Forslag til lov om ændring af straffeloven (§ 266 b)
De kommunistiske landes værk
Som bekendt var det FNs vedtagelse i 1965 af en konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, der lå bag Folketingets vedtagelse i 1971 af paragraf 266b i straffeloven, men det er tankevækkende at konstatere, hvordan FN vedtog denne konvention.
Der var nemlig meget stærk modstand imod konventionen. De vestlige og demokratiske lande var meget betænkelige ved en konvention, der ville kriminalisere ideer og dermed true ytringsfriheden – som USA og England erklærede:
”Ytringer skal være frie, men opfordringer til vold skal kunne standses”.
Dette var Vestens synspunkt. Men de kommunistiske lande, Sovjetunionen og dets vasalstater samt Cuba og Saudi-Arabien, stemte FN-konventionen igennem, og så gik det sådan, at da det nu hed en FN-konvention, så kapitulerede de vestlige lande og bøjede sig i ærbødighed for disse totalitære trusler mod ytringsfriheden.
Folketingets debat 1970
Det bliver tydeligt i det danske Folketing, hvor forslaget om den nye paragraf 266 b kommer til førstebehandling 29.oktober 1970.
Den konservative justitsminister Knud Thestrup er ikke ganske tryg ved forslagets undertrykkende karakter, og den socialdemokratiske ordfører K. Axel Nielsen deler den skepsis, som en række stater, heriblandt de nordiske, gav udtryk for i FN, men siger så:
”Men de nordiske lande er enige om at gøre det muligt at ratificere konventionerne, når de nu er vedtaget af FN”.
Med andre ord: FN er den hellige, almindelige, demokratiske kirke, som berettiger alt, også den trussel imod ytringsfriheden, som de vestlige lande har et klart blik for og har stemt imod.
Sådan vedtages en FN-konvention. Sådan lukker de vestlige lande og især de danske politikere øjne og øren for den katastrofale virkelighed og siger ja til paragraf 266 b.
Poul Dams profeti
Men ikke alle sammen. Der er en enkelt nærmest profetisk røst blandt de danske ordførere 29.oktober 1970, som sætter tingene fuldstændig på plads. Det er Poul Dam fra Socialistisk Folkeparti.
Han siger:
”Det er ikke vor stats opgave at foreskrive borgerne visse meninger eller fratage dem retten til at have visse andre meninger. Selv de tåbeligste anskuelser, selv de mest skadelige opfattelser har ret til at eksistere, og de har ret til at komme til udtryk. ”
Det sidste skal med. Det er en illusion, der grænser til hån, at friheden skulle være sikret, når der blot var tænkefrihed og trosfrihed…Det er udtryk for en primitiv moralistisk tankegang, at man kan bekæmpe det, som bør bekæmpes, ved at kriminalisere det.
Nej, friheden er absolut, og der er intet argument, som kan begrunde nogen begrænsning af friheden.”
Poul Dam fortsætter:
”Dette er det springende punkt: man sætter et skel mellem acceptable meninger og uacceptable meninger. Når dette skel først er sat, kan det flyttes, og hvor er vi så henne? Så er vi tilbage i den oplyste enevældes forestillinger om ytringsfrihedens grænser. I parentes skal det bemærkes, at det er bittert ironisk, at netop en lovændring, der vil bekæmpe diskrimination, medfører, at et så uvidenskabeligt og diskriminationsladet ord som ”race” indføres i dansk lovgivning.”
Poul Dam slutter:
”Det er ikke statens eller domstolenes opgave at beskytte mig eller andre, der mener som jeg, ved at forbyde nogle meningsytringer, som jeg fordømmer…Danmark bør ikke ratificere en hvilken som helst kompromiskonvention fra FN, hvis vi alvorligt må frygte, at følgerne gør det danske samfund ringere. Disse lovforslag begrundes altså med ratifikationsønsket, men de vil medføre demokratiske tilbageskridt, hvis de skal tages efter ordlyden.”
Hvilke sande og profetiske ord! Hvilken klarhed og præcision i kritikken af FN-konventionen og forslaget til paragraf 266 b!
