13. januar 2012 - klumme af Nicolai Sennels
Nicolai Sennels foreslår et modbegreb til ”islamofobi”.
Ord som islamofobi, xenofobi og racisme udtrykker andres vurdering af islamkritikernes motivation og sindstilstand.
Jeg vil mene, at der dog indtil nu har manglet et ord, som kan beskrive følelsen fra islamkritikernes eget perspektiv. Et begreb som islamonausea kan for nogle være ganske dækkende og er derfor et nødvendigt bidrag til det danske sprog.
Islamonausea betyder kort fortalt "kvalme ved islam", ikke ved muslimer, men ved islam som ideologi og er sammensat af islam og nausea, som betyder kvalme.
Islamonausea betegner altså en, ofte også fysisk følelse af ubehag, man kan have ved islam og de ting, islam kan gøre ved mennesker og få muslimer til at gøre ved andre.
Islamkritik skyldes nemlig ikke nødvendigvis angst for islam (islamofobi), og det er i øvrigt ikke irrationelt at kritisere noget, der åbenlyst er dårligt for mennesker.
Islamkritik skyldes heller ikke altid angst for det fremmede (xenofobi). I mange tilfælde er det omvendte faktisk tilfældet, idet større viden om islam ofte fører til øget kritik.
Ordet racisme (diskrimination mod andre racer) er direkte forkert, for hverken islam eller muslimer er jo en race.
Naturligt
Som ved mange andre situationer skyldes ubehaget ikke abnormalitet ved den lidende, men derimod ved det, som fremkalder ubehaget.
Islamonausea er altså en normal og naturlig reaktion eller refleks på noget abnormalt, ikke omvendt.
Kvalmerefleksen er medfødt, og det er biologisk naturligt og sundt at opleve følelsesmæssigt og kropsligt ubehag ved noget, som er ubehageligt, usundt eller farligt for en selv eller andre.
Der er intet fobisk eller racistisk i at føle kvalme ved at høre om blodige massakrer eller voldelig undertrykkelse af mennesker på baggrund af deres køn eller religion.
Jeg mener ikke, det er mærkeligt, hvis man skulle føle væmmelse ved de flere end 70 blodige massakrer, Muhammed udførte.
Det samme gælder hans seksuelle forhold til den niårig pige Aisha. Det er vel også en naturlig reaktion at føle kvalme ved afskæring af lemmer (oftest uden bedøvelse) og stening af levende mennesker, som sharia-lovene jo lægger op til.
Tænker man over den omfattende mangel på frihed og menneskerettigheder, som hundreder af millioner af muslimske kvinder lever under som følge af islams regler, kan man måske også få det dårligt.
Jeg synes heller ikke, at det er nogen skam at få underlige mavefornemmelser ved at læse om de millioner af mennesker, som er blevet slået ihjel i islams navn gennem historien og i dag.
De mange opfordringer til had, vold og drab på ikke-muslimer, som står at læse i Koranen, kan også føles væmmelige.
Eksempler
Ordet islamonausea kan bruges til at beskrive en følelse af kvalme, afsky, lede, mishag, ubehag, væmmelse, ækelhed eller modvilje, som opstår af sig selv i mødet med islam og islamisk kultur, eller noget, som repræsenterer eller afledes af dette.
Eksempler på brug af ordet: "Puha, det giver mig islamonausea at læse i Koranen." "Jeg får islamonausea af at høre om islams blodige historie." "Når jeg hører udtrykket Allah-u-Akbar, får jeg islamonausea." "Jeg er ikke bange for islam, jeg har islamonausea." "Hun fik islamonausea og konverterede til kristendommen." "Jeg får islamonausea af at se på de minaretter." "Jeg får islamonausea ved tanken om at spise halalkød."
Udbredelse
Den første brug af ordet, jeg har kunnet opspore, er fra d. 7. juli 2005 i en kommentar på hjemmesiden Jihadwatch.org.
Her skriver en person, der kalder sig Sheik Canuck, i en kommentar til en artikel om muslimers positive reaktion på de islamiske selvmordsbomber i London samme dag:
"I don't have islamophobia, I have islamoNausea, I'm sick of them all.". Første gang det optræder i et dansk dagblad, er i et læserbrev af undertegnede i Nordjyske Stiftstidende d. 30. december 2011 med overskriften "Vi har kvalme".
Indtil dags dato har ordet ikke optrådt på danske hjemmesider, udover i overskriften til en video af komikeren, ateisten og islamkritikeren Pat Condell, som bruger ordet i en video fra 23. juli 2009, kaldet "Apologists for evil".
Jeg mener, at islamonausea med rette fortjener en plads i det danske sprog.
Det fortjener også sin egen artikel på Wikipedia. Hjælp med at få islamonausea i Retskrivningsordbogen ved at bruge ordet på blogs, i artikler og læserbreve og i daglig tale.
