Han har opført sig som en bombemand
27. april 2011
Artikel af Helle Baldersbæk

Lars Hedegaards udtalelser om familievoldtægter var en ”bombe”, som han bør straffes for at have detoneret, udtalte anklageren i landsretten.
Anklageskriftets forfatter
”Han har opført sig som bombemanden, der tænder lunten og går uden at bekymre sig om ofrene. Han skal dømmes, og 10 dagbøder á 500 kroner vil være passende.”
Anklager Bo Bjerregaard, forfatter til det flere gange redigerede anklageskrift, lagde ikke fingrene imellem i sin procedure, da Lars Hedegaard tirsdag sad på anklagebænken i Østre Landsret, fordi frifindelsesdommen fra Retten på Frederiksberg den 31. januar var blevet anket af anklagemyndigheden.
Bo Bjerregaard procederede, at det menneskesyn, der hævdes at gælde for islam smitter af på muslimer, der indirekte forhånes og nedværdiges.
”Tiltalte har flere gange sagt, at det ikke er alle muslimer, det gælder for, men det er ligegyldigt. Videre har tiltalte sagt, at det ikke var meningen, at lydfilen skulle videregives i den form, men selvfølgelig har han haft forsæt at udbringe interviewet.
Han trak først i land i forbindelse med straffesagen. I interviewet kommer han med de udtalelser, som anklageskriftet bygger på, og ingen steder nævnes der noget om, at interviewet skulle godkendes”, lød det fra anklageren i hans procedure.
Havde ingen indflydelse
Eftermiddagen i landsretten blev et gensyn med vidnerne Asger Trier Engberg og Steen Raaschou, der bekræftede deres forklaringer i byretten.
Ingen havde noget nyt at tilføje, og begge bekræftede og beklagede, at Lars Hedegaard ikke havde haft indflydelse på, at lydoptagelse og video var lagt uredigeret ud på snaphanen.dk.
Forsvarer Karoly Németh spurgte blandt andet vidnet Asger Trier Engberg, om de to blogsteder, Gates of Vienna og Snaphanen især bragte lydfiler eller videoer, og vidnet svarede, at det hovedsagligt var skrevne artikler, der blev bragt.
Steen Raaschou bekræftede også sit vidneudsagn fra byretten og forklarede uddybende, at efter interviewet og den efterfølgende bid mad hos Lars Hedegaard modtog han lydfilen fra Asger Trier Engberg, og han lagde den på snaphanen.dk.
Islams egne tekster Lars Hedegaard selv havde ikke voldsomt meget at tilføje til den forklaring, som han for tre måneder siden gav i byretten. Dog blev der gået mere ind i detaljerne.
"Siger du, at du bare har gengivet islams hellige skrifter", spurgte Karoly Németh og fik et rungende ja som svar.
"Når jeg siger, at kvinder er ufrie i islam, og at der sker mange tilfælde af voldtægter så er det ikke noget, jeg finder på. Voldtægter af utildækkede og ubevogtede kvinder er ikke nogen forbrydelse i islams hellige skrifter som Koranen og Hadith-teksterne.
Som jeg hele tiden har sagt, mener jeg ikke, at det er alle muslimske mænd – eller bare de fleste, der selv begår den slags voldtægter eller accepterer dem. Men jeg siger, at islams egne tekster ikke siger, at det er en synd", sagde Lars Hedegaard.
Adspurgt af sin forsvarer, understregede han, at den slags voldtægter må ses i sammenhæng med slaveriet – retten til at bemægtige sig vantro kvinder – der aldrig er blevet ophævet.
Stadfæst frifindelsen
I sin procedure gjorde Karoly Németh det klart, at han var rimeligt træt af at se et tredje anklageskrift.
Godt nok kan man hævde, at der fra gang til gang har været små og ubetydelige ændringer, men tilsammen ændrer detaljerne indholdet.
”Anklagemyndigheden har taget denne sag op af politiske årsager.
Det er ikke ulovligt at ytre sig om islam. Da drabschefen i København, Ove Dahl, sagde, at romaerne var en flok forbrydere, gik han efterfølgende ud og præciserede, at han ikke mente, at det var alle romaer, der var kriminelle.
Romaerne var ikke beskyttet af en domstolsafgørelse, så Dahl blev ikke tiltalt. I denne sag er 266b ikke overtrådt, så jeg anmoder Landsretten om at stadfæste byrettens frifindelsesdom”, sagde Karoly Németh.
