I en af sine seneste bøger Frihed, det bedste guld, skriver David Gress, at med Muhammed og de islamiske krigeres erobring af Mellemøsten og Nordafrika i løbet af det 7. og 8.århundrede, gik der et kulturelt jerntæppe ned midt i Middelhavet.
Det satte en brat stopper for oldtidens enhedskultur, hvor landene rundt om Middelhavet og dets befolkninger levede i den samme kultur med fælles internationalt sprog – først græsk, siden latin.
Middelhavet havde i høj grad været et hav, der forbandt mennesker og knyttede dem tæt sammen i et handelsmæssigt, kulturelt og også politisk fællesskab. Man var alle borgere i det samme rige, romerriget. Og der gjaldt samme love og regler overalt langs middelhavets kyster.
Religiøst knyttede kristendommen også området sammen. Rom, Konstantinopel, Alexandria og Antiokia var hovedcentre for kristendommen, men i længden kunne man ikke enes om de kristne dogmer, og man drev fra hinanden.
Dette var allerede sket, da Muhammed overfaldt og udslettede sin første karavane af jødiske købmand i det 7. århundrede, og lagde grundstenen til den Eidfest, muslimer fejrer den dag i dag til minde om dette.
Aggressivt islam
Medens kristendommen var på retræte ekspanderede islam med sine vældige hære i alle retninger. Nærlæser man historien fra perioden år 635 til omkring det 12.århundrede tegner der sig et billede af et meget aggressivt islam, der med sine krigere og sørøvere konstant hærger i Middelhavet og de europæiske landes kyster.
Øer som Mallorca, Sicilien, Kreta, Malta, Cypern og mange andre har en historie, hvor muslimerne det ene øjeblik hersker, og hvor de kristne det næste øjeblik har magten igen.
Det er en meget blodig og ustabil tid. Efter araberne sætter sig fast i det sydlige Spanien i begyndelsen af det 8.århundrede er nabolandendes historie, i årene herefter, én lang beretning om hundredvis af overfald og erobringsforsøg fra de muslimske hære i det ellers for kultur og videnskab gennem tiderne så berømmede islamiske Spanien.
Der er derfor ingen tvivl om, at David Gress har ret i, at Muhammed og hans hæres fremmarch var med til at bryde den fælles kultur og det handelsmæssige samkvem mellem Europa, Asien og Afrika ned.
Båndene mellem Nordafrika og Sydeuropa blev skåret over.
Den græske klassiske kulturs arvtagere, Lilleasien med Byzans (Konstantinopel) blev løbet over ende af de asiatiske stammer med deres udgave af islam.
Fra Muhammed og indtil tyrkernes sidste forsøg indtil dato på at erobre Europa endte foran Wiens porte i 1683 er historien om islam en uafbrudt fortælling om overfald, sørøveri (den danske konge betalte så sent som i det 18. århundrede beskyttelsespenge for sine skibe til kongen af Marokko) og erobringstogter i landene omkring Middelhavet, på Balkan (inklusive Grækenland) og Østeuropa.
Arabisk forår i 1929
Det osmanniske rige blev en stormagt, der herskede i stort set de samme områder, som romerriget tidligere havde bestået af. Da dette rige brød sammen efter 1.verdenskrig, betød det også, at der opstod politiske og militære tomrum i landene omkring Middelhavet og selvstændighedsbevægelser og oprørsbevægelser opstod.
Lidt, ligesom vi ser nu med det, som kaldes det arabiske forår. Akkurat som nu, var det også dengang båret af forskellige ønsker og strømninger af politisk, national og ikke mindst religiøs karakter.
Længe nok havde araberne været styret fra Konstantinopel og siden af de europæiske kolonimagter. Nu var det tid for en arabisk og islamisk vækkelse. Ud af disse strømninger fødtes bl.a. det muslimske broderskab i Cairo i 1929.
Tilbage i 1760’erne beretter Carsten Niebuhr om forholdene i Middelhavet, Konstantinopel og det arabiske område på sin berømte rejse til det ”Lykkelige Arabien”.
Han beskriver den konstante fare europæiske skibe befinder sig for at blive opbragt af osmanniske krigsskibe eller arabiske sørøvere, som stjal og plyndrede og ikke mindst var ude efter europæiske kvinder, som blev solgt videre som slaver.
Ved Niebuhrs ankomst til Egypten får vi en beskrivelse af kopterne, de kristne egypteres stilling og placering i det egyptiske samfund. De lever i fattigdom: underkuet og usselt, som andenrangsmennesker i deres eget land.
De må tåle overfald og overgreb, forfølgelser og eksklusion fra det egyptiske af islam prægede samfund.