Kommentarer
Nyt ord i ordbogen
13. januar 2012 - Tine Hansen
Jeg har lavet den lidt anderledes:
Der er et nyt ord i ordbogen: SEKULÆRFOBI: Når en person kritiserer religion/ideologi og modstanderen kalder dig en racist eller er fornærmet og siger kritikken er funderet i fordomme (nogle gange bruges ordene "hate speech" og "islamofobi" endda). Den religiøse eller venstreorienterede person har en fornemmelse af at føle sig som et offer eller føle sig krænket, og har ikke vederlag, eller har lavet kritisk tænkning af kritikerens ord, og hun/han er i en tilstand af psykisk mishandling af sig selv. Med andre ord er det en proklameret offermentalitet bestående i falske forudsætninger, og den erklærede racisme er direkte forkert. Dette fænomen er specielt set i islam, og det bør overvejes at lære den religiøse person en lektion i kritisk tænkning på grund af manglende viden og fuld af egen-interesse i ikke at se kritisk på den religion/ideologi, der fastholdes af personen. Dette fænomen er især ofte set hos islamiske mennesker, der bliver let fornærmet. Det er den eneste religion, der har denne form for adfærd. Dette ord's betydning kan også spredes til et mindretal af muslimer, som føler sig vrede og ønsker at gøre gengæld på den person, der kritiserede religionen/ideologien (selvom et mindretal er det stadig mellem 10% - 40% af muslimer). Dette kunne ske ved fysiske overgreb.
NB:. Det er relateret til islamisk fascisme. Det kan også ses i folk fra den yderste politiske venstrefløj, men er også observeret i moderate venstre-orienterede kredse.
Også kendt som Frihedsfobi, Kritikfobi, Demokratifobi, Vantrofobi, kuffarfobi, Sandhedsfobi, Vestfobi. Det kan anses som en form for racisme hos personen.
Lyt også til Hitchens
Christopher Hitchens on Islamophobia
http://www.youtube.com/watch?v=xCSfZp_-ZCo
Islamkvalme
13. januar 2012 - Bent Jensen
Glimrende forslag til en leksikonartikel - blot er ordet islamonausea næsten ikke til at udtale.
I daglig tale vil jeg derfr foreslå brugen af det mundrette begreb "islamkvalme".
Islam er klam.
Hvad er genstand for kvalmen?
13. januar 2012 - Anders Sørensen
Der er en sigende tvetydighed i din gennemgang af begrebet "islamonausea".
Først hedder det:
"Islamonausea betyder kort fortalt "kvalme ved islam", ikke ved muslimer, men ved islam som ideologi"
Senere citerer du det første brug af begrebet:
"I don't have islamophobia, I have islamoNausea, I'm sick of them all.".
Genstanden for kvalmefølelsen er tydeligvis en anden i denne kommentar. Faktisk er der tale om en brug af begrebet, du eksplicit afviser i din egen definition.
Men forskellen er måske ikke så vigtig, at du finder det nødvendigt at påpeger, at 'Sheik Canuck' bruger begrebet på en helt anden måde end dig?
mvh, Anders
Islamforbi
14. januar 2012 - Jens Hansen
Kunne man godt ønske at det snart kom til at hedde i stedet!
Islamofobi ad nauseam. Islamoresistens.
14. januar 2012 - Niels Thyge Riisgård
En fobi defineres som sygelig angst eller afsky. Hvis ikke det var for det sygelige påhæng, udtrykker islamofobi forstået som afsky præcis min holdning til islam. Ofte har jeg sagt, at kun en tåbe frygter ikke islam. Hvilket er sagt på grundlag af den righoldige litteratur og dokumentation af islams virkningshistorie. Men afsky er det præcise udtryk, og vilje til at bekæmpe islam udspringer heraf. En filolog og latiner kunne måske udmønte en samlebetegnelse for den holdning. Hvad med islamoresistens. PC-Danmark må forbeholdes den sygelige side af islamofobi, idet sandheden om islam forsøges undertrykt af frygt for konsekvenserne. Guf for Freud. Begrebet bruges jo forkert, nemlig mod sund, normal islamkritik. Derfor burde ordet inddæmmes. Men da ordet er kort og mundret og internationalt accepteret, kan sprogrøgterne ikke få skovlen under skidtet. Det er til at blive syg af at høre folk cykle afsted på floskler som islamofobi. Giv mig et brækmiddel!
Islam, aggressiv, forstokket oldtidskultur, er ingen religion.
14. januar 2012 - Karsten Larsen
"Religion" i vestlig, filosofisk forstand er kun den "åndelige" del af det 2-delte univers, religiøse mennesker i vores kultur har.
Vores verden er sekulariseret. (Gud bestemmer i Himlem, menneskene på Jorden.)
I primitivere kulturer er ingen adskillelse. Her bestemmer Allah, Jahve, Odin og andre gamle guder alting.(Over)-troen har ingen grænser, opfattes som altings fundament. Islamiske fundamentalister og ortodokse jøder er derfor lige "tossede" eller "latterlige" - forstået på den måde, at de er længst tilbage i forhod til vestens moderne sekulær tænkemåde.