Selv hvis det faktisk havde været Lars Hedegaards hensigt at udbrede de citerede udtalelser i det offentlige rum – hvad det ikke var – ville de ikke være strafbare efter 266b, mente Karoly Nemeth.
Lars Hedegaards sidste ord i Landsretten formede sig som et principielt forsvar for ytringsfriheden.
"Hvis jeg bliver dømt efter dette anklageskrift, er det ensbetydende med, at Landsretten tiltager sig myndighed til at afgøre historiske fortolkningstvister. Hvad bliver så det næste, der skal afgøres i Landsretten?" spurgte Hedegaard.
Der falder dom i sagen tirsdag d.3. maj.
Kommentarer
Jeg venter spændt
27. april 2011 - Jette Panse
Forleden var der en herboende muslim, der ved en demonstration råbte, at danskerne knepper dyr.
Jeg venter spændt på, at han bliver tiltalt for at generalisere og slå alle danskere over en kam.
Tillykke med dommen Lars.
27. april 2011 - Kirsten Iskov
Kære Lars.
Hvis det er rigtigt , at du er blevet DØMT i " Den danske RET ", så alligevel ET STORT TILLYKKE fra mig.
Det er GODT indimellem at få fundet ud af " Hvor megen retfærdighed " ( eller hvor lidt )der`findes af DEN i vort lille gode land.
OK siger jeg, " Sandheden " er altid ILDE HØRT, især fra folk der`ikke / HADER alt, hvad der er RET og RIMELIGT og SANDFÆRDIGT.
Godt det er i lille DK du bliver dømt , fordi du derved har meddelt FOLK, at du er i besidelse af " En samvittighed ", som er DYREBAR for dig( og dette er betydningsfuldt for alle med en samvittighed ).
Gid der`var mange flere danskere her i vort civiliseret land der` var / er mere opmærksom på, hvad deres egen samvittighed egentligt byder dem, og tør sige fra i tide.
DER ER NEMLIG RIGELIGE MED SLET INGEN sAMVITTIGHED.
Disse personer er overhovedet ikke interesseret i at TÆNKE-TALE-TEGNE og SKRIVE op imod URETFÆRDIGHED-LØGN-HAD-VOLD og MORD i Islams navn, og da slet ikke når det gælder om , at beskytte KVINDEKØNNET i alle aldre---eller VOLDEN i" de Islamske familier " i Islams navn.
Al denne ondskab bør FEJES IND UNDER GULVTÆPPET i HÅB om, at ingen vil stikke sin snude for dybt i " Den vipserede ", mener nogen tumper.
BOMBEN blev jo kun detoneret fordi INGEN ANDRE VIL TALE om " ISLAMS ONDSKAB og VANVID ", desværre.
Og det vil forpeste vort land med denne grusomme religion. Vi må RÅBE HØJT og BLIVE VED DERMED.
Hatten af for dig og glæd dig over, at du ligesom millioner af personer ( også inden for Islam ) har VÆRET FULDKOMMEN ÆRLIG, og TALT ROMA midt imod da lejligheden til dette bød sig.
I Mellemøsten koster DET i disse dage her livet for tusinder af UNDERTRYKTE mænd-kvinder og børn, der har fået nok af ISLAM HAD og VOLD, og så meget at de hellere vil DØ fremfor, at skulle leve under Islams Jernhånd og VOLDSREGIME.
K.Iskov.
Europarådet
27. april 2011 - Per Erik Rønne
Nu så vi så så sent som i går at Europarådet er gået ind i 'videnskaben'. Efter Europarådets opfattelse er 'køn' nu en - social konstruktion.
Fuldstændig som uvidenskabelige 'kønsforskere' hævder det.
Og i total modstrid med naturvidenskaben. Hvad mon Charles Darwin havde sagt til sådanne tosserier?
Rumænere.
27. april 2011 - Peter Buch
Ikke romaer,
Ikke alle.
http://www.b.dk/danmark/politi-rumaenere-er-topkriminelle
Meld dem!
27. april 2011 - Ida Fenger Bruun Norrild
''Forleden var der en herboende muslim, der ved en demonstration råbte, at danskerne knepper dyr.
Jeg venter spændt på, at han bliver tiltalt for at generalisere og slå alle danskere over en kam.''
Jette Panse - Når man overværer den slags bør det anmeldes omgående. Politiet er ikke meget for den slags anmeldelser fra de indfødte, men de fleste har et kamera i mobiltelefonen og når der følger billeder og eventuel lyd med er politiet nødt til at tage danskerne alvorligt.