Forhold for kristne som i Niebuhrs dage
Bemærkelsesværdigt er det, at den dag i dag, kan man komme til Cairo og se kristne leve under akkurat samme forhold, som dem, Carsten Niebuhr beskrev i 1760’erne.
Det taler imod for den opfattelse, vi nu om dage har i Europa, at de kristne og jøderne bliver behandlet dårligt i muslimske lande pga. konflikten mellem Israel og Palæstina.
Historien viser klart, at de muslimsk dominerede lande, i hvert fald i århundreder, har behandlet de kristne og jøderne på en måde, der meget ligner den måde, de hvide i Sydafrika, behandlede de sorte, under det styre, der blev kaldt apartheid.
Således har det altid været og er stadig forbudt for kristne mænd at gifte sig med muslimske kvinder. Kristne kvinder kan godt gifte sig med muslimske mænd, men deres børn bliver da muslimer.
Skulle parret blive skilt, skal eventuelle børn opdrages i den muslimske religion.
I de fleste lande, med muslimsk flertal er det også noget nær på det strengeste forbudt for muslimer at konvertere til kristendom, medens det modsatte er velset. I det daglige civile liv er et menneskes borgerskab i et muslimsk land, som f.eks. Egypten, Jordan eller Syrien, bundet op på dets religiøse tilhørsforhold.
Selvom en muslimsk kvinde konverterer til kristendommen, så bliver denne konversion ikke anerkendt af myndighederne, hvorfor der vil stå i hendes papirer, at hun er muslim. Det betyder bl.a., at dersom, hun gifter sig med en kristen mand, bliver ægteskabet erklæret ulovligt og opløst.
Den kristne mand risikerer også straf for at have krænket loven, men også for at have ”bortført” en muslimsk kvinde og holdt hende i fangenskab - eftersom islamisk lov forstår et ægteskab sådan, at kvinden er mandens ejendom.
Man skulle jo tro, at den slags bare er noget religiøst, evt. kulturelt fnidder-fnadder, som ikke har noget egentligt at betyde. Men det er langt fra tilfældet.
Således var det netop påstande om, at kristne i Egypten på omtalte måde, havde bortført muslimske kvinder og holdt dem i fangenskab mod deres vilje, som var Al Qaedas begrundelse for at angribe Vor Frue kirke i Bagdad den 31.oktober 2010, og dræbe 60 mennesker, der var samlet til gudstjeneste i kirken.
Den samme begrundelse blev givet, da 25 kristne koptere i Egypten nytårsdag i år, blev slået ihjel pga. en selvmordsbomber uden for en kirke i Alexandria.
Da de fleste muslimske lande i deres forfatning har indskrevet Koran og sharia som øverste rettesnor for al lovgivning og retsudøvelse, så bliver det principperne her, der kommer til at udstikke de lovgivningsmæssige linier for reguleringen af samfundet, ligesom de enkelte konkrete retsafgørelser i de konkrete sager, bliver truffet af myndighederne ud fra den islamiske religion.
Eksempelvis kan det betyde, at muslimer, der anklages for mord på kristne, frikendes, medens derimod en muslim, der slår en myndighedsperson, f.eks. en politibetjent bliver straffet hårdt.
Sådan som det faktisk skete i en sag, hvor mange kristne blev skud ned på åben gade på vej hjem fra julegudstjeneste juleaften i byen Nag Hammadi i julen 2009.
Her er ingen muslimer blevet dømt for mord på kristne. Til gengæld er én muslim dømt for angreb på en betjent.
Forbud mod at forlade islam
I alle muslimske lande er det forbudt kristne at missionere, hvilket naturligvis skal ses i forlængelse af forbuddet mod at forlade islam (apostasi). Religionsfrihed betyder således reelt set: frihed til at undgå frafald fra islam for det muslimske samfund.
I skolerne, f.eks. i Egypten, indgår islam som en fast integreret del af pensum i stort set alle fagene på skemaet. Til gengæld adskilles kristne og muslimer i religionsundervisningen.
Der er finder ingen historisk eller kulturel undervisning sted, der forklarer de kristnes og kristendommens tilstedeværelse i det egyptiske samfund.
Mistilliden overfor de kristne er stor. Og ved det mindste rygte om, at en præst har talt imod islam i en kirke, drager store skarer til kirken og brænder kirken af og overfalder den pågældende bys kristne befolkning.
Det samme sker, dersom det rygtes, at en kristen mand og en muslimsk kvinde har haft et forhold til hinanden. Hadefulde muslimer drager til byen for at hærge, ødelægge og om muligt få den kristne mand udleveret til afstraffelse.
Aktuelle islamiske kristenforfølgelser
Her står vi i dag med sådanne forhold og det, som er værre, i langt de fleste muslimske lande i Nordafrika og i Mellemøsten.
