Interessante og rigtige ord fra Morten Uhrskov Jensen, for i samfundet bevæger sig vitterligt et usynligt spøgelse sig rundt og tegner den skjulte dagsorden for, hvordan moralsynet og synet på kulturen skal være.

En slags baggrundsideologi der sætter sig igennem på alle områder og vasker hjernen. Lad mig uddybe, hvad jeg mener.

Når vi har et ideologi problem i forbindelse med kulturforståelsen kommer det af det faktum, at magtudfoldelsen kan udøves gennem en ideologisk beherskelse. Dem der behersker bevidstheden behersker magten, og hvis denne magt ikke afspejler virkeligheden, har vi et problem.

Som Freud skriver et sted: Frigørelse fra illusioner er en betingelse for at leve livet i frihed. Eller som også videnskabsmanden og filosoffen Karl Marx udtrykte det: For at skabe det gode samfund må man nedbryde illusioner for at ændre forhold, der ikke kan bestå uden illusioner.

Kritisk tænkning er i den forstand derfor en tænkning, der gør op med bestemte illusioner og kommer bevidstheden om virkeligheden nærmere. Det var det Marx og Freud mente med, at man må nedbryde illusioner for at erkende virkeligheden uforvrænget.

Altså troen på at den menneskelige fornuft kan gennembryde fænomenernes bedrageriske overflade og trænge ned til problemets rod. Og da pressen er den store formgiver, siger det sig selv, at det er herigennem den ideologiske prægning har den største effekt.

Her ser vi da også et sammenrend af magten i dens forskellige beklædninger udfolde sig. Politikere, intellektuelle, kunstnere som elsker det universelle, skoleledere, fagforeningsbosser, historikere, sociologer, antropologer og etnologer og stats ansatte i samfundets forskellige institutioner, som lever af at være politisk korrekt tænkende for at beholde deres anseelse eller job.

Overalt i samfundet udfolder den herskende klasse derfor deres aktiviteter i form af tekster og ytringer for at skabe det rette underlag for korrekt politisk tænkning. Og så en lille frygt for at blive grebet i at have de forkerte tanker.

Et massivt pres hvor det nationale, flaget, danskheden, synet på historien bliver mistænkeliggjort i forskellige sammenhænge.

Derfor kan vi i dag se, at den herskende klasse på kulturområdet idealiserer den givne sociale tilstand, som om Marx havde skrevet Kapitalen i går. Bestemte samfundstilstande udvirker bestemte former for ønsketænkning eller ligefrem illusioner, og bestemte klasser tænker på bestemte måder. Intet nyt under den ideologiske sol.

Denne tendens til ikke at afsløre virkelighedens reelle tilstand spreder sig tilmed i de fleste institutioner. Ja! den etiske vurdering omkring den muslimske kultur har ligefrem skabt et normsæt der fortæller, hvordan man bør handle i den givne situation.

Derved behøver man ikke at tænke – da normerne tænker for en. Det er ligesom, da man i Folkeskolen lærte salmevers og kongerækken udenad. Den falske bevidsthed styrer samfundet. Ikke mindst er Universiteterne angrebet af den idealistiske og humanistiske sygdom. Her er forskning og dybere intellektuel tænkning helt forstenet.

For tiden ser vi derfor latente tyranniske elementer i form af humanisme og idealisme føre til formynderi og idémæssig undertrykkelse. For forvrænges det enkelte menneskets bevidsthed om de kausale sammenhænge, ja så kan det heller ikke rationelt artikulere dets vantrivsel, om så samfundet falder sammen om ørerne på det. Undertrykkelse er altid betinget af, at den ikke kan gennemskues.

Ideologier dannes, når der ikke er nogen selvfølgelig kontinuitet mellem praksis og de sproglige formuleringer. Det første skridt er derfor at afsløre, at vi står overfor en besiddende klasse, som forherliger multisamfundet og den idealistiske Humanisme, og som derfor forkaster eller kaster smuds på danskernes eget syn og forsvar for deres traditioner og historie.

For der lægges jo ikke skjul på, at danskerne i forbindelse med indvandringen indgår i en positiv kulturel udvikling. Det har venstrefløjlspolitikerne og De Radikale i Folketinget jo fortalt os utallige gange. Det er ganske vist løgn, men i illusionerne trives løgnene.

