niårige kone Aisha ikke kan omtales, med mindre man ønsker at blive omringet af truende elever.
Det undrer mig, at personalet aldrig debatterede det unormale i at betragte børn som seksuelle objekter fra en meget tidlig alder. Det er jo ganske trist, når man en varm sommerdag oplever småpiger, der hellere sveder med trøje på, end at gå i bare arme.
Der er også en påfaldende tavshed angående mange elevers negative syn på dansk kultur. En udtalelse som 'alle dem der bor i Danmark er danskere' udløser øjeblikkeligt rynkede næser og vrængende ansigtsudtryk.
Og så er der de tavse elever. De fortæller, at deres forældre siger, at Danmark er mulighedernes land. Den gruppe elever venter typisk på en plads i en af de hvide skoler. Det er altid de bedst integrerede elever, der mobbes."
Hvilke konsekvenser fik dit interview i Weekendavisen for dig?
"Jeg måtte sige mit arbejde op. Det kom dog ikke som nogen overraskelse. Tidligere på året fik jeg en påtale for at have udstillet en kollegas opfordring til muslimer om ikke at tage ikke-muslimer til venner.
Jeg blev udhængt som kollega-mobber, og lærernes tillidsmand kritiserede mig i lærernes faglige klub. Jeg fik den halve skole på nakken. Det var dog intet i forhold til den lynchstemning, der opstod efter artiklen i Weekendavisen."
Var der slet ingen kolleger, der bakkede dig op?
"Som nævnt oplevede jeg på de ghettoskoler jeg har arbejdet på, en markant stemning for, at islamiske værdier skal have plads i folkeskolen. Men det er klart, at der i et stort lærerkollegium ikke kan være konsensus omkring f.eks. særlige hensyn under ramadanen.
I sagen omkring læreren, der på sin hjemmeside opfordrer muslimske forældre til uvenskab med ikke-muslimer, havde jeg heldigvis enkelte kolleger, der officielt tilkendegav, at de mente, at der var en problematik. Ligesom jeg efter interviewet til Weekendavisen fik en del positive hilsener fra undervisere og pædagoger med egne erfaringer med muslimske børn.
Weekendavisen ville gerne have haft kontakt til flere af mine kolleger. Imidlertid lykkedes det kun at motivere en enkelt kollega. Flere af dem jeg spurgte, tilkendegav dog, at emnet islam og folkeskolen var yderst relevant at debattere. Desværre havde ingen af dem lyst til selv at stille op til sådan en debat på daværende tidspunkt."
Indvandrere og efterkommere med muslimsk baggrund klarer sig dårligere end andre, når det kommer til indlæring og uddannelse. Oplever du, at der er en sammenhæng mellem dette og deres religion og kultur?
"Jeg oplevede, at islam især påvirkede børnenes opfattelse af lærerens autoritet. Og når man ikke ser læreren som autoritet, så lytter man ikke efter eller tager i hvert fald ikke undervisningen så seriøst. Det skadede også børnenes nysgerrighed for at lære om ting, der ikke forholder sig til islam.
Det var tydeligt, hvordan den muslimske sociale kontrol påvirkede børnenes påklædning, religiøse praksis og adfærd i forhold til det modsatte køn. Dagligt bliver der spurgt, om der er gris i den gratis skolemad, selv om alle ved, at det er der ikke."
Sønderknuste elever
"Islam fylder generelt mere omkring de store højtider, især fastemåneden. Jeg har set små førsteklasseelever blive sønderknuste, fordi de har glemt det ekstra undertøj, de har på under bruseren efter idrætsundervisningen. Som muslim er det jo haram, altså imod sharia, at vise sig nøgen for andre end Allah og den, man skal giftes med.
Jeg så, hvordan ghettoer med mange muslimer er fyldt med konflikter, både i daginstitutionen, i skolen og i fritidslivet. Familiefejder bæres ind i skolen, og konflikternes verbale niveau er meget hårdt. Trusler som ”jeg smadrer dig”, ”jeg slår dig ihjel” og nedsættende tale, ofte seksuelt chikanerende, om familien eller personen selv, er chokerende almindeligt.
Konflikterne handler grundlæggende om magt og hierarki. Både blandt eleverne og deres familier, på tværs af etniske grupper og i relation til os lærere og pædagoger.
Manglende respekt for skolens arbejde er især markant blandt muslimske drenge. Selv de mindste elever reagerer oftest med nedladende og aggressive attituder på krav, henvisninger og irettesættelser."
Oplever du, at integrationen går bedre for 2. og 3. generation af muslimske indvandrere?
”Generelt nej. Og selvom vi aktuelt er vidne til, at muslimske piger klarer sig bedre i uddannelsessystemet, så er de med få undtagelser aldeles fraværende i de andre sammenhænge af et normalt ungdomsliv.”
Du er uddannet pædagog og har arbejdet med muslimske børn og familier i mange år. Vurderer du som professionel pædagog, at der er aspekter af islam eller muslimsk kultur, der kan være skadelig for muslimske børns udvikling?
”Alle muslimske børn er bevidste om helvedes grusomme straffe for dem, der falder i Allahs unåde. Frygt for det hinsides introduceres tidligt i børnenes opvækst. Som professionel og forælder er det uforståeligt, hvilken gavn børn kan have af at indpodes skræk og rædselsscenarier om helvede. Men det er en trussel, som benyttes i muslimsk opdragelse for at få børnene til at lystre.
