Forventningens glæde
Sjældent har nogen historisk undersøgelse være imødeset med så megen forventningens glæde som Center for Koldkrigsforsknings, CFKF's, 1000 sider lange undersøgelse af Danmark under Den Kolde Krig.
Det fremgik af en forespørgselsdebat i Folketinget den 24. maj, hvor stort set samtlige ordførere og andre, der tog ordet, uden forbehold bedyrede, at de næsten ikke kunne vente på at læse det færdige resultat af Koldkrigscentrets tre-årige forskning.
Men hvorfor så overhovedet have en debat?
Jo, forklarede spørgsmålsstilleren, Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti, der var grund til at frygte, at det færdige forskningsresultat ikke kunne udkomme, fordi Politiets Efterretningstjeneste, PET, havde forsøgt at spænde ben ved at nægte at afklassificere en lang række dokumenter, som Centrets leder, professor Bent Jensen, og hans hold af forskere havde benyttet i deres arbejde.
Nu var der gået næsten et halvt år, siden Centret lukkede den 31. december 2010. Rapporten er klar til trykning, men kan ikke udkomme, fordi forfatterne bliver udsat for fodslæberi fra PET's side.
Sappho har i den anledning spurgt Bent Jensen om historikerundersøgelsens aktuelle status.
Afklassificeringens tunge ende
– Det fremgik af forsvarsminister Gitte Lillelund Bechs redegørelse i Folketinget, at du og dine forskere har søgt om afklassificering af arkivalier hos Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, herunder PET, Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Hvordan har de været at samarbejde med?
"Det har været en fornøjelse at have med FE, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet at gøre.
FE klarede afklassificeringerne lynhurtigt, Forsvarsministeriet har også gjort sig færdig, og Udenrigsministeriet – som har fået det største antal ansøgninger – har afklassificeret omkring 70 pct. af vores anmodninger, foreløbig kun med et enkelt afslag.
Det har i det hele taget været konstruktivt at samarbejde med disse tre institutioner. De har orden i sagerne, og de svarer inden for en rimelig tid på henvendelser.
Jeg sidder endnu og venter på svar fra Justitsministeriet på en skrivelse med anmodninger om afklassificering af et meget lille antal sager helt til bage fra 1940´erne og begyndelsen af 1950´erne, som muligvis endda slet ikke kræver afklassificering, da det er meget gamle sager, der for længst er afleveret til Rigsarkivet. Jeg afsendte skrivelsen i februar.
Det er en urimelig lang sagsbehandling, ikke mindst i betragtning af, at CFKF ikke er en institution, der blev skabt for evigheden, men et midlertidigt initiativ, der skal afsluttes.
PET har besvaret CFKF´s anmodninger om afklassificering af en række dokumenter, men der er uhyggeligt mange afslag i skrivelsen, og der er ligeledes en lang række dokumenter, som ifølge PET ikke kan identificeres.
Jeg må derfor bruge tid på at hjælpe PET med at finde de pågældende dokumenter. Om det i det hele taget kan betale sig, er et åbent spørgsmål, for mange af dem tilhører kategorier, som så at sige automatisk udløser et afslag."
Benspænd
– Under folketingsdebatten sagde Søren Krarup (DF), at venstrefløjen håbede, at PET ville forhindre jeres arbejde i at udkomme. Er det en rimelig antagelse?
"Hvis man skal dømme ud fra de mange uhyrlige påstande, som nogle politikere fra SF og til dels Socialdemokratiet har fremført, lyder det rimeligt. Der er i Folketinget og i udtalelser til diverse medier blevet fremsat den ene løgnagtige påstand efter den anden om undertegnede og CFKF´s forskningsprojekt.
Pernille Frahm fra SF er den absolut førende på feltet. Jeg kan ikke se andet formål med denne nu tre-årige løgnekampagne end at få forskningsprojektet til at gå i stykker. Så sent som under debatten i Folketinget forleden fortsatte fru Frahm med udslip af løgne, som hun selv betegner som ”viden”, fordi hun har fremsat dem flere gange.
Men det vil naturligvis ikke lykkes hende eller andre at sabotere projektet."