Derfor står vi overfor en klasse som er forenet blandt politikere og kultureliten i dens forskellige forklædninger. En klasse der har som formål at arbejde for indførelse af det multikulturelle samfund og overgive Danmarks suverænitet til EU - som vil have endnu mere multikultur.

Men som vi har lært fra Marx. En ”afdækning af relationer, som den umiddelbare iagttagelse ikke kan have nogen anelse om,” betyder her en afdækning af kulturklikens bevidsthedsdyrkende aktiviteter for at hjælpe dem af med deres falske ideologiske plapren. Og det skal helst ske, før samfundet falder helt fra hinanden. For det er på vej skal jeg hilse og sige.

...som ligger til grund for den aktivisme, som Law & Freedom Foundation i England er baseret på og som nu har udmøntet sig i fremkomsten af "The Law & Freedom Initiative". Her er tanken at slå tilbage mod den pågående islamisering ved hjælp af den allerede eksisterende lov over en bred front, således at de vægelsindede politikere, der godt ved, hvor det bærer hen, kan få et incitament - ved at de vil blive holdt ansvarlige - for at ændre sin opfattelse, når de godkender ideologien islam som religion!

I akn læse mere om dette på den engelske web-site: http://lawandfreedomfoundation.org og senere i sommer kommer "The Law & Freedom Initiative" at blive præsenteret som en ny europæisk institution med hensigten at sætte en stopper for enhver ny etablering af moskeer og andre islamiske institutioner i Europa ved at anvende eksisterende love og konventioner! Materialet er gennemtestet i England og vil fungere i ethvet land, eller enhver nation, der har en grundlov eller konstitution med baggrund i den angelsaksiske lovbog!

Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til undertegnede på [email protected]

Jeg er ganske enig i de betragtninger der er fremkommet hidtil. Dog vil jeg lige anholde en sætning i svaret fra Kurt Rosenstrøm:

"Denne tendens til ikke at afsløre virkelighedens reelle tilstand ..."

Hvis der med dette menes, at den herskende politisk korrekt tænkende elite med overlæg forsøger at dølge de aktuelle begivenheder, selvom de godt ved bedre, så tror jeg, at man gør en fatal fejlslutning.

Jeg tror at man bliver nødt til at indse, at langt den overvældende del af selvsamme elite ganske enkelt tror så stærkt på deres selvvalgte illusion, at de ikke af egen kraft magter at fravælge den igen. Ganske som andre fundamentalister. Jeg tror, at Morten Uhrskov netop ser rigtigt, når han skriver at "Kun en traumatisering kan ændre på det forhold.". Håbet må så bare være, at dette traume ikke bliver destruktivt, som f.eks. en borgerkrig.

Om Breiviks massakre i 2011 ryster den norske elite ud af deres selvvalgte illusion må tiden vise. Det ville i så fald i sandhed være en tragisk præcedens.

Hvad angår Marx' indsigt, så mener jeg at historiens forløb ændres af begge de nævnte faktorer, ikke af kun den ene eller kun den anden. Og jeg er ganske overbevist om, at andre både før og efter Marx har indset det samme, så man bliver ikke en glødende marxist, blot fordi Marx erkendte denne årsagssammenhæng.

Lars Nielsen skriver.

"Hvis der med dette menes, at den herskende politisk korrekt tænkende elite med overlæg forsøger at dølge de aktuelle begivenheder, selvom de godt ved bedre, så tror jeg, at man gør en fatal fejlslutning."

Da jeg er københavner, ved jeg ved ikke hvad "dølge" betyder, så jeg må gætte.

Jeg skriver: "Bestemte samfundstilstande udvirker bestemte former for ønsketænkning eller ligefrem illusioner, og bestemte klasser tænker på bestemte måder." Lad mig uddybe det.

Nu vil jeg først sige, at ifølge Marx tanker omkring den falske bevidsthed, så er ideerne falske når de er bundet til et sæt samfundsinteresser for at forsvare disse interesser.

