Ingen dobbeltmoral
”Ja, der er åbenbart forskel på folk”, sagde manden på den anden side af middagsbordet forarget. En i selskabet havde været i Argentina og fortalte om byer på den Argentinske pampas, hvor man nu som tredjegenerationsudvandrere stadig forsøgte at opretholde en vis grad af dansk identitet.
Denne anekdote førte til det forargede udsagn:
”Ja, der er åbenbart forskel på folk. Vi er stolte af at danskere i Argentina beholder deres egen kultur, men her kræver vi, at muslimerne assimilerer sig!”
Ja, frygteligt, ikke sandt. Hvilken dobbeltmoral!
Sagen er imidlertid er der slet ikke er tale om dobbeltmoral. Dobbeltmoral handler om at behandle det ens som forskelligt, det handler ikke om at behandle det forskellige forskelligt.
Og der er lige præcis forskel på folk: For det første kan man være forskellig i varierende grad og for det andet, så kan man være ond eller god, man kan være sanddru eller løgnagtig, man kan være imødekommende eller fjendtlig osv.
Forskellene er virkelige og folk skal naturligvis behandles forskelligt alt efter hvem de er.
Ligeledes skal bøger, der handler om frihed og tilgivelse naturligvis behandles anderledes end bøger, der handler om underkastelse og terror.
Nogle bøger fortjener en vis grad af ærefrygt, andre fortjener kun foragt. Vi kender alle scenen, hvor helten med foragt smider trusselbrevet i pejsen. Således bør man naturligvis også gøre med trusselsbøger.
Hvis Hells Angels flytter ind
Jeg bor i et jysk landsogn med 800 indbyggere. Det lyder ikke af meget, men ikke desto mindre har vi mange udenlandske gæster:
Her bor tilflyttede tyskere, letlændere, estere, polakker, sjællændere, københavnere, fynboer, englændere, australiere og amerikanere.
Det er ikke noget problem, og hvis yderligere 10 almindelige amerikanske familier pludselig valgte at slå sig ned her på vores smukke og eksotiske egn, så ville det formentlig ingen problemer skabe.
De ville blive vel modtaget og vi ville i det store hele kun synes det var smukt og godt at de bevarede så mange af deres hjemlands skikke som muligt.
Men hvad nu hvis tilflytterne bestod af 10 Hells Angels Rockere fra Amager, som kom til byen med deres familier, og de insisterede på i tolerancens navn at beholde ikke blot deres aparte påklædning og sprog men hele deres særegne Hells Angels kultur med dens religiøse kult med sorte engle fra helvede?
Hvad nu hvis der kom et par Hells Angels børn i hver årgang i skolen og forældrene krævede at deres normer og deres kvindesyn skulle gælde på lige fod med det hidtidige.
Med andre ord: Hvad nu hvis de insisterede på, at sognet fremover skulle være to-kulturelt med Hells Angels-kulturen som den ene af de to kulturer?
Ja, så ville resten af befolkningen (inklusiv de øvrige tilflyttere) meget hurtigt insistere på, at dyrkerne af helvedes engle enten afsvor deres tro og deres levevis og lod sig fuldt assimilere i vores sogn eller at de straks forlod sognet og i stedet slog sig ned et sted hvor de i større grad hører hjemme.
Ikke fordi vi er intolerante og imod frihed, men blandt andet for at bevare sognet som et sted for frie og tolerante mennesker.
(At kalde det åbenhed og religionsfrihed at give plads til en fjendtlig kultur, er at bruge sproget til løgn, ligesom ordet multikulturelt så godt som altid er en eufemisme for et to-polssamfund, dvs. et polariseret samfund.)
Vi ville altså her i sognet give tilhængerne af englereligionen et valg. Og det er slet ikke umuligt at vi for at hjælpe deres valg på vej ville gøre ligesom man efter sigende gjorde i Thyborøn for nogle år siden, da Hells Angels valgte at kulturberige fiskerbyen med sin tilstedeværelse i sommerferien:
Da tre-fire kromskinnende Harleyer var sunket ned på bunden af Thyborøn havn, valgte de øvrige kulturberigere at vende forlygterne mod Amager.
Og jeg tror ikke det var selve den fysiske handling som gjorde udslaget. Nej, det var formentlig det komiske ved situationen som gjorde tricket:
At se en fed, tatoveret og læderklædt rytter fra helvede med åben mund studere sin stolte ganger, mens den synker mod bunden af Thyborøn havn, og se fiskerne sesmilende på. I et samfund, hvor man griner hver gang man se en rocker, ville deres terror aldrig virke.
Er de nu intolerante i Thyborøn? Nej, det er der intet, der tyder på, men de kender sådan i det store hele forskel godt og ondt og rigtigt og forkert.
Der er nemlig forskel på folk. Der er forskel på mennesker, på kulturer, på religioner og civilisationer. Nogle er gode og nogle er onde. Nogle handler om frihed, om kærlighed og ligeværd andre handler om magt, had og terror.
Og disse sidste, de skal naturligvis holdes fra livet.
Derfor håber jeg, at folk i min egen by ville handle ligesom de gæve fiskere i Thyborøn. Nu har vi blot det problem at vores egen lille havn ud til Ringkøbing Fjord kun er et par meter dyb, så den egner sig ikke rigtigt til Harleyer.
Glædesblus
Derfor ville det være mere nærliggende at samle dem i en dynge og sætte ild til dem sammen med de sorte engles helligskrifter og rygmærker.
På samme vis ville det have gavnet verden, hvis f.eks. den tyske og den russiske befolkning i 1920’erne og 30’erne havde samlet sig om afbrændingen af de lovbøger, der var symboler på deres nationers slavebinding.
Og vi kunne da godt have hjulpet dem med et par støttende glædesblus.
Naturligvis skal bøgerne ikke forbydes, afbrændingen er jo blot en symbolsk frigørelse fra deres indhold. Og glædesblusset virker. Ethvert undertrykkelsessystem virker kun så længe frygten hersker. Undertrykkeren har mistet sin magt, når de undertrykte smiler overbærende og vender ryggen til.
Men hvad nu hvis nogle Hells Angels- dyrkere i Berlin, efter at have hørt om deres trosfællers ydmygelse her i landsbyen, valgte at angribe den danske ambassade, slå 38 mennesker hjem og skære hovedet af to kvindelige kontorassistenter.
Ville det gøre os skyldige og ville det sende os en advarsel om ikke oftere at krænke Hells Angels religiøse følelser?
Nej, tværtimod så ville denne handling jo vise at vi havde gjort det rigtige. De skal virkelig bekæmpes med alle midler. Enhver der før havde været i tvivl om Hells Angels indbyggede ondskab måtte nu være overbevist.
Det burde straks få alle andre anstændige mennesker til også at gribe efter Ronson-lighteren.
Frygt frygten
Først når vi alle siger: Jeg er også en Geert Wilders, jeg er også en Kurt Westergaard, jeg er også en Terry Jones, jeg er også en Lars Vilks, først da vil man forstå at terror ikke virker på os.
Over for systemer, der bygger på underkastelse, gælder det ganske bogstaveligt, at det eneste man behøver at frygte er frygten. Hvem er derfor medskyldig i de ca. 70 mord som er sket siden Terry Jones seneste koranafbrænding?
Det er general Petraeus og det er Obama. Når disse infantile statsmænd omtaler koranen som ”Den hellige Koran” og fordømmer afbrændingen af nogle sider papir lige så stærkt som halshugningen af sygeplejersker, så viser de at terroren virker.
Der er ikke brug for færre frihedsblus men for flere.
Og når det er klart for alle, at vi ikke længere er bange, så er det slet ikke utænkeligt, at frygtløsheden langsomt spreder sig i de undertrykte muslimske masser.
Sagen er jo, at hver gang magten ikke virker, går der et lille skår af Allah og til sidst er tyrannen helt væk. Det er derfor hans tilhængere er så bange og så vrede.
De ved inderst inde, at Allah er en svækling, der kun har frygten som virkemiddel. Når frygten forsvinder, forsvinder også Allah og hans profet.
Som dug for solen.
Claus Thomas Nielsen er sognepræst i Stauning.
Kommentarer
Mesterligt ! - MEN...
08. april 2011 - Jørn P.
En mesterlig klumme, men det ville klæ' den gode præst også at vende skytset imod sine egne.. , - Nå, - han kan muligvis forsvare sig med, at det gør han skam hver eneste søndag formiddag.. #;-)
Men det er nu godt vi også har Pat Condell, som ikke KUN ta'r muslimerne, - de "radikale" af slagsen, forstås.., - ved vingebenet, men også forstår at gi' de åh.. så fromme kristne det glatte lag:
http://www.youtube.com/watch?v=D4shqQJDdCA&feature=channel_video_title
Godt brølt, pastor Nielsen!
08. april 2011 - Per Harbo
Tillykke til Claus Thomas Nielsens sognebørn i Stauning, og tillykke til os alle med den rene, skære og sunde fornuft, som hans klumme så fremragende og enkelt giver stemme.
De islamomanes islamomani er intet andet end en kryben for den mest udbredte had- og forurettelseskultur, vi har oplevet i dette land, siden samme hadkulturs storgermanske kampfælle gav os "fem forbandede år" i sidste århundrede.
Herligt at opleve, at der stadig er præster i dette land, som både tager deres eget bekendelsesgrundlag og dets konsekvenser i "kulturmødet" alvorligt - og kan formulere sig så klart, at vi alle kan forstå det.
Når alt kommer til alt - trods alle smukke intentioner om at undgå vold og vende den anden kind til - gik Jesus jo heller ikke i konsensussøgende "dialog" med Djævelen, da den fristede med alverdens herligheder.
Mutatis mutandis: Hvorfor skulle vi gå i servil dialog med en ideologi, som kun har til formål at eliminere os og alt, hvad vi som civilisation står for og tror på?
Forhåbentlig er der også plads til ideologisk ragelse i form af religionstotalitære øser i Thyborøn havn - og alle andre steder i landet.
bravo
08. april 2011 - Merete
Ligesom fiskerne i Thyborøn gjorde opmærksom på, at de ikke vil finde sig i onde englegrupper og landsbyen, der afviste Koranskolen udenfor Odense - viser det at den Danske BEFOLKNING er ved at vågne op og afvise disse fanatikere.
Gid politikerne ville gøre det samme og ikke være så emsige med at sikre sig stemmer......
Bravo
09. april 2011 - Niels Kristoffer Jensen
Kære Claus Thomas Nielsen.
Din klumme er et forfriskende indlæg i paradoksernes verden. Jeg tillader mig at gøre opmærksom på en kronik i "Kristeligt Dagblad" fra 1962: "Frihed - også for frihedens fjender" af Alf Ross trykt i Alf Ross: "Demokrati, magt og ret" Lindhardt og Ringhof 1974. Dengang var problemet ikke Islam men en anden totalitær ideologi, Alf Ross skriver her: Det er netop frihedens paradoxi at, hvis den ikke rummer mulighed for at vælge det onde, herunder at ophæve sig selv, er det ingen virkelig frihed.
Videre: Friheden må være udelelig...Hvad der er sagt drejer sig om friheden på ordets og åndens plan: ytringsfrihed, religionsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed o.s.v.
Helt uden for denne debat falder voldsanvendelse og opfordring til voldsanvendelse... Står det fast at meninger kun kan mødes med meninger, må det lige så sikkert gælde at vold kan og må mødes med vold.
Da klummen er i Trykkefrihedssselskabets nettidsskrift vil jeg også citere: "Uden for ytringsfrihedens problem falder også spørgsmålet om tjenestemændenes loyalitet. Ingen stat, der vil bestå kan lægge vigtige statsfunktioner i hænderne på mænd, der ser det som deres mål at omstyrte den."
Det er muligt, at denne min association til en tidligere problemstilling findes irrelevant.
Med venlig hilsen
Niels Kristoffer Jensen
Assimilation i Argentina
09. april 2011 - John Ståhle
Jeg ved fra selvsyn i den såkaldte "skandinaviske trekant" i Argentina, at alle taler argentisk-spansk, skolerne underviser på det sprog, næsten alle er argentinsk gift, bor i typiske argentinske hjem, få taler oprindelseslandets sprog (jeg fandt én i løbet af 2 uger, og der skal angiveligt være en 1. generationsindvandrer, en gammel dame, som taler dansk i den danske koloni i Eldorado i Misiones), så ja, der er åbenbart forskel på folk.
Skandinaverne falder ind i de lokale skikke lige så let, som f.eks. de mange oprindeligt katolske polakker, som kom hertil for at hakke roer.
På historisk afstand
09. april 2011 - Ida Fenger Bruun Norrild
For godt tyve år siden talte jeg, som er født i 1945, med en lille flok unge på dengang 16-18 år om den tyske besættelse og om, hvordan og hvorfor danskerne reagerede som de gjorde.
Begge parter talte jo teoretisk og ud fra hvad vi havde læst om emnet. Forældre og bedsteforældre var også en vigtig kilde til oplysning. Det eneste jeg personligt havde oplevet var lidt rationering af ’’ligegyldige’’ varer set fra barnehøjde.
Jeg ville gerne samle gruppen igen i dag, for det de gik mest op i dengang var årsagerne til jødeforfølgelserne og til, hvorfor så få - så sent - gjorde modstand. Det var på ingen måde kritik – det var ren undren.
Ville de sige det samme i dag: Hvorfor så få og hvorfor har det varet så længe?
Antagelig. De er alle honnette mennesker.
Dengang syntes et flertal af de unge det var underligt, der skulle gå til 1943 før der ’kom gang i den’, som de sagde.
Den nuværende besættelse har varet i minimum 30 år og de fleste sover endnu.
Vi rundede også den daglige almindelige folkelige modstand og dens udtryksformer foruden alsang, grundlovsmøder, ’’Skamlingsbanken’’ og ’’Himmelbjerget’’.
De unge var kolossalt begejstrede for Hal Kock.
Sådan en personlighed har Danmark ikke i dag – desværre. I det hele taget er det ret småt med folk, der ''stikker ud''.
Ideologi forklædt som religion.
09. april 2011 - Kenneth Hansen
"Mutatis mutandis: Hvorfor skulle vi gå i servil dialog med en ideologi, som kun har til formål at eliminere os og alt, hvad vi som civilisation står for og tror på?"
Hvorfor skal vi betale for, at denne ideologi kan udfolde sit virke i Danmark?
Den ideologi skal have samme foreningsrettigheder som fx. Karens Kaffeklub eller Ballerup Billardklub. Men at kalde ideologien en religion er selvbedrag og hykerisk uden sidestykke.
Er nazisme en religion? Er kommunisme?
Sæt muslimerne fri - forbyd islam.
helligt skrift ?
09. april 2011 - L. Langberg
Ja, hvordan i himlens navn kan man dog forvente, at man skal have respekt for et skrift, der i så høj grad udtrykker had og trusler om vold og grusom død mod os vantro (i betydningen ikke-muslimer)
Jeg bliver mere og mere glad for at være vantro, og ikke mindst efter denne klumme.
Lad os forbyde Islam
09. april 2011 - Kirsten Iskov
Kære Claus.
Ja, lad os få Islam forbudt ganske enkelt fordi " Koranens tankegang er SYGT, unormalt ".
Ingen normale mennesker ville af egen fri vilje UNDERKASTE sig Islam, hverken som " En troværdig religion " eller som " En troværdig Idiologi ".
Koranens lære er PILRÅDDENT, UVÆRDIGT og UHYGGELIGT.
Ja, alle Politkere over hele verden, men IKKE kun dem også " De religiøse " fra alle mulige trossamfund spiller " Et show - komedie " for hinanden med hensyn til, at gøre Islam til NOGET FREDELIGT - RETFÆRDIGT og LIGITIMT. Hvad Islam ikke er og aldrig nogensinde bliver på noget tidspunkt i vor verden.
Islam er " En DØDSKULT ", hvis Leder Allah er " En MÅNE- AFGUD " helt tilbage fra Abrahams tid, hvor han levede i UR i Irak. Og hvor man dengang tilbad flere Okulte afguder( hans Far blev rig som sølvsmed , der lavede forskellige ting til disse afguder ).
Muhamed ( en stolt ung Araber kriger opfandt Allah, derfor BØR Koranen helst læses på Arabisk ). Og Muhamed gav MÅNE-afguden bare navnet Allah, og via overnaturlige okulte kræfter fik han skrevet bogen " Koranen ". Hvis denne bog er HELLIG, så må I kalde mig Mads. Den er noget RODET sludder, som ingen personer i virkeligheden kan finde hoved og hale i, hvis de skal være HELT ÆRLIGE ( og det er der`ingen der er ).
Nøjagtigt , som i H.C. Andersens " Kejserens nye klæ`r ". KORANEN er mere eller mindre HUMBUK - eller HoKUSPOKUS eller ABBRAKADABRA osv.
Jeg har ONDT af alle de Præsidenter der` " Er vildledt " af Islam og Koranen " , og at de SKAL lefle / Hykle for denne vanvittige bog fuldt offentligt ( bogen er ikke det papir værd den er skrevet på ).
Det allerværste er FOLKENE i de lande, hvor Islams Dødskult bliver HÅNDHÆVET. Deres liv er igennem år tusinder blevet MISBRUGT og HINDRET i af MULAERNE og Magthaverne , at få " Et menneskeværdigt liv ". Og så er DEN faktisk IKKE længere værd at koge suppe på, desværre.
Kejseren blev bedraget medens ALLE DE KLOGE VOKSNE
EMBEDSMÆND SÅ PÅ DET med fryd, " Barnet " så noget andet, nemlig " En splitter nøgen gammel mand / der`var klædt af til skinnet, og grim og til GRIN ,som der` til ".
Sådan er Islam ,hvis " Islams Åndsmagt " får frit løb ( og ingen går op imod DENS MAGT ), så vil hele verden mærke DENS ONDSKAB.
Får Irak et Atomvåben, så VIL de smide den lige i hovedet på Islams fjende Israel nr. 1 ,eller USA nr. 2. Sådan er det og det kan ingen 10 vilde heste lave om på, hvis ingen træder op imod DETTE UHYRES LYST til MAGT-DØD - og DESTRUKTION.
Bare SE på Mellemøstens BRAND , MORD - DØD - HÆVN - BLOD der flyder frit, og ØDELÆGGELSE af boliger / hjem osv i dag på T.V.
Tydeligere KAN DET IKKE BLIVE / SIGES , for dem der VIL FORSTÅ UHYRETS DESTRUKTIVE MAGTBEGÆR.
BARE ÅBN DINE ØJNE OP, og SE LYSTEN til MORD og DØD. ALLE MARTYRERNE ( både kvinder og børn ) VIL JO BLIVE HÆDRET OG HYLDET BÅDE PÅ JORDEN OG I PARADISET, siger Koranen jo.
DET ER BARE " EN LODRET LØGN ". K.Iskov.
Ingen boeger skal man knaele for, man skal laese dem, og genbruge papiret efter brug, hvis det ikke er papiret vaerd det er skrevet paa
09. april 2011 - Pedram Kazemi-Esfarjani
Tak for et velargumenteret og oplysende indlaeg i debatten om forsvar af vores borgeres ytringsfrihed indenfor vores liberal demokratiske, sekulaere lovrammer. Tak for at modargumetere mod mange af vores egne statsledere og parlamentsmedlemmer etc., der BRUGER Islamisk terror til at lukke munden paa dissidenter og derved undermindere vores overvejende sekulaere, liberale, demokratiske Grundlove. Vores ledere bruger samme omvendte uretfaerdighed, som Islamisk Sharia lovsystem bestaar i: luk munden paa ofret, hug halsen paa de ofre, der vil tale, sten den voldtagne til doede, og lad den ofte Islamiske voldtaegtsforbryder eller morder gaa fri uden tiltale. Sharia-love er ved at krybe under vores lederes skind. Derimod er vi graesroedder, den almindelige Danske, Britiske og Amerikanske og andre frie befolkninger ikke bange for Islamisk vold, idet de vil besvare vold med at blive endnu mere engagerede i kampen mod Islam og fatter hvorfor vi skal stoette vores soldaters kamp med hud og haar - og det inkluderer at presse vores statsledere til at give vores soldater al den stoette de behoever. Vi skal ikke tillade vores ledere at undermindere vores egen krigsindsats mod Islamisk Imperialisme og Islamiske stater som den I Afghanistan, som tidligere korrupte ledere bragte til magten. Ligeledes skal vi kraeve, evt. sagsoege vores statsledere, hvis de anklager folk som pastor Jones for drab, som andre begaar. Det er direkte undergavning af vores retsprincipper og det finder vi os ikke i. Saa terror virker i virkeligheden ikke. Terror bruges af Islam og nogle af vores ledere - og vi skal vise dem, at det ikke virker, ved at udvise endnu mere civil courage og om noedvendigt, satir og fraekhed.
Flere indlæg flere steder
09. april 2011 - Andreah
Så kan det ikke gøres ret meget bedre.
Tak - tak - tak.
Jeg bliverr bare så glad hver gang en person på klog vis kommer med indlæg i denne - Europas væsentligste problemstilling -
MEN:
Er læserskaren her på Sapphos nu også stor nok til sådan et indlæg, skulle det ikke bringes i en af de store aviser?
Hvis jeg var vidende om......
09. april 2011 - Lars Otto Kristensen
Hvis jeg var vidende om en ny oberst Stauffenberg, der gik rundt med en bombe i centralen i Mekka, ville jeg ikke fortælle det til nogen.
Danskere i Spanien
09. april 2011 - Hagar Kennemo
Skiidegodt, CTN! Men jeg vil dog komme en dråbe malurt i bægeret. Selvfølgelig kan man assimilere sig og samtidig beholde de dejlige dele af sin gamle kultur.
Som svensk (indtil 1980) synes jeg at midsommerstangen er smukkere end ilden den 23. juni. Men det betyder jo ikke at jeg ville tromle alle indvandrede svensker sammen og kræve at Roskilde skal opstille en midsommerstang ved fjorden, og råbe "diskrimination!" hvis de ikke gør det.
Men nu til danskerne i Spanien. I lytter sikkert alle til P1. For, måske 1 år siden, sendte de et program i 3 afsnit om danske pensionister, som havde bosat sig i Spanien. Deres dage gik med fnidder-fnadder og skænderier med de andre danskere i "kolonien". De kendte ingen spaniere, havde ikke lært spansk foruden si, no, buenos dias og cuanto cuesta este. De spiste dansk mad og var glade fordi de kunne købe danske varer i deres kolonis forretninger.
Så der findes altså danske - og sikkert også en masse andre europæiske, indskrænkede "muslimer" mange andre steder. Det har nok ikke kun med deres eget lands kultur at gøre, men også med den sociale kultur, som de forskellige befolkningslag er opvokset i.
snakkede
Svar: Se dette
09. april 2011 - Claus Thomas Nielsen
Tak for reaktionerne. Der er vist ikke noget som kræver et svar.
Men se disse 2 videoer. Et naturtalent uden lige. ( Og lyt godt efter korancitaterne i video 2):
http://youtu.be/Qeyrp-V3Jvc
http://youtu.be/riSJcZC89Hc
Fredelig Muslimsk Indvandring?
10. april 2011 - Niels Jørgensen
Kan nogen nævne blot eet land hvor den muslimske indvandring IKKE har givet ufred og problemer?
Ja kan nogen nævne blot eet muslimske land, som lever i fred, frihed og fremgang?
Stop hykleriet, og stil muslimerne til ansvar for deres handlinger.
Anstændighed.
10. april 2011 - Allan Hansen
Det er et hvert anstændig menneske ret og pligt, at brænde denne grimme og hade fulde grise bog.
Ikke for at fornærme nogen men for, at ikke flere millioner skal tvinges til et liv i allahs det levende helvede.
Ustandselig høre vi, om alle dem der skal slås ihjel! De som forlader islam skal slås ihjel. Kvinder skal stenes ihjel.
Hvis ens datter ønsker, at gifte sig med en jøde, kristen, hindu eller buddhist skal hun slås ihjel.
Derfor giv muslimerne frihed - brænd alle koraner thi da bliver der fred på jorden.
Ayaan Hirsi Ali
10. april 2011 - Allan Hansen
" Koranskolen handler mest af alt om helvedet".
Citat: Ayaan Hirsi Ali.
Kilde: Infidel 2006.
En utrolig historie (...)
10. april 2011 - Allan Hansen
My brother the islamist. B.B.C 3. 4/4 2011. "Islam er en sygdom".
- Kort fortalt handler filmen, om to brødre, som begge er født og vokset op i England med et års mellemrum. Begge brødre er vokset i provinsen i en velfungerende middelklasse familie og begge med en god skole uddannelse.
På et tidspunkt flytter den ældste bror, som er lidt aparte og letter tilbage stående, til London
hvor han konvertere til islam.
Efter blot et halvt år er han forvandlet til et dyr med gedebukkeskæg og is kolde og tomme øjne
- fyldt med had og vold.
Nu udvikler han et voldsomt had til sin bror, familie sit fædreland og medborger (ikke-muslimer).
Nu skal kvinder stenes ihjel og nu skal folk have pisk. Nu skal folk have hugget arme og ben af samt halshugning og ikke muslimer skal tvangs konverteres til islam.
Man husker sko bombe manden Richard Reid, der d. 21 December 2001 forsøgte, at sprænge sig selv og alle flyets passager ihjel.
Han havde blot været muslim i et halvt år så skulle han også ud og slå en masse mennesker ihjel.
nej til bål
11. april 2011 - jens robdrup
nej vi skal ikke gribe efter ronsonlighteren og brænde koraner, uanset hvor symbolsk dette måtte være. Vi skal ikke efterligne nazisterne, der brændte bøger af jødiske og andre "dekadente" forfattere i 1930'erne. Vi har frihed til at tænke,tro, tale og - læse og vi skal tværtimod opfordre andre til at læse koranen. Derved ved selvsyn at forvisse sig om dens indhold, der strider mod vor vestlige civilisation.
Vores problem i dag er, at alt for mange ikke vil være deres egen kultur og civilisation bekendt. For vi står i hvad der er betegnet som "clash of civilisations".
Som Stauningpræsten vil vide, så sagde Jesus: Jeg er vejen, sandheden og livet....Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple.."
ER man kristen - og det er 80% i dette lande, så drejer det sig om mission. Og det ville jeg gerne høre fra vores præster og biskopper og ikke snakken om religionsdialog. For alt er ikke lige godt (multikulturalisme). Ikke hvis man kender sandheden.
Aldrig bogbrænding
23. april 2011 - Albert Nielsen
Selvfølgelig skal hverken koranen, det gamle testamente eller Mein Kampf brændes. Man bekæmper modbydelige meninger med rationelle argumenter.
De tre bøger bør tværtimod gøres til obligatorisk læsning, som bruges til at forstå, hvordan man udøver kildekritik og afsløre forfatteres menneskefjendtlighed.