Sidste uges retspsykiatriske dom over Anders Breivik er ikke blevet vel modtaget overalt.
Er Breivik dybt psykotisk, fjerner det nemlig fokus fra counterjihadisterne, Eurabia-ideologien og multikulti-kritikerne, som den norske venstrefløj igen og igen har associeret Breivik med.
Terrorforsker Tore Bjørgo formulerer sin kritik af retspsykiaternes konklusion sådan:
”Breivik står ikke ene med sine forestillinger. Tusindvis af mennesker deler Breiviks syn på kulturelt og ideologisk grundlag. Der er tale om hele subkulturer. Det fremstår bizart og afvigende for de fleste mennesker, uden at det af den grund er en sag for psykiatrien.”
Hvad Breiviks forestillinger går ud på og hvad retspsykiaterne baserer deres vurdering på, fremgår af den retspsykiatriske erklæring, som der er blevet offentliggjort en sammenfatning af.
Sappho bringer her et uddrag af den.
Vi overlader trygt til læserne at afgøre om Breiviks forestillinger er udtryk for et sygt sind eller om de – som Bjørgo og i øvrigt også Breivik selv mener - deles af tusindvis af mennesker på højrefløjen.
Funktionssvigt
Erklæringen beskriver en markant ændring, som Breivik (observanden) undergår fra og med 2006:
”Fra 2006 beskrives gennem sagens samlede dokumentation en sikker ændring i observandens funktion.
Vidneafhøringerne af venner beskriver fra dette tidspunkt, at observanden trak sig væk fra social kontakt, blev mere stille, flyttede hjem til mor og holdt op med at arbejde.
Observandens mor har beskrevet, at observanden vendte op og ned på døgnet, spillede meget computerspil og fra dette tidspunkt mest sad alene på sit værelse.
Observanden deltog ikke i vask og oprydning af lejligheden og lavede ikke mad selv… Symptomerne vurderes af de sagkyndige at være omfattende funktionssvigt både praktisk, socialt, økonomisk og med hensyn til arbejdsevne.
Fra 2010 beskriver observandens mor en kvalitativ ændring i observandens væremåde. Hun beskriver, at observanden fra dette tidspunkt var optaget af smitte, eget udseende, og var ubehageligt intens, irritabel og vred.
Han blev mere optaget af at formidle politik og historie, og mor følte sig presset af ham”.
Breivik som Sigurd Korsfarer II
"Observanden mener, at han har vundet hævd som ideologisk leder af organisationen ”Knights Templar”, som har mandat til at være både ”militær orden”, ”martyrorganisation”, ”militærdomstol”, ”jury” og ”skarpretter”.
Han mener, at han har ansvaret for at bestemme, hvem der skal leve og dø i Norge. Ansvaret opleves reelt, men tyngende.
Fænomenerne vurderes som bizarre, grandiose vrangforestillinger.
Han mener, en betydelig del af befolkningen (flere hundrede tusinde) støtter de udførte handlinger [massakren på Utøya, red.].
Han mener, hans kærlighed er overudviklet. Han mener, han er en pioner i en europæisk borgerkrig.
Han sammenligner sin situation med historiske krigshelte som Zar Nicolai og Dronning Isabella.
Fænomenerne vurderes som grandiose vrangforestillinger.
Observanden mener, det er sandsynligt…at han kan blive ny regent i Norge efter statskup og magtovertagelse. Hvis han bliver ny regent, vil han tage navnet Sigurd Korsfarer II (Breivik må tænke på middelalderkongen Sigurd Jorsalfarer 1090 – 1130, der deltog i et korstog red.)
Han mener, han har givet fem millioner kroner til ”kampen”. Han mener, han kan få ansvaret for at deportere flere tusinde muslimer til havne i Nordafrika.
Fænomenerne vurderes som grandiose vrangforestillinger.