I samfundet er ideerne derfor underkastet en social proces. Det vil i vort tilfælde sige at kultureliten – eller den herskende klasse - systematisk forsøger at skabe og få kontrol over den multikulturelle udvikling.

Her kan vi tænke på de to politiske sinker som Zenia Stampe og Anna Mee Allerslev, som gennem deres manipulering af ideerne omkring den multikulturelle udvikling er med til at udbygge den falske bevidsthed i befolkningen.

Eller at den herskende elite gennemtvinger ide-forstyrrelser i det menneskelige bevidsthed i befolkningen.

Jeg skriver: ”Denne tendens til ikke at afsløre virkelighedens reelle tilstand spreder sig tilmed i de fleste institutioner” skulle betyde, at den falske bevidsthed spreder sig rundt omkring i samfundet.

Måske er ordet illusion ikke det bedste ord, for det kan misforstås, for man kan jo også fortrænge virkeligheden som er en anden måde at sige det på.

I Buddhismen er de menneskelige illusioner udtryk for svigtende indsigt, som mennesket må frigøre sig for, hvis det ikke vil leve med lidelsen.

Frigørelse fra illusioner er derfor en betingelse for at leve livet i frihed. Zenia Stampe og Anna Mee Allerslev lider i hvert fald af svigtende indsigt, for den nuværende udvikling vil betyde social kaos og måske borgerkrig i hele Europa, hvis der ikke vendes på en tallerken.

Og da den falske bevidsthed er omkring sig gribende, sker det ikke. Indoktrineringen af den danske befolkning er omfattende, så den frivilligt kan tilslutte sig ”det nye Europa.”

På konstateringen: ” Jeg tror at man bliver nødt til at indse, at langt den overvældende del af selvsamme elite ganske enkelt tror så stærkt på deres selvvalgte illusion, at de ikke af egen kraft magter at fravælge den igen. Ganske som andre fundamentalister.” Lad mig svare her, selv om det bliver lidt langt.

Som Zygmunt Bauman skriver i sin fremragende bog: ( Modernitet og Holocaust) så blev Holocaust udtænkt og gennemført i ”vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationers tinde, og af den grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur.”

Derfor er kampen og forståelsen om de moralske spørgsmål i den menneskelige civilisation ikke umiddelbart indlysende uanset den politiske styreform, fordi gennemførelsen af Holocaust ikke var et irrationelt tilbagefald til fortidens barbari men forløb ved hjælp af organiseringsformer som bureaukrati og instrumentel rationalitet, der endda er endnu mere omsiggribende i nutidens samfund.

Derfor kan man med rette overføre denne baggrundshviden om bureaukrati og instrumentel rationalitet til nutidens buekrater og intellektuelle humandyrkere i relation til den store indstrømning af islam i Europa. For som Bauman bemærker i relation til udslettelsen af de europæiske jøder: Bagved drabene herskede buekraterne, som skrev memoranda, talte i telefon og deltog i konferencer. De kunne udslette et helt folk bare ved at sidde ved deres skriveborde.

Som et nærliggende eksempel er der i den forbindelse derfor klare moralske grunde til at indkalkulere de forbrydelser som islamisterne i dag begår mod de kristne i Nigeria, men som kultureliten og de Vestlige medierne helst undgår at beskrive nærmere.

Det politiske korrekte syn suspenderer derfor den slags civilisationsbarbari og dermed også den moralske handlings betydning. Ofrene gøres psykologisk usynlige, og der bliver derfor heller ingen konflikt mellem normerne for moralsk og umoralsk anstændighed i det politiske og kulturelle liv.

Når den slags handlinger i dag hænger sammen med nazismens forbrydelser for næsten 70 år siden og den hjemlige islamiske kultur indtrængen i Europa og herunder den politiske usynlighed overfor de voksne sociale problemer, så ligger det dels i det moderne buekratis måde at fungere på, og dels i det man kan kalde forpligtelsen univers, hvor en kreds af mennesker beskytter hinanden, fordi de befinder sig i en eller anden situation i relation til indførelsen af det multikulturelle samfund og dermed den islamiske ideologi. Derved afgrænses automatisk det område, hvor det er meningsfyldt at stille moralske spørgsmål.