Og hvilken falliterklæring, hvilken åndelig og intellektuel fallit for det danske folkestyre, at Folketinget vedtager paragraf 266 b på trods af Poul Dams sande og uafviselige kritik.
Terrorisering af debatten
For det er jo gået, som han forudsagde. Paragraf 266 b i straffeloven terroriserer og ensretter den danske debat og dermed det danske demokrati. Vi har set mange eksempler på det og i stigende grad i den seneste tid, i allerseneste i dag i Østre Landsret.
Ved hjælp af paragraf 266 b forfølges det frie ord og den åndelige selvstændighed, mens tilhængerne af totalitarismens og diktaturlandenes politiske ensretning samles bag dens banner – i dag som dengang.
Betingelsen for en fri og åben debat
Det er efter vores mening en betingelse for en fri og åben debat i et frit og åbent folkestyre, at misbruget af paragraf 266 b standses. Vi foreslår som bekendt, at der indføres en stk. 2, som frikender den, der kan føre sandhedsbevis for sine udtalelser.
Det er efter vores mening uanstændigt og i strid med enhver lødig debat, at alene tonen og formen skal være afgørende. Sandheden – kun sandheden skal i den frie debat i et frit folkestyre være eneste afgørende instans.
Vi håber, at Folketinget 41 år efter Poul Dams udtalelser vil tage dem alvorligt og tage dem til efterretning.
Kommentarer
Så kan det ikke siges tydeligere.
18. maj 2011 - Kenneth Hansen
Det er en lakmusprøve anno 2011, hvorvidt folketinget kan lovgive eller ej.
Det vil utvivlsomt vise sig ved, at folkebevægelser mod den nuværende praksis vil vokse sig store, dersom sandheden ikke er væsentlig, når meninger og holdninger ytres.
Vi taler altså om en juridisk paragraf, 266b, som af uforklarlige årsager er sandheden ligegyldig.
Kan man forestille sig, at politiet finder beviser for, at kriminelle, der tilhører en bestemt minoritet, lever af at sælge hash og narko, men ikke kan oplyse danskerne, journalisterne eller politikerne om det, med henblik på, at sætte en stopper for uvæsnet?
Ja, man kan, fordi §266b er ligeglad med sandheden, hvis minoriteten føler sig forfulgt eller forurettet.
Det kan da sagtens være, at minoriteten føler således, men det gør da ikke sandheden usand, vel?
Jeg tror faktisk allerede, at det er tilfældet i dag, hvor "de unge" og "bandemedlemmer" er mulige synonymer for indvandrer/muslimer.
Det er ihvertfald ikke rockere. De nævnes både ved navn og tilhørsforhold, adresse og billed.
Søg Sandheden og væn dig til, at friheden har sin pris.
flot. enig
18. maj 2011 - Michael Unna
Flot og fuldstændig enig. Det interessante er at han også henviser til Poul Dam fra SF. At kriminalisere holdninger og ikke handlinger eller opfordring til kriminelle handlinger, hører kun hjemme i diktaturstater som ikke tåler andre meninger end den undertrykkende elitære.
Glem ikke blasfemi-paragraffen
18. maj 2011 - Per
Nu vi er i gang, kunne vi så ikke også arbejde for at komme af med blasfemi-paragraffen?
"§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."
Det burde i 2011 være muligt at sige at haram og helligånd er dybt latterlige konstruktioner uden at frygte en retssag.
Blasfemi-lovgivningen synes også at være et stort problem i andre lande. I Pakistan er der ligefrem dødsstraf for det.
Jeg forventer ikke at pastor Krarup (der ovenfor på forbilledlig vis har argumenteret mod den elendige §266) vil frembære et lovforslag om sletning af §140 fra straffeloven.
Men måske andre af trykkefrihedsselskabets medlemmer kunne hviske intelligente og frihedsinteresserede politikere forslaget i øret?
De religiøse vil stadig have injurielovgivningen at støtte sig til. Men det vil være svært for både imamer, rabbier og pastorer at trække fol i retten på vegne af fiktive personer.
