Tale til CEPOS' alumneforening, København, d. 12. maj 2011
Privilegeret
Jeg forstår, at aftenens opgave er at give en personlig beretning om, hvordan det føles at være upopulær og udhængt i den offentlige diskurs.
Det får mig til at tænke på det svar, som Victor Borge gav, da han blev spurgt, hvordan det føltes at blive 85 – eller hvad det nu det var, han blev. I hvert fald gammel.
Hans svar lød: "It beats the alternative."
Som landet ligger for tiden, kan jeg ikke forestille mig nogen værre skæbne end at være elsket af Ole Birk Olesen, Zenia Stampe, Uffe Ellemann, Anklagemyndigheden, EU, FN, Danmarks Radio eller De Forenede Medier A/S.
Faktisk føler jeg mig privilegeret.
Det er den rene svir at have kunnet sige min mening i mange år, samtidig med at jeg har været i stand til at betale min husleje og holde mig ved gin, cigaretter og andre af livets fornødenheder.
Hvordan det er lykkedes, har jeg ingen oversigt over. Endsige nogen god forklaring på. Men hvis der skulle sidde enkelte blandt tilhørerne, der kunne have lyst til at gentage eksperimentet, kan jeg kraftigt anbefale det.
I hvert fald kan jeg garantere én ting: Man kommer aldrig til at kede sig.
Man mister mange af sine gamle venner, men man får også mange nye. Og de er bedre end de gamle.
Det er, som Jodle Birge sang: "Rigtige venner kan ej købes for penge." Rigtige venner er også ligeglade med den status, du måtte have blandt magthaverne – de rige, de berømte og de feterede. Men først og fremmest: Rigtige venner har det sjovere end dårlige venner.
Derfor har det også moret mig at se mig selv beskrevet som en person, der søger et martyrium.
Ingen respekt for martyrer
Jeg har aldrig haft ringeste respekt for martyrer. Jeg anerkender deres ret til at tilstræbe denne status, men betragter den som en taberposition.
Enhver, der ikke er en hængerøv, må prøve at vinde. I det mindste på længere sigt.
Derfor tager jeg det let, når jeg er blevet udskreget som racist og højreekstremist. Men jeg tager det tungt, når den forenede politiske korrekthed griber til at beskylde mig for at søge et martyrium.
Hvorfor skulle jeg det? Jeg tror ikke på Gud og derfor heller ikke på nogen belønning med villige jomfruer i det hinsides.
72 gamle jomfruer?
Man kunne selvfølgelig blive muslim. Men, som min gode ven, professor Hans Jansen fra Holland, sagde til mig for nogle dage siden:
Islam lover godt nok 72 villige og skrupliderlige jomfruer til den mand, der vil give en hånd med i den hellige krig. Men der står ikke noget om, hvor gamle de er.
Vi ved kun, at deres mødom bliver genetableret hver dag. Så de kan i princippet være 1400 år gamle med dårlig ånde og knyster.
Er det noget at efterstræbe?
Nej, siger jeg. Lad os gribe fornøjelserne, mens de er der. Og min største fornøjelse er at bruge den fornuft, jeg er udstyret med, og den uddannelse som historiker, jeg har fået, efter bedste evne.
Jeg er altså historiker og har appliceret, hvad jeg har lært, i adskillige skrifter.
Min største interesse som historiker var til at begynde med det 20. århundrede, og jeg skrev speciale om optakten til den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i januar 1933.
Marxistisk grundsyn
Jeg har også i min tidlige ungdom – sammen med andre – skrevet et lærebogssystem for gymnasiet om det 20. århundredes verdenshistorie ud fra et marxistisk grundsyn, som jeg stadig vil vedkende mig.
Nå ja, ikke det hele. Skulle jeg genudgive mine værker, ville jeg naturligvis revidere adskillige konklusioner under indtryk af, hvad der i dag er kommet frem, efter at arkiverne i England, USA og Rusland er blevet åbnet.
Men det spørgsmål, jeg stillede i min ungdom, ville være det samme: Hvem kan have haft interesse i at fremme netop denne udvikling, og hvorfor har de haft netop denne interesse?
I dag er spørgsmålet: Hvem har interesse i at fremme Europas islamisering, og hvorfor har de denne interesse?
