Jeg hører nok til de få, der allerede i starten vidste, hvordan hele eventyret ville ende.
Det skyldtes ikke en åbenbaring fra oven, men simpelthen det faktum, at jeg for mange år siden var så heldig at falde over David Pryce-Jones' The Closed Circle, der gennemforklarer det arabiske samfund, som Pryce-Jones voksede op i.
En lukket kreds
Titlen siger det hele: Den arabiske verden er en lukket kreds (man tænker på en glasklokke), hvor de agerende lever og dør uden nogensinde at slippe ud af dens tankegang.
Det er en verden af forstillelse og stræben efter magt, hvor familien og klanen betyder alt, og mennesker uden for meget lidt.
Andre mennesker er konkurrenter. Eller fjender. Sir John Bagot Glubb, der under navnet Glubb Pasha trænede Jordans Arabiske Legion, er glad for arabere og beundrer dem. Men de er misundelige, skrev han.
Pryce-Jones er enig, og han taler også om had.
Det belægger han med rammende citater fra bl.a. forfatter Isabel Burton, der skrev om sine oplevelser i Mellemøsten før 1. Verdenskrig. Hør blot den her:
“De hader hinanden, sunnierne lyser shia'erne i band og begge hader druserne. Og allesammen hader de alawiterne (...) Maroniterne elsker kun sig selv, og er hjerteligt hadet af alle. De græske katolikker afskyer både de græsk-ortodokse og latinerne, og alle foragter jøderne”.
(“And everybody hates the Jews” som Tom Lehrer sang for en lille menneskealder siden”).
Vi vender tilbage til Pryce-Jones om lidt. Hans bog er et facit til alt, hvad der foregår i den arabiske verden, og lur mig, om ikke det arabiske forår vil gå præcis efter samme mønster som i The Closed Circle.
Anders Fogh Rasmussen har tydeligvis ikke læst den, og kan derfor uden at blinke udtale, at det arabiske forår minder meget om østblokkens opløsning. Lars Norman Jørgensen, formand for Amnesty International er en anden jubelidiot, der i P1 måtte indrømme, at han intet vidste om Egyptens nye forfatning.
Han læser sikkert Politiken, men havde han holdt øje med Ralf Pittelkows klumme i JP, ville han have opdaget, at artikel 2 i Egyptens ny forfatning fastslår, at "Islam er statsreligion, arabisk er det officielle sprog og den væsentligste kilde til lovgivning er islamisk retspraksis (sharia)."
Bang!
Egypten er lige lukt på vej til tilbage til en middelalderlig undertrykkelse af kvinder og kristne, alt imens Vestens nyttige idioter fejrer dets overgang til demokrati!
Nøgtern vurdering
Heldigvis ser andre kommentatorer mere nøgternt på Egyptens fremtid. Og de er bekymrede.
Hvorfor? Fordi der snart ingen mad er mere (er), skriver den borgerlige blogger Spengler i “The Hunger to come in Egypt”.
“The collapse of Egypt's credit standing, meanwhile, has shut down trade financing for food imports, according to the chairman of the country's Food Industry Holding Company, Dr Ahmed al-Rakaibi. (...) According to the country's statistics agency, only a month's supply of rice is on hand, and four months' supply of wheat. “
Men ikke nok med det:
“Egypt's currency has declined by only about 6% since January, despite substantial capital flight, due to market intervention by the central bank, but the rapid drawdown of reserves is unsustainable. At this rate Egypt will be broke by September.”
Og Spengler forudser, hvad dette vil betyde for de menige egyptere.
“It (Egypt) will look like the Latin American banana republics, but without the bananas. That is not meant in jest: few people actually starved to death in the Latin inflations. Egypt, which imports half its wheat and a great deal of the rest of its food, will actually starve.
Revolutions don't only kill their children. They kill a great many ordinary people. The 1921 famine after the Russian civil war killed an estimated five million people, and casualties on the same scale are quite possible in Egypt as well. Half of Egyptians live on $2 a day, and that $2 is about to collapse along with the national currency, and the result will be a catastrophe of, well, biblical proportions. “
Forårsprædikanten al-Qaradawi
Så det kan ikke blive ret meget værre. Eller kan det?
Jo, det kan det sagtens. Jacob Skovgård-Petersen gav 15. april ufrivilligt Politikens læsere et lille indblik i, hvad der kan vente Mellemøsten, når den islamistiske ånd slipper ud af flasken. Og den er halvejs ude nu.