Reservater for det norske urfolk
Observanden mener, der foregår etnisk udrensning i Norge og lever i frygt for at blive dræbt.
Han mener, at der vil kunne udløses en kernefysisk tredje verdenskrig som følge af begivenhederne som han ser sig som en del af.
Han mener, der er en borgerkrig i gang i landet. Observanden arbejder med løsningsforslag, som skal forbedre ”vor norsk-etniske genetiske pool, udrydde sygdom og reducere skilsmissehyppigheden”.
Han forestiller sig reservater (for det norske urfolk), DNA-testing og massefabrikker for fødsler.
Ideerne vurderes som del af et bizart, paranoidt vrangforestillingssystem.
DNA-test på Olav den Hellige
Observanden mener, at Glücksborgerne (Det norske og danske kongehus) vil blive ”revolutionært fjernet” i 2020.
I stedet skal der udpeges en ny regent, der skal rekrutteres fra ”Vogternes Råd”, på grundlag af en DNA-test af de jordiske rester efter Olav den Hellige eller Harald Hårderåde.
Dernæst skal det norske folk DNA-testes for at finde den største genetiske lighed, som så indsættes som ny regent i landet.
Ideerne vurderes også som del af et bizart, paranoidt vrangforestillingssystem.
Hørelseshallucinationer og eventuelle influensfænomener lader sig ikke bekræfte, idet observanden fastholder, at hans kommunikationsform med meningsfæller er hemmelig.
De sagkyndige har mistanke om, at hørelseshallucinationer og/eller influensfænomener har været eller er tilstede, men har ikke sikre holdepunkter for dette.
Observanden omtaler skiftevis sig selv som ”jeg” og ”vi”, det vil sige både i ental og flertal.
De sagkyndige vurderer, at symptomet repræsenterer uklar identitetsoplevelse og depersonalisering.
Observanden er til tider vanskelig at følge, fordi han hurtigt skifter tema og må bringes tilbage ved spørgsmål.
Han associerer rigt og hans associationer bringer ham stort set altid, uanset indfaldsvinkel tilbage til hans politiske budskab, sin oplevede mission og position. Fænomenet vurderes som moderat associationsforstyrrelse.”
”Konklusionen bliver følgelig, at observanden antages at være psykotisk på tidspunktet for de påklagede handlinger og at han var psykotisk under observationen.”
Læs hele sammenfatningen her
Kommentarer
Til Trykkefrihedsselskabet
05. december 2011 - Arno Victor Nielsen
Breivik var hverken ond eller dum. Han var bare rablende skør. Det samme kan være
tilfældet med medlemmerne af Trykkefrihedsselskabet. En mentalundersøgelse vil
kunne afsløre det. Foretrækker I ikke min medlidenhed fremfor
min foragt?
mvh
Arno Victor Nielsen
Glidebane ..
05. december 2011 - Jette Plesner Dali
Filosof Arno Victor Nielsen er muligvis på vej ud på en isflage med sit vist nok alvorligt mente spørgsmål: "Foretrækker I min medlidenhed fremfor min foragt?".
Jeg ved ikke, om det bare er mig. Men i hvert fald er det som om, jo ældre jeg bliver, jo lettere pirres min sans for humor.
Og jeg bliver så glad, når jeg læser dagens retoriske, vist nok uforskammede‚ udmelding fra den gode filosof.
Tusind tak Arno Victor for at have givet mig mulighed for en at mores, le og bare blive så glad i låget!
Af hjertet tak!
De venligste hilsener
Jette Plesner Dali, en af dem som du muligvis mener bør mentalundersøges ..
Til Arno Victor Nielsen
05. december 2011 - Niels Jørgensen
Deres indlæg er en udmærket illustration af Nicolai Sennels øjenåbnende klumme:
http://www.sappho.dk/psykologiske-forklaringer-pa-politisk-korrekthed.htm
Det er beskæmmende, at så mange mennesker kynisk vælger at se bort fra facts, for normalt er der jo ikke noget, som kan dræbe en diskussion, som facts.