Med fundamentalistisk-overtro følger en totalitær tænkemåde, forbud mod anden tænkemåde, helliggørelse af egne skrifter, og et ønske om et totalitært diktatur, hvor system-kritik ikke er tilladt. Systemet bliver "rascende" på og vil straffe system-kritikere.
1972 fik de totalitære stater (Sovjet med sympatisører + den islamiske verden)mod de frie demokratiske landes vilje presset en "rasceri-§" rettet imod alle system-kritikere ind i FNs menneskerettigheds-erklæring.
Så nu må vi i alle FN-lande ikke kritisere kommunisme-overtroen (politisk overtro), eller religiøs overtro, islam-overtroen eller anden fundamentlistisk gammel overtro.
Khomeni, der kuppede den pro-vestlig revolution i Iran til at blive et islamisk præste-diktatur, bliver tillagt ideen om, at mennesker, der er imod islams modbydelige race-lære selv skal anklages for at være "rascister".
Ufatteligt, at den vesterlandske elite har ladet sig tage ved næsen og nu oven i købet beskytter den islamiske oldtidskulturs udbredelse. Til at brække sig over.
Ufatteligt, at en kvalmende race-lære som islams gøres usårligt ved at kalden den "religion".
Islam er forstokket oldtidskultur, der er til at brække sig over, fordi Islam i hovedsagen er umoral målt med vestlig sekulær moral.
Kvalme
14. januar 2012 - Heinz Behncke
Kvalme
er en umiddelbar reaktion, en refleks som indfinder sig uden tankens mellemkomst.
Det er en svimmelhed svarende til det at være søsyg som ’de gamle’ anfører.
Imidlertid bliver sømanden søsyg når han går i land, han har vænnet sig til en tilstand som ikke er den mest naturlige.
Tilsvarende reagerer mennesker som er vandt til sejle under det muslimske flag først svimmel når de går i land hos de vantro, for dér hersker en frihed de ikke kan magte. Man selv får nærmest kvalme af at se på deres færden.
Islamforbi
21. januar 2012 - P Larsen
YES..
Dagens islamnausea
28. januar 2012 - Claudia Hestbæk Holm
Kære Nicolai Sennels.
Du skal have tak for at sætte et ord på det, jeg desværre oftere og oftere rammes af, når jeg bevæger mig i det offentlige rum. Det er nemlig ret ubehageligt, og det kan føles ensomt, fordi det angiveligt ikke er en "tilstand", man normalt taler åbent om.
Så sent som i dag oplevede jeg følelsen, som er fysisk. Det er et sug af kulde i maven, som sagtens kan vare ved i flere minutter.
Det er i flere tilfælde sket, når jeg pludselig har fået øje på små piger iført hijab. Alle tanker og følelser manifesterer sig omkring alt det, jeg forbinder med en lille pige iført hijab og bliver til det, du nu har givet et navn: islamnausea. Det er ekstremt ubehageligt, og endnu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre ved tilstanden. Jeg plejer at tage mig selv i at smile overdrevet venligt til de små piger; hvad ellers kan jeg gøre? Det, som ligger mig allermest på sinde at råbe: "Befri dit liv, lille skat!" - Nej, det går nok ikke midt på Østerbrogade... Det går nok ikke i det hele taget.
Dagens islamnausea, som har siddet i mig hele dagen, opstod i Ikea, Gentofte. Her havde jeg netop kigget på sofaer og vendte mig om for at stå ansigt til ansigt med en kvinde i niqab og hendes ægtemand med langt skæg, som det er kendt i visse islamiske kredse. Jeg blev dels forskrækket, dels fik jeg straks det isnende sug i maven. Jeg trådte til siden for at gå videre... Ikea-turen blev kortere end beregnet. Jeg kunne ikke koncentrere mig om så meget. Den niqab-klædte kvinde var højgravid, og mine tanker fløj af sted til, hvordan hun mon var blevet tilset undervejs i graviditeten, og hvordan forholdene ville være, når hun skal føde:
http://web.de/magazine/nachrichten/panorama/14545612-kindstod-prozess-nach-offenbar-religioes-motivierter-gewalttat.html
http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=349
http://eticha.dk/news/g%C3%B8r-plads-til-islam-i-europa/
Og så tænkte jeg noget så "banalt" som: jeg håber, det bliver en dreng.
http://www.shiaonline.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=8384
http://politiken.dk/videnskab/ECE1502431/maerkvaerdig-koensfordeling-i-norge-tyder-paa-koensselektiv-abort/
- Den slags tanker vil af mange betegnes som islamofobiske. Det er så helt i orden. Jeg tør godt sige, hvad jeg tænker under og efter et anfald af islamnausea. Tankerne kommer sig af mange års indblik i, hvad der foregår i visse kredse af det muslimske miljø.