Jeg må afvise påstanden om, at den forenede herskende klasse ikke aner, hvad islam går ud på, og derfor ikke kan vide bedre. De ved, hvad de gør, og derfor skal man ikke tilgive dem.
Islam en totalitær ideologi
Islam er ikke en religion, men for 95 pct.s vedkommende en totalitær ideologi på linje med kommunismen og fascismen – blot værre.
For kommunismen og fascismen kunne man bekæmpe med konventionel krig – eller de brød sammen på grund af deres indre modsigelser.
Islam er for evigt. Så længe, der er muslimer, der tror, at de er hjemfalden til helvedes pinsler, hvis de ikke bidrager til at undertvinge hele verden under Muhammeds vanvidsprojekt, vil islam ekspandere – med mindre andre sætter en stopper for denne ekspansion.
Islams facilisatorer har adgang til den totale universitetsekspertice.
De har magten over medierne. De behersker alle offentlige institutioner. De har råderet over de fleste kroner, som arbejdende mennesker indbetaler til de offentlige kasser.
Deres politiske partier kan ved hjælp af de offentlige kasser importere deres eget vælgerkorps fra de muslimske lande.
Mennesker, der er afhængige af offentlige overførsler og aldrig vil blive assimileret.
Aldrig har truslen mod friheden været større end i dag.
Jeg burde måske moderere mig. Måske tager jeg fejl?
Det har jeg tænkt meget over.
Reviderede synspunkter
For jeg har måttet revidere mange synspunkter, som jeg engang forfægtede.
Engang var jeg trotskist og mente, at kapitalismen med nødvendighed ville føre til barbari, hvis arbejderklassen ikke rejste sig og afskaffede den private ejendomsret og indførte en socialiseret planøkonomi.
Hvorfor jeg mente det, har jeg redegjort for i første bind af mine erindringer, Verden var så rød, mor.
I andet bind, der gerne skulle udkomme til efteråret, vil jeg fortælle noget mere om årsagerne til, at jeg i dag har måttet frafalde dette synspunkt.
Engang var jeg også tilhænger af den tættest mulige europæiske integration og derfor af EU. Jeg forestillede mig, at EU ville være et bolværk mod krig og ufrihed. Det tror jeg også, at mange andre mente.
I dag kan jeg se, at EU er præcis det modsatte.
Så hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ikke tager fejl af islam? Når jeg nu har taget fejl før?
Absolut sikkerhed findes ikke i dette liv. Men jeg er overbevist om, at min vurdering af faren fra islam er korrekt.
Og det skyldes min uddannelse som historiker. Eller måske snarere det, der fik mig til at studere historie.
Ser vi på fænomenet marxisme og marxismens påberåbelse af at være vejen til menneskets befrielse, så taler vi om en periode på 163 år siden udgivelsen af Det Kommunistiske Manifest.
Altså 163 år, hvor vi har haft mulighed for at vurdere marxismens konsekvenser.
Og hvad gælder EU, så blev Romtraktaten undertegnet i 1957. Vi har altså haft 54 år til at vurdere denne traktats virkningshistorie.
Taler vi derimod om islam, og regner vi dens virkningshistorie fra og med Muhammeds udvandring til Medina i 622, har vi altså haft næsten 1400 år til at drage erfaringer med denne ideologis virkningshistorie.
Og for en historiker må historiske erfaringer veje tungt.
Hvis der erfaringsmæssigt, gennem 1400 år, er sket det samme, hver eneste gang og hvert eneste sted, hvor islam har vundet indpas, skal der meget overbevisende grunde på bordet for at antage, at der vil indtræffe noget helt andet, når islam får magt i Danmark – og ganske specielt, når vi har kunnet konstatere, at alt indtil nu er gået lige efter bogen.
Jeg vil tro, at det forholder sig helt på samme måde med en fysiker:
Hvis han hver eneste gang, eksperimentet har været foretaget, har kunnet konstatere, at et æble falder fra træet og rammer jorden, skal der meget gode grunde til at antage, at det næste æble vil blive hængende i luften eller stige til vejrs.
Men hvis nogen kan give mig overbevisende argumenter for, at et islamisk Danmark vil forblive demokratisk, frisindet, have ytringsfrihed, lighed mellem kønnene osv. – og altså ikke komme til at ligne ethvert andet sted på jorden, hvor islam har fået magt gennem 1400 år – vil jeg naturligvis bøje mig.