Men i afklaringen af hvem den elite er, der i dag forsøger at banke befolkningen på plads, vil det også være moralsk vejledende som eksempel at inddrage tidens stigende hetz mod jøderne, hvor det gammelkendte nazistiske udtryk ”Jøder og lus” igen er blevet populært i muslimske kredse.

Et stigende had mod jøderne i Danmark og Europa, der ligesom i overfaldet på de kristne overalt i verden stort set forbliver overset eller sprogligt omformuleret af medierne og den besiddende klasse. Baggrunden er naturligvis for ikke at bidrage med negative udtryk til multikulturen, der som bekendt beherskes af muslimer.

Derfor er der al mulig grund til at se på de mekanismer, der gør nutidens kristne moralsk usynlige og tænke på, om der skulle være nogle rationelle forklaring på denne usynlighed. Ikke mindst i lyset af alle de politikere, der elsker menneskeheden som sin egen familie.

For som Bauman gør opmærksom på, er det vi kan lære af Holocaust de negative tegn ved civilisationsprocessen, der ”går ud på at frigøre voldsudøvelsen fra den moralske tænkning og på at holde rationalitetens behov uden for påvirkning fra etiske normer og moralske hæmninger.” Der er med andre ord rationelle årsager til, at moralen udvikler sig som den gør.

Med andre ord er det i det store rationelle perspektiv ingen tilfældighed, at de typisk moderne teknologisk-bureaukratisk handlingsmønstre og den mentalitet, de institutionaliserer, skaber og reproducerer sig sig i vor civilisation.

Når de ansatte på vore universiteter og andre institutioner bliver pot og pande med multikulturen og derfor tavse overfor islams vold og drab og grove overtrædelse af menneskerettighederne i den islamiske verden, er det fordi er de blevet medlem af forpligtelsens univers eller i det mindste bliver påvirket af dette univers og forbliver tavse. Se blot på de totalt håbløse, naive analyser af udviklingen som enkelte sociologer forsøger sig med af og til.

Synet på produktion af ondskab og godhed, fornuft og uvidenhed er i lyset af det moderne rationalitetssamfund derfor en integreret del af sit eget selvforsvar. Det er derfor en eklatant fejltagelse at tro, at det moderne samfund udrydder og kritiserer vold og drab på grund af dens umenneskelige og umoralske karakter.

Hvis tingene spidser til i Europa med Islam og multikulturen vil det rationelle menneske opføre sig nøjagtig som det gjorde, da det anonymt deltog i nazismens store barbari eller for sin sags skyld i socialismens.

Men jeg tror også det er rigtigt som Morten Uhrskov skriver om dagens Danmark t "Kun en traumatisering kan ændre på det forhold.".

En tak til Morten Uhrskov for et betydningsfuldt, men måske lidt uklart oplæg. Men så kom Kurt Rosenstrøm på banen med det klareste og den bedste forståelse af vor tids situation, jeg nogensinde har læst. Den analyse burde være tvungen gymnasielæsning. Tænk at vi har så skarp og klar en samfundsfilosof!

Det er godt, at alle er enige om, at Uhrskovs sætning "Kun en traumatisering kan ændre på det forhold." Sådan føler jeg det også.

Der findes mange videoer på nettet, som er ekstremt traumatiserende. Jeg tør ikke se dem, for jeg er mer end nok traumatiseret af billederne fra World Trade Center, hvor mennesker springer ud i døden med hinanden i hånden.

Man skal passe på med at være vidne til ekstrem vold og drab. De gamle SSere i udryddelseslejrene traumatiserede de nyankomne SSere og capoerne ved at gøre dem til vidner af ufattelig rædsler. Det var for at gøre dem i stand til selv at udføre den slags ting.

Frem for nødvendigvis at abonnere direkte på Marx, kan man også inddrage Jungs bud på, hvorfor totalitære samfund opstår, og hvorfor Europa efter hans mening allerede kort efter 2. VK atter var i risiko for at glide i dén regning.