I det hele taget mener jeg det må være slut med at trække på skuldrene ad orgelklatrere og voldtægtmænd.
Ikke noget med at skrige op over bagateller, men vi må ophøre med at finde os i ukultur.
En bombemand...?
27. april 2011 - Kit Louise Strand
Det var opsigtsvækkende at høre en dansk statsanklager bagatellisere alle denne verdens hensynsløse bombemænd, der forsætligt går rundt og ombringer uskyldige mennesker ved at sammenligne Lars Hedegaard med en. Meget opsigtsvækkende. Og tåkrummende.
Islams livs- og kvindesyn tilhører feudalstaters stammekultur fra oldtiden.
28. april 2011 - Karsten Larsen
Religiøse "love" er et moralsk adfærds-kodeks, skabt på grund af overtro. Som såden er de religiøse love ligegyldige i vores vestlige verden. Men islam kan her kun betragtes som en aggressiv religions-u-kultur fra dengang menneskene fungerede i små feudale stamme-kulturer. Islams primitive livssyn bør bekæmpes med alle midler i den moderne verden. Religions-kulturen må erstattes af kultur, men overtro (religion) forsvinder kun langsomt i menneskets udviklingshistorie.
Islam er fortsat en mandschauvinistisk religions-kultur fra oldtiden - svarende til den religion og moral, der herskede i Norden for 1000 år siden. Valhal og Muhammeds Paradis indeholder samme fantasi.
Og selvfølgelig sker der mange sexistiske overgreb mod kvinder i en mandscchauvinistisk religions-kultur, når kvinder fortsat er salgs-objekter og ikke regnes for ligeværdige mennesker. Det er logik for burhøns. Islams menneskesyn og had til andre er en vederstyggelighed for vestlige mennesker.
Islams kvindesyn baserer sig på gamle mænds sex-fantasier. Praktiseret i en moderne verden er der
tydeligvis tale om u-kultur baseret på religiøs overtro.
Tak til Lars Hedegaard.
En hel håndfuld nederlag.
28. april 2011 - Maria Due
Gode venner nøjes ikke med at tale hinanden efter munden.
Da Lars Hedegaard blev frikendt i byretten, udtalte han ifølge Berlingske Tidende, at det var ”en fantastisk sejr for ytringsfriheden”. Selv om lettelsen er forståelig, hvem vil ikke helst frifindes, tror jeg, at det kom bag på mange, at hans reaktion var så egocentrisk, for ikke alene var frifindelsen en tvivlsom fjer i hatten, den var også et tragisk nederlag for ytringsfriheden, fordi den, udelukkende byggede på en påstand om, at Hedegaard ikke havde haft lejlighed til at gennemse materialet, førend det gik i æteren.
Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen ville have forhindret det, og er sagen ikke den, at Hedegaard blot fulgte den almindelige procedure, når Snaphanen offentliggør film og bånd, hvor han er blandt de optrædende?
Dommeren valgte således at støtte den værst tænkelig udlægning af det sagte, skønt det mest sikre i den sag var, at hun derved tilsidesatte ganske almindeligt dansk sprogbrug, som hver dag anvendes overalt og ikke mindst i avisartikler. ”Danskerne vil…, danskerne ønsker…” eller endnu kortere ”Vi vil have …”.
Dermed gjorde dommeren efter min mening sig selv til part i denne politiske sag, der så nemt som ingenting kunne være blevet verfet til side som en storm i et glas vand i en mørk julefrokosttid, hvor mange bliver deprimerede og foretager sig noget, de siden fortryder.
Det blev desuden slået fast, at vi nu er under overnationale dommeres politiske magt, som ikke har noget med demokrati at gøre. Og oveni fik vi endda to skurke, som mange af os ikke kan forestille os i de roller, som de blev tildelt.
Men nogen mener måske, at den ene mands renommé er mere værd end den andens i den sammenhæng, og det er noget af det værste i denne på alle måder frastødende og deprimerende sag, der åbenbart også handler om forfængelighed.
Qui bono
29. april 2011 - Karl Eriksen
Hvem gavner anklagerens emsighed? Er vedkommende bare det man kaldte en Prestige-Parasit - ingen tabte sager til mig. Eller er anklageren en Skabs-Muhamedaner? Det er uforståeligt, at vi skatteydere skal finansiere denne Trætte af Retsmaskineriet.
I øvrigt burde Hedegaard kunne kræve oprejsning for anklagerens sammenligning med en Bombemand.