Den stille jihad
23. januar 2009 - Helle Merete Brix
”Jeg har fået lidt at se til i dag”. En mail tikkede i eftermiddag ind i min inbox, den var fra Douglas Murray, den kun 30-årige direktør for den britiske tænketank Centre for Social Cohesion. Jeg har truffet Murray et par gange og havde tidligere på dagen skrevet til ham. Af to grunde: Jeg ville dels invitere ham til Danmark og kan glæde Sapphos læsere med at han kommer i juni. Og så ville jeg fortælle ham, at Weekendavisen i dag har en stor og glimrende artikel om tænketankens seneste udgivelse: Victims of Intimidation – Freedom of speech within Europe´s muslim communitees. Rapporten er en art katalog over Europas nye Rushdier, Ayaan Hirsi Ali, Ibn Warraq, Naser Khader m.fl.
Og hvad var der så sket? Jo, Murray skulle her til aften have styret slagets gang ved en debat på London School of Economics. Men man har bedt Murray holde sig væk, det er et spørgsmål om "public safety" og frygten for at der opstår uroligheder. Debatten løber skam af stablen, blot uden Murray. Den har overskriften: ”Islam or liberalism: Which is the way forward?” og er en diskussion mellem Alan Shed, en af skolens undervisere og den muslimske forfatter Hamza Andreas Tzortzis.
Og hvorfor må Murray ikke være mødeleder? Det siges ikke ligeud, men handler naturligvis om at Murray er erklæret neokonservativ og at han er en støtte af Israel. For nylig har han skrevet kritisk om de radikale grupper og individer, der var blandt arrangørerne af de voldsomme anti-israelske demonstrationer i Storbritannien. Derudover har hans tænketank specialiseret sig i at forske i, hvad der først og fremmest truer den fredelige sameksistens i Storbritannien i dag: Ikke briternes umådelige racisme, ikke den voksende islamofobi, ikke fremmedhad og snævertsyn men truslerne fra radikal islam. Hvadenten der er tale om de, der bruger internettet til at propagandere for vold og terror, eller de, der på mere stilfærdig vis arbejder for at islamisere det omgivende samfund.
En talsmand fra London School of Economics forsikrer om, at Murray, der tidligere har talt på uddannelsesinstitutionen vil være velkommen i fremtiden. Blot en anden gang. Hvor det altså ikke kolliderer med at nogen kan gå hen og blive voldelige af den grund, må man forstå. Skolen har netop overstået en ugelang sit-in protest, der blev sat i værk på grund af Israels invasion i Gaza. Og så forstår man jo godt, at de ikke vil have Murray rendende og forstyrre den gode stemning.
Murray siger selv, at aflysningen er værre end censur, det er ”intimidering”. Han har ret. Vi har at gøre med endnu et eksempel på pressionsgruppers succés med en stille, men effektiv jihad. Man behøver såmænd ikke gribe til konkrete trusler eller vold. Blot frygten for trusler er nok til at skræmme gennemsnitseuropæeren. Det er ren Hans-Jørgen Bonnichsen.
Hermed hentyder jeg til den tidligere PET-chefs udtalelser om en planlagt konference om ytringsfrihed, der samtidig er en manifestation mod islamisme, i København. Bonnichsen er ikke glad for tanken om en sådan konference og har udtalt, at det vil betyde, at ”den eksisterende trussel mod Danmark vil være vedvarende, og at Danmark fortsat vil være i terroristernes sigtekorn”.
Sappho kan dog forsikre læserne om, at der ikke vil gå ”Hans-Jørgen Bonnichsen-i-den” i forbindelse med Murrays besøg. Vi vil i lyset af den seneste begivenhed glæde os endnu mere til at byde Murray velkommen i København. Uanset hvem hans besøg måtte fornærme eller mishage.
Læs mere om sagen her
Læs Sapphos interview med Douglas Murray her