Læs hans essay "Nutid og fremtid", der har væsentlige betragtninger om emnet og en god beskrivelse af, hvordan kollektivt vanvid, og voldsparathed, opstår.

det traumatiserede menneske er underlagt sit traume og handler derfor ufri og tvangsagtig, hvorfor fornuft og rationalitet har svære vilkår. Den medfører en permanent følelse af eksistentiel angst, modsat den rationelle frygt som har en konkret genstand. Frigørelsen må derfor ligge i at gøre sig fri af sit traume, ikke i at det vokser.
Håbet om at en vækst i traumatisering ville medføre frigørelse synes derfor illusorisk - og minder stærk om den form for historisk materialisme hvor alt bliver godt når først modsætningerne er vokset tilstrækkelig. Men det holder ikke, det traumatiserede sind tager sin psykiske tilstand med i det nye og former det efter denne hvor det bliver til ideologi.
Store befolkningsdele i Tyskland efter 1. verdenskrig følte sig traumatiseret af nederlaget, Hitler er utænkelig uden dette. Stalin er utænkelig uden den 'sociale traumatisering' med tilhørende klassekamp. De begge var givetvis traumatiseret og den enes racekamp svarer til den andens klassekamp, hvilket førte til nye despotier.
Afgørende for udviklingen er derfor ikke de materielle vilkår ens liv er underlagt men tolkningen af dem, men så havner vi i det åndelige, det ikke-materielle.

"Håbet om at en vækst i traumatisering ville medføre frigørelse synes derfor illusorisk"

Er ikke uenig med Heinz Behncke i hans analyse, men i mit tilfælde har det ikke noget med en psykoanalytisk analyse at gøre. jeg anser ikke det traumatiske som udtryk for nogen personlig frigørelse, men kun som udtryk for, at der må ske noget alvorligt for at vække befolkningen af den udvikling ( dvale), det er på vej ind i.

Og jeg tror også at Morten Uhrskov Jensen og Tim Pallis tænker på samme måde.

Det skal nok passe at 'der må ske noget alvorligt for at befolkningen bliver vakt', men til hvad?
Enzensbergers lille men saftige bog 'Med udsigt til borgerkrig' er et skræmmende eksempel på hvad vi er på vej til.
Den har en tydelig reference til bl.a. Jung og har som hovedpointe for den aktuelle modernitet ’det radikale tab af selvet’, fraværet af den enkeltes refleksion og manglende evne til at se sig
selv relateret til en større og meningsfuld sammenhæng. Mindre og mindre skal der til for at den enkelte føler sig traumatiseret og resultatet er ikke frigørelse men autistisk angst og vold.

En hovedskavank ved den 'historiske materialisme' er fraværet af en psykologisk realisme, den er 'systemtænkning'. Satirikeren Kurt Tucholsky har udtrykt det således: 'først forklarer den hvad der med nødvendighed må komme. Når det så kommer helt anderledes forklarer den, hvorfor det ikke kunne komme anderledes end det gjorde'.

"Det skal nok passe at 'der må ske noget alvorligt for at befolkningen bliver vakt', men til hvad?"

Ja det er spørgsmålet. Måske bliver det en ny Breivik eller to, hvem ved. Vedr. hovedpointen er vi vist nok enige.

Ethvert menneske skaber sin identitet gennem en fælles opfattelse af en fælles fortid. Men i takt med at de nationale værdier er under angreb mister mennesket gradvis sin sociale identitet og selvopfattelse af sig selv som medlem af et folkeligt fællesskab.

Resultatet vil blive en forøgelse af det vi allerede ser i dag, en psykisk effekttilstand der viser sig ved en stigning af aggressioner og had, der i længden ikke kan holdes nede.

Derfor er sammenbrudet af den sociale orden, det første tegn på, at sammenfundet er ved at bryde sammen.

Kort før sin død skrev psykoanalytikeren Sigmund Freud i forbindelse med kulturprocessen, at de følelsesmæssige bånd mennesker imellem opstår gennem identifikation.

”Alt hvad der får mennesker til gå ind i et interessefællesskab, fremkalder denne fælles-skabsfølelse, disse identifikationer. Det menneskelige samfunds struktur bygger i vidt omfang på dem.”

Danskerne er et kulturelt homogent folk, men det behøver det jo ikke vedblivende at være, for ligesom der skal være cement til at kitte et hus sammen, skal der også være nogle fælles interesser eller følelser, der holder befolkningen sammen, så mennesket opfatter sig som en del af et folk. Og det er her det kikser.

