Der er forskel på folk og på eliten
08. september 2011
Artikel af Helle Baldersbæk
Spørge- og debatlysten var stor. Mange havde kommentarer og spørgsmål til Hans Rustad og Sørine Gotfredsen i panelet.
”Hvad er forskellen på Sverige og Danmark? I Danmark har vi en fri debat. Men hvorfor Rustad, er det så skidt i Norge? Norge har ikke tilnærmet sig moderlandets debatkultur. Hvorfor ikke?”
Det var Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, der gerne ville have Hans Rustads bud på, hvorfor debat opfattes så forskelligt i to lande, der på så mange andre punkter er så ens.
Hans Rustads svar var, at der er stor forskel på folk og eliten. I nærsamfundet kender folk hinanden, og de er ret ens. Men eliten svæver over vandene.
”Vi gik i chok i Norge den 22. juli, og sådan som jeg har opfattet det, så synes jeg, at jo mere folk er i chok, jo galere bliver de i hovedet”, lød det fra Hans Rustad.
Glæden ved at hade
Fra tilhørerne kom der mange betragtninger. Blandt andet den, at de ægte 68’ere hadede de borgerlige med alt, der kunne trækkes. De borgerlige og kapitalen var de onde, og de gode følte sig bedre af at hade det onde.
”Man skal ikke undervurdere effekten af had. Det er dejligt at hade, og hvis man hader i takt, føles det endnu bedre”, svarede Sørine Gotfredsen og slog endnu et slag for, at man måtte acceptere, at mennesket også rummer det onde, og at det ikke bare sådan lige går væk.
Hans Rustad fulgte op på den tangent og mindede om, at intet eksisterer isoleret. Hvis venstre-eliten stormer frem, baner den vej for højreekstremismen.
”I sorgtiden har jeg ikke en eneste gang hørt nogen tale om Gud. Men jeg har hørt Kringsatt av fiender, der blev skrevet af den Moskva-tro kommunist Nordahl Grieg. Der snakkes nu om, at den skal optages i den norske salmebog og måske endda gøres til vores nationalmelodi”, sagde Hans Rustad.
Videre gik snakken om kollektivt had, dæmonisering, debatkultur og ikke mindst at livet også rummer meget at glæde sig over midt i en tid, hvor det ikke skorter på bekymringer.
Norges statsminister Stoltenberg har scoret ikke så få point på sin værdige optræden i forbindelse med tragedien. Flere ville gerne høre mere om ministeren, der optrådte som statsmand.
Hans Rustad havde en anden vinkel på den sag. Nemlig at han holdt op med at være minister og blev præst, der græd med de efterladte og stod i spidsen for den kollektive sorg.
Kommentarer
Glæden ved at elske
08. september 2011 - C. Halvorsen
Når Sørine Gotfredsen taler om glæden ved at hade, så må det stå for hendes egen regning.
For mig er der ingen glæde forbundet med had. Tværtimod. Glæde er forbundet med at elske.
Så vidt jeg ved er fru Gotfredsen teologisk uddannet, hvad der bl.a. har fået hende til at se mennesket som et ondt væsen, der skal aves.
Jeg tror ikke på Gud, og dermed er hendes præmisser ikke gældende for mig.
Men jeg kan kun bedrøves over, hvor meget hun dog er gået glip af meget i sin halsstarrige påståelighed.
"How does it feel to be loved?"
(Lou Reed)
Tak til Sørine - men hvor gemmer de rigtige filosoffer sig?
12. september 2011 - Karsten Larsen
Det er korrekt, at mennesker elsker at hade.
Intet giver et så godt sammenhold som at have en fjende. En organisation i krig får en "dejlig" primitiv sort/hvid tankegang og et godt sammehold. Det er f.ex. legendarisk hvor godt sammehold danskere havde under den tyske besættelse af Danmark. Desværre deler kristne som et levn fra fortiden også menneskers indre op i godt og ondt. Det er primitiv tankegang. Dog ikke så slemt og gennemgribende som i islam, hvor ALT inddeles i hallal/haram - endog ikke af dig selv men af imamer.
- Muslimsk levevis er en jernalder-stamme-kultur med en ikke-udskildt (sekulariseret) kerne af Allah-overtro. Muslimsk kultur skal sammenlignes med Nordens krigeriske vikinge-kultur. Odin og Allah er/var krigs-guder. (Odin og Allah er begge så hellige, at de ikke må afbilledes).
Og hvad stiller vi op med invation af en jernalder-kultur i vores mere udviklede vestlige samfund? Dette spørgsmål splitter os i Vesten, skaber 2 stærkere og stærkere polariserede fronter, der bekæmper hinanden....og giver jernalderkulturen frit spil!
Jernalderkulturens invadering er fuldstændig misopfattet af positive, livsglade, fremmed-elskende (unge) mennesker i Vesten og i stedet sat ind i en helt uvedkommende politisk ("marxistisk") ramme.
Den basale kulturelle konflikt mellem jeranalder-kultur og Vestens nutids-kultur er på den måde nu også "befængt" med vestlig individ- eller kollektiv-orienteret politik.
'Venstreorientere' "holder med" jeranlder-kulturen. 'Højreorienterede' vil civilisere (integrere) den. Men her må vi huske: at jernalderkulturen lever af fortsat at være i kamp. Den vil ikke integreres, men kun bekæmpe os, opildnes af vores integrations-forsøg.
De stadig religiøse (troende kristne) i vores samfund kæmper (desværre) også jeralderkulturens sag ved at sidestille Allah med Gud - selvom der er 2000 års kulturforskel.
Gud er en fredsgud, kærlighed, overtrosfantasi for frie individuelle mennesker i vores moderne samfund.
Islam betyder underkastelse, og islam trælle-binder sine undersåtter. Allah er krigsgud, grumt straffende Allah-samfundets individer, hvis de træder ved siden af. Her er streng krigsmoral. Islam er en mandschauvinistisk krigs-ideologi for feudale stammer. Her er intet kærligheds-evangelium. Andre skal slås ihjel.
Allah-kulturen opretholder sig selv ved at bygge på non-sekulariseret overtro og være i konstant krig med den øvrige verden. Allah-kulturen har sat samfundsudviklingen i den hidtidige islamiske verden i stå i 1500 år og er fortsat i krig med alle andre "stammer" i verden. Det giver sammehold!!!
- Allah-stamme-kulturen er specielt i krig med den jødiske stamme. Jødisk og arabiske overtro ligner hinanden, derfor er der tale om en broder-strid, og frænde er frænde værst. Det israelsk-arabiske problem er et livsyns- eller overtrosproblem, der først klinger af, når religionerne fader ud og bliver til gammel overtro.
I modsætning til Allah- og Odin-kulturens aggressive og nådesløse forhold til andre i omverdenen, er den vestlige kultur efterhånden blevet civiliseret igennem kristendommens centrale bud om næste-kærlighed: Elsk dine fjender!
Vi kommer derfor alle i Vesten uanset tro eller ej med vores kristne tankegang og filosofi i vildrede med, hvorledes vi skal forholde os til den indtrængende jeranlder-stamme. Skal den hades, skal den elskes?
Vestens kultur har udviklet sig til en tolerant, åben kultur,- mens muslimsk-kultur med indbygget islam-ideologi sørger for, at jernalderkulturen forbliver intolerant, lukket, aggressiv og voldsom fordømmende overfor anden levevis og andre mennesker, der er modstandere af jeranlder-kulturens indvandring.
Modstandere af 'jernalderkulturens gen-indførelse' har de Allah-overtroende haft held til at få Vestens lovgivende forsamlinger til at hæfte skældsordet "racister" på.
Invationen er først og fremmest ubehagelig for alle andre kulturer og genererer en krigs-moral (for eller imod) i alle moderne, udviklede kulturer, som den islamiske jernalderkultur invaderer - i øst og vest, nord og syd.
Islam er ingen religion i vores betydning af ordet. Du skal sætte dig ud over din egen kultur for at kunne forstå det.
Som det er forløbet, er det svindel, at Islam-krigs-ideologien dækker sig und under vestens tolerance "religionsfrihed".
Islam er ideologien i en jernalderkultur, hvor samfund og 'religion' endnu ikke er adskilt.
Vi har ikke "kultur-frihed" i Vesten, men fødsels-overskudet og muslimske islam-modstandere fra den kulturelt forstokkede islamiske verden er nu presset ind i Vesten under dække af "religionsfrihed".
Islam er den krigeriske ideologi i muslimsk kultur, der umiddelbart er at sammenligne med vores jeralder- og vikingekultur.
Politikere, kristne præster, naive unge godhjertede, vestlige mennesker forstår ikke at "de" ikke er ligesom "os" - selvom de åbenlyst kulturelt lever i en jernalderkultur i sekteriske samfund overalt i Vestens bysamfund.
Så længe ingen erkender, de er tale om en (primitiv) jernalderkultur bliver alle trukket rundt ved næsen af Allah-kulturens tilhængere og splittelsen og spændingerne i vores samfund bliver større og større. Islamisk "overtros-ideologi" er ukristlig uhellig. Vi er i næste-kærlighedens navn nødt til at sigte på at trække (redde) muslimer ud af den religiøse træl-binding, der er deres kultur.