“Det arabiske forårs mest berømte khutba (prædiken red.) blev leveret fredagen efter, at Mubarak var trådt tilbage. Yusuf al-Qaradawi kom flyvende ind fra Doha og talte for en million mennesker på Tahrir-pladsen.”
Yusuf al-Qaradawi? Siger det navn noget?
Jo, det er ham, der udstedte en fatwa mod den franske filosof Robert Redeker, der siden 2006 har måttet leve under jorden. Qaradawi er altså kommet flyvende ind fra sit eksil på samme måde som Khomeini i 1979.
Men Skovgaard-Petersen kan åbenbart ikke se nogen sammenhæng. Han kan dog godt se, at al-Qaradawi har magt, men – som han trøster os med - (heldigvis) er svovlprædikanten blevet demokratisk sindet.
“Qaradawi (...) kom i praksis til at tage del i den bredere kamp for demokrati, som også talte venstreorienterede og liberale.
Som vært for kanalens eneste religiøse program tog han emner som valg og borgerskab op og gav dem islamisk legitimitet, samtidig med at han fordømte deres fravær i den arabiske verden.” '
Glimrende. Men gamle vaner er svære at lægge fra sig, og allerede to dage efter sin ankomst til Egypten opfordrede Qaradawi “den enkelte libyer til at slå Gaddafi ihjel, hvis han skulle være inden for rækkevidde”.
Det er da ikke særlig demokratisk, må man sige, selvom det “sikkert også kunne redde menneskeliv”, skriver Skovgaard-Petersen med fin forståelse for Mellemøstens realpolitik.
Han mener, at det hele kan ende skidt, men...det kan også ende godt – eller i hvert fald nogenlunde.
Obamas rolle
Andre er knap så optimistiske. Bloggeren James Lewis i The Amerikan Thinker (juni 2011) påpeger i The Coming Assault on Israel, at det var Obama, der trak tæppet væk under Mubarak(.), og hvad det vil betyde for fremtiden:
“A month ago Barack Obama told Egyptian President Mubarak to leave office, thereby throwing the Middle East into a dizzying downward spin. Every Muslim country is now torn by vicious in-fighting between reactionaries and modernizers. Turkey has become a Muslim Brotherhood satrapy after seventy years of the most benign government in a bad neighborhood.
In Egypt the phony "democracy" demonstration in Tahrir Square - where an American television news anchor was stripped, beaten, and gang-raped - was immediately followed by a Million Muslim March, to welcome Egypt's Ayatollah Khomeini (al Qaradawi red.) back from exile. The day after Mubarak fell, the Egyptian Muslim Brotherhood called for trashing the Egypt-Israel Peace Treaty, the only formal peace treaty in the Middle East. Syria, Iran, Yemen, Bahrain, and Jordan have seen thousands of street demonstrators being killed. “
Så alt er nu lavet om, og Israels tidligere venner er blevet til fjender.
“Take America, for instance. It used to be a friend, but is it now a foe? (The answer is Yes.) Turkey and Iran used to have excellent relations with Israel (before Jimmy Carter did his thing), but they are now bitter foes. Europe used to profess its friendship, but with 53 million European Muslims next door, will Europe collapse again? (The answer is Yes.) “
Dystert billede
Så det ser ikke så godt ud. Men lad os slutte af, hvor vi startede - med Pryce-Jones. Hans billede af den arabiske verden er dystert.
Ikke fordi han er imod arabere, som han kalder “kvikke og individualistiske” men pga. den mærkelige verden de lever i – og affinder sig med. Han citerer islam-eksperten og arabisten Bernard Lewis for følgende karakteristik af denne verden gennem 1000 år:
“Der er ingen parlamenter, overhuse eller repræsentative forsamlinger af nogen art, ingen råd eller kommuner eller stænder i islams historie. Intet udover suverænens magt”.
Der er med andre ord en udpræget politisk apati. Men ikke en udpræget tilfredshed. Tværtimod.
Misundelsen kender ingen grænser, og folk kappes om magten – ofte under foregivende af at kæmpe for ”demokrati" (som betyder noget ganske andet i en arabisk kontekst) - og så snart de har fået den, går de straks (går) i gang med at likvidere deres fjender.
Det giver Pryce-Jones en mængde historiske eksempler på, så man næsten taber vejret over hans enorme overblik og indsigt samt evnen til at sige tingene lige ud:
Araberne stoler ikke på staten og holder sig til deres familie eller klan, og den støtter de no matter what.