Vi må sige, at der her reelt er tale om apartheidlignende styreformer, der systematisk undertrykker kristne medborgeres og andre ikke-muslimske gruppers ret til at eksistere, ytre sig og udfolde sig i overensstemmelse med deres religion og kultur.
Siden 2004 har islamister således i Irak angrebet og bombet mere end 70 kirker rundt om i landet. Senest for nylig 2 kirker i Kirkuk i det nordlige Irak.
En pakistansk kristen minister blev her i foråret dræbt af islamister, fordi han tillod sig at tale om beskyttelse af etniske minoriteter.
Efter Sydsudans selvstændighed tidligere på året, har det muslimske Nordsudan påbegyndt en etnisk udrensning af kristne sudanesere i grænseregionerne mellem det nu delte land.
I Tyrkiet kæmper kristne til stadighed en sej og hård kamp for at for lov at dyrke deres kristne religion. Det er op ad bakke, siden et klart flertal i den tyrkiske befolkning ønsker kristnes ret til gudsdyrkelse forbudt.
OIC-landene: Europa er for intolerant
Alligevel oplever vi de selv samme muslimske lande med Tyrkiet i spidsen (OIC-landene) kritisere europæiske lande for manglende tolerance over for muslimer. Man tror det er løgn, men det er sandt nok.
Den 25.juli i år udtalte den tyrkiske sekretær for OIC (organisationen for islamisk konference) en kritik af Europa for intolerance overfor religiøse minoriteter og understregede: at netop tolerance overfor disse minoriteter altid har ligget OIC på sinde (sic!).
Dette skal sammenholdes med den omstændighed, at bare i sekretær Ekmeleddin Ihsanoglus eget land, Tyrkiet, er det ofte forbundet med livsfare, at konvertere til kristendommen fra islam, ligesom klostre må kæmpe og stadig kæmper med den tyrkiske stat mod beskyldninger for at have ”stjålet” jord fra muslimer og for at være fjender af ”tyrkheden”.
Sådanne retssager kæmper f.eks. det ældste syrisk-ortodokse kloster Mor Gabriel mod i dag, selvom klostret er grundlagt i år 397.
Overgreb på egyptiske klostre
Også Sct. Katharina klostret i Egypten har så sent som i år været udsat for egyptisk politis og militærs overgreb og tilbageholdelse af materialer til at renovere klostret.
Konstant er klostrene og kirkerne i Egypten udsat for vanvittige (løgnagtige) beskyldninger, om at skjule muslimske kvinder, og tilbageholde dem mod deres viljer, hvilket ophidser muslimerne voldsomt og, som nævnt, ofte er den direkte årsag til angreb og mord på kristne, afbrænding af landsbyer og bomber mod kirker rundt om i Mellemøsten.
Vi bør tage os sammen
Vi, der har eller har haft et håb og en tro på, at landene omkring Middelhavet. Europa, Afrika og Mellemøsten burde kunne gå en stor fremtid i møde sammen.
Vi, der drømmer om, at der ad åre igen vil kunne opstå en fælles kultur og en fælles frit marked i området, hvor alle mennesker kan leve frit, uanset religion og etnisk herkomst i et fællesskab, som vi har i Europa.
Vi må samtidig erkende, at de forhold, kristne og andre minoriteter lever under i de muslimske lande, er en så menneskefjendsk ideologisk adskillelse af folk, at denne apartheid står i vejen for, at en fremtid med frihed og lige værdighed mellem folk i de enkelte lande og landene imellem vil kunne opnås.
Med mindre, vi snart tager os sammen og taler disse horrible tilstande og forhold for mennesker i middelhavsområdet midt imod.
Ole Buchardt Olesen er sognepræst i Gilleleje
Kommentarer
Venstrefløjens immunitet overfor disse fakta
26. august 2011 - Tine Hansen
Venstrefløjen er immun overfor disse fakta,
De støtter derimod disse islamister som slår de kristne ihjel i Mellemøsten.
Man tror det er løgn, men venstrefløjen holder med nazisterne her.
De er og bliver aldrig stuerene
Misforstaaet spoergsmaal
26. august 2011 - Jorgen Faxholm
Med mindre jeg har misforstaaet din indledning, Ole, saa har du fat i den gale ende af Islam's betydning i Spanien. Den foerste Islamiske expansion i det 8 Aarh. over Gibraltar straedet foerte paa rekord tid til etableringen af et af verdens mest civiliserede kulturer paa den Iberiske halvoe, helt op til Pyrenae'erne.