I traditionel muslimsk kultur tror man ikke, at små børn kan lære sociale regler. Menneskesynet er på dette område nærmest middelalderligt. Børn op til seksårsalderen betragtes som nuttede, men ude af stand til at forstå, hvad der er rigtigt og forkert.
Derfor får de omtrent lov at gøre, hvad de vil, og det forbudte markeres oftest med smerte eller trusler - ikke refleksion, samtale eller pædagogiske eksempler. Opdragelse begynder først ved skolealderen. Frem mod puberteten falder graden af frihed så for pigerne, som underlægges stramme regler for adfærd og interesser. Drengene får oftest fortsat lang snor.
Den manglende ligestilling mellem kønnene synes heller ikke sund. Det afspejles ved, at det er almindeligt accepteret, at drenge slår på piger. Denne accept ser man ikke blandt danske børn.
Generelt betragtet er det som om, muslimske børn og unge ligefrem ønsker at starte konflikter, gerne på baggrund af helt ubetydelige hændelser.
En forkert måde at se på den anden kan hurtigt accelerere til et stort skænderi, hvor klassiske udsagn som ”fuck din familie”, eller ”din mor er en luder”, flyver gennem rummet på kryds og tværs.
Men pudsigt nok vil man ofte opleve, at selvsamme kombattanter hurtigt er perlevenner igen. Det er som om disse drenge og mange piger konstant har brug for at puste sig op og markere sig.
I skolen er det svært at få især de muslimske drenge til at koncentrere sig. Anderledes er det i de islamiske søndagsskoler, hvor man får indtrykket af, at drengene er motiverede og glade for undervisning.
Man fortæller, at der ikke er larm dér, et fænomen der også forekommer på de islamiske friskoler. Dér er det jo helt utænkeligt at punke undervisningen og tiltale læreren med bandeord.”
Hvilken pædagogisk tilgang anbefaler du overfor børn, som har fået en traditionel muslimsk opdragelse? Hvad kan institutioner og skoler gøre bedre i forhold til forældrene?
”Det største pædagogiske problem er, at tolerancen for uacceptabel adfærd i skolen generelt er alt for stor. Vi må ikke lade normer og værdier skride.
Derudover har muslimske børn særligt stort behov for at lære at tage ansvar for deres egne handlinger.
Jeg oplevede, hvordan deres kultur ikke anerkender individets integritet og selvstændighed, men at skæbnen og Allahs forudbestemte vilje er en grundlæggende doktrin. Det skader børns evne til at tage ansvar. ”Det var ikke min skyld, det var ham, der fik mig til det”, er en typisk undskyldning.
Det er også vigtigt, at de muslimske forældre forstår, at det er deres, og ikke skolens, ansvar, at eleverne er skoleparate i forhold til sprog og adfærd. Skoler og institutioner er generelt for dårlige til at gøre forældrene opmærksomme på skolens forventninger, og hvordan forældrene kan give børnene gode forudsætninger for at kunne gå i skole.
I mange daginstitutioner har det i årtier været normalt at fortælle forældrene, at det er helt fint, at de taler deres modersmål med barnet derhjemme, fordi man jo taler dansk i institutionen.
Resultatet af denne holdning på sprogområdet er, at under en femtedel af de nye tosprogede elever taler tilstrækkeligt godt dansk, når det starter i børnehaveklasse”.
Kan du, ud fra dit kendskab til muslimske børn og unge, give et bud på, hvilke udfordringer det danske samfund står overfor, når de bliver voksne?
”Der er nok ingen tvivl om, at de store enklaver af muslimske indvandrere vil lukke sig mere og mere om sig selv og deres egne værdier. Ser man på et område som Gellerup i Aarhus, hvor jeg jo arbejdede, planlægger man restaureringer for milliarder samt opførelsen af lokale kulturhuse og moskéer.
Børnefamilierne tilbydes gratis børnepasning og fritidsaktiviteter. Hvad er incitamentet så til at flytte væk fra området?
I dag uddanner muslimske piger sig i højere grad end drengene. Så spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det vil få for pigerne, når de senere hen skal indgå ægteskab med de dårligere uddannede mænd.
Vil det betyde øget kontrol og vold mod muslimske kvinder, når mændene må tilpasse sig rollen som arbejdsløs og hjemmegående med ansvar for madpakker og tøjvask?
Hvis de unge kvinder har modet, kan man håbe på, at de udnytter situationen til at kræve ligestilling og retfærdighed.
Personligt tror jeg ikke, det kommer til at ske. Derimod vil mange trække sig tilbage for at udfylde den muslimske kvindes vigtigste rolle som bestyrer af hjemmet og børnene.”
Dette er anden artikel i Sapphos serie om offentligt ansattes oplevelser med muslimer. Læs også Pædagogens beretning
Kommentarer
Flot og modigt
19. marts 2012 - Den anden pædagog
Kære Hara.
Tak for din beretning. Du er meget modig og klog. Jeg har ikke selv turde at stå frem med navn, men undrer mig ligesom dig at vi ikke hører flere skolelærere og pædagoger omtale problemet. Din historie fortjener den største medieeksponering, vi skal simpelthen have Danmark til at vågne op!