Det vidste de fleste af os nok, men noget, jeg personligt ikke vidste - og som jeg nu har lært fra The Closed Circle - er arabernes holdning til lidelse og ulykke.
Pryce-Jones kender ikke blot Mellemøstens historie, men som arabisktalende kender han også dens litteratur.
Han gennemgår et stort antal moderne arabiske romaner, der som regel er præget af forfatternes interesse for - eller endda fascination af – den menneskelige lidelse. Er de rørt over den lidelse, de beskriver?
Overhovedet ikke, skriver Pryce-Jones, og hvis man skal opsummere hans bog i en enkelt sætning, så der det nok den her: Arabere er meget forskellige fra os. Ikke alle – bevares – men de fleste har svært ved at slippe ud af glasklokken.
Og på den baggrund er det svært at følge folks begejstring for det arabiske forår. Folk som Anders Fogh, der burde vide bedre, er godt i gang med at bombe Libyens hovedstad i grus “af hensyn til den civile befolkning i Libyen”.
Virker det logisk?
Islamisterne i kort snor
Vist var Gaddafi autokrat og havde blod på hænderne, men han var ikke værre end andre, og set i mit perspektiv var han Vestens allierede.
1. Han holdt flygtningestrømmen tilbage fra Europa
2. Han holdt de fanatiske muslimer i ave.
Det mest groteske af det hele er, at alt i mens NATO prøver at ramme Gadaffis førerbunker, nedslagter Bashir Assad i hundredevis af syriske demonstranter uden nævneværdige reaktioner fra Vesten.
Bombningen af Tripoli minder uhyggeligt meget om Natos bombning af Serbiens hovedstad Beograd i 1999, som også skete af hensyn til albanere. Var det, fordi serberne var kristne og dermed – ligesom Gaddafi - vore allierede? Mistanken melder sig.
Og der er også et andet aspekt:
Foruden Gaddafis hjælp til Vesten ved at holde flygtningestrømmen tilbage og hans evne til at holde islamisterne i kort snor, var han med stor sandsynlighed en minoritetsbeskytter.
Det ved jeg ikke med sikkerhed, men det er det, Mellemøstens autokrater plejer at gøre. Kristne og jødiske minoriteter er autokraternes mest trofaste støtter.
Uden dem ville de være bytte for deres landsmænd, der sjældent går af vejen for en rask kirkeafbrænding eller en fordrivelse, og når despoterne ikke længere er der til at holde styr på dem, kan de meget nemt gå amok.
Det arabiske forår vil ende galt.
Kommentarer
Cains paradoks
08. juni 2011 - Frans Mikkelsen
Tænk at vi har sådan en fantastisk beåndet profet som Geoffrey Cain iblandt os til at forsikre os om, at alt helt sikkert vil gå ad helvede til. Sikken et privilegium at være hans samtidige.
Blot kan man undre sig over, at han gider skrive noget ned og sende det ud i verden, når han nu ved, det hele alligevel ender galt - både for Danmark, Israel og araberne.
Sin egen trang til at se sig selv publiceret må være det eneste, han ikke har opgivet endnu. Men det er da også altid noget.
Pest eller Kolera? Hellere antibiotika!
09. juni 2011 - Pedram Kazemi-Esfarjani
Gaddafi havde taget en Schweizisk forretningsmand gidsel og ganske officielt erklaeret "Islamisk Jihad" mod en vores allierede, den demokratiske Schweiz, i 2010, da Schweizerne smed Gaddafis soen ud af landet. Soennike slog sin gravide kone i et hotel i Schweiz, og da to hotel-ansatte forsoegte at stoppe ham, slog han dem ned. Dear Sir, Gaddafi har netop Britisk og Amerikanske og Israelske blod paa haenderne og ville snart have mere Schweizisk blod paa egne og sine soenners haender. Ud med Gaddafi, Mubarak, Saddam, Assad, Ahmadinejad & co., Saudierne, Pakistanske Osama-Bin-Ladenister. Men det betyder ikke, at vi skulle vaelge kolera istedet for Pest - der findes antibiotika, der virker. Vi skal netop hverken vaelge Gaddafi eller andre Jihadister som Muslimsk Borderskab - vi skal med alle fredelige og evt. militaere midler redde de sekulaere og ikke-Islamiske minoriteter og vaelge dem som allierede i Mellemoesten.
Lidt mere om Bernard Lewis
09. juni 2011 - Tim
Muslimer har indledt den 3 Jihad mod Europa og de bruger emmigration, fødselstal og bedrag (Taqiyya) som våben.