– Hvad tror du kan være årsagen til, at nogen forsøger at spænde ben? Kan det skyldes, at de frygter, at CFKFs rapport vil bringe ting frem, som nogen helst vil holde skjult?
"Jeg kan jo ikke vide det. Man er nødt til at spørge de pågældende selv. Men det har da været morsomt at iagttage, hvordan disse politikere og deres medløbere i medierne og i forskningsverdenen tilsyneladende ved, hvad CFKF´s værk kommer til at indeholde.
Det gjorde de allerede på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var skrevet et komma."
– Jesper Langballe udtrykte under debatten stor glæde over forsvarsminister Lillelund Bechs tilkendegivelse af, at dokumenter, der allerede har været benyttet i andre historiske afhandlinger så som undersøgelserne fra DIIS og PET-kommissionen, måtte betragtes som de facto afklassificeret. Men læser man forsvarsministerens tale i Folketinget, så var det faktisk ikke det, hun sagde. Hvad er din udlægning?
"Der var tale om en uforpligtende sympatitilkendegivelse. Hvis den ikke bliver fulgt op af andre initiativer til at få PET til at opgive sin rigoristiske praksis, får den ingen betydning."
Grove beskyldninger
– Et par af ordførerne, John Dyrby Paulsen fra Socialdemokraterne og Pernille Frahm fra SF, mere end antydede, at du gentagne gange havde gjort dig skyldig i brud på tavshedspligten. Frahm sagde tilmed, at du har modtaget adskillige advarsler fra PET og Justitsministeriet om uredelig omgang med hemmeligt kildemateriale. Hvad ligger der i disse alvorlige beskyldninger?
"Der er, som jeg allerede har været inde på, og som jeg adskillige gange har gjort opmærksom på i diverse medier, tale om groft injurierende beskyldninger mod mig om, at jeg gentagne gange har foretaget mig noget kriminelt.
Der er her tale om en nærmest kriminel politisk uredelighed fra især fru Frahms side. Disse mennesker aner ikke, hvad de udtaler sig om – eller måske forholder det sig faktisk sådan, at de udmærket ved, at de lyver groft, men at den politiske hensigt helliger de beskidte midler.
Jeg har ikke som leder af CFKF´s forskningsprojekt modtaget nogen skriftlige advarsler, hverken fra PET eller fra Justitsministeriet. Frahm har underholdt Folketinget, regeringen, medierne og dermed befolkningen med opdigtede historier om, at jeg har vist klassificerede dokumenter til tredjemand.
Her sidst i Folketinget skærpede hun sine injurier ved på det nærmeste at sige, at jeg lider af en psykisk defekt, der gør mig til vaneforbryder.
Hun og de andre, der deltager i denne uværdige hetzkampagne, er sørgelige eksempler på det forfald, folkestyret er udsat for i disse år.
Det er vist nok enestående i landets historie, at en folkevalgt på denne måde gentagne gange angriber en forsker på et så løgnagtigt grundlag.
PET´s ledelse forsøgte sidste år at få regeringen til at fratage mig den sikkerhedsgodkendelse, som er nødvendig for at arbejde med de fortrolige papirer og dermed færdiggøre forskningsprojektet.
Det er ubegribeligt, men også et tegn på samfundets forfald, at en chef for en statslig institution på et ikke-eksisterende grundlag foretager sig den slags. Hans forsøg løb dog hurtigt ud i sandet, og der er heller ikke fugls føde i det, han anførte i sin skrivelse til regeringen."
Hvad vidste Jesper Langballe?
– Har du på forhånd aftalt med Jesper Langballe, hvilke konklusioner, forskerteamet skulle nå frem til, sådan som det blev hævdet af flere af oppositionens ordførere?
Bent Jensen griner bredt og svarer sarkastisk:
"Nej, man kan ikke sige, at jeg har aftalt noget med Jesper Langballe. Det foregik på en helt anden måde. Langballe beordrede mig op på sit kontor i Folketinget og dikterede mig de konklusioner, CFKF skulle nå frem til. Jeg slog naturligvis straks hælene sammen og sagde javel, for ellers risikerede jeg jo, at han smækkede pengekassen i.