Det aggressive menneske er tegn på, at den destruktive frustrationsaggressivitet er stigende i det moderne samfund således, at der bliver flere og flere utilfredse mennesker heriblandt direkte skizoide, paranoide og psykopatiske mennesker, som er uden for pædagogisk rækkevidde. Hvad der kommer ud af den cocktail er der ingen der ved.

Derfor kommer drifternes funktion i kultursamfundet automatisk under belysning, da moralens funktion i ethvert samfund drejer sig om at regulere adfærden, så mennesket kan tilpasse sig kulturen og herunder udvikle en kontrolleret social adfærd.

Til forståelse for denne udvikling, giver Psykiateren Sigmund Freud med sin kulturmodel i grove træk en fin forståelse for driftssamfundets udvikling.

Kultur betyder populært sagt, at samfundet gennem socialiseringen får mennesket til at indgå i et interessefællesskab, der gennem en socialiseret moralsk regulering holder drifterne nogenlunde i ro. Men kan kulturen ikke længere hæmme drifterne, kan den medfødte (positive) naturlige aggression ikke længere styres og udvikler sig til en destruktiv frustrationsaggressivitet. Det er det, vi ser i dag.

Moralen ( den samfundsskabte ) kan dermed ikke længere regulere den fælles vilje til fællesskab og sameksistens. Eller sagt på en anden måde, kulturen kan ikke længere hæmme menneskets drifter, og mennesket følger sin natur med at tilfredsstille egoet.

Det essentielle i den kulturmodel eller teori er derfor, at årsagerne til adfærdens negative udvikling i det moderne samfund er biologiske.

I en større målestok mangler mennesket derfor selvtillid, selvfølelse og selvagtelse og føler derfor ikke, at det behersker omgivelserne. Alle de forhold der skal få mennesker til at udfolde en normal driftsaggressivitet. I den forstand er indvandrerene og danskerne forenet i en psykiske effekt tilstand.

Freuds kulturmodel giver en plausibel forklaring på kulturudviklingen. I stadig mindre grad kan civilisationen hæmme de menneskelige drifter, en udvikling som Frued i øvrigt forudså.

I mine øjne er det ulykkelige, at der ikke er mange chancer for, at udviklingen i Europa falder ind i en naturlig bane igen.

" En hovedskavank ved den 'historiske materialisme' er fraværet af en psykologisk realisme, den er 'systemtænkning'

Fuldstændig enig, men det kunne man ikke forlange på Marx tid, hvor arbejderklassen fuldstændig var i lommen på arbejdsgiverne, og hvor den politiske frigørelsestænkning blev kørt sammen med synet på den historiske materialisme.

Det er altid let for teoretikerne at angribe Marx for manglende psykologisk forståelse, men selv om det er rigtigt, må den tids socialisme ses i samklang med den tids politiske forhold.

At Marx må forstås ud fra sin samtid bør der ikke herske tvivl om. Netop derfor er det farlig at gøre væsentlige udsagn hos ham til evigtgyldige sandheder, til trods for at de ikke helt har mistet deres relevans.
I 'det kommunistiske manifest' hedder det, vist nok, 'al hidtidig historie er klassekampens historie' hvilket er åbenlys vrøvl da historien var og er præget af helt andre størrelser. Men netop her tager 'den historiske materialisme' sit udgangspunk og alt hvad den revolutionært-progressiv indstillede beskæftiger sig med skal ses 'i klassekampens perspektiv'. Hvad der ellers optager menneskets sind, dets behov, er underordnet, er 'overbygning' og denne arv gør sig fortsat gældende, på venstrefløjen og hos de økonomiske liberalister især.
Deres kulturopfattelse hylder primitiviteten og den eneste vækst som tillægges betydning er den økonomiske, ikke en vækst i psyken. Deres credo er 'at tænke fremadrettet', og det vil i den aktuelle situation sige, at gøre sig til aktiv del af en udvikling som ikke kan hindres. Det skal nok lykkes, al den stund uddannelse ikke længere har noget som helst med dannelse at gøre. Vores kulturminister plaprer om væksten i 'de kreative industrier'. Nemt nok for ham, for kultur har han ikke selv.

"Det sidste håb" og "ethvert håb" er voldsomme udmeldinger. Jeg læste engang en historiebog, som Lars Hedegaard skrev først i 1980'erne, og da var det en atomkatastrofe, der grænsende til sikkerhed var lige om hjørnet, mens palæstinenserne var de nødlidende, israelerne de onde osv. osv.

Morten Uhrskov Jensen er derfor ikke den eneste, der tænker i nye baner. Jeg har længe været træt af den vellystige omgang med tragedien, skønt jeg selvfølgelig kan se, at der i den grad er lagt i kakkelovnen. Det har jeg jo selv skrevet om dag ud og ind, men det er dårlig kommunikationsteknik altid at tage munden så fuld, at det vælter ud med dommedagsprofetier.

Jeg tror efterhånden, at rædselsscenarierne ødelægger mere, end de fremmer, og det gælder også al den snak om eliten mig her og eliten mig der samt ”de rige svin”, der på det sidste er kommet til at omfatte sygeplejersker, lærere, politibetjente og almindelige pensionister af den sparsommelige slags fra arbejderklassen.

Og så er der alle flosklerne om, at folk går rundt og sover. Vel gør de da ej, de passer deres ting, tænker deres og diskuterer det på arbejdet og mange andre steder. Små nyk her og små nyk der, og en dag er der vældig mange, der mener det samme, skønt ethvert markedsanalyseinstitut med respekt for sig selv stadig kan udforme meningsmålinger, der viser det modsatte.

Mange glider med strømmen og har altid gjort det – to be or not – og andre finder sig en niche, hvor de forsøger at tage monopol på at være vågne og at blive kendt på det. Påstandene om de sløve masser var for resten et af Hitlers yndlingsemner i ”Mein Kampf”, derom har bl.a. John Carey berettet i ”The Intellectuals and the Masses. Pride and Prejudice among the Literary Intelligentsia 1880-1939", hvor Hitler beskrives som kulminationen af en europæisk åndselites foragt for masserne. Hallo, hallo!

Tiderne skifter, men Hedegaard og Uhrskov forbliver i horrorbranchen, og det er da sandt at livet er farligt. Men man behøver jo ikke at dyrke tragedien, der er meget andet at passe og såmænd også at glæde sig over. Angående det sidste er jeg blevet i højt humør over, at helvede nu er på vej i Egypten. Det skal vi være lykkelige for, det bliver en lærerig demonstration af islamisk tankegang, og lyslevende dårlige eksempler er ofte det, der batter mest, hvad eftertanke og handling angår.

Jeg har lagt mine tidligere stærke Florence Nightingale tendenser bag mig, de giver mig kvalme, for det er en dårlig vane at tage del i alle verdens sorger, unødvendigt er det også, og er dette et ukristeligt og udemokratisk synspunkt så pyt. Et eller andet sted skal grænsen trækkes, hvis livsdueligheden skal bevares, og det skal den.

I øvrigt mener jeg ikke, at den vestlige verden skal føle sig forpligtet til at tage imod de mange millioner kristne, der måtte få den idé at søge asyl, når islamismen får den totale magt i Mellemøsten og Nordafrika, Nigeria, Pakistan, Indonesien og alle de andre steder. Folks tro er deres egen sag, og jeg føler mig ikke moralsk forpligtet til at påtage mig forsørgerbyrder pga. fremmede menneskers problemer med at leve i fred med deres trosbekendelse.

Heinz Behncke skrev:

"Hvad der ellers optager menneskets sind, dets behov, er underordnet, er 'overbygning' og denne arv gør sig fortsat gældende, på venstrefløjen og hos de økonomiske liberalister især.
Deres kulturopfattelse hylder primitiviteten og den eneste vækst som tillægges betydning er den økonomiske, ikke en vækst i psyken. Deres credo er 'at tænke fremadrettet', og det vil i den aktuelle situation sige, at gøre sig til aktiv del af en udvikling som ikke kan hindres."

Jøsses! Hvor møder du den slags mennesker? Eller rettere sagt, har du nogensinde mødt dem?

Diktatorer får magten ved at appellerer til flokdriften,som er nedlagt i vores gener på baggrund af erfaringer om hvordan vi overlevede som en sammenspist flok mod andre rivaler. Lenin og Stalin fik oppisket aggresionsdriften mod det kapitalistiske Zhardømme.Hitler oppiskede samme drift mod jøderne, og Mohamed samme drift mod de urene og vantro. Mohamed forstod også at aktivere frygtdriften med sine beretninger fra sin rejse til de syv helveder, samtidig med at han viste vejen til folks redning fra Allahs straf ved sit eget eksempel på et regelret liv.Ingen anden isme har som islam forstået at slå rødder dybt ind i menneskets overlevelsesdrift.
Vores civilisation bygger på at vi har kultiveret drifterne så de indgår som en drivkraft i det enkelte menneske , der vil tage et personligt ansvar ledet af en selvrespekt og samvittighedsfølelse, modsat at holde en familie, klans eller en tros regelsæt.
Ledestjernen er her mental udvikling modsat en indoktrinering, der medfører ikke blot begrænsning af ytringsfriheden men medfører en begrænsning af tankefriheden.
Derfor kan der aldrig skabes en konstruktiv dialog med islamisterne som er overbeviste om deres regelsæt er udtryk for allahs vilje.

De radikale danner på den anden side deres regelsæt, der består af et positivt naivt menneskesyn uden indsigt i menneskets natur, støttet af en glorifiserende selvfølelse,som åbenbart er svær at give afkald på.

Vi kan ikke få et "helt samfund" med vækst, kreativitet og harmoni hvori så to uforenelige kulturformer som islamisme og humanisme indgår.

Det er fremtiden at arbejde på at de næste generationer udvikles til at blive "hele Mennesker", hvor alle dele af hjernen arbejder sammen,lige fra drifter og følelser der er med til at gøre livet spændende, til intelektet og til evnen til meditativt at udvikle indre harmoni og en empatisk forståelse for andre.

Islam har et indbygget krav om at udvidde territoriet, og det er besynderligt, at den vulgærempati, som pt. er herskende blandt vesterlændinge, formår at udelukke, at vi er i fuld gang med at lade os kolonisere, og at der endda ofte gives udtryk for det fra muslimsk side.

Det er i høj grad underligt, at man på den ene side begraver sig i menneskerettigheder og speltbolledej og på den anden side krampagtigt insisterer på at lukke øjnene for den fremtid, vort eget kød og blod vil få, hvis indvandringen fra ikke-vestlige kulturer og herunder også de nye pseudoeuropæere ikke bliver bragt til standsning og en repatriering sat i gang. Det er jo urimeligt, at vi nu skal til at opbygge en masse asylcentere, fordi vi ikke kanb blive af med folk.

Selvfølgelig kan vi det, hvis vi vil, og vi er ikke fortabte. Ikke en tøddel mere end vi selv vil. Derfor bryder jeg mig heller ikke om dommedagsprofetierne og Peter-og-ulven-mentaliteten, som nemt får den modsatte effekt af det tilsigtede. Som bla. norske Peder Jensen alias Fjordman har haft så stor succes med i nogle kredse. I sin blogpost om en tænkt vidneforklaring i Breivksagen skriver han fx om sine tanker om at tage en doktorgrad. Skønt sandheden er, at samme Jensen end ikke i ret fremskreden alder har haft et længerevarende job indenfor sine fag og i sine skrifter bryder med basale krav til videnskabelighed. At sidde i en kælder og blogge, mens man udelader alt, der kan få ens eget korthus til at vælte, er hverken forskning eller livsdueligt, det er det modsatte. Og det er det vi er nødt til at blive, livsduelige, for der er brug for en helt anderledes handlekraft. Verden bliver aldrig ideel, og det er for selvdestruktivt at handle ud fra den modsatte opfattelse.

Nu vil jeg gå ud i haven og plante mine mange nye roser, for Kun en af de gamle Austin roser kom godt gennem vinteren, og der skal anlægges et nyt bed. Med yndlingsrosen Aloha, som får selskab af den sortnende Bacharole, Penny Lane med det bedste fra New Dawn og frodige Ingrid Bergman, som er mere end smuk. :)