Læs mere om blasfemi på
http://da.wikipedia.or/wiki/Blasfemi#Internationalt
Jeg skammer mig næsten
18. maj 2011 - Hans Erling Jensen
...over at jeg ikke var med i Socialistisk Folkeparti i de gode gamle dage. Poul Dam viser ikke den moderne pragmatisme. Det er faktisk den ædle gode gamle ide om individets ret mod staten!
Jeg er glad for, at Søren Kraup tager disse ord fra Poul Dam frem i denne diskussion. Det viser klart, at der findes ingen politiske grænser, der kan bortforklare det svig, som begrænsningen af ytringsfriheden i disse år er udsat for. Ytringsfriheden, som Poul Dam udtrykker den, er en apolitisk problemstilling, som alle mennesker med bare det mindste kendskab til historien og selv den mindste evne til refleksion uden diskussion burde gå ind for.
Poul Dam citerer egentlig bare filosoffen John Mills. Det land vi har i dag er ikke længere frit. Vi er havnet midt i "dystopia"!
Islamisk Imperialisme og deres venner hopper taktisk fra 266b til 140 blot - Soern Krarup og DF opfordres at foreslaa afskaffelse af begge, tak.
19. maj 2011 - Pedram Kazemi-Esfarjani
Tak Per for at minde alle om, Islamisk Imperialisme og deres venner vil blot taktisk gaa over til Blasphemi-paragraffen, hvis den ikke afskaffes samtidig. Det ville vaere lige saa absurd som nu.
Frygten
19. maj 2011 - Bjarne Hilmersson
Som udgpkt er jeg meget enig med Søren Krarup
Et problem er ,at der er en FRYGT for, at sige noget forkert.Den stopper mangen en god debat.
Der er ingen frygt for, bevidst, at sige noget forkert.Det giver mange dårlige debatter.
Med sandheden kan man komme alle steder. Selv i fængsel. Vh Bjarne
Islam er racistisk menneskesyn i demokratiske samfund.
19. maj 2011 - Karsten Larsen
Skal en totalitær racistisk religions tilstedeværelse og praksis accepteres i den vestlige demokratiske sekulære verden og kultur?
Dilemmaet er, den vestlige verden allerede har gjort plads til en totalitær "fortidig" racistisk menneskeopfattelse og udøvelse af racisme, fordi den er dækket ind under betegnelsen "en religion", og vi har efter religionskrigene i 1600-taller i Europa og den vestlige kultur udviklet begrebet "religionsfrihed".
Derfor kan et totalitært over-tros-system som islamisme, der er udviklet som religion for feudale stamme-samfund i Mellemøsten, snige sig ind i den moderne vestlige demokratiske verden.
De gyseligste ting tillades prædiket og praktiseret blot det sker i en overtros/religions navn.
Religioner er overtros-systemer, der prædiker bestemte menneskeopfattelser, samfunds- og moralkodeks.
Vestens gud og moral er blevet næstekærlighed samt tvivl på egen overtro. Islams gud fra Koranen er fortsat en gammel stamme-krigs-gud med racisme, kvindeundertrykkelse og totalitær tankegang som moral - og med barbariske afstraffelsesmetoder som undertrykkelsessystem.
Det er en åbenlys kendsgerning for alle vesterlændinge. Men vi må ikke røre indholdet af en religiøs sekts overtro - hvor dum den end er og i modstrid med det sekulære samfunds opbygning og idealer....fordi det hævdes er være gamle mænds store filosofiske tanker = religion, og "religion" er "hellig" og må ikke angribes selvom det er det værste vrøvl og der åbenlys prædikes og praktiseres racisme og diskrimination fuldstændig i modstrid med vestlig moral og kultur.
Gud fader bevares.
Hvorfor vil de vestlige stater diktere os at skulle finde os i islams færkheder og brud på al anstændig vestlig moral????
-
Racisne" skal forstås som moderne udtryk, hvor det includerer enhver forskelsbehandling.
Tankepoliti.
19. maj 2011 - Allan Hansen
Man kan ikke straffes for ord - men kun for handling.
Så er den ikke længer,,,
Racismeparagraffen håndhæves racistisk.
19. maj 2011 - Peter Krogsten
Det er interessant at se med hvilken ildhu politi og anklagemyndigheden modtager og behandler enhver anmeldelse mod danskere, ikke forstået som personer med et dansk pas, når man kan se med hvilken modvilje og træghed anmeldelser af muslimsk racisme behandles.
Den flere gange dømte voldsmand og pyroman fra Gellerup El-Chofani, udtalte sig dybt racistisk om jøder og deres ret til at eksistere på jorden i en stort opsat artikel i JyllandsPostens Århustillæg juni 2009. Det tog mange måneder hvor Østjyllands Politi ignorerede alle henvendelser om sagen, og først efter en klage til justitsministeriet blev anmeldelsen modtaget og der udarbejdedes et anklageskrift.
Sagen skulle for retten i Århus 2/2 2011, efter 1½ år og total tavshed i medierne, men med lidt skriverier i blogs op til retssagen. Samme morgen blev retsmødet aflyst. Det krævede flere rykkere at få oplyst det nye retsmøde i september - altså mere end 2 år efter udtalelserne blev fremsat.
Er El-Chofani, Hedegaard, Langballe, Krarup, Messerschmidt, Rolf Sloth-Christensen blevet behandlet ens af retsvæsenet? Er de behandlet ens i pressen?
Forløbet kan læses her: http://www.danskkultur-debat.dk/?p=345
FORTOLKNINGSPRINCIPPER
19. maj 2011 - Jan Aage Jeppesen
"Vi foreslår som bekendt, at der indføres en stk. 2, som frikender den, der kan føre sandhedsbevis for sine udtalelser." (Søren Krarup).
Muligheden for at føre sandhedsbevis findes som bekendt i injurielovgivningen, forefter "En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises." I den oprindelige version af § 266b vedtaget i foråret 1939 ligger implicit, at at sande udtalelser er straffrie.
Bestemmelsen ramte "den, der ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold."
Problemet er blot, at man ikke kan føre sandhedsbevis for vurderende udsagn. De er enten krænkende og kendes 'ubeføjet' af domstolen eller også falder de inden for ytringsfrihedens grænser.
Sigtelsen: 'muslimen NN voldtager sine egne børn', kan der i princippet føres sandhedsbevis for.
Det vurderende udsagn rettet mod hele gruppen af muslimer: 'De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden', kan der umuligt føres sandhedsbevis for. Udsagnet er enten krænkende for medlemmerne af gruppen eller også er den det ikke. Denne vurdering er et subjektivt skøn som beror på den til enhver tid herskende retsfølelse i samfundet, som dommeren så forsøger at tolke efter bedste evne.
Måske burde DF og Søren Krarup forsøge at gå en anden vej for at sikre ytringsfriheden end at kræve mulighed for sandhedsbevis.
I sager efter § 266 b vægtes hensynet til ytringsfriheden anderledes end i injuriesager. Domme fra Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at medierne som offentlighedens 'watch dogs' i et vist omfang kan provokere og overdrive ved omtale af sager hvor der er et vist faktuelt grundlag for kritisk omtale.
Hvis der er et vist faktuelt grundlag for at hævde, at muslimer er overrepræsenteret i sager om incestuøse overgreb, så burde Hedegaards kritiske og generaliserende udtalelse være omfattet af en sådan ret til i et vist omfang et provokere og overdrive - for så var der et reelt grundlag for kritisk omtale af netop denne gruppe.
Djævelen ligger i detaljen siges det, men han skjuler sig i lige så høj grad i de fortolkningsprincipper som anvendes. Især når der anvendes forskellige principper på forskellige sagstyper. Hvorfor en diffus gruppe af individer med visse fællestræk anses at have større krav på beskyttelse mod krænkelse og forhånelse end identificerbare enkeltindivider har jeg vanskeligt ved at se. Burde det ikke være lige modsat?
3. maj diskuterede Folketinget et forslag om at reformere 266b. Læs Søren Krarups ordførertale.
