Ingen dobbeltmoral

”Ja, der er åbenbart forskel på folk”, sagde manden på den anden side af middagsbordet forarget. En i selskabet havde været i Argentina og fortalte om byer på den Argentinske pampas, hvor man nu som tredjegenerationsudvandrere stadig forsøgte at opretholde en vis grad af dansk identitet.

Denne anekdote førte til det forargede udsagn:

”Ja, der er åbenbart forskel på folk. Vi er stolte af at danskere i Argentina beholder deres egen kultur, men her kræver vi, at muslimerne assimilerer sig!”

Ja, frygteligt, ikke sandt. Hvilken dobbeltmoral!

Sagen er imidlertid er der slet ikke er tale om dobbeltmoral. Dobbeltmoral handler om at behandle det ens som forskelligt, det handler ikke om at behandle det forskellige forskelligt.

Og der er lige præcis forskel på folk: For det første kan man være forskellig i varierende grad og for det andet, så kan man være ond eller god, man kan være sanddru eller løgnagtig, man kan være imødekommende eller fjendtlig osv.

Forskellene er virkelige og folk skal naturligvis behandles forskelligt alt efter hvem de er.

Ligeledes skal bøger, der handler om frihed og tilgivelse naturligvis behandles anderledes end bøger, der handler om underkastelse og terror.

Nogle bøger fortjener en vis grad af ærefrygt, andre fortjener kun foragt. Vi kender alle scenen, hvor helten med foragt smider trusselbrevet i pejsen. Således bør man naturligvis også gøre med trusselsbøger.

Hvis Hells Angels flytter ind

Jeg bor i et jysk landsogn med 800 indbyggere. Det lyder ikke af meget, men ikke desto mindre har vi mange udenlandske gæster:

Her bor tilflyttede tyskere, letlændere, estere, polakker, sjællændere, københavnere, fynboer, englændere, australiere og amerikanere.

Det er ikke noget problem, og hvis yderligere 10 almindelige amerikanske familier pludselig valgte at slå sig ned her på vores smukke og eksotiske egn, så ville det formentlig ingen problemer skabe.

De ville blive vel modtaget og vi ville i det store hele kun synes det var smukt og godt at de bevarede så mange af deres hjemlands skikke som muligt.

Men hvad nu hvis tilflytterne bestod af 10 Hells Angels Rockere fra Amager, som kom til byen med deres familier, og de insisterede på i tolerancens navn at beholde ikke blot deres aparte påklædning og sprog men hele deres særegne Hells Angels kultur med dens religiøse kult med sorte engle fra helvede?

Hvad nu hvis der kom et par Hells Angels børn i hver årgang i skolen og forældrene krævede at deres normer og deres kvindesyn skulle gælde på lige fod med det hidtidige.

Med andre ord: Hvad nu hvis de insisterede på, at sognet fremover skulle være to-kulturelt med Hells Angels-kulturen som den ene af de to kulturer?

Ja, så ville resten af befolkningen (inklusiv de øvrige tilflyttere) meget hurtigt insistere på, at dyrkerne af helvedes engle enten afsvor deres tro og deres levevis og lod sig fuldt assimilere i vores sogn eller at de straks forlod sognet og i stedet slog sig ned et sted hvor de i større grad hører hjemme.

Ikke fordi vi er intolerante og imod frihed, men blandt andet for at bevare sognet som et sted for frie og tolerante mennesker.

(At kalde det åbenhed og religionsfrihed at give plads til en fjendtlig kultur, er at bruge sproget til løgn, ligesom ordet multikulturelt så godt som altid er en eufemisme for et to-polssamfund, dvs. et polariseret samfund.)

Vi ville altså her i sognet give tilhængerne af englereligionen et valg. Og det er slet ikke umuligt at vi for at hjælpe deres valg på vej ville gøre ligesom man efter sigende gjorde i Thyborøn for nogle år siden, da Hells Angels valgte at kulturberige fiskerbyen med sin tilstedeværelse i sommerferien:

Da tre-fire kromskinnende Harleyer var sunket ned på bunden af Thyborøn havn, valgte de øvrige kulturberigere at vende forlygterne mod Amager.

Og jeg tror ikke det var selve den fysiske handling som gjorde udslaget. Nej, det var formentlig det komiske ved situationen som gjorde tricket:

At se en fed, tatoveret og læderklædt rytter fra helvede med åben mund studere sin stolte ganger, mens den synker mod bunden af Thyborøn havn, og se fiskerne sesmilende på. I et samfund, hvor man griner hver gang man se en rocker, ville deres terror aldrig virke.

Er de nu intolerante i Thyborøn? Nej, det er der intet, der tyder på, men de kender sådan i det store hele forskel godt og ondt og rigtigt og forkert.

Der er nemlig forskel på folk. Der er forskel på mennesker, på kulturer, på religioner og civilisationer. Nogle er gode og nogle er onde. Nogle handler om frihed, om kærlighed og ligeværd andre handler om magt, had og terror.

Og disse sidste, de skal naturligvis holdes fra livet.

Derfor håber jeg, at folk i min egen by ville handle ligesom de gæve fiskere i Thyborøn. Nu har vi blot det problem at vores egen lille havn ud til Ringkøbing Fjord kun er et par meter dyb, så den egner sig ikke rigtigt til Harleyer.

Glædesblus

Derfor ville det være mere nærliggende at samle dem i en dynge og sætte ild til dem sammen med de sorte engles helligskrifter og rygmærker.

På samme vis ville det have gavnet verden, hvis f.eks. den tyske og den russiske befolkning i 1920’erne og 30’erne havde samlet sig om afbrændingen af de lovbøger, der var symboler på deres nationers slavebinding.

Og vi kunne da godt have hjulpet dem med et par støttende glædesblus.

Naturligvis skal bøgerne ikke forbydes, afbrændingen er jo blot en symbolsk frigørelse fra deres indhold. Og glædesblusset virker. Ethvert undertrykkelsessystem virker kun så længe frygten hersker. Undertrykkeren har mistet sin magt, når de undertrykte smiler overbærende og vender ryggen til.

Men hvad nu hvis nogle Hells Angels- dyrkere i Berlin, efter at have hørt om deres trosfællers ydmygelse her i landsbyen, valgte at angribe den danske ambassade, slå 38 mennesker hjem og skære hovedet af to kvindelige kontorassistenter.

Ville det gøre os skyldige og ville det sende os en advarsel om ikke oftere at krænke Hells Angels religiøse følelser?

Nej, tværtimod så ville denne handling jo vise at vi havde gjort det rigtige. De skal virkelig bekæmpes med alle midler. Enhver der før havde været i tvivl om Hells Angels indbyggede ondskab måtte nu være overbevist.

Det burde straks få alle andre anstændige mennesker til også at gribe efter Ronson-lighteren.

Frygt frygten

Først når vi alle siger: Jeg er også en Geert Wilders, jeg er også en Kurt Westergaard, jeg er også en Terry Jones, jeg er også en Lars Vilks, først da vil man forstå at terror ikke virker på os.

Over for systemer, der bygger på underkastelse, gælder det ganske bogstaveligt, at det eneste man behøver at frygte er frygten. Hvem er derfor medskyldig i de ca. 70 mord som er sket siden Terry Jones seneste koranafbrænding?

Det er general Petraeus og det er Obama. Når disse infantile statsmænd omtaler koranen som ”Den hellige Koran” og fordømmer afbrændingen af nogle sider papir lige så stærkt som halshugningen af sygeplejersker, så viser de at terroren virker.

Der er ikke brug for færre frihedsblus men for flere.

Og når det er klart for alle, at vi ikke længere er bange, så er det slet ikke utænkeligt, at frygtløsheden langsomt spreder sig i de undertrykte muslimske masser.

Sagen er jo, at hver gang magten ikke virker, går der et lille skår af Allah og til sidst er tyrannen helt væk. Det er derfor hans tilhængere er så bange og så vrede.

De ved inderst inde, at Allah er en svækling, der kun har frygten som virkemiddel. Når frygten forsvinder, forsvinder også Allah og hans profet.

Som dug for solen.

Claus Thomas Nielsen er sognepræst i Stauning.