Mens vikingerne endnu ikke havde bestemt sig for at angribe Lindisfarne klosteret, blomstrede Islamisk kultur i arkitektur (Al Hambra, Granada, Cordoba), videnskab (astronomi, medicin) og matematik. Det er ikke alment kendt, at det var de Iberiske muhamedanere, der reddede oldtidens viden, bl.a. Pythagoras skrifter, og etablerede biblioteker med over 1 mill. vaerker i de naevnte byer, mens Paris blot havde 1 bibliotek, med et par hundrede ruller. Og det var de kristne, haergende haere, der braendte det hele af, afsluttende med Granadas etniske udrensning ved Isabella og Ferdinand i 1492 samt deres etablering af Inkvisitionen.
Moderne historikere har en totalt anden opfattelse end de kristne sejerherrer af, hvad der skete i Spanien i aarene 700-1500 og hvad det betoed fx. for den Europaeiske renaissance og vores bevarelse af oldtidens viden.
Kort og godt: Kristne, vikinger og andet godtfolk har temmelig meget at staa til ansvar for, inkl. slavehandel, og det bestemt ikke i et bedre lys end muhammedanerne.
Spoergsmaalet er derfor et helt andet: Hvad i alverden skete der med muhamedanerne derefter? Hvad var det, der gjorde, at en periode med oplysning og fremgang, som vi skal op til det 19.Aarh. for at genfinde, langsomt er blevet til en 1.6 milliarder stor gruppe af intolerante, uvidende, kvindeundertrykkende, had-praedikende fanatikere, hvis indflydelse paa verden i dag er begraenset til vold og fordummelse?
Hvis vi kunne faa has paa svaret til den gaade, kunne vi maaske osse finde ud af, hvad der kan goeres for ikke at miste, hvad det har kostet nogen af os saa dyrt at opnaa: ytringsfrihed, personligt ansvar og respekt for vore medmennesker.
Desvaerre er den vestlige kultur godt i gang med selvdestruktion - og det er en svag startposition, hvis Islam skal imoedegaas.
ligegyldighedens tolerance
26. august 2011 - Ole Schmidt
Uanset indlæggets relevans og substans er det gribende uinteressant for de fleste danskere.
X-factor og lignende tv programmer, fodbold og lidt cafe latte er derimod den substansløse materie, der kan optage sindene.
At være ligeglad med det, der ikke lige berører dagligdagen, er det nemmeste, og hvis man i stedet for ligegladhed kalder det tolerance, er man jo samtidig en del af den politiske korrekthed.
Hvor nemt kan det være, endnu !
Stadig islamisk fimbulvinter
26. august 2011 - Niels Kristoffer Jensen
Kære Ole Burchardt Olesen.
Den præcisering af den fastfrosne islamiske isvinter er jo da for næsten det heles vedkommende velkendt i politisk korrekte kredse herunder også kristelige kredse. Jeg gør opmærksom på, at Biskop Arendt i Haderslev skriver i "Samtalen fremmer forståelsen", Biskoppernes Islamudvalgs rapport i 1998, Unitas Forlag 2000:
"Vi må imødegå, modsige den opfattelse, der er vidt udbredt i islam, at mn ikke kan skifte religion, hvis man er muslim. Vi må kategorisk fastholde den enkeltes ret til at skifte tro uden nogen form for sanktioner."
Der synes ikke i det såkaldte islamiske forår være noget som helst tegn på optøning til en reel religionsfrihed. Den manglende erkendelse heraf overses (med vilje?) af den politisk korrekte elite inclusive biskopperne, selv om det endog står i den islamapologetiske bispelige rapport udtrykt af en af biskopperne selv.
Reel religionsfrihed burde være den første betingelse for dialog med muslimer, hvorfor kræver man ikke reel religiomsfrihed? også for kristne (og andre religioner inclusive ateisme).
For den multikulturelle. politisk korrekte elite er frihed åbenbart ikke essentielt. den mener vel at kunne klare sig i ethvert samfund, vi kan jo kun håbe på, at den bliver nødsaget til at revidere sine opfattelser. Men vi andre mindre elitære frihedselskenre er bekymrede.
Med venlig hilsen
Niels Kristoffer
Faxholms rosenrøde drømmerier
26. august 2011 - Bo Eriksen
Jørgen Faxholm vender strengt taget alt på hovedet i sit indlæg om Det andalusiske Paradis. Det er en udbredt misforståelse, at det var muhammedanerne der reddede oldtidens viden. I virkeligheden blev de, der beskæftigede sig med oldtidens filosofi hurtigt erklæret islamisk folkefjende - som Averroes. En myte er det ligeledes, at islam stod for den højeste oplysning i middelalderen. Tvært imod var det i høj grad kristne munke og jøder, der flygtede fra hærgende muhammedanere. og i virkeligheden lagde grunden til renaissancen. Og såfremt der overhovedet var en gylden tid i Andalusien så skyldtes det i høj grad kristne/jøder der gik i muhammedansk sold. Og hvad angår etnisk udrensning så pågik der til stadighed en etnisk udrensning af ikke-muhammedanere igennem hele den periode hvor islam havde magt i Andalusien. Helt efter koranens påbud.