Derpå sammenkaldte jeg mine medarbejdere og gav dem ordre til, hvad de skulle skrive, og hvilke konklusioner de skulle nå frem til. Det er sådan, det er gået for sig, men det skal du ikke sige til fru Frahm, for så tror hun bare, at det er en løgnehistorie som dem, hun selv diverterer Folketinget med."
– Nu er hverken PET-chef Jakob Scharf, Pernille Frahm eller deres venner på Information just kendt for deres humoristiske sans. Er du ikke bange for, at dit forsøg på at være morsom vil få Scharf til at skrive et nyt brev til regeringen, hvori han meddeler, at du omsider har tilstået?
"Det kan man naturligvis aldrig vide, men jeg trøster mig med, at de pågældende aktører allerede har gjort hvad der stod i deres magt for at forhindre CFKF's forskning i at udkomme."
– Har du vist det færdige manuskript eller dele af det eller de arkivalier, I har haft adgang til, til Jesper Langballe. Det blev jo også påstået af Socialdemokratiets ordfører John Dyrby Paulsen?
"Sagen er den, at der ikke findes noget færdigt manuskript, før afklassificeringsproceduren engang er tilendebragt. Jeg har hverken vist ham eller andre noget som helst.
Hvis han skulle have set de fortrolige arkivalier, skulle han jo have haft mulighed for at orme sig ind i de lukkede arkiver – uden sikkerhedsgodkendelse. Jeg kan kun gentage, at de, der fabler om den slags ting, blot afslører et fænomenalt ukendskab til de ting, de med så stor sikkerhed og frækhed udtaler sig om."
Rapport til tiden
– Enhedslistens ordfører, Per Clausen, sagde under debatten, at I jo ikke var blevet færdige til tiden, og at I derfor skulle have 500.000 mere for at fuldende arbejdet?
"Trods mange forhindringer og benspænd under hele projektets forløb blev vi færdige til tiden. Forskningen blev tilendebragt ved udgangen af 2010 som lovet og forudset. Men vi kan som sagt ikke bare uden videre aflevere det færdige forskningsresultat til et trykkeri eller et forlag.
Vi skal igennem den nuværende langvarige afklassificeringsprocedure, og i de tilfælde, hvor vi får afslag, må vi jo desværre ændre i – dvs. slette – nogle af forskningsresultaterne. Derpå skal der læses korrektur nogle gange på det færdige manuskript.
Per Clausen var engang formand for magistrenes fagforening. Mon han virkelig synes, at folk skal arbejde gratis? Der var i øvrigt – formentlig ved en bureaukratisk forglemmelse - ikke i budgettet for CFKF´s forskningsprojekt sat penge af til trykning. Trykkerier og forlag arbejder heller ikke gratis."
PET's meddelere på Information
– Noget af det interessante, der kom frem under debatten, var Pernille Frahms oplysning om, at der på dagbladet Information har været folk, der optrådte som meddelere til PET. Er du under arbejdet med projektet stødt på oplysninger, der kan bekræfte denne alvorlige anklage mod avisen?
"Det synes jeg, du skulle spørge Pernille Frahm og Information om. Hun har tilsyneladende gode kontakter i PET, der vel må være kilden til denne påstand. Man skal huske på, at fru Frahm ikke er sart med hensyn til de alvorlige beskyldninger, hun så rundhåndet udspreder.
Jeg er aldrig under mit arbejde stødt på noget som helst, der kan bekræfte hendes påstand. Derimod havde den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, som vi ved, gode kontakter til medarbejdere på Information."
Hetz mod den frie forskning
– Ser du med større fortrøstning på mulighederne for at få jeres rapport offentliggjort uden væsentlige beskæringer efter denne folketingsdebat?
"Jeg mener som sagt ikke, at debatten i Folketinget ændrede noget substantielt, men der blev på den anden side sagt nogle væsentlige ting om forskningens frihed. På det punkt er pudsigt nok alle enige – også de, der driver hetz mod navngivne forskere for at forhindre dem i at udføre deres forskning i frihed.
Kun hvis PET kan overtales til at anlægge et mindre rigoristisk syn på det, PET kalder ”rigets sikkerhed”, vil det blive muligt at præsentere et tilfredsstillende forskningsresultat. Ellers bliver det DIIS-udredningen, PET-kommissionens beretning og Gads koldkrigsleksikon – og de mener alle det samme – der får monopol på beskrivelsen af vigtige sider af Den Kolde Krig og Danmark.
I øvrigt sagde den radikale Niels Helveg Petersen noget interessant under debatten. Han sagde – formentlig henvendt til SF, SD og EL – at man ikke ”risikerede” noget ved, at CFKF-værket blev offentliggjort. Han sagde lidt senere, at det var en uheldig formulering. Men fortalelsen var jo sigende.
Der er åbenbart nogen, der mener, at nogen risikerer noget ved, at dette værk kommer til verden. Jeg vil tilføje, at Helveg som politiker og menneske naturligvis er i en helt anden klasse end Frahm. Ham har jeg respekt for, selv om jeg ikke altid er enig med ham."
Spørgsmål til Informations chefredaktør
I anledning af Pernille Frahms opsigtsvækkende oplysninger om et hemmeligt samarbejde mellem PET og journalister på Information har Sappho spurgt Informations ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen, hvad han kender til sagen, og om han vil foranstalte en undersøgelse af, hvilke journalister, Pernille Frahm har i tankerne.
Når Christian Jensen har svaret, vil Sappho offentliggøre det.
Kommentarer
Subjektiv forskning
31. maj 2011 - C. Halvorsen
Jeg kommer til at tænke på en bog om Påskekrisen, hvor salig(?) Kaj Molkte fuldstændig piller den videnskabelige pynt af Bent Jensen.
Siden den gang har det været klart for mig, at Bent Jensen altid har haft en tilbøjelighed til at fortolke fakta på en subjektiv og selektiv måde. Han bedriver med andre ord ikke "fri forskning". Han bedriver subjektiv forskning eller - måske rettere sagt - agitation.
Derfor kan jeg også kun bifalde, at den formentlig kommende regering vil stoppe støtten til ham.
Men når det er sagt, ville jeg da også gerne vide noget mere om, hvad der står i PETs arkiver. Det kunne da være spændende at læse.
Videnskabelig pynt
31. maj 2011 - Ida Fenger Bruun Norrild sajdet.dk
C.Halvorsen,ASSENS?
UAO må det må jo så være denne der refereres til:
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73215
Subjektiv vurdering af forsking
31. maj 2011 - J. Jensen
Hvem er Kaj Molkte?
Kun utopien kan forklare det
31. maj 2011 - Bent Christensen
Det var mærkeligt for mig at læse dette interview. Jeg havde lige læst Jeppe Juhls klumme om den afdøde sunde fornuft. Og i min kommentar til den bla. skrevet: "Vi skal nok heller ikke forvente, at de, der (igen, jfr. Den Kolde Krig) har været på den forkerte side, bliver sat i skammekrogen, endsige selv begynder at skamme sig". Det, der kommer frem i interview'et her, illustrerer dette. Hvis man har haft utopien (og måske stadig har nogle rødgrønne og multikulturalistiske rester af den), er man pr. definition både klog og god - hvor meget man end i praksis har taget fejl. Jeg gentager, at vi skal have en helt ny intellektuel kultur. Jeg arbejder selv en del med disse ting, også (litteratur- og idé-) historisk. Og jeg er kommet til den erkendelse, at vi på en måde skal gå helt bag om den jo for tiden så højt berømmede oplysningstid (med masser af utopi) og tegne en ny linie fra den førmoderne tid af. Og det afgørende er opgøret med den utopiske tænkning. - For en sikkerheds skyld: Jeg mener ikke, vi skal skrue tiden tilbage til før 1700! Og jeg mener selvfølgelig, der er sket mange virkelige fremskridt siden dengang. Noget af det første, vi skal lære, er imidlertid at skelne mellem "Fremskridt" 1 (det vitterlige, fx teknologiske fremskridt) og "Fremskridt 2", hvor selve troen på fremskridtet og på, at man selv er på dettes side, spiller en hovedrolle. - Og endelig: Sig ikke, at disse ting ikke hører hjemme her. Utopiens rolle (som en slags religionserstatning) er det eneste, der kan forklare, hvorfor så mange velbegavede og i øvrigt udmærkede mennesker har kunnet tage så meget fejl og har kunnet fremture på en så autoritær og hadsk måde i deres fejltagelse!
Dragsdahl sagen siger alt.
31. maj 2011 - Kenneth Hansen
Kære Bent Jensen. Du bliver angrebet af små mennesker med dårlig samvittighed.
De er bange for at se deres suspekte gøren og laden på tryk.
En journalist drev et grønskolling dommerpanel rundt ved næsen i Svendborg. Han var heller ikke tilfreds med, at offentligheden fik kendskab til hans landsskadelige, egennyttige fortid. Løgn og bedrag er en stor del af deres bagage, hvilken gør, at småt begavede folkeskolelærere med hang til totalitær ideologi, æder deres løgne råt for usødet.
Se eksempel ovenfor.
Vi er mange, mange der har stået vagt om Danmark og vestlig frihed gennem den kolde krig. Vi ser frem til, at kunne læse og fortælle, hvad og hvem der gjorde hvad og måske hvorfor.
Et slående eksempel på råddenskaben i fordæktheden er Ole Sohn. Formand for Danmarks Kommunistiske Parti indtil 2 år efter murens fald. Han smuttede fra regningen, fik lov til, at orme sig ind i et andet politisk venstreorienteret parti, Socialistisk (det holder han dog stadig af) Folkeparti. Han var Danmarks fjendes ven og medarbejder i Danmark. Der var kun en fjende mod Danmark og vesten i koldkrigstiden: Russerne.
Det var Ole Sohns værdifælleskab og Helle Thorning Schmidts, da hun var ungkommunist.
De er på nippet til, at få magten i Danmark, uden nogen kan læse og forstå, hvad de er skolet af.
Man glæder sig virkelig til, at jeres rapport kommer på tryk.
Tjah, Halvorsen...
31. maj 2011 - Per Harbo
Når valget står mellem forudfattede meninger, kritikløshed, mindst mulig viden, misforståelser og uvederhæftighed på den ene side og kritisk forskning, brug af fornuft og åben undersøgelse af kilder på den anden side, vil Carsten Halvorsen med sit gammelsocialistiske og ørkenislamiske gen uvægerligt vælge det første og kokettere med forbud mod det sidste – og fred være med det, også selvom han har valgt at bruge lige netop Sapphos kommentarspalter til at messe sit budskab.
Med sine forhastede konklusioner på meget tyndt grundlag er CH en mental tørsvømmer. Alligevel formår han gang på gang at tangere eller underbyde sine egne bundrekorder. Det er ikke sjovt at være publikum til de præstationer.
Forgæves at glæde sig
31. maj 2011 - Bent Jensen
C. Halvorsen mener at kunne huske, at stalinisten Kai Moltke engang pillede den videbskabelige pynt af mig. Den opfattelse er C. Halvorsen ret ene om. Moltke bragte en række skrøner til torvs, der byggede på forfalskede kilder. Man kan læse min artikel om disse skrøner og deres gentagelser i Historisk Tidsskrift bind 78 (1978): "Påskekrise og Ruslandspolitik. En mytes tilblivelse, vækst og forfald". Ingen faghistoriker har nogensinde sat spørgsmålstegn ved min sønderlemmelse af Moltkes formørkede sammensværgelsesfantasier.
En kommende regering vil ikke kunne standse støtten til mig, fordi der er intet at standse. Jeg er ikke på finansloven. Så den glæde får C. Halvorsen altså ikke.
Et godt råd til C. Halvorsen: Prøv at sætte Dem ind i de sager, De udtaler Dem så bombastisk om, i stedet for at bidrage til den offentlige debats forurening.
Sludder Halvorsen
01. juni 2011 - Bjarne Fogh
Mon ikke du snarere burde have andre i tankerne når du bruger ordet "subjektiv og selektiv" forskning?
Det er en helt urimelig påstand om Bent Jensen.
I øvrigt er der nok en en årsag til at fremtrædende kræfter på venstrefløjen gang på gang forsøger at spænde ben for sandheden og det totalt manglende opgør med landsforræddere under den kolde krig.
Kunne du i øvrigt uddybe Kaj Molktes såkaldte "pillen den videnskabelige pynt " af Bent Jensen.
Referencer tak!
Sandheden er ilde hørt
01. juni 2011 - Kitt Søndergaard
Halvorsen. Det kunne jo tænkes, at Bent Jensen ved mere end dig.
Åh, herregud ...
01. juni 2011 - Poul Erik Andersen
Åh, herregud. Fører Carsten Halvorsen sig nu også frem her. Det var ham, der i sin tid i et læserbrev i Fyens Stiftstidende kaldte Rachel Adelberg Johansen og Pernille Bendixen for at par jødekællinger. Så er han vel placeret på et niveau, hvor dialog er nyttesløs.
Forsøgene på benspænd for professor Bent Jensens koldkrigsforskning er nu af en sådan karakter, at den efterhånden må give næring til diverse konspirationsteorier om skeletter i skabene hele vejen rundt i det politiske spektrum.
I forbindelse med oprettelsen og starten af koldkrigscentret spændte både statsministeriet med Anders Fogh Rasmussen som chef og justisministeriet med Lene Espersen som chef uafladeligt ben og trak sagerne i langdrag på en måde, der med lidt ond vilje kan karakteriseret som legale forsøg på sabotage
Blot ét eksempel. Foruden Bent Jensen var der tre forskere tilknyttet centret, og de skulle selvfølgelig sikkerhedsgodkendes. Inklusive i øvrigt Bent Jensen, som i forvejen havde en mangeårig sikkerhedsgodkendelse! Denne sikkerhedsgodkendelse tog siger og skriver syv måneder, og i den periode kunne forskerne simpelthen ikke arbejde, men blot vente.
For at gøre en lang historie kort, så havde folketinget afsat tre år til projektet. Da forskningen omsider kunne starte, var der takket være diverse treneringsforsøg fra især de to nævnte ministeriers side kun ni måneder tilbage at forske i.
Også på sidelinjen blev der ihærdigt arbejdet på at sabotere en saglig og især redelig forskning om den kolde krig. Her var det især Socialdemokratiets retspolitiske ordfører Morten Bødskov, der også er Folketingets tilsynsførende med PET, der førte an.
Morten Bødskovs våben var Bent Jensens arkivadgang. "Regeringen må trække hans arkivadgang tilbage", erklærede Bødskov i Jyllands-Posten 3. maj 2007, og ligeledes i 2007 dyngede Bødskov statsministeren til med spørgsmål om Bent Jensens arkivadgang. Alene i perioden 26. april - 3. maj stillede Morten Bødskov således statsministeren ikke færre end 12 skriftlige spørgsmål om emnet!
Og nu er den altså gal igen. Denne gang forsøger man at sabotere Koldkrigscentrets offentliggørelse af forskningsresultaterne. Tager man forløbet fra vedtagelsen af oprettelsen af Koldkrigscentret og så tilo nu, hvor forkningsresultaterne skal offentliggøres, fremstår der det besynderlige, at fire af de fem gamle partier fra koldkrigstiden,nemlig Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og SF, tilsyneladende alle har været mildt sagt nervøse ved tanken om, at en kompetent og kompromiløs forsker som professor Bent Jensen pludselig begynder at grave i fortiden.
Alene det forhold burde kunne give anledning til et nyt forskningsprojekt, nemlig: "Hvad er årsagerne til den politiske skræk for professor Bent Jensens forskning?"
Nogen tog fejl
01. juni 2011 - Ivan Dybdal
Der slippes damp ud af kedlerne, når sandheden om venstrefløjens alliancer med diverse diktaturer kommer for en dag. Helst så de, at den gik i glemmebogen.
Det er nok en almen menneskelig reaktion, som vi kender fra vores eget liv, hvor der kan være nogle handlinger, vi helst havde været foruden. Mindst hver fjerde dansker har kørt spritkørsel og hvad har du?
Når venstrefløjen kæmper så indædt for at slette sporene fra fortiden, må det skyldes en stor skamfølelse og ængstelse for fordømmelse og tab af offentlig anseelse?
Det kan da ikke være fordi, troen på det kommunistiske tusindårsrige stadig har magten over sindene?
Selv har jeg i en menneskealder været ansvarlig for forskellige markeds- og opinionsundersøgelser med interview af sammenlagt et par millioner danskere. Jeg kan på den baggrund konstaterer, at værdier, normer og holdninger normalt kun meget vanskeligt forandres.
Hertil kommer at(barne-)tro og åbenbaret erkendelse nok slet ikke kan slettes af sindet?
Om retten til at sige imod
01. juni 2011 - C. Halvorsen
Jeg skal beklage, at jeg er kommet til at træde på nogens ligtorne, men det er vel konsekvensen af en fri debat, som man hylder her. Det skal vel ikke være rygklapperi altsammen.
Som tidligere nævnt er jeg bestemt tilhænger af, at PETs arkiver åbnes for historikerne og ikke kun for Bent Jensen.
Årsagen er bl.a. at han kan fremkomme med en udtalelse om at være på "den forkerte side" under Den Kolde krig. Det er et moraliserende/politisk statement - ikke et historisk. Og denne subjektive synsvinkel gennemsyrer alt, hvad jeg har læst af ham og gør ham i mine øje utroværdig som historiker.
At han ydermere i debatten har krævet, at hans egen fortolkning af koldkrigsperioden skal kanoniseres som den eneste rigtige, er blot med til at tegne billedet af en stædig person, som ikke tåler modsigelse. Nøjagtig det indtryk jeg fik af Kaj Molktes "Pengemagten og Kongekuppet i 1920" (Skipper Klement 1979).
I sager som disse er der ikke èn objektiv fortolkning. Tværtimod er det vigtigt, at de forskellige synspunkter konfronteres med hinanden, og at forskerne medtænker deres egen subjektive begrænsning. Ellers bliver videnskaben brugt til politisk agitation.
Dette er mit synspunkt, og det må man finde sig i - også her på Sappho.
Om retten til at lyve imod
03. juni 2011 - Albert Nielsen
C. Halvorsen skriver: "Årsagen er bl.a. at han kan fremkomme med en udtalelse om at være på "den forkerte side" under Den Kolde krig."
På den ene side stod bl.a. vort forhadte fædreland, på den anden et WAPA, som havde helt konkrete planer for Danmarks erobring.
Dokumentationen som er afklassificeret i Ruslands første, ret frie tid efter Sovjetunionens fald, viser at Danmark fortrinsvis skulle invaderes af to polske divisioner, eller hvis det slog fejl, så i yderste nødsfald skulle rammes af atomvåben for at lukke sund og bælter. Dette er almen viden for den, som fulgte med i de tidlige 1990ere og hvis hukommelse ikke er rådnet væk.
At Halvorsen som sit "sandhedsvidne" bruger Kaj Moltke, hvis indstillling var, at for Moskva-kommunismens fremme var alt tilladt, hensigten helligede midlerne, fortæller om Halvorsens dilemma.
Om retten til at sige imod 2.0
04. juni 2011 - C. Halvorsen
På den ene side stod NATO med deres angrebsplaner. På den anden side stod Warszawa-pagten med deres angrebsplaner. I mellem den stod folkene i begge lejre, som sagde: det er ikke vores krig. Vi holder ikke med nogen af jer.
Jeg var NATO-modstander dengang, og det er jeg stadig. Og det er jeg stolt over. I øvrigt har jeg kun kendt Kaj Molkte som VS´er, og han var en spændende og meget vidende person.
Gammel Koldkriger
08. juni 2011 - Karl Eriksen
Ja, jeg var koldkriger. Men det var ikke mig, der lancerede Den Kolde Krig. Som ung måtte jeg på grund af sovjetisk aggression aftjene værnepligt i 2 år, som jeg gerne havde anvendt til noget andet.
Siden måtte man se, at tyskere i at antal som Norges daværende folketal "stemte med fødderne", så man mente at burde opbygge 'den antifascitiske mur' for at holde folk inde i Paradisfolden. Derfor gjorde jeg tjeneste som frivillig officer i Hjemmeværnet i 24½år, de sidste 16 år med tillagt grad af kaptajn og tilmed clearet til HEM. Altså absolut en koldkriger, der ofte var ugleset af kolleger, der var mere 'katolske end paven'.
Så man skal ikke undre sig over, at jeg foragter alle medløberne og 'rygsvømmerne', der på absolut idealistisk vis drak sig ølmaver og blå mæser til mens de solgte det danske folk til sovjet m.fl. (og hvor de af dem, som ikke er døde stadig oppebærer skatteyderbetalte pensioner), samt alle de skulkere, som siden høstede 'fredsdividenden' og måske skabte sig et vist forspring, foran de trofaste, der havde brugt deres fritid til at ligge med støvlerne i vand. Alle de som hellige røde krigere eller af ren magelighed modarbejdede forsvaret på enhver tænkelig eller utænkelig måde, helt til at lægge det daværende Civilforsvar for had. Dette korps måtte ikke lære folk, hvordan man kunne overleve atomangreb - for hele folket skulle bare anse sig for værgeløst og smide sig ned for trusler fra Breshnev m.fl.- ivrig applauderet af af de Følsomme KGB-Kvinder for Fred.
Jeg havde set frem til et værk af Bent Jensen, der kunne rive masken af alle de 'hjælpsomme' socialister. Gerne lige så detaljeret som i Lauridsens glimrende værk om Dansk Nazisme, med talrige biografier.
Men det er der åbenbart stærke - og nogle endda erklæret 'borgelige' - kræfter i mod.
Nogen tog fejl, fortsat...
12. juni 2011 - Ivan Dybdal
Efter min mening var den kolde krig en fortsættelse af de vestallieredes (Englands og USA's)krig mod Nazityskland.
Tysklands tidligere allierede,Stalin, mente, at han havde en guddommelig ret til at indføre kommunisme i hele verden og startede med de besatte lande i østeuropa.
Derfor oprettede vesten NATO med stor folkelig opbakning. Folk havde set det ene østeuropæiske folk efter det andet blive undertrykt af Sovjets militære magt og indfære diktatur støttet af lokale landsforrædere.
Venstreorienterede i vesten tilsluttede sig kommunismens plan om verdensherredømme og mente, at de havde en guddommelig ret til at indføre kommunisme i deres egne lande uanset overvældende folkelig modtand og med alle midler sammen med Sovjet og indføre det klasseløse samfund og én sammenhængende global kommunistisk verden uden selvstændige nationer.
En utopi om en verden uden klasser og nationer. Mange af dem drømmer videre.
Nogen tog fejl, konklusion...
13. juni 2011 - Ivan Dybdal
Ja, mange af dem drømmer videre.
I alt var der skønsmæssigt ½ mio. danskere, der var 'på den forkerte side af kridtstregen' og potentielle landsforrædere under den kolde krig - ja, nogle var aktive landsforrædere.
MEN, i et lille, homogent konsensus-samfund som det danske, vil der givetvis blive gjort meget for at sende denne kendsgerning i glemmebogen.
Rød Blok ville ikke kunne have forhåbninger om at danne regering efter næste valg, hvis det ikke næsten var gået i glemmebogen.
Socialdemokraterne ville ikke kunne danne regering med gamle kommunister, hvis det ikke var næsten var gået i glemmebogen.
En kommende minister kunne aldrig have stået på podiet i Østberlin ved siden af Erich Honecker og de andre kommunistiske forbrydere og fejre DDR's 40 års jubilæum, hvis det ikke næsten var gået i glemmebogen.
Grunden til hetzen mod historikeren Bent Jensen og grunden til, at det forsøges forhindret, at Center for Koldkrigsforsknings afhandling om Danmark under Den Kolde Krig udkommer er, at det ikke må komme frem, nu hvor det næsten var gået i glemmebogen.