Hør hvad Bernard Lewis siger i hans nyeste bog om Europa og Islam. Jeg kan kun VARMT anbefale at i sætter jer ind i hvad Bernard Lewis siger!
Where does Europe stand now? Is it third time lucky? It is not
impossible. The Muslims have certain clear advantages. They
have fervor and conviction, which in most Western countries
are either weak or lacking. They are for the most part convinced
of the rightness of their cause, whereas Westerners spend much
of their time in self-denigration and self-abasement. They have
loyalty and discipline, and perhaps most important of all they
have demography—the combination of natural increase and
migration producing major population changes, which could
lead within the foreseeable future to signifi cant Muslim majori-
ties in at least some European cities or even countries.
The Syrian philosopher Sa-diq al-‘Az.m has remarked that
the remaining question about the future of Europe is this:
“Will it be an Islamized Europe, or a Europeanized Islam?”
The formulation is a persuasive one, and much will depend on
the answer.
But the West also has some advantages, the most important
of which are knowledge and freedom. The appeal of genuine
modern knowledge in a society that in the more distant past, had
a long record of scientifi c and scholarly achievement is obvious.
Present-day Muslims are keenly and painfully aware of their
relative backwardness compared with both their own past and
their rivals’ present, and many would welcome the opportunity
to rectify it.
Kapitel 12, anden sidste side
Helt enig.
09. juni 2011 - Kirsten Iskov
Kære Geofirey.
Det er bare så velsignet, at læse din artikkel her. Fordi det er den rene skære SANDHED om både Islam, og om Araberens RASSERI.
De vil ALDIG kunne forstå hvad ægte demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed egentlig er.
Fordi Islams tankegang IKKE kan forenes med " Friheden " FRA ONDSKABEN, og " Friheden " til GODHED og tilgivelse.
UNDERKASTELSE KAN IKKE FORLIGES eller FORENES med " Et Frihedsidial" lige meget hvor den kommer fra. Faktisk er Islam " En DØDSKULT " en Måneafgud fra Abrahams tid fra Irak ( Abraham var jo Araber ). Og Abrahams førstefødte søn Ismael( med hans slavinden fra Ågypten )siger Islam , at Abraham IKKE er Jødernes Forfader ,fordi Ismael blev født først, 13 år før Isak.
Altså , så er Ismael " Den Arabiske Abrahams FØRSTEFØDTE SØN " og derved " DEN, DER ER HANS RETMÆSSIGE FØRSTEFØDTES ARVEBERETTIGET ", og IKKE ISAK , som jo blev Abrahams Hustrus SARAS søn.
Jødernes Gud, gav Abraham et andet navn Abram ( som på hebraisk betyder FADER / FAR ), og Islam siger : " At Ahlah er INGEN Fader- skikkelse, og Han har ingen SØN ".Kun een Profet Muhamed.
DET ER I BUND OG GRUND DER` ARABERENS OG JØDERNE KRIG, OG MISUNDELSE DEM IMELLEM BEGYNDER OG VIL ALDRIG OPHØRE.
DET ER EGENTLIGT IKKE VOR KRIG, OS FRA VESTEN.
GUD siger om sig selv ; " At Han er Abrahams, Isak
og Jacobs Gud ". Og Ikke MÅNEGUDEN fra Irak.
Jacob fik navnet ISRAEL i stedet for Jacob ( som betyder den svigefulde mand )fordi han begyndte , at tilbede sin Fars Gud, og ud af Israels sød kom JUDA / Jødernes stamfader.
Og ,Jødernes Kong David købte selv Jerusalem og byggede ved sin søn Salomon hjælp " Det 1.ste Tempel for GUD / Hans Fars Gud " der` jo lå på TEMPELPLADSEN netop i Jerusalem.
Jacobs tvillingebror ESAU, drog hen til Ismaels stamme , og giftede sig med døtre der fra , og han dyrkede deres Guder med sine hustruer.
Det gjorde Jacob ikke. K.Iskov.
Tariq Ramadan...racist og fupmager?