Hvad angån inkvisitionen er det endnu en fremherskende myte, at kirken var så uhyrlig som man gerne vil fremstille det. I virkeligheden var inkvisitionen en spørgsmål om at bringe en form for lov og orden til den vilkårlighed hvormed de religiøse forfølgelser tiden prægedes af efter islams forvisning fra det europæiske fastland i 1492.
Faxholm siger at den vestlige kultur har meget at stå til regnskab for. Vist så, men også meget godt indenfor videnskab af mange former. Og hvem har givet den muhammedanske verden en historie? Faraonernes Ægypten, Babylon og så videre.
Til sidst spørger Faxholm om hvad der gik galt. Et svar er islams doktrin om itjihad døre er lukkede.
Og Faxholm kunne måske have gavn af at sætte sig ind i islams fremtrængen i Indien inden han begynder at hvidvaske denne intolerante og totalitære livsanskuelse
Intet nyt under solen. desværre
26. august 2011 - Michael Unna
Ja man kunne kaste tonsvis af vidnesbyrd og råbe højt om alt den undertrykkelse som muhammedanismen skaber og har skabt både historisk og samtidsmæssigt, men den ultraortodokse fejhed og svig som Politisk er skabt, sikkert pga olieafghængighed, har skabt en forlorent moralsk klima om, at vi skal svigte alle ofrene for at være tolerant overfor dette svineri af en religion.
Ærede læsere. Dette er langt værre end dem som leflede for Nazismen i 30 erne, fordi dengang kunne man ikke direkte beregne eller regne med at Hitlers regime ville være så modbydeligt, selvom det desidderet var imod demokrati og helt sikkert racistisk. Kun Churchill kunne man regne med i den sammenhæng. Idag er der nok af vidnesbyrd og beviser på denne diktatorreligions konsekvenser og modbydeligheder og fordummelse somn den skaber på hele kloden. Man sender soldater ud for at bekæmpe konsekvenserne af den religion, sammentidig med at man lefler for den. Større svigt overfor den frihed vi har arvet, kan jeg ikke ihukomme. Jeg må udtrykke min dybeste foragt overfor min samtids leflen for denne modbydelige ondskab.
Hvorfor har vestens socialister taget en u-kristelig anakronistisk røverkultur fra Mellemøsten til sig?
27. august 2011 - Karsten Larsen
Tak for historisk gennemgang.
Nu mangler jeg bare en en gennemgang af, hvordan i helvede Vestens nutidige, politisk venstreorienterede (unge som gamle: naive socialister - der som kristne vil gøre det godt for alle små-udbyttede-arbejder-mindretal og marxister - der ønsker sig et diktatur af de svageste/proletariatet) er nået til den overbevisning, at multi-kultur med "islam" som ingredigens på nogen måde ville kunne være frugtbar og positivt for vores ciliserede og sekulariserede kultur.
Islam er jo tydeligvis en stamme- og krigs-KULTUR fra oldtiden (ikke en religion). Islam-kulturen er bygget på en overtro/religion og indeholder klare normer og værdier, parallelle til de Nordiske kriger-samfund i Vikingetid for 1400 år siden, - altså før den kristne "moral-revolution" gav alle mennesker en sjæl (også slaver)og man skulle elske sin "næste" og sine fjender - i stedet for at hade dem og lave blod-fejder, som Islam fortsat påbyder sine undersåtter.
Kristendommens moral er grundlaget for nutidens vestlige TOLERANTE samfund og kultur.
Islams (u-kristelige) moral er grundlaget for INTOLERANCE overalt i den islamiske verden.
Vestens nutidige politisk venstre-orienterede går ikke ind i substansen af vores vestlig contral den islamisk kultur og u/moral. Why not ???
Hvorfor har man (i elitens socialistiske hjerner) siden 1960'erne ønsket at inkludere islam (og medfølgende, u-undgåelige TOTALITÆRE islamisme)i den "åbenbaring", nogle socialister må have haft vedr. et helligt "multikulturelt samfund".
Hvorfor??? (Socialister svarer ikke).
Også: - Når nu Islam absolut frabeder sig nogen form for integration, er racistisk i sin grundvold....ikke alene som et historisk fænomen, men nu og her også opretholder et absolut forbud mod kontakt til os andre (andre mennesker-stammer-kulturer)... ja, tydeligvis opretholder et 'jerntæppe' imellem sig og os, - hvorfor har socialister så imod islam-magt-ideologiens egen vilje ønsket islam 'integreret' i vestlig kultur?
-
Enhver 'idiot' har jo vidst på forhånd, det ikke ville kunne lade sig gøre!