Men lad min understrege, at det vil kræve overordentlig stærke argumenter.
Indtil disse argumenter kommer frem, vil jeg af forsigtighedsgrunde antage, at et islamisk Danmark vil komme til at ligne Libyen, Egypten og Saudi-Arabien.
Jeg anerkender den herskende klasses ret til at kæmpe for et sådant Danmark.
Jeg håber så til gengæld, at denne herskende klasse vil acceptere min demokratiske ret til at modarbejde en sådan fremtid. I stedet for at trække mig i retten, når jeg åbner munden.
Ligeglade liberalister?
Nu befinder jeg mig jo i en forsamling af liberale i den gammeldags betydning.
Jeg formoder, at mange af jer mener, at kræfternes frie spil, minimalstaten og den antagelse, at alle kulturer er lige gode, vil løse alle problemer.
Så længe kapitalisterne kan tjene penge på deres investeringer, vil liberalister af Ole Birk Olesen-skolen være komplet ligeglade med, om landet er befolket af rettroende muslimer eller ikke-muslimer.
Om indbyggerne taler dansk eller arabisk. Om klancheferne bestemmer, hvem kvinder må gifte sig med.
Om flaget er Dannebrog eller islams sorte fane. Om mænd har ret til at banke deres talrige koner. Osv.
Islam og et frit erhvervsliv
Lad mig da fortælle disse økonomifikserede, at de tager aldeles fejl. Hvis de satte sig ind i, hvad islam går ud på, ville de forstå, at islam og et frit erhvervsliv ikke kan sameksistere.
Den private ejendomsret nyder ingen beskyttelse under shariaen. Indgåede kommercielle kontrakter kan ikke håndhæves ved uafhængige domstole.
Kvinder vil blive udelukket fra det økonomiske liv, fordi de ikke har ligeret som juridiske personer.
En vantro vil aldrig kunne få sin ret over for en rettoende. Og hvis denne rettroende tilmed er fætter til dommeren, kan man lige så godt opgive på forhånd.
God nattesøvn?
Til slut: Jeg undrer over de mennesker, der kan lukke øjnene for virkeligheden og sove godt om natten.
Jeg forstå ikke dem, der ræsonnerer på den måde, at så længe, jeg kan leve i gode materielle vilkår, drikke rødvin og bo i de hvide, nordlige forstæder til København, overlader jeg gerne mine efterkommere til Muhammed.
Det er mig umuligt at tænke på den måde. Om jeg så prøvede, kunne jeg ikke.
Det gør mig hverken til martyr eller et bedre menneske end andre. Sådan er jeg bare.
Kommentarer
TAK, Hedegaard!
16. maj 2011 - Duddi
-FORDI du tør, og for din seneste bog, som jeg har og har læst med bæven....!
Islam skulle FORBYDES i den vestlige verden! Og når man tænker over hvor meget de HADER alt vestligt, så er det da et paradoks, at de kommer herop!? Nårh, ja! Det er vores 'godhedsindustri', og de gode økonomiske muligheder, der trækker!!! :-(
Forbyd Islam og sæt muslimerne FRI!
Enig i afvisning af offer-roller og martyr-status. Muskulaer liberalisme istedet ; )
16. maj 2011 - Pedram Kazemi-Esfarjani
Kaere Lars, vaer venlig at publicere paa Sappho, din speciale om optakten til den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i januar 1933. Da jeg ankom til Danmark som flygtning fra Iran, forsoegte jeg at goere min gode HF-historie-laerer opmaerksom paa de umiskendelige ligheder mellem Islam og andre totalitaere Imperialistiske magter og ved skriftlige historie-opgaver at forske om og skrive om det. Jeg omtalte ogsaa de potentielle eller for manges vedkommende faktuelle fatale konsekvenser af den Danske Samarbejdspolitik og Svenske nazi-venlige "neutralitet" under WWII. Idag kalder jeg den Dansk Islamisk Underkastelses-politk og Inquisition. Storbritannien, Norge, USA, Schweiz, Frankrig, Belgium og den Hollandske befolkning er begyndt at rykke vaek fra Islamisk Underkastelsespolitik og danske soldater og vi, der stoetter dem, er heller ikke i tvivl om hvem fjenden er. Statsapparatets ledelse, flere embedsfolk og anklagemyndigheden derimod bejler nu oftere til Islamist-Nazisterne i ord og handling. Som sekulaer, liberal er jeg enig analysen, at humanismen og humanistiske friheder, rettigheder og pligter inklusive nationale forpligtelser, er grundlag for menneskelige interaktioner som frie markeder, aerlig og lige konkurrence, hvilke fremmer innovation, human evolution og det enkeltes overlevelse, udvikling, livskvalitet og krone-oere-indtjening :)
Ytringsfrihed er ikke demagogi
16. maj 2011 - Hans Erling Jensen - Eticha.dk
Lars du overgår dig selv! :-D Jeg er enig hele vejen. Den fulde urokkelige og ufordærvede ytringfrihed er det, der har skabt fremgangen i vort samfund. Ikke den halve høflige afventende hensyntagen til alles følelser og forsmåede æresbegreber.