Tak for det :o)
Tosprogethed
19. marts 2012 - Claus
Et fint interview med mange relevante betragtninger, men skæmmet af en helt tåbelig vurdering af modersmålet betydning for børns danske sprogudvikling:
"I mange daginstitutioner har det i årtier været normalt at fortælle forældrene, at det er helt fint at de taler deres modersmål med barnet derhjemme, fordi man jo taler dansk i institutionen."
Ja, det er fordi det er helt fint. Der er idag tonsvis af videnskabelige undersøgelser som viser at det netop er vigtigt at modersmålet vedligeholdes og udvikles i hjemmet og skolen (modersmålsundervisning). De børn som taler deres modersmål bedst er netop dem, som også behersker dansk bedst.
Det siger vel i øvrigt sig selv, at forældre som i bedste fald taler et fejlfyldt, gebrokkent dansk ikke egner sig som dansklærere for deres børn.
Skønne spildte kræfter
19. marts 2012 - Jens Holger Jensen
Jeg vil mene, at Hara Dvinge ville have haft et bedre og nemmere liv, hvis hun havde valgt at undervise på en anden skole.
Alle de konflikter, hun beretter om, er jo skønne spildte kræfter. Hvorfor?
Jeg oplever dette som meget forstemmende
19. marts 2012 - Hans Erling Jensen
Kære Hara,
Jeg kendte vist til din historie fra tidligere og vore personlige samtaler. Men det at se det her på Sappho, så nøgternt, udramatisk og objektivt beskrevet, hvordan det danske samfund er på vej ind i en reell dhimmificering, virker endnu barskere end de mest følelsesladede skriverier om islams fortrædeligheder!
Det er ikke bare forstemmende, som jeg skrev i overskriften. Det er skræmmende, hvad der sker i skolen. Det er skolen som skaber samfundet siges det. Jamen så farvel samfund som vi kender det.
Jeg har just i dag skrevet om muftien af Saudi Arabien, som i sidste uge fremsatte en "fatwa" om, at der ikke må bygges kirker på den arabiske halvø, og dem, der findes, skal rives ned! Hvilket signal sender det til muslimer i hele verden? Muftien i Saudi Arabien er ikke nogen lille had-imam som Reino Pedersen, det er den næststørste autoritet indenfor islam.
Hvordan skal en skolelærer i en muslimtung klasse i Danmark eller Europa i det hele taget kunne opnå autoritet, når muslimernes teologiske overhoved offentligt forbyder vor egen kulturs symboler, kirkerne, i det hele taget i at findes i deres egne lande, ja endda brænder dem af, river dem ned og slår deres besøgere ihjel efter forgodtbefindende – uden at vore politikere tager til genmæle, uden at nogen vestlig politiker eller gejstlig rejser sig op og slår i bordet? I den aktuelle situation, som du kan læse om på Eticha.dk, er der ikke engang en politiker, der har ”pippet”!
Vi har kun en trøst – ud fra princippet om, at har man ikke egen lykke, så er andres ulykke, da ikke at foragte – det er, at i Sverige er det endnu værre. Da har man allerede overgivet sig! En Saudisk moske befinder sig allerede i Gøteborg, en ny til en halv milliard er planlagt i Täby ved Stockholm!
Lad mig afslutte med følgende bitre bemærkning! ”If you call that trade; you can have it”!
(Bemærkningen blev fremsat af ITT’s bestyrelsesformand, Rand A. Araskog, ved et møde i Oslo 1984. Han talte om den amerikanske bilindustris fremtid, i det han gjorde opmærksom på, at værdien af eksporten af amerikanske biler til Japan lå 500 gange under importværdien af japanske biler. Sidenhen har vi jo set, hvordan det gik med den amerikanske bilindustri. Den er på det nærmeste gået i graven!)
Modersmålsundervisning
19. marts 2012 - Britta Mogensen
Til Claus,
Når der er "tonsvis af videnskabelige undersøgelser", undrer det, at du ikke i det mindste refererer til et par af dem. Et kvalificeret gæt er, at disse forfattere har deres gode udkomme ved at beskæftige sig med modersmålsundervisning.
En videnskabelig forsker med det modsatte synspunkt er den norske antropolog Unni Wikan, der i sin bog "Ny norsk underklasse?" anser den såkaldte modersmålsundervisning for børnemishandling. Såkaldt, fordi børnenes modersmål er det sprog, der tales i det land, de tilvandrede forældre har valgt, at deres børn skal opvokse og bo i.
Den tidligere MF'er for Socialdemokratiet Yildiz Akdogan taler et absolut flydende dansk. Hun har under et foredrag fortalt, at hun aldrig har fået "modersmålsundervisning". Jeg gætter på, at det har til gengæld Öslem Cekic (MF for SF), der har en kraftig accent. De børn og unge af udenlandske forældre, som er i min vennekreds, taler alle dansk helt uden accent. Ingen af dem har nogen sinde fået den af dig så priste modersmålsundervisning. De mener selv, at deres modersmål er dansk. Det mener deres forældre også.
Det der virker
19. marts 2012 - Hara Dvinge
Når børn skal lære dansk ER naturligvis at de går i børnehave og skole med danske børn.
