Anklageskriftets forfatter

”Han har opført sig som bombemanden, der tænder lunten og går uden at bekymre sig om ofrene. Han skal dømmes, og 10 dagbøder á 500 kroner vil være passende.”

Anklager Bo Bjerregaard, forfatter til det flere gange redigerede anklageskrift, lagde ikke fingrene imellem i sin procedure, da Lars Hedegaard tirsdag sad på anklagebænken i Østre Landsret, fordi frifindelsesdommen fra Retten på Frederiksberg den 31. januar var blevet anket af anklagemyndigheden.

Bo Bjerregaard procederede, at det menneskesyn, der hævdes at gælde for islam smitter af på muslimer, der indirekte forhånes og nedværdiges.

”Tiltalte har flere gange sagt, at det ikke er alle muslimer, det gælder for, men det er ligegyldigt. Videre har tiltalte sagt, at det ikke var meningen, at lydfilen skulle videregives i den form, men selvfølgelig har han haft forsæt at udbringe interviewet.

Han trak først i land i forbindelse med straffesagen. I interviewet kommer han med de udtalelser, som anklageskriftet bygger på, og ingen steder nævnes der noget om, at interviewet skulle godkendes”, lød det fra anklageren i hans procedure.

Havde ingen indflydelse

Eftermiddagen i landsretten blev et gensyn med vidnerne Asger Trier Engberg og Steen Raaschou, der bekræftede deres forklaringer i byretten.

Ingen havde noget nyt at tilføje, og begge bekræftede og beklagede, at Lars Hedegaard ikke havde haft indflydelse på, at lydoptagelse og video var lagt uredigeret ud på snaphanen.dk.

Forsvarer Karoly Németh spurgte blandt andet vidnet Asger Trier Engberg, om de to blogsteder, Gates of Vienna og Snaphanen især bragte lydfiler eller videoer, og vidnet svarede, at det hovedsagligt var skrevne artikler, der blev bragt.

Steen Raaschou bekræftede også sit vidneudsagn fra byretten og forklarede uddybende, at efter interviewet og den efterfølgende bid mad hos Lars Hedegaard modtog han lydfilen fra Asger Trier Engberg, og han lagde den på snaphanen.dk.

Islams egne tekster Lars Hedegaard selv havde ikke voldsomt meget at tilføje til den forklaring, som han for tre måneder siden gav i byretten. Dog blev der gået mere ind i detaljerne.

"Siger du, at du bare har gengivet islams hellige skrifter", spurgte Karoly Németh og fik et rungende ja som svar.

"Når jeg siger, at kvinder er ufrie i islam, og at der sker mange tilfælde af voldtægter så er det ikke noget, jeg finder på. Voldtægter af utildækkede og ubevogtede kvinder er ikke nogen forbrydelse i islams hellige skrifter som Koranen og Hadith-teksterne.

Som jeg hele tiden har sagt, mener jeg ikke, at det er alle muslimske mænd – eller bare de fleste, der selv begår den slags voldtægter eller accepterer dem. Men jeg siger, at islams egne tekster ikke siger, at det er en synd", sagde Lars Hedegaard.

Adspurgt af sin forsvarer, understregede han, at den slags voldtægter må ses i sammenhæng med slaveriet – retten til at bemægtige sig vantro kvinder – der aldrig er blevet ophævet.

Stadfæst frifindelsen

I sin procedure gjorde Karoly Németh det klart, at han var rimeligt træt af at se et tredje anklageskrift.

Godt nok kan man hævde, at der fra gang til gang har været små og ubetydelige ændringer, men tilsammen ændrer detaljerne indholdet.

”Anklagemyndigheden har taget denne sag op af politiske årsager.

Det er ikke ulovligt at ytre sig om islam. Da drabschefen i København, Ove Dahl, sagde, at romaerne var en flok forbrydere, gik han efterfølgende ud og præciserede, at han ikke mente, at det var alle romaer, der var kriminelle.

Romaerne var ikke beskyttet af en domstolsafgørelse, så Dahl blev ikke tiltalt. I denne sag er 266b ikke overtrådt, så jeg anmoder Landsretten om at stadfæste byrettens frifindelsesdom”, sagde Karoly Németh.

Selv hvis det faktisk havde været Lars Hedegaards hensigt at udbrede de citerede udtalelser i det offentlige rum – hvad det ikke var – ville de ikke være strafbare efter 266b, mente Karoly Nemeth.

Lars Hedegaards sidste ord i Landsretten formede sig som et principielt forsvar for ytringsfriheden.

"Hvis jeg bliver dømt efter dette anklageskrift, er det ensbetydende med, at Landsretten tiltager sig myndighed til at afgøre historiske fortolkningstvister. Hvad bliver så det næste, der skal afgøres i Landsretten?" spurgte Hedegaard.

Der falder dom i sagen tirsdag d.3. maj.