Et enigt Højesteretsdommerpanel med højesteretspræsident Børge Dahl i spidsen frifandt i dag Lars Hedegaard.

Det hedder i pressemeddelelsen:

"Der har ikke i det bevisresultat vedrørende tiltaltes subjektive forhold, som fremgår af landsret­tens præmisser, været grundlag for at dømme ham for at have handlet med forsæt til udbre­delse af det udtalte til en videre kreds. Der er efter sagens karakter og omstæn­digheder ikke grundlag for at hjemvise denne til fornyet behandling i landsretten. Højesteret frifinder herefter T.” Læs hele dommen her.

En lettet Lars Hedegaard udtaler til Sappho:

“Det glæder mig, at Højesteret har afsagt en dom i overensstemmelse med de vidneforklaringer, der blev aflagt i byretten og landsretten. Disse vidneforklaringer havde anklagemyndigheden allerede inden, den besluttede at anlægge sag, og derfor forstår jeg ikke, at den overhovedet gjorde det.

Nu har anklagemyndigheden altså belastet retsvæsenet og skatteyderne aldeles unødigt gennem mere end to år.

Stadig intet sandhedsbevis

Dommen kan ikke uden videre udlægges som en sejr for ytringsfriheden, for straffelovens § 266b, der i sin nuværende udformning er en skændsel for ethvert retssamfund og en åben invitation til grundløse retssager, består uændret. Vi har således stadig ikke lov til at føre sandhedsbevis, hvis vi står anklaget efter denne paragraf.

Der har været gjort flere forsøg på at bringe 266b i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, men skiftende regeringer og folketingsflertal har hårdnakket afslået.

Til gengæld glæder jeg mig over, at min frifindelse i det mindste betyder, at der en sat en grænse for, hvor dybt staten kan blande sig i privatlivet. Højesteret har klart statueret, at et udsagn – for at være strafbart – skal være fremsat med henblik på offentlig udbredelse. Vi kan altså tale frit vores eget hjem.

Fortsat kamp mod §266b

 Personligt vil jeg drage den konsekvens af to års udmarvende retssager, at jeg vil forlange skriftlige garantier fra folk, der ønsker at tale med mig.

De skal med deres underskrift bekræfte, at intet bliver viderebragt, uden at jeg har givet tilladelse til det og uden at jeg har fået lejlighed til at godkende det. Og det gælder uanset, om folk er journalister eller ej.

Jeg skal opfordre alle til at gøre der samme, for vi gør alle klogt i at huske, at anklagemyndigheden ligger på lur.

Trykkefrihedsselskabet vil forstærke kampen for at få den skændige § 266b fjernet fra straffeloven.”