Hvordan har nogen været i stand til at komme på den tanke, at den mandschauvinistisk aggressive islamiske stamme-kultur beregnet på gamle feudal-samfund med dens krigs-ideologi, femmed-had, racisme og kvindeundertrykkelse på nogen mulig måde ville kunne bidrage til noget positivt eller frugtbart i den vestlige kultur-kreds???
Fik vi vores krigeriske gamle vikinge-samfund tilbage, ville vi nok kunne matche muslimsk kultur og tage kampen op....men nu er vi blevet en civiliseret kultur, og hvad stiller vi så op med en barbarisk aggressiv røver- og stamme-kultur fra oldtiden?
- Kristne skal elske den som en fjende og vil have "dialog" -(med en totalitær ideologi???).
- Socialister tager den til sig, fordi dens mål også er at ødelægge det "kapitalistisk" system i samfund....og hvad er så bedre end alliere sig med en røverkultur fra mellemøsten?
-
Hvordan ser en socialistisk hjerne ud? Hvordan kommer en barbarisk oldtidskultur ind i det socialistiske teoretiske verdensbillede?
Bilder man sig ind, islam bare er en religion (som i vestlig sekulær forstand)?
Kan nogen hjælpe med at løse gåden?
Pact of Umar
27. august 2011 - Karen Lildholdt
Kære Ole Burchardt Olesen.
Jeg har med interesse læst din klumme. Det kan godt være, at du kender Pact of Umar, der omhandler anderledes troende under muslimsk styre (ca. 700), men hvis du ikke gør det, vil jeg henvise til en engelsk oversættelse af Pact of Umar:
http://www.fordham.edu/halsall/source/pact-umar.asp
Re: Kan nogen hjælpe med at løse gåden?
27. august 2011 - Søren Ferling
@ 27. august 2011 - Karsten Larsen
Ligger det ikke ret åbent ?
Den kulturelle marxisme har i et halvt århundrede upåagtet indgivet mere eller mindre os alle en dyb modvilje imod os selv.
Det er hele grundlaget for at befolkningerne finder sig i hvad som helst.
Frankfurterskole, Kritisk Teori, Politisk Korrekthed, reformpædagogik har spredt den opfattelse at vi at vi er ringere mennesker end andre - har en kim af noget ondt i os, som andre mennsker ikke har.
Så simpelt mener jeg det er - venstrefløjen kan simpelthen ikke lide os selv - og en sådan internaliseret racisme er selvsagt ikke tilgængelig for nogen form for rationalitet.
En analogi et godt stykke ad vejen kunne være at vi er 'vor tids kulakker' eller 'vor tids jøder' - dygtige og flittige og derfor godt stillede, men onde og nogle, der derfor må væk af hensyn til 'fremskridtet' og 'ligheden'.
At man ikke har planer ud over at ødelægge, er som det plejer at være hos liberalister og socialister - her tror man at blot 'undertrykkelsen' 'knuses', vil idyllen indfinde sig nærmest af sig selv.
Misforstået spørgsmål? Ja
27. august 2011 - MP
@ Faxholm
Det er en myte, at de af oldtidens skrifter, som man genintroducerede i Europa i renæssancen, blev bevaret af muslimerne. Det drejer sig nemlig først og fremmest om Platons og nyplatonikernes skrifter, og de blev opbevaret i Byzans. De vendte tilbage til Europa med den byzantinske lærde, Gemistos Plethon, da han besøgte Italien først i 1400-tallet i forbindelse med et forsøg på at genforene de adskilte kirker (den romersk-katolske og den græsk-ortodokse, der var skiltes ad i 1054). Desværre slog bestræbelsen på en genforening af kristenheden fejl.
Få år efter indtog tyrkerne Konstantinopel, og det byzantinske rige gik under. Men forinden havde man altså fået Platons samlede skrifter til Italien, hvor de blev oversat til latin af Marsilio Ficino (1433-1499), som var søn af en af de mænd, der havde deltaget i genforenings-koncilet. Sådan blev de platoniske skrifter genintroduceret i Vesten.
Det, man sigter til, når man siger, at araberne bevarede skrifter, er især Aristoteles, som blev oversat til arabisk og brugt meget af de tidlige islamiske filosoffer/teologer. Men allerede i 1100-tallet (altså i middelalderen) blev disse tekster genoversat fra arabisk til latin af kristne, jødiske og velsagtens også islamiske lærde i Spanien.
Det vakte forøget interesse for Aristoteles i Europa (han havde dog ikke været ukendt førhen, nogle af hans værker havde såvel hedenske som kristne, europæiske filosoffer flittigt kommenteret på også hele vejen igennem den såkaldte 'dark age'), hans filosofi blev vildt populær iblandt skolastikerne i det 13. århundrede, hvilket især skyldtes Thomas Aquinas' kommentarer til ham (som er langt mere omfangsrige end Aristoteles' eget værk).
Det er selvfølgelig helt fint, hvis de muslimske lærde var gode til medicin og matematik, men de kristne og jødiske lærde sakkede ikke just bagud i lærdom overordnet set i denne periode. Tværtimod: Det var på dette tidspunkt, at universitetet som institution blev opfundet (men af en eller anden grund ikke kopieret i de islamiske lande, der hverken i middelalder eller renæssance havde noget tilsvarende. Hvad de havde i stedet, var lovskoler, der udlagde islamisk ret).
Hvad angår arkitektur, er de romanske og gotiske kirker jo desuden noget af det mest imponerende og pragtfulde, kristen europæisk byggekunst nogensinde har præsteret. De blev heller ikke bygget i renæssancen, men i middelalderen, og de kan stadig tage vejret fra os i dag. Prøv lige at besøge én... De er åbenlyst ikke bygget af usoignerede vilde, men af kunstnere af en sofistikation og smag, man kun kan drømme om i dag. Dette tager ikke noget af det flotte fra den andalusiske muslimske arkitektur (der var jo forresten også gensidig inspiration på det område), men det er i den grad forkert at fremstille det middelalderlige Europa som en samling beskidte stenalderfolk, som de forfinede, civiliserede muslimer var mange hestehoveder foran i raffinement. Beskidte stenalderfolk ville ikke kunne bygge de gotiske mesterværker, hitte på en genial idé som universitetsinstitutionen - eller for den sags skyld hospitalet, som er en tredje supergod middelalderidé budt os af det kristne Europa. Jeg ville personlig meget nødig have været nogen af de tre klenodier foruden. Vi nyder jo stadig godt af dem i dag.
Så lad os da hellere sige tak, for dem og for så meget andet smukt og oplyst, som er kommet til os fra disse år.
Den storslåede maurisk-arabiske civilisation
28. august 2011 - Hugo Pieterse
Hr. Ole Buchard ser åbenbart meget negativt på den islamiske kultur. Men der findes også andre og mere positive vurderinger. Læs f.eks. hvordan fhv. overrabbiner Bent Melchior ser på sagen:
"Man behøver ikke tage længere væk end til Cordoba i Spanien for at se, hvad den storslåede maurisk-arabiske civilisation udrettede i sine velmagtsdage. Fælles arv, gensidig beundring og fælles værdier hjalp jøder til at integrere sig positivt i den muslimske kultur, meget hurtigere og mere vidtgående end det var muligt i det hedenske Grækenland eller det kristne Europa.
I tiden, hvor der herskede åbenhed og oplysning i de muslimske regimer, bidrog jøderne i ikke ubetydelig grad til at styrke og udvikle den muslimske kultur.
Den gensidige berigelse skete inden for religiøse og sekulære videnskaber, blandt andet teologi, filosofi, etik, medicin, matematik og endog poesi. Som oversættere af arabiske værker til hebraisk blev jøder de første til at viderebringe den islamiske civilisation til Vesten.
Den fremtrædende jødiske filosof Moses Maimonides (1135-1204) skrev de fleste af sine værker på arabisk.
Lad os hjælpe hinanden med at skabe et rummeligt Europa – et Europa, hvor det hverken er hudfarve, etnicitet eller religion, der er udslagsgivende ved vurderingen af vore handlinger. Det afgørende må være, om vi bidrager til at udvikle samfundet til vores fælles bedste."
Læs det hele her:
http://politiken.dk/debat/article484364.ece
Bask som forventet
29. august 2011 - Jorgen Faxholm
Jeg var godt klar over, at det ville rokke ved den gaengse opfattelse, at noget godt skulle vaere undsluppet Muhamedanernes haender og kommet ud af deres @besaettelse@ af Al Andaluz. Men efterhaanden som moderne historikere, deriblandt de fleste spanske, faar taget skyklapperne af og faar afdaekket hvad der virkelig skete i tiden 750-1492, saa er det en lidt anden sandhed, der dukker op end den de fleste har faaet skovlet ind med boernelaerdommen.
Med en lang raekke nyere historikere staar jeg fast ved min udlaegnig - men egentlig foerer det for langt i denne debat at komme med alle argumenterne.
Og det er jo ikke populaert her paa lag, da det stiller det tidlige Islam i et andet lys.
MP er 500 aar for sent paa den og Bo Eriksen skulle aabne oejne og oerer for de kraftige revisioner af de tidlige haendelser, der har fundet sted siden han gik i skole.
Aegte forstaaelse stiller store krav til aerlighed, aabenhed og en vilje til at se sammenhaengene i historien, osse naar det ikke passer ind i det etablerede billede.