Alså når modparten ikke lige er fra venstrefløjen.
Sarazin, den tidligere nationalbankdirektør i Tyskland blev fyret for at påpege problemet med det multikulturelle samfund: Deutchland Schafft Sich Ab. Bogen benytter OECD og andre økonomiske data til at vise, at den muslimske indvandring af tyrkere og arabere vil undergrave det tyske samfunds, som vi kender det.
Vil naiviteten først ende når historien gentager sig, som i Ex-Yugoslavien?
"Jeg" eller "Vi" - jeg synes, jeg kender det hele igen!
05. december 2011 - Hans Erling Jensen
Det er trist for dem, der efter sommerens massakre i Norge benyttede lejligheden til at skyldbelægge alle os, der seriøst modarbejder islams indflydelse i det demokratiske Europa. Meget er blevet ødelagt og splittet på grund af denne norske nu vanvids-forklarede gerningsmand.
Det føles paradoksalt, at en nordmand anno 2011 erklæres rablende sindssyg, bland andet fordi han udviser samme opførselsmønster, som det der sort på hvidt afsløres i muslimernes mest betydningsfulde kanoniske tekst, koranen, når det gælder dens ophavsmand, Muhammed.
I første omgang kan dette naturligtvis føles ganske befriende, at Muhammed trods alt, set i Breivik rapportens lys, kan anses for rablende sindssyg. Men så melder tanken sig straks: Her har vi altså en sindssyg galning, hvis fodspor kritikløs betrædes af halvanden milliard dedikerede tilbedere!
Er der noget, der kan få nakkehårene til at rejse sig. Så er det denne ufravigelige sandhed! At blive henregnet til en del af en "sub-kultur", på grund af sine meninger omkring verdens tilstand og en udbredt skepsis til islam-ideologien, må vel nærmest siges at være et ridderslag. Jeg vil her gerne henlede opmærksomheden på, at skaren i trediverne, der mente at Winston Churchill var værd at høre på, var ganske lille i forhold til den skare, der i dag har fået øjnene op for islams ødelæggende indvirkning på samtlige de samfund, de får indflydelse på.
Ja, jeg mener også at Breivik var sindssyg. Det samme gjaldt Muhammed, Hitler, Stalin, Pol Pot og så videre. Men det ændrer jo ikke på det faktum, at de alle sammen (og mange flere end dem) fik andre mennesker til at udføre deres sindssyge gerninger! Det klarede Breivik ikke, han var kun sig selv og sine indbildte tempelriddere - så måske er "den farlige højrefløj" knap så farlig som den "ekstreme venstrefløj", som de ovennævnte personer (plus mange flere) undtagen Breivik og Muhammed tilhørte! (Venstre og højre fandtes ikke på Muhammeds tid!) Hvad det gælder Muhammed må vi jeg nok konkludere, at det er venstrefløjen, der beundrer den islamiske ideologi og hårdnakket forsvarer de fleste angreb på denne sindssygdom.
Det er da til at fundere over ikke, eller....?
Pølsefilosofi
05. december 2011 - Allan Hansen
Statssponsoret uvidenhed.
At Arno Nielsen kalder sig for en slags "filosof,, er en skandale!!!
Den mand er dummere end en almindelig stegepande.
Ham kan man da ikke tage alvorlig.
Mvh, Allan Hansen.
De vensrteradikale er alltid sikkre i sin sag
05. december 2011 - Asdic
-det blir ikke nogen muslimsk magtovertagelse av Europa og resten av verden. Til trods for at det er det som prekes i moskeer i den muslimske verden og i Europa og USA. Og er at finde i koranen.
Hvorfor har Obama inviteret 3 muslimbrødre som rådgivere i The White House?
Tarek Fatah - Leftist Muslim Warns of Muslim Brotherhood & Islamofascism
http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=9mge5Um4Lx4
The Muslim Brotherhood "Project" kender de ikke til.
http://archive.frontpagemag.com/readArticle.aspx?ARTID=4476
-og da kan det heller ikke eksistere. Eller?
Læs selv og se om du ikke kender dig igen i dagens Danmark.
Efterskrift til Arno
05. december 2011 - Hans Erling Jensen
Kære Arno, jeg gik og tænkte over det her i eftermiddag. Jeg foretrækker på det bestemteste din foragt frem for din medlidenhed.
Luksuselitens venstremedlidenhed har kostet alt for mange fattige og dødsofre gennem de sidste 100 år til at jeg tør underkaste mig den!
Gulag er den institution, der virkelig giver socialistisk elitistisk medleidenhed et ansigt!
Med venlig hilsen
Hans Erling Jensen
PS! I min verden er en filosof en, der har tænkt over livet og fortsætter med dette, ikke en ideologist, som mener alle andre er idioter!
Borgerkrig
05. december 2011 - Mikael Fauslund
@ Nels Jørgensen
"Vil naiviteten først ende når historien gentager sig, som i Ex-Yugoslavien?"
Ja. Det er jeg meget alvorligt bange for. Der må gøres noget NU, ellers fordømmer vi endnu en europæisk generation til at blive voksne i skyttegravenes blod og mudder. Det må bare ikke ske!
Nielsen i forfald
05. december 2011 - Crass Børsting
Filosoffen Nielsen er løbet tør for argumenter, ligesom han for længe siden løb tør for deodorant og tandpasta. Nu trommer hans små snavsede næver på den hule brystkasse: Kan I alle sammen høre, at jeg er moralsk overlegen?
Nej, hr. Nielsen, det kan vi ikke høre.
Hans Magnus Enzensberger
05. december 2011 - Allan Hansen
Den spanske forfatter og filosof George Santanyanas berømte aforisme lyder " de, der ikke har lært af de historiske fejltagelser, er dømt til at gentage dem" det siger noget væsentligt om at lære af fortiden og at handle politisk derefter!
Santanyana (1863-52) kunne også havde udtrykt det på en anden måde: de, der studerer historien kan måske lære af den, og undgå risikoen for at gentage dens mørkeste kapitler; når der ikke skal mere til, og ingen alligevel gør sig den ulejlighed, er der ikke noget at sige til, at verden ser ud, som den gør!
Svar til Niels Jørgensen og Mikael Fauslund:
Ja, den borgerkrig kommer før eller senere!
Spørgsmålet er så om vi ikke skal tage den nu hvor vi har en mulighed for at vinde den?
Om 20 år, er det for sent!
P.s for mere om islams 600 års grusomme forbrydelser på Balkan skal man læse Islam og Europa. Af Ingmar Karlsson 1994. se også: Med udsigt til borgerkrig. Af Hans Magnus Enzensberger 1994.
Schizofren patient i Norge. Islams åbne racisme.
06. december 2011 - Karsten Normann Larsen
Sindsyge personer har til alle tider benyttet sig af samtidens livssyn og problematikker. Mange har "været" Napoleon eller Jesus. Endnu flere har været besat af djævle og onde ånder.
Den religiøse problematik er også det store emne hos den schizofrene Breivik. Hans syge tanker med materiale hentet fra tidens indvandrer-problematik førte ham til koldblodigt massemord. Mordene på unge landsmænd begrundet i muslimsk masseindvandring er udslag af sindssyge - ikke resultat af nogen form for politisk tænkning. Breiviks massedrab er en gal mands værk.
-
Os med vore åndsevner i behold ser dog klart faren ved den muslimske kolonisering af vesten, da islamisk kultur er voldsom racistisk.
Den islamiske lære er ren racisme. Islam prædiker utilsløret had og krig imod imod alle andre folk - også befolkningerne i de vestlige værtslande, hvori islam koloniserer på bedste imperialistiske vis:
- Andre kulturer og andre mennesker anses for underlødige, så det er forbud mod at danne venskaber med værtslandenes mennesker.
- Islamisk totalitær poliltisk-religiøs oldtids-kultur hævdes at være den eneste sande kultur.
- Islamisk livssyn er mandschauvinistisk, krigerisk, kvindeundertrykkelse, med social kontrol, religiøst diktatur, folkemord, forbud mod fri tænkning og andre religioner.
Vil den statsansatte filosof på Københavns universitet, Arno Victor Nielsen, venligst forklare mig, hvordan den islamiske kolonisering af vestens moderne sekulariserede kultur vil kunne berige verden!
Hvordan skulle et møde mellem den vestlige og den islamiske totalitære politisk-religiøse kultur kaunne blive frugtbart, - når islam står for alt, hvad vesten har forladt og lagt bag sig?
Hvordan vil en oldtidskultur kunne berige Vesten ud over med endnu et racistisk livssyn, der har sat vesten på prøve og har lang vej tilbage for at kunne blive stueren i vesten?
Og hvad kan vesten berige islam med? Demokrati? Desværre udelukker totalitær religiøs tænkning demokrati. Allah er despot.
Breivik er klart psykotisk
06. december 2011 - Tim Pallis
Men er det paranoid skizofreni eller narcissistisk psykopati eller en kombination af forskellige ting? Det må de kloge hoveder finde ud af så hurtigt som muligt. Hvad siger psykologen Nikolaj Sennels? Han er ganske vist ikke psykiater, men har måske et bud alligevel. Med forbavselse læser jeg hvad Arno Victor Nielsen skriver om folk her på Sappho. Vi er også psykotiske. Kan det være rigtigt, at han er ansat ved Købehavns Universitet som filosof. Skulle man ikke udskifte ham med det udmærkede menneske Kai Sørlander, som har skrevet en lærebog i demokrati, etik og politisk filosofi, som bør bruges på Universitetet, så moderne studerende kan få et ordentlig rationelt grundlag for et sekulært samfund. Så undgår vi måske de mærkelige holdninger i fremtiden, som i dag findes i undervisningssystemet.
Den aphilosofiske symbolværdi
12. december 2011 - Ida Norrild sajdet.dk
Arno Victor Nielsen!!!
Ham havde jeg helt glemt. Ham og hans surmulegnækkeri. Filosof!!! Ja, hvem er ikke det?
**Ordet filosofi kommer af oldgræsk hvor "philo" betyder kærlighed i en venskabelig form og "sophia" som betyder visdom.
Filosofi behandler de spørgsmål, som er grundlæggende både inden for det praktiske liv og inden for alle fag og videnskaber. En af filosofiens opgaver indenfor videnskab er at undersøge hvilke betingelser der skal opfyldes for at noget kan betragtes som gyldig viden. Derudover beskæftiger filosofi sig også med spørgsmål der er relevante for eksempelvis psykologi og sociologi.**
Arno Victor Nielsen er repræsentant for fænomenet, ’’at fremstille det alle ved på en så ’’begavet’’ facon, at det bliver både kedeligt og uforståeligt. Med andre ord – for lidt ’sofia’. Men godt han kom på banen. Jeg havde helt glemt han eksisterede og det er der vist andre af de indbringende der har. DR1 for eksempel. Der elsker man ellers sine ’eksperter’ til døde.
Nu er Breivik erklæret totalbims af de fleste og det er også det sikreste i forhold til Norges rygte; for galninge kan ingen gardere sig imod eller være ansvarlige for. Det usikre og farlige ved den diagnose kan være, at alt hvad Breivik planlagde og udførte var 'ren' symbolik. I så fald er det ikke en engangs forestilling vi var tilskuere til.
**Hans Erling Jensen: Tak for et + et godt indlæg.