09. juni 2011 - Tim
Tariq Ramadan, 2:25, "You will always be more muslim than white. You are not white!", sammenligningen er mellem den afroamerikanske bevægelse i USA i 60erne. Men muslimer er ikke en race, og hvorfor deler han (og alle muslimer) verden op i muslimer og ikke-muslimer? Og dette racistiske statement får han en klapsalve for. MULSIMER SER VERDEN: DEM DE VANTRO (KUFFAR, KAFIR) OG Muslimerne, DE RETTROENDE, SOM TROR PÅ AT MUHAMMED FIK EN ÅBENBARING FRA GUD I EN HULE. DEM MOD OS. Det er bare så lavt
http://www.youtube.com/watch?v=Rb6W9WIRZ58
Politikere lever også i en glasklokke
09. juni 2011 - Claus Beyer
Godt at læse artiklen af Geoffrey Cain. Jeg er helt enig i hans synspunkter m.h.t. det arabiske falmende forår. Det går hastigt mod vinter. Lige fra starten af oprøret er min skepsis vokset i takt med mediernes ureflekterede og fuldstændigt ukritiske jubelberetninger om "det Libyske Folk", hvortil alle Gaddafis tilhængere så åbentbart ikke hører. I Syreneica er araberne dominerende og nærmest per refleks beskrives de i medierne begejstret som en slags frihedshelte og demokratiforkæmpere. Så alt er som sædvanligt. Arabiske muslimer er bare per definition gode mennesker.
Men det er ikke bare araberne, der lever i en glasklokke, som Geoffrey Cain beskriver det. Åbentbart gælder det samme Anders Fogh Rasmussen, Obama og de andre krigsliderlige politikere, der nu skal have slukket deres hævntørst og samtidig ser lejligheden til at score billige point på hjemmefronten. De aner intet om den arabiske verden, intet om Libyen, og hvad værre er, de har så åbentbart ikke gjort det nødvendige hjemmearbejde, inden de startede krigen. Men i deres glasklokke har der sikkert heller ikke været kritiske røster imod deres vanvittige påfund. Det er der derimod udenfor glasklokken. Jeg kender så og sige ikke een eneste dansker, som er enig i Danmarks nye imperialistiske hærgen. Eliten må leve ganske afsondret fra det danske folk. Hvis et politisk parti turde sige klart nej til denne tragiske krig, gætter jeg på, det ville storme frem ved det kommende valg. For den menige dansker har selvfølgelig intet imod Libyen, eller Gaddafi, som aldrig har generet os, angrebet os eller blot truet os. Tværtimod har Gaddafis Libyen været vor allierede de sidste mange år. Men heller ikke det, har Anders Fogh & Co. sikkert været klar over. Han opfordrer stadig gladeligt til flere bombardementer af storbyen Tripoli for at beskytte civile. Hvordan det så skal forstås? - eftesom borgerkrigen ikke er nået til Tripoli og det eneste de civile er truet af her er Natos bomber (jvf. interviewet i forrige uges USA TODAY med den amerikanske journalist, som blev taget til fange ved fronten og sad fængslet i Tripoli - Og i øvrigt blev godt behandlet).
Også vor egen krigsminister Gitte Lillelund Bech taler om beskyttelsen af civile som begrundelse for Natos terror bombning af Tripoli. Men anede jeg ikke lidt tvivl i hendes stemme i TV-Avisen igår aftes? Det ville i så fald være forståeligt.
Kort sagt
09. juni 2011 - Allan Hansen
Kære Geoffrey.
God klumme.
" A God who hates!
- The courageous woman who inflamed the muslim world speaks out against the evils of islam.
Wafa Sultan 2009.
Læs den og man vil forstå - når Gud hader.
Såkaldt "Arabisk Forår."
09. juni 2011 - Niels Kristoffer Jensen
Kære Geoffry Cain. Jeg er vidtgående enig i dine synspunkter. Du er ikke helt alene! Med nogle kollegaer opholdt jeg mig i slutningen af firserne i et muslimsk land. Nogle af os så med bekymrede øjne på Vestens daværende støtte til afghanernes opstand mod den Sovjettiske besættelse. Vi diskuterede, hvad der var værst, Islam eller Kommunismen.
Jeg henleder opmærksomheden på den "politisk Korrekte" men i andres øjne kontroversielle klummeskriver Per Nyholms klumme i Jyllandsposten i dag (9/6. hvor han konkluderer: "Europa nærmer sig en historisk skillevej. Vi kan som Romerne lade stå til og forsvinde. Eller vi kan som middelalderens mennesker handle i tidsånden og gå videre til renaissancen".
Per Nyholm selv er vist ikke helt klar over, hvor megen sandhed hans konklusion rummer!
Narko
09. juni 2011 - Heinz Behncke
Den tysk-ægyptiske forfatter Hamed Abdel-Samad fortæller, at islam virker som narko.
Der skal altså noget af en afvænning til inden en ændring til det bedre kan ske.
Hvor kommer deres vrede fra?
