En desorienteret hund
Torsdag d. 29 april 2010 - Erik Guldager
I Sverige startede der for ca. seks år siden en ”trend” med at flere og flere rundkørsler (på svensk "rondell") fik en hund plantet inde i midten.
Som bidrag til denne bølge tegnede Lars Vilks profeten M i en rundkørsel.
Da jeg for nylig besøgte Lars Vilks i Sverige, spurgte jeg ham, om han kendte det danske begreb "en hund i et spil kegler" – altså en hund, der befinder sig et sted, hvor den tydeligvis ikke helt hører hjemme.
Lars Vilks kendte godt begrebet, selv om det ikke lige var det, han havde tænkt på.
Ny i trafikken
Personligt ser jeg Lars Vilks' hund i rundkørslen som tydeligt desorienteret og ny i trafikken. Den kender ikke helt reglerne – og ved ikke, om den skal gå med eller mod trafikstrømmen.
Skal den gå mod trafikken – og risikere en ulykke – eller skal den følge levereglen om "skik følge eller land fly"?
Skal den følge de gældende regler eller prøve at ændre dem?
Stregtegningen og hurtig og præcis og ridset med en erfaren kunstners hånd.