Men det er jo et spørgsmål om vilje til at integrere sig, for mange af de tosprogede forældre ønsker jo ikke at flytte væk fra områderne hvor skolerne er rent tosprogede. Mange sætter stor pris på at have familien, klanen og den islamiske kultur i lokalområdet.
Angående modersmålsundervisning er den overhovedet ikke afskaffet, da alle indvandrertunge folkeskoler har ansat integrationsmedarbejdere for alle de store sproggrupper. De kan typisk være lærer uddannede fra hjemlandet. Deres kompetencer bruges i høj grad som sprogstøtte til enkelt elever eller grupper af elever.
Imidlertid er det langtfra entydigt hvad der virker, hvis man ser bort fra den `naturlige´ sprog- og kulturtilegnelse der foregår i en hvid skole i et hvidt kvarter!
Jeg er rystet
19. marts 2012 - Jørgen Buttenschøn
Kære Hara
Jeg er rystet over at læse din beretning. En sådan opførsel af muslimske elever og forældre må ikke finde sted i Danmark. Jeg har selv været lærer og skoleleder på en specialskole. hvor vi havde enkelte muslimske børn.
De blev ikke påvirket med kristendomslære, og vi havde naturligvis forståelsefor deres rekigions regler for mad ogf helligdsge. Men de skulle rrespektere dansk kultur og opføre sig pænt. Det tror jeg også deres forældre forstod.
Jeg og min familie har rejst dem muslimske lande flere gange og her viste vio naturligvis respekt fort islam.Tog sko og hat af i nærheden af helligdomme.Spiste halalslagtet kød, som er ren dyreplagning Venlig hilsen Jørgen Buttenschøn
V
Fantastisk bidrag til debatten!
19. marts 2012 - Francesca Pavia
Jeg er glad for at du tager denne debat op!
Som pædagogstuderende ved jeg hvilket tabu det er at ytre sig om lige netop dettte emne- derfor er det ekstra rart at møde opbakning fra en, man må formode med sin uddannelse, at have en human indstilling til mennesker, men som ikke vil finde sig i uretfærdighed uanset hvilken farve el.religion den har! Jeg plejer og sige at selvom jeg er socialist, så forbeholder jeg mig retten til at kritisere alle former for fundamentalisme- også når det er Islam!
Dhimminaivisternes ansvar.
19. marts 2012 - Michael Unna
Ja det er trist, men det kommer vel ikke som en overraskelse. Vores frihedsværdighed, som vi fik i arv, vil naturligvis blive undertrykt, af den muhammedanske religiøse diktatorideologi.-Hvor startede det roderi? Mit gæt er at det startede med en aftale, for at stoppe oliekrisen i 70 erne, og så blev det forstærket af samtlige kulturnaivister (altsamment i skyggen af den kolde krigs logik). Uden jeg har læst den, gætter jeg på at Lone Nørgaards artikel fra JP igår, kan være relevant læsning.
Modersmålundervisning - ja tak!
19. marts 2012 - Charlotte
Kære Hara
jeg har selv arbejdet på en SFO som pædagog hvor omkring 80% af børnene havde anden etnisk baggrund, og jeg nikker genkendene til mange af de problematikker du har fremsat.
Jeg tog mig selv i mange gange under mit daglige arbejde i at spørge mig selv hvorfor vi aldrig serverede svin. Ikke fordi jeg synes børnene skal tvinges til at spise dette, men fordi det er en dansk institution, og ikke en muslimsk. Vi er blevet alt for gode til at integrere vores danske samfund efter den muslimske tro, i stedet for at forvente og forlange at de integrerer sig efter vores danske levevis.
Vi havde børn der blev sendt tilbage til hjemlandet for at "opdrages", vi havde pigegrupper der dagligt talte om "haram", og ordet blev ofte slynget ud til andre piger der ikke blev anset for at opføre sig ordentligt i en given situation.
Med hensyn til modersmålsundervisningen er jeg dog uenig. Jeg har været til foredrag med hjerneforsker Ann E. Knudsen som meget dekorativt illustrerer at hvis børn ikke lærer deres modersmål, vil vi i teorien skabe små psykopater der ikke har kontakt med deres følelser, idet modersmålet går i den del af hjernen hvor følelser sidder, og andre sprog går i den modsatte hjenehalvdel. Vi kender det alle fra vores egen hverdag, det er nemt at sige "i love you", men meget sværrere at sige "jeg elsker dig". Derfor er det også nemt at forstå hvorfor børn med anden etnisk baggrund kan slynge ord som luder og jeg slår dig ihjel ud i luften - der er simpelthen ikke følelser forbundet med ordene.
Næste problematik er dog, hvordan kan det være at vi ikke får lært børnene dansk ordentligt. Står nu og skal sende børn i skole, som ikke taler godt nok dansk. Hvor er den ekstra hjælp institutioner har brug for til at udføre deres arbejde ordentligt.....
Men kæmpe stor respekt til dig fordi du sætter emnet op til diskussion.
Vågn lige op
19. marts 2012 - Sara
RIGTIG mange af de ting/"problemer" som bliver nævnt i artiklen er min. 20 år gamle!! Vh. En der har gået på en "berygtet" skole i et ghetto område.
Utroværdig hjerneforskning
19. marts 2012 - Heinz Behncke
At manglende modersmålsundervisnig ville - i teorien - medføre små psykopater anser jeg for nonsens. Selv har jeg tysk baggrund og mine børn, de er opvokset her i landet, lærte fra begyndelsen dansk (og tysk modersmålsundervisning blev forresten heller ikke tilbudt). Når deres følelser trængte til et sproglig udtryk formulerede de sig på dansk og der var intet problem i det. En familie i nabolaget havde det samme udgangspunkt, her var det blot kvinden med tysk baggrund. De talte udelukkende tysk i deres hjem og resultatet var nogle halvsprogede børn som tydeligvis havde problemer med deres danske legekammerater. Men efterhånden gik det bedre for dem, for bortset fra sprogproblemet var der jo ikke et egentlig kulturproblem og det er her 'hunden ligger begravet'. Muslimske børn som lærer dansk tilegner sig danske begreber og dermed de underliggende værdier som kommer til udtryk i dem. Sprog er tænkning og refleksion over følelser, den skaber identitet. Har børn kun to halve sprog til rådighed skaber det forvirring og tvivl om egen identitet, det er herfra den aggressive adfærd kan forstås, især når traditionel muslimsk tænkning hele tiden kredser omkring 'tilladt og forbudt' hvilket er noget helt andet end danske børn vokser op med. Naturligvis knytter der sig følelser til udtryk som 'luder' og 'jeg slår dig ihjel', ellers var der jo ingen grund til at sige det! Men om den slags også fører til handling er straks en anden sag.
Modersmålstilegnelse - igen
20. marts 2012 - Claus
Mest til Britta.
Unni Wikan er social antropolog med stærke meninger om norsk indvandrerpolitik. Hun har selvsagt ret til sine meninger, men de gør hende ikke til lingvist eller sagkyndig i børns sprogudvikling
Man kommer ikke langt med anekdoter om en bekendt som taler flydende og en anden som taler gebrokkent. Man kan som regel finde et enkelt eksempel på hvad det skal være. Jeg foretrækker at henvise til de utallige videnskabelige undersøgelser af to-sprogede børn, som lingvister har foretaget i nyere tid, hovedsagelig mellem 1980 og idag. Specielt vil jeg anbefale Lessow-Hurleys bog "The Foundations of Dual Language Instruction" (5. udgave, 2009) som har over 500 referencer.
Jeg kan tillægge at min kone, som er professor i lingvistik, i sin tid skrev sin doktorafhandling om immigrantbørns sprogudvikling. Hun underviser idag sine studenter i vigtigheden af at fastholde modersmålet, bl.a. som en betingelse for at tilegne sig det "nye modersmål".
Betingelser
20. marts 2012 - Heinz Behncke
Findes der lingvister med kendskab til arabisk sprog? Med kendskab til dette sprogs begreber, betydningsindhold, værdinormer og måde at tænke på? Det tvivler jeg på der gør og har snarere en mistanke om at denne vestlige videnskabs normer i grunden blot overføres til en helt anden tankeverden.
Jeg hører at et ord som 'samvittighed' slet ikke findes på arabisk, til gengæld er 'vantro' helt almindelig.
Min pointe er, at fastholder man modersmålsundervisning som et 'must' fastholder man samtidig børnene i et tankesæt som er afvisende overfor det 'vesten' står for. Muslimske drenge som af og til besøger mig spørger om ting jeg undrer mig over de ikke ved hvad betyder. Det tyder ikke på at de er udstyret med gode betingelser for 'at tilegne sig det nye modersmål', et sprog som formulerer en i grunden forbudt verden som de har store problemer med at acceptere.
Førsteklasses interview
20. marts 2012 - Erik Bramsen
@Claus
<i>Der er idag tonsvis af videnskabelige undersøgelser som viser at det netop er vigtigt at modersmålet vedligeholdes og udvikles i hjemmet og skolen (modersmålsundervisning).</i>
Jamen vi snakker jo om danskere. Er deres modersmål så ikke dansk?
Eller er det en uoplyst og reationær indstilling?
Modersmålet i Danmark er dansk!
20. marts 2012 - Hans Erling Jensen
Heinz og Claus har to forskellige synsvinkler på, hvad der skaber de bedste forudsætninger for at børn kan absorbere kulturen.
Jeg er ikke lingvistiker af uddannelse, min sunde fornuft fortæller mig dog, at Heinz' argumenter er mest overbevisende. Ligesom religion er netop også sproget kulturbærende. Claus'es (eller hans kones) videnskabelige tilgang til emnet virker mere som om, det behøver en eller flere forudsætninger opfyldte, for at fungere, en af dem er homogenitet.
Man kan ikke drage paralleller mellem tyske børn og muslimske børn - sådan ligefremt proportionalt, og jeg opfatter det heller ikke som om Heinz gør det, der i mod, når der tales forskning og videnskab, så er det som om kulturforskelligheder pr definition elimineres.
Jeg tror ikke den model fungerer i virkelighedens kalejdoskopiske verden.
Sprog
20. marts 2012 - Heinz Behncke
Hans Erling Jensen:
Hvilken enorm betydning sprog har kunne man f.eks. opleve når øst- og vesttyskere talte sammen: man opfattede det SAMME ord vidt forskelligt! Men hvor stor er afstanden når man ikke engang tænker i de samme begreber? Og hvordan kan den i så fald formindskes? -hvis man altså ønsker det. Hvis man anser alle kulturer for lige-værdige kniber det med dette ønske og f.eks. lingvister som har dette synspunkt er på forhånd galt afmarcheret - efter min opfattelse. Til gengæld er de 'politisk korrekte' og deres karriere følgelig sikret.
Meningen med eksemplet fra de tyske børn var naturligvis ikke at lave en simpel analogi. Det kan man ikke fordi en egentlig kulturkonflikt er fraværende. Helt anderledes stiller problemet sig i forhold til den muslimske verden. Her drejer det sig om en identitetskonflikt, om den enkeltes selvforståelse og om denne selvforståelse er kompatibel med det omgivende samfund eller bare med de kulturkolonier vi kalder ghetto.
Det er en kendt sag, også Hara gør opmærksom på det, at i koranskoler er der ro. Grunden til det er simpel: det er her traditionelle muslimske børn finder sig hjemme, finder deres selvforståelse bekræftet - modsat folkeskolen.
Men der er en lang dansk tradition for konfliktskyhed, som får den gunstige betegnelse 'tolerance' og derfor løser folkeskolen ikke opgaven. For den 'udsatte' underviser som ikke stiller sig blind overfor problemerne er der kun et at se frem til: lønnen. Ellers mister man sit arbejde, som Hara Dvinge.
-> Claus vedr. Modersmålsundervisning
20. marts 2012 - Hanne
-> Claus
I hvor mange generationer skal de så have modersmålsundervisning ?
Jeg kan forstå ideen bag ved børn af immigranter. Men når børnene vokser op her i landet, hvad så med deres børn (dvs. børnebørnene til immigranten) skal de så også undervises med udgangspunkt i at farsi, arabisk eller lignende skal være deres modersmå ?
Og hvorfor kræver det undervisning i skolen. Det må jo forudsætte totalt uduelige forældre - ja, man kan vel nærmest kalde det en racistisk fordom om immigrant forældre som komplet uegnede til at opdrage deres børn til at fungere i det samfund de bor i.
For masser af vestlændinge/danskere bor jo i udlandet med deres børn, uden at disse bliver små-psykotarer bare fordi skolerne i USA, Schweiz, Frankrig osv. ikke tilbyder danskundervisning.
Definitioner
21. marts 2012 - Claus
Man kan jo kun diskutere en sag, udveksle meninger og synspunkter, hvis man er nogenlunde enig om hvad ordene betyder. Modersmålet er det første sprog et barn udvikler, men ikke nødvendigvis det sprog ens mor taler eller det sprog som tales i det land man bor i, så det bedre at kalde det "første sprog" eller L1. Et senere erhvervet sprog kaldes det "andet sprog" eller L2. I Danmark er de fleste menneskers modersmål dansk, dansk er altså det dominerende sprog, men på ingen måde alle menneskers, heller ikke alle danskeres, modersmål, så det giver ingen mening at sige at "I Danmark er modersmålet dansk".
Hvis formålet med folkeskolens danskundervisning er at alle børn skal kunne klare sig i Danmark, hvor det dominerende sprog jo er dansk og gerne skulle blive ved med at være dansk, er det vigtigt at de børn som ikke har dansk som L1 får udviklet deres L1 tilstrækkeligt til at kunne lære dansk ordentligt, måske endda få dansk som L1. Lykkes dette, er det kun indvandrerbørnene og hverken deres børn eller børnebørn, som jo alle har dansk som L1, som behøver denne ekstra undervisning i skolen.
Det er formentlig rigtigt at danske børn, som vokser op i udlandet, ikke bliver psykopater hyppigere end andre danske børn, selvom de færreste udenlandske skoler tilbyder undervisning i dansk. Det er dog almindeligt med danske skoler, selv i fjerne lande, ofte som "supplementary schools" med danskundervisning en eller to eftermiddage om ugen. Forældrene, især hvis de begge er danskere, kunne muligvis nok undervise børnene i dansk i hjemmet. Fordelen ved en mere systematisk skoleundervisning, som følger Undervisningsministeriets cirkulære om undervisning af danske børn i udlandet, er bl.a. at børnene også får undervisning i dansk kultur og litteratur, nogenlunde svarende til hvad de ville have lært i en dansk folkeskole i Danmark. Desuden får de lettere ved at tilegne sig undervisningssproget i den udenlandske skole.
'dem og os'
21. marts 2012 - Heinz Behncke
måske har følgende interesse i sammenhængen,
min ven Peter fortæller:
’det sidste hold jeg havde i 10. klasses i mate. og fysik bestod af 6 drenge fra Irak samt 5 fra DK og 4 piger.
Første gang jeg trådte ind i klassen blev jeg mødt med ’fuck dig’.
Da jeg samtidig var musiklærer vidste jeg at dette er ’hip-hop’ jargon i stedet for ’god dag’.
Så jeg vælger en positiv tilgang til tiltalen med et ’fuck dig selv’.
Vedkommende elev svarede så ’du er racist’, hvortil jeg svarede, at jeg som musiker både havde spillet sammmen med røde, hvide, sorte samt arabere, men ’du er racist!’ - hvortil han svarede ’hvad mener du?’. ’du hader hvide og danskere’ sagte jeg hvortil han højlydt gav tilbage med ’jooo…..’. Jeg svarede: ’du er racist!’ – hvorefter der blev en larmende stilhed.
3 måneder efter sad disse 6 drenge og var vrede på at de af naboklassen drenge blev kaldt ’perkere’.
Da jeg tilfældigvis overhørte samtalen sagte jeg ’det kunne jeg også finde på at kalde jer’.
De svarede så: ’ja men, du er jo også en af os!’.
L1 og L2
21. marts 2012 - Heinz Behncke
Hvis påstanden om at undervisning i oprindelig modersmål, lad’ os sige arabisk, er afgørende for
tilegnelsen af det nye sprog, her dansk, kan det undre at der ikke primært undervises i – i dette tilfælde - arabisk. Men det gøres ikke, påstanden til trods. Praksis dementerer teorien som afslører sig som ren ideologi. At en omvej også kan være en vej skal jeg ikke bestride –folk med mange sprog har let ved at lære nye sprog- men den mest effektive vej til at lære dansk er stadig....at lære dansk.
Ak ja.
22. marts 2012 - Claus
Det er svært at trænge igennem med oplysning (ikke "påstand" men oplysning!)om forskningsresultater som viser at modersmålundervisning er vigtig (ikke "afgørende" men vigtig!) Det jeg har fremført er fakta (ikke "ideologi" men fakta!). Om man så kan lide fakta eller ville foretrække at virkeligheden så anderledes ud, er naturligvis en anden sag.
Det er selvsagt rigtigt at "den mest effektive vej til at lære dansk er stadig....at lære dansk" og det er også rigtigt at den elev der er bedst udrustet til at lære dansk i skolen, er ham/hende som er stærkest i modersmålet.
F.ø. er det langtfra alle indvandrerbørn som har behov for modersmålundervisning i folkeskolens regi. Børn af højtuddannede forældre med adgang til mange bøger mv i hjemmet, vil som regel klare sig fint i skolen uden ekstra undervisning. Det er børn af forældre som er analfabeter eller som taler et meget fattigt sprog, som har brug for denne ekstra støtte.
ja, ak ja.
22. marts 2012 - Heinz Behncke
'Det er børn af forældre som er analfabeter eller som taler et meget fattigt sprog, som har brug for denne ekstra støtte.'
I så fald er det nærliggende at tro, at det primært er forældrene der har brug for støtte.
Men altså: for børn af tyrkiske analfabeter er det vigtig at de lærer tyrkisk, i tale og skrift,
og det skal så bedre deres evne til at lære dansk med øget mulighed for at blive integreret(?). Det tør jeg nok tvivle på, uanset hvad ’videnskaben oplyser’ om.
Forresten findes der slet ikke videnskab i denne betydning. Dét som findes er forskellige videnskabsfolk med forskellige opfattelser. Grunden er, at også disse folk står overfor et
valg, et valg også på basis af de samme fakta da disse underlagges en tolkning – som netop kan være forskelligt.
Men videnskab er jo hos os blevet en slags hellig ko og hvor tit hører man ikke ’forskningen viser at….’ og så er der ligesom ikke mere at tale om. Men det er der. For at tage et billede: man kan forske i biler, men det gør en forskel om forskeren sidder i bilen eller står bagved og indånder udstødningsgas. For slet ikke at tale om at forsking i dag i høj grad handler om at forske i mulige forskningmidler….
Jeg har haft det arbejdsmæssige ansvar for flere tyrkiske analfabeter og det var tydelig at de af deres børn som hurtig lærte dansk klarede sig bedst her i landet, mens de som ikke gjorde blev hold fast i et sprog og en kultur som grundlæggende var uaktuel for deres liv. Ikke underlig at disse følte sig mere fremmed end de andre, en følelse som som hurtig kan danne grundlaget for had.
flere mandlige lærere er nødvendigt
22. marts 2012 - mette
Et af problemerne i Ghettoskolerne er, at der er alt for mange kvindelige lærere - de muslimske smådrenge har ingen respekt for kvinder - de er jo opdraget hjemmefra til, at kvinder er andenrangs-borgere -
Det ville være en god ide, at sende "hjælpelærere" ind på disse skoler i form af mænd - til at sidde på bageste række i klassen og få styr på ungerne derfra!
I Amerika fik man aktiveret arbejdsledige fædre og bedstefædre til at møde op i de sorte ghettoskoler, og det hjalp på diciplinen i klasseværelserne - og indlæringen!
Det ville sikkert være en god ide at få aktiveret de mange arbejdløse muslimske fædre på denne måde - og måske kunne de lære noget ved samme lejlighed - Ville det ikke være et forsøg værd?????
Videnskab, fakta og tvivl
23. marts 2012 - Claus
Det lader til, at jeg ikke er i stand til at beskrive den videnskabelige forsknings resultater om betydningen af modersmålsundervisning af indvandrerbørn på en overbvisende måde - eller måske findes der fordomme som er så dybt nedgroede at de simpelthen ikke påvirkes af fakta.
Lad mig slutte med et citat fra Jim Cummins, verdenskendt forsker i to-sprogethed og professor i lingvistik ved Toronto University, Canada (et land som har betydelig erfaring med immigration):
Mother tongue promotion in the school
helps develop not only the mother
tongue but also children’s abilities in
the majority school language.
Hvis nogen er interesseret i at læse hele artiklen, som også har referencer til dansk sprogforskning, gå til: http://www.fiplv.org/Issues/CumminsENG.pdf
Dagens citat: Ingen er så uvidende, som den der ikke vil vide.
Tak Hara ... den modige
24. marts 2012 - P Larsen
Jeg genkender hvert et ord du skriver. Hvor længe vil det officielle Danmark med DR og de rødradikale i spidsen fornægte virkeligheden.
Islam er en makaber totalitær ideologi. Grundlagt på facistiske værdier om over- og undermennesker. Islam bør forbydes. Det er ikke et liv for mennesker. Det er slaveri, vold og ond hjernevask.
Hvorlænge ... vil medier og politikere fornægte virkeligheden. Er der nogen i dette land, som ønsker det omdannet til et muslimskt helvede?
to sproget elev
24. marts 2012 - Mette
Jeg kom til at tænke på min første skoletid - første til tredie klasse, på en tysk skole i København - jeg talte dansk hjemme, men på skolen foregik det meste af undervisningen på tysk. Der var børn i klassen, der kun kunne tysk i starten og så danske elever, så der blev talt både dansk og tysk i frikvartererne - indenfor 3 måneder talte de tyske børn dansk og de danske talte tysk - selvfølgelig ikke fejlfrit, men derfor forstår jeg ikke, at det at tale et sprog hjemme og et andet i skolen skulle være noget problem.
Det kan ikke være den DANSKE folkeskoles opgave, at undervise i andet end dansk i de små klasser - det er jo så lidt det omvendte, jeg oplevede, men det kommer da vist ud på det samme i sidste ende. At være tosproget så tidligt, gjorde det så nemmere at lære endnu flere sprog senere!
igen, igen
25. marts 2012 - Senol
ja jeg er fuldstændige enig i det er engang stort vrøvl, igen bruger man eksempler på noget, blæser det stort op med det formål at nedgøre andres religion. Jeg citerer"opfordrer muslimske forældre til uvenskab med ikke-muslimer," hvis dette skulle være sandt hvilket jeg ikke tro er, ja men så er de mennesker jo uden pædagogisk række og så kan man så spørge sig selv hvorfor sker det så sammen lignes med en religion. Skal vi forbinde bratjvik med kristendom, nu må i holde op.
Kan man have to identiteter?
30. marts 2012 - Hara Dvinge
Heinz Behncke:
"Min pointe er, at fastholder man modersmålsundervisning som et 'must' fastholder man samtidig børnene i et tankesæt som er afvisende overfor det 'vesten' står for".
Jeg er meget enig i din betragtning. Og det undrer mig hvordan diverse fagfolk kan argumentere for at vores ny-danske unge fikst formår at holde to så modsatrettede identiteter/menneskesyn.
I min optik tenderer det overgreb!
Jørgen Butterschøn:
"... vi havde naturligvis forståelse for deres religions regler for mad og helligdage."
Mener du hermed at man tolererede elevers faste?
Senol, du tvivler og antyder det er løgn en muslimsk lærer i en folkeskole med 99 % muslimske elever, plæderede for at muslimer ikke må tage vantro til venner!
Jeg kan godt forstå du synes det forekommer mærkeligt, og ikke mindst at denne lærer kunne slippe af sted med det!
Men her et citat fra lærerens hjemmeside, som heldigvis blev fjernet efter `sagen´ kom i medierne. Læreren er dog stadig ansat!
"Fra de navne, der er forbudt for vores sønner og døtre, er også de navne der er specielle for ikke-muslimer, som: Nicolai, Kristian, Michael, Diana, Pernille osv. Da brug af disse navne, før eller siden, vil føre til at barnet føler glæde og kærlighed til navnet og dermed føle samhørighed med dem, hvilket vil føre til, at barnet vil imiterer dem i deres opførsel og vaner. Og vi, muslimerne, er blevet forbudt at imiterer ikke-muslimer og have kærlighed til dem og bånd af venskab."
hvor er fagligheden
01. april 2012 - j a
Hvis man er pædagog og bruger sin fagbetegnelse, burde man også bruge sin faglighed.
Det er med god grund at man i bl.a. i Århus har gjort meget for at fortælle forældrene, hvor vigtigt det er at de styrker barnets modersmål, da barnet eller ikke vil lære flydende dansk.
Det burde en pædagog vide - især når man så udtaler sig som i denne artikel.
Er resten af de "faglige" udtalelser også bare baseret på rene private holdninger, der ikke er underbygget fagligt?
Cummings artikel om tosproglighed
03. april 2012 - Ivan
@Claus
Jeg gjorde mig den ulejlighed at læse Cummins artikel, som du refererer til vedr. modersmålsundervisning. Den indeholder en masse politske påstande/meninger, og skønt artiklen har et par tilsyneladende videnskablige referencer, er den dog tydeligt et partsindlæg i debatten, ikke på nogen måde videnskab.
(http://www.fiplv.org/Issues/CumminsENG.pdf)
Hun fik den halve skole på nakken, da hun tog bladet fra munden og fortalte offentligheden om de islamiske værdiers sejrmarch i den ghettoskole, hun arbejdede på. Til sidst måtte hun sige sit arbejde op. Læs interview med pædagog Hara Dvinge.