09. juni 2011 - Ivan Dybdal
Frans Mikkelsen harper på Cains i sit indlæg Cains paradoks 08. juni 2011 - Frans Mikkelsen.
Det er sikkert ikke førse gang.
Hvorfra kommer denne aggressive vrede?
Er det de døende marxisters sidste skrig vi hører?
Hvor farlige for samfundet kan de døende marxister blive? Vi ved det ikke. Den autonome postmarxistiske terror regerer gaderne både her og senest set i Frankfurt.
Vil de hellere begå harakiri end bekende sig til demokrati og markedsøkonomi?
Og hvor langt kan de vestlige demokratier komme ud, når de må konfrontere de døende marxisters krav?
Kan de - endnu engang - evt allieret med islam omstyrte vore samfund?
Under alle omstændigheder tak til Geoffrey Cain "for keeping up a good fight"!
Vent og se
09. juni 2011 - C. Halvorsen
Jeg synes stadig, det er alt for tidligt at udtale sig om, hvordan demokratiseringsbølgen i Mellemøsten og Nordafrika vil ende.
En af de nye ting i forhold til tidligere er f.eks. betydningen af de sociale tjenester, Facebook og Twitter.
Men sortseerne har selvfølgelig den fordel, at de kun kan blive positivt overrasket.
Gaddafi, nuanceret
09. juni 2011 - Bjørn Rasmussen
Krigen mod Gaddafi har i øvrigt sine særlige motiver. Gaddafi pressede på for, at de olieproducerende lande skulle sælge olie for guld, ikke for Dollars. Da vestens rige velfærdsstater har øslet guldrigdommene op, ville dette have fordyret olien for os guldfattige velfærdsnarkomaner.
Begynd hellere at spare op i ædelmetaller og lær at brænde brændstof til bilen, inden det er game over for nationalbankernes papir, men det er en anden lære.
http://www.youtube.com/watch?v=GuqZfaj34nc
Tak for en god artikel om det arabiske forår, som - såvidt kristenforfølgelserne angår - stemmer overens med, hvad jeg ellers har læst i Kristeligt Dagblad.
@Tim. Og så endnu en skræmmende ting: Socialdemokratiets Mogens Jensen er en svært begejstret læser af Tariq Ramadan. Jeg gik til modangreb sidste år: http://nordjyske.dk/artikel/10/5/2/3647922/3/gr%E6nsel%F8s%20naivitet
Tariq Ramadan og hans ansættelsesfup på Oxford
09. juni 2011 - Tim
@ Bjørn Rasmussen
Jamen vi laver de venstreorienteredes arbejde. De burde selv være de første der kæmpede imod, men som de fjolser de er, og fordi de ikke gider kigge i dybden og lede efter en ubekvem sandfærdig forståelse på muslim-spørgsmålet, falder de over Tariq Ramadan, som kun blev ansat på Oxford, fordi RIGTIG mange arabiske penge har oversvømmet engelske og amerikanske universiteter.
Se bare på hans titel: His Highness Hamad Bin Khalifa Al-Thani Chair in Contemporary Islamic Studies at Oxford eller søg google. Tjaa det siger de hele, og hvor meget arabiske penge spiller ind. Derved kan han træde ind på den offentlige scene, i debatprogrammer, osv., som en troværdig karakter med sin Oxford professor titel, og så har den alm. borger ellers bare at stille underligge sig hans meninger, fordi de ved da ikke bedre om hvad der foregår bag forhænget.
Det er pudsigt hvordan Tariq altid redigerer begivenhederne i hans hoved så det kommer ud til Islams fordel. Lig også mærke til hvilke emner han har fokus på, og ikke så meget at der skal være en lighed mellem rettigheder muslimer har i vores lande og kristne har i muslimske lande. Der har han allerede tabt...STORT. Nu er han også begyndt at råbe omkring racime når andre kritiserer Islam og muslimer....den mand skal ha modspil og det er rent vås det han siger i det klip jeg har lagt op!
Jeg gad godt kende nogle som arbejdede med ham, men tror alle på den fløj er i samme båd
Det samme sker i deres små netværk på KU. Se på Riem Spielhaus ved KU og hvem hun er venner med på facebook. Det samme med Garbi. Det er rent rødt det hele. De er med til at danne den offentlige "korrekte" mening, men det hjælper bare ikke at de har snablen i kagedåsen, og færdes i disse miljøer så meget som de gør.
Jeg gad godt se Tariq møde Bernard Lewis eller FOUAD AJAMI eller disse 2 personers analyse af Tariq.