Det bliver mere og mere klart, at uenighederne i samfundet og hos den enkelte, der ikke vil ses med denne eller denne, er en dyrkøbt idioti, der i den sidste ende giver en vertikal indrettet fjendtlig ideologi flere kort på hånden, end nødvendigt.
Min holdning er, at ytringsfriheden er vores "religion", indtil vi finder noget bedre. Lige nu kan jeg ikke se, hvad det skal være.
Desværre ser mange af vore antagonister på sagen fra en anden vinkel. De mener at ytringsfrihed giver mulighed for at opfordre til vold - og så gør de det, og siger, at det er vores egen skyld, fordi vi går ind for netop ytringsfrihed!
Ytringsfrihed og demagogi er to helt forskellige størrelser. At ytre sin mening har ikke noget med yttringer om andres mindre ret i samfundet at gøre.
Måske skal vi starte en diskussion om ytringsfrihed kontra demagogi? For ligesåvel som mange mennesker ud over jordkuglen forstår demokrati som flertaldiktautur, så mener de samme også også, at demagogi og trusler, jo må gå ind under ytringfriheden - hvis den skal være total!
Jeg prøver, så godt jeg kan, at leve som jeg lærer.
Oplysningstid
17. maj 2011 - Steen Marcussen
Kære Lars, tak for at sende dit projektørlys ind
i det danske uoplyste samfundsmørke.
Din artikel afspejler både en veludviklet humoristisk sans samt tilbyder os en skarpsindig veloplyst analyse, der klart hviler på de tragiske historiske kendsgerninger i de ideologibaserede konflikter, der igennem ufattelig lidelse resulterede i menneskets største gave. Frihed til at leve og tale i pagt med den individuelle livsholdning og moralske samvittighed uden undertrykkelse. Kort sagt ægte demokrati.
Det er lige denne uvurderlige gave vi i vores uoplysthed er på nippet af at aflevere til despotisk Islam. Hvor kan vi juble over folkemængdens revolution for mere demokrati i Mellemøsten medens vi lader Islamisk diktatur indtage og besejre vort demokrati?
Hvor kan vi dog være så uoplyst letsindige?
Du er IKKE martyr og bliver det gudskelov aldrig. Du er et oplyst fornuftsmenneske og frihedskæmper for bevarelsen af vort dyreste eje, den nu truede ubeskårne ytringsfrihed.
Vi har brug for oplyste tænkende og handlekraftige ledere, der kan oplyse vor vej. Du står med frihedens fakkel og gør lige netop det. Martyr? Aldrig!
Hverken maxismen eller nazismens forvrængede doktriner og tilsidesættelse af menneskeværd kan sammenlignes med den gru der venter forude, hvis, -ja når, vores utilgivelige mangel på "rettidig omsorg" fører os ind i Islams jerngreb, for så er vores civilisation udslettet for tid og evighed.
Din artikel burde læses højt i radio og fjernsyn for at gøre et sidste fortvivlet forsøg på at vække den indolente tilbudsglade danske befolkning op til det bedste tilbud den nogensinde får. Tilbudet om at bevare den demokratiske frihed ved med "rettidig omsorg" at modsætte sig islamiseringens åg, der i tilfældet vi svigter bliver lagt på vores børn og børnebørn skuldre, når de vokser op til realiteterne af deres forældre og bedsteforældres utilgivelige letsindighed i at lukke Islams diktatur ind i vort land.
De mener det nok ikke så slemt.
17. maj 2011 - Kenneth Hansen
Kære Lars Hedegaard. Tak for talen, den er god og rammende.
Virkeligheden er i vejen for "rødvins eliten", men hidtil har de sovet godt, ved at overbevise sig selv om, at islams lystige svende, nok ikke mener det så slemt.
Vi giver politiet lidt flere penge, så må den potte være ude. De autonome blev nedkæmpet af politiet, så kan muslimerne vel også - på sigt.
Virkeligheden, er hurtigt blevet til et "normal" billed på islams jihad i Europa og USA. Ellers kunne eliten ikke holde den ud.
Det er normalt, at den kultur og deres lange stammetradition gør knuder, når den møder vesten.
Sådan blev inuitternes druk og forfald i Danmark også forklaret. De er jo fangere og jægere - et naturfolk, som er bragt alt for hurtigt Up to Speed. Sådan, så er virkeligheden gjort helt normal og endnu en flaske rødvin kan serveres.
Jeg kan ikke forstå, at gamle venner kan kategoriseres med største lethed, som racist eller højreekstremist. Ihvertfald som fremmedfjendsk og en dårlig dansker.
Jeg taler selvfølgelig om Kurt Westergaard og dig selv, Lars Hedegaard.
Det er prima eksempler på, at virkeligheden hurtigst mulig skal normaliseres, så den passer til elitens udlægning.
Så en socialdemokrat i Deadline 22:30 (søndag den 15. maj 2011) blive forsøgt "normaliseret", fordi han turde udtale, at Gucci-Helle er uden format og indsigt - ingen statsministerpost værdig.
De skyer ingen midler for, at gøre virkeligheden normal. Ellers kan de jo ikke sove om natten, som du selv siger.
Hvis islam er en religion, så er Hells Angels det også. Eller er de begge ideologi?
Sæt muslimerne fri - forbyd islam.
Religion
17. maj 2011 - Heinz Behncke
Selve ordet religion betyder 'binding', dét at føle sig bundet af noget som man derfor gør sig til en del af. Den potenserede form af denne binding er gudstroen, for islams vedkommende Allah. Uden Allah falder islam sammen og det er derfor nødvendig at kalde islam for en religion - dog af en særlig slags da det politiske tydeligvis har 1. prioritet.
Kalder man islam for en ideologi bliver man nødt til at kalde alle religioner for ideologier, af forskellig slags. I marxistisk teori hedder det -vistnok- 'falsk bevidsthed'.
Gud og gudstroen. 'Tro er tillid til de kræfter som styrer udviklingen' (Sørensen efter hukommelse).
Et centralt dogme i marxismen er at 'udviklingen af produktivkræfterne' er den drivende kraft i den historiske udvikling. Man kan derfor sige, at marxismen er en slags religionserstatning, den almægtige gud er erstattet af de almægtige produktivkræfter. At det ikke holder er islams vækst et bevis på, muslimer drives af en 'anstrengelse i troen' som dog ikke hindrer dem i at håbe på velstand, ved at følge Allahs lov.
Religion er 'tilværelsestolkning' med gud som det meningsgivende centrum. Ethvert menneske har brug for at finde mening i sit liv, i selve livet. Det er lige så vigtig som seksualdriften f.eks. Troen på den økonomiske vækst som deles af både liberalister og marxister viser sin meningsløshed i forbrug som mål i sig selv, som formål i sig selv. Det er et håbløs projekt og jo mere det tilstræbes kan man regne med islams vækst.
Verden som forestilling
17. maj 2011 - Allan Hansen
Verden som vilje og forstilling, af Arthur Schopenhauer ( 1788- 1860 ) udkom 1818 og findes nu endelig i sin fulde udstrækning på dansk. Måske den mest helstøbte filosofiske afhandling denne verden endnu har set (siden Platon). Man forstår hvorfor Schopenhauer blev så stor en inspiration for så mange - ikke blot for andre filosoffer som F. Nietzsche, J. P. Sartre, M. Heidegger, K. Marx, J. Habermas. Villly Sørensen, også S. Kierkegaard læste Schopenhauer men han ( K )forstod ikke helt hvad S talte om. Men også mange forfattere så som Franz Kafka, August Strindberg, Thomas Mann, Per Lagerkvist, Hermann Hesse, Karen Blixen og mange mange andre var stærkt inspireret af A. Schopenhauer.
Også folk som Bohr, Einstein og Freud, Picasso og Dali var store beundre af Schopenhauer og i en vis forstand foregriber Schopenhauer både Darwins evolutionsteori og Einstein relativitetsteori og anden forstand også S. Freud psykoanalyse. Man kan måske sige den er lidt langhåret 644 sider vægt et kilo og 60 gram. Kompleksiteten dvs. dybden og bredden er støre end noget andet værk som jeg kender til mao. rig på dybe velformulerede tanker.
Arthur Schopenhauer er ikke nogen menneskeven.
Tværtimod: han afskyer menneskene ,, Menneskeforagter" kalder han sig selv.
Moderen, den engang så berømte forfatterinde Johana Schopenhauer, klager bittert over sønnens mismod; hans evindelige ,,lamenteren over den dumme verden og den menneskelige elendighed" går hende på nerverne. Han lurer mistroisk på, hvad omverdenen kunne gøre ham.
Han har altid et våben parat i sit soveværelse, og han skjuler sine ejendele i lejlighedens mest afsondrede kroge.
Han lader sig aldrig rage hos en barber af frygt for, at denne kunne skære halsen over på ham med rage-kniven.
Arthur Schopenhauer, 22.2.1788-21.9.1860, tysk filosof, født i Danzig (nuv. Gdańsk) som søn af en storkøbmand.
Efter faderens død i 1805 flyttede han med sin mor, forfatteren Johanna Schopenhauer, til Weimar og kom dermed i kontakt med Johann Wolfgang Goethe, brødrene Schlegel mfl.
Han studerede i Göttingen, Berlin og Jena, hvor han 1813 blev doktor på afhandlingen Über die vierfache Wurzel des Satzes vom zureichenden Grunde. I 1816 udgav han Über das Sehen und die Farben, der var ment som et forsvar for Goethes farvelære, men som Goethe afviste.
Arthur Schopenhauer virkede en tid som universitetslærer i Berlin, men uden succes, bl.a. fordi han var erklæret modstander af G.W.F. Hegels filosofi og den tyske idealisme i almindelighed.
Fra 1833 til sin død levede han som ensom særling i Frankfurt am Main. Med essaysamlingen Parerga und Paralipomena (1851) blev hans berømmelse grundlagt, og han nåede selv at se bøger om sin tankeverden udkomme.
I sit hovedværk, Die Welt als Wille und Vorstellung (1819; udvidet til 2 bd. 1844), fremlægger Schopenhauer en delvis Kantinspireret teori, ifølge hvilken verden blot er subjektets "forestilling", dvs. kun består af fænomener. Disse må dog have en dybere årsag, som Schopenhauer udpeger til at være viljen.
Det forhold, at mennesket har en krop, som det i sit handlingsliv formår at kontrollere umiddelbart, lader ane, at viljen udgør menneskets inderste væsen og dermed også ligger til grund for fænomenerne. Arthur Schopenhauer beskriver viljen som en blind "livsvilje" eller "trang til eksistens", der imidlertid aldrig kan tilfredsstilles, men er årsag til lidelse hos alle bevidste væsener.
Det gælder derfor ifølge Arthur Schopenhauer om at bekæmpe livsviljen. De bedste midler hertil er den æstetiske betragtning, der udmærker sig ved at være "interesseløs" (Schopenhauer er her tydeligt påvirket af Immanuel Kants æstetik), eller askesen, ligegyldigheden over for verden, sådan som den kendes fra buddhismen.
På denne måde er det muligt at opnå en tilstand af "ikke-væren", svarende til buddhismens begreb om nirvana. Selvmord er derimod ikke nogen løsning; det er ikke et radikalt brud med livsviljen som sådan, men blot en reaktion på de særlige omstændigheder ved ens eget liv.
I 1840 indsendte Arthur Schopenhauer sin besvarelse af en prisopgave, Über die Grundlage der Moral, til Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, men den blev ikke prisbelønnet. Den indgik i Die beiden Grundprobleme der Ethik (1841) s.m. en norsk udskrevet og belønnet prisopgave om viljens frihed.
I sin etik fremhæver Schopenhauer medlidenhed som det primære moralske fænomen. Jeget er en illusion; viljen er den samme i alle individer, og dette kan indses gennem medlidenheden, hvorimod egoismen er en lidelsesskabende illusion. Han afviser til gengæld alle forsøg på at forbedre verden, fx i form af konkret godgørenhed eller politisk handling.
Filosofihistorisk står Arthur Schopenhauer mellem på den ene side romantikken og den tyske idealisme (som han polemiserede voldsomt imod, men forblev stærkt påvirket af), på den anden side den egentlig moderne filosofi.
Han var kritisk over for både den bestående verdensorden og de politiske ideologier, og han gik bag om det bevidste subjekt, idet han så menneskets tanker og handlinger som udtryk for en irrationel drift. Samtidig fastholdt han idealet om forløsning, om en udfrielse fra denne verden, ligesom hans kunstsyn forblev romantisk.
I 1870'erne blev Friedrich Nietzsche hans beundrer og hans kritiker, og han inspirerede Richard Wagner. Via Eduard von Hartmann fik han siden indflydelse på Sigmund Freuds teorier om det ubevidste.
Schopenhauer skændes uafladeligt med sine forlægger, som han bebrejder, at de ikke gør nok for at udbrede hans bøger. Han tilbringer da også sine sidste leveår i trodsig tilbagetrukkenhed i Frankfurt, han omtaler sig selv som ,,misantrop" og har kun den elskede og tro puddelhund som husfælle.
Hans had gælder først og fremmest filosofiprofessorerne. Schopenhauger prøvede selv at få ansættelse ved universitetet. Da han var overbevist om, at studenterne tørstede efter at høre netop ham, henlægger han sin forlæsninger i Berlin til det tidspunkt, hvor den berømte Hegel forlæser, og han undrer sig over, at der er så ringe tilslutning, ja at tilhørerne til slut helt udebliver.Han opgiver da omsider lærergerningen og trækker sig tilbage til rollen som privat-docent. Sin manglende succes tilskriver han imidlertid ikke sig selv, men de andre filosofiprofessorers formodede had og misundelse, da han er af den formening, at han viser sig for dem om natten som en varulv. Han får luft for sin skuffelser ved at slynge om sig med skældsord, men han er dog forsigtig nok til at få juridisk vejledning med hensyn til ordvalget. Skældsorden er især rettet mod Hegel. Dennes lære er for ham ,,det absolutte vrøvles filosofi",galimatias" falsk visdom ,,dåresnak". Hegel selv er en ,,nonsenssmører" et ,,åndeligt uhyre. Og det går ikke bedre Fichte. Hvad denne frembringer, er ifølge Schopenhauer ,,sofisme" , ,,hokuspokus og sniksnak.
Schopenhauer undtager naturligvis sig selv fra denne fordømmelse af den samtidige filosofi. Hvad tidliger filosoffer har tænkt - med undtagelse af Platon, Aristoteles, Kant og nogle engelske filosoffer - synes han er ,,fladt" i forhold til sin egen tænkning. Han kalder sig ,,filosofiens" hemmelige kejser". Schopenhauers menneskeforagt udspringer af den dybe og omfattende pessimisme, der er så karakteristisk for ham. Den gennemsyrer hele hans tænkning; han taler om det ,,melankolske og trøstesløse" i sin filosofi.
Menneskets liv er således betragtet komedie og tragedie i ét. Hertil kommer, at mennesker også gør livet til lidelse for hinanden. For ,,uretfærdighed, yderste urimelighed, hårdhed, ja grusomhed" kendetegner menneskenes handlemåde over for hinanden. De vilde æder hinanden, de tamme bedrager hinanden:det kalder man verdens gang. Da succesen og dermed også berømmelsen langt om længe indfinder sig, triumferer han: ,,Jeg er, på trods af samtlige filosofiprofessorers mangeårige fornede modstand, omsider trængt igennem".
VERDEN SOM FORESTILLING.
Schopenhauer var, hvad vi kalder "livsfilosof" ; og det vil sige, at selv døden fornægtes og betragtes som en del af livet. Livsfilosofien er vendt tilbage. Menneskets væsen er viljen og ikke fornuften. Verden er altså noget, vi forestiller os. Den er en forestilling ligesom et teaterstykke, men er der noget bagved forestillingen? Ja, der er viljen, og den er inden i os. Når vi kan erkende verden som andet end en forestilling, er det, fordi vi med vores krop er med i forestillingen, og kroppen kender vi. Den er viljen, og vi erkender verden gennem den. Sådan lyder i meget korte træk og helt ufuldstændigt Schopenhauers filosofi. "mennesket vil aldrig kunne opfatte/forstå verden - men kun dele af verden: foran os er kun intet". For at kunne forstå Schopenhauer, skriver han selv, skal man have studeret Kant grundigt og ikke kun læst om ham. Der er ikke langt fra Schopenhauer til hans to vigtigste elever, Nietzsche og Freud. Schopenhauer minder også lidt om Kierkegaard, og Johannes Sløk har faktisk skrevet om ham i en af sine sidste bøger, der meget betegnende hedder "Livets elendighed.
I sølv på fløjl
18. maj 2011 - Helle Baldersbæk
Som landet ligger for tiden, kan jeg ikke forestille mig nogen værre skæbne end at være elsket af Ole Birk Olesen, Zenia Stampe, Uffe Ellemann, Anklagemyndigheden, EU, FN, Danmarks Radio eller De Forenede Medier A/S.......
Denne sætning fortjener at blive broderet med sølvtråd på sort fløjl.
Treenigheden
18. maj 2011 - Albert Nielsen
Lars Hedegaard spørger "... og hvorfor har de denne interesse"
Svaret er tredelt:
1. Da Sovjet brød sammen stod store dele af venstrefløjen med et problem: Hvor finder vi en anden totalitær ideologi?
2. Det sædvanlige venstrefløjsproblem, at det er vigtigere, hvem der siger noget end hvad de siger. Når derfor en person fra den forkerte side udtaler noget, er det pr. definition forkert og skal modarbejdes med alle midler.
3. Drast, moneter, gysser, guld, penge, ...
Vort bagmandspoliti sidder på hænderne i stedet for at undersøge økonomien bag den store sympati for islams velfærd.
Sandwich
19. maj 2011 - Ida Fenger Bruun Norrild www.sajdet.dk
Den 'herskende klasse' er tvedelt, som over- og underdel i en sandwich. Underen er måske nærmere en nonelite men begge dele er ’’hvidt brød’’.
Hvis overen repræsenteres af typer som Uffe Ellemann, salig Seidenfaden in memoriam, Ole Birk Olesen, Zenia Stampe, Anklagemyndigheden, EU, FN, Danmarks Radio, De Forenede Medier A/S og flere fra samme skuffe, så er bunden dannet af sitrende støttepersoner fra Kirkeasyl, Bedsteforældre for Det Utroligste og Foreninger der eftersøger Moderate Muslimer, P77, De modige demonstranter for ’’Palæstinenserne’’, EL ikke at forglemme samt toppen af Bøssernes Befrielsesfront og Danske yngre for Offentlig Kønsbarbering og frit sløringsvalg.
Sandwichfyldet – det må jo så bestå af resten - sådan en som mig for eksempel. Jeg foragter ulækre fortællinger om mænds 'nødvendigheder' og angststyret underdanighed – det være sig tros, kulturelt eller seksuelt styret.
Som nordbo væmmes jeg ved opblæsthed og dårlige manerer.
Når man er opdraget til at ’’bære nøgler i bæltet’’, og i øvrigt forvalte sit pund under ansvar, er det krop umuligt at acceptere en ideologi som Islam og Islams historie i sin nærhed.
’’Vi lever i er retssamfund’’, lyder det konstant fra skiftende retninger.
Bestemt, hvem gør ikke det?
Spørgsmålet er kun hvilken og hvis ’’ret’’ der er tale om.
Det er nu fastslået ved radikal maskepi med Lars Hedegaard, at ifølge DANSK lov skal man fortie sandheden, hvis den kan anfægte og såre så meget som én muslimsk negl. Proppen blev slået i flasken – champagneflasken.
Derfor opfordrer jeg ALLE, der af og til eller dagligt anfægtes, generes og såres af gæster de ikke engang selv har været med til at invitere, men er tvungne til at føde på og vige for, til at indgive anmeldelse ved enhver helt reel lejlighed. Det vil bringe politiet på arbejde eller afstedkomme en bred viden om, hvad gæsterne har lov til i forholdet til ’’værtsfolkene’’.