At det saa gik saa grueligt galt for Islam senere og at Islam har udviklet sig til hvad jeg netop beskrev som en had-religion, behoever vi ikke vaere uenige om.
Men deri adskiller Islam sig ikke stort fra andre religioner, inkl. kristendommen, naesten op til vore dage.
Forskellen er blot, at vi i Vesten, har tilkaempet os en ret til sekulaer livsfoerelse.
Re: Kan nogen hjælpe med at løse gåden?
29. august 2011 - Søren Ferling
@ 27. august 2011 - Karsten Larsen
Ligger det ikke ret åbent ?
Den kulturelle marxisme har i et halvt århundrede upåagtet indgivet mere eller mindre os alle en dyb modvilje imod os selv.
Det er hele grundlaget for at befolkningerne finder sig i hvad som helst.
Frankfurterskole, Kritisk Teori, Politisk Korrekthed, reformpædagogik har spredt den opfattelse at vi at vi er ringere mennesker end andre - har en kim af noget ondt i os, som andre mennsker ikke har.
Så simpelt mener jeg det er - venstrefløjen kan simpelthen ikke lide os selv - og en sådan internaliseret racisme er selvsagt ikke tilgængelig for nogen form for rationalitet.
En analogi et godt stykke ad vejen kunne være at vi er 'vor tids kulakker' eller 'vor tids jøder' - dygtige og flittige og derfor godt stillede, men onde og nogle, der derfor må væk af hensyn til 'fremskridtet' og 'ligheden'.
At man ikke har planer ud over at ødelægge, er som det plejer at være hos liberalister og socialister - her tror man at blot 'undertrykkelsen' 'knuses', vil idyllen indfinde sig nærmest af sig selv.
Lidt mere om Al Andalus
29. august 2011 - Søren Ferling
@ 26. august 2011 - Jorgen Faxholm
<I>Det er ikke alment kendt, at det var de Iberiske muhamedanere, der reddede oldtidens viden, bl.a. Pythagoras skrifter, og etablerede biblioteker med over 1 mill. vaerker i de naevnte byer, mens Paris blot havde 1 bibliotek, med et par hundrede ruller.</I>
Dette er tværtimod, hvad der er blevet kolporteret i al opdragelse, undervisning og forskning foruden medier, museer, kunst og anden finkultur de sidste fire årtier - hvor har du dog dit indtryk fra ?
Det er til gengæld et partsindlæg og giver et friseret og lyserødt billede af den tid - sådan som EU har forpligtet os til gennem Den Europæisk Arabiske Dialog fra halvfjerdserne.
F.eks. ignoreres helt skrifterne i europæiske klostre og i Konstantinobel - f.eks. havde Isidore af Sevillia (d. 636) udgivet en stor 'Etymologiae', der var en samling af den tids viden, ikke mindst fra antikkens skrifter.
http://en.wikipedia.org/wiki/Isidore_of_Seville
http://en.wikipedia.org/wiki/Etymologiae
<I>Kort og godt: Kristne, vikinger og andet godtfolk har temmelig meget at staa til ansvar for, inkl. slavehandel, og det bestemt ikke i et bedre lys end muhammedanerne.</I>
Det er en kapitalbrøler i historie at bedømme fortiden med nutidens briller - vi har ikke været værre end andre - det, der adskiller os, er at vi er slået ind på bedre veje - i modsætning til de fleste andre - og det er dette sidste, der fortjener bebrejdelse.
Du har brug for at gøre dig bekendt med andre civilisationer end den vestlige for at indse at man retfærdigvis må bedømme mennesker i forhold til andre mennesker og ikke, som du gør det, i forhold til de uopfyldelige krav Jesus opstiller i Bjergprædikenen - eller det teokratiske plagiat, Menneskerettighederne.
<I>Spoergsmaalet er derfor et helt andet: Hvad i alverden skete der med muhamedanerne derefter?</I>
De mistede evnen til at fratage andre mennesker deres ressourcer og siden, de ikke kan skabe nogen selv, synker de som en sten. Denne figur i arabernes skæbne gentoges senere i turkmenernes erobring og etniske udrensning af Anatolien og koloniseringen af Den arabiske Verden, hvor nedsynkningen fik fart efter at de måtte opgive at erobre Europa med millitær i 1683.
Svaret er kort sagt, 'islam' - man er altid i en truet position, når man lever af andres arbejde.
Hvis den muslimske verden blev isoleret, ville hundreder af millioner af muslimer dø - de eksisterer kun i kraft af vores arbejde.
<I>Desvaerre er den vestlige kultur godt i gang med selvdestruktion - og det er en svag startposition, hvis Islam skal imoedegaas.</I>
Her er vi helt enige, men hvis du vil deltage positivt, må du stort set afskrive nulevende historikere, der som hovedregel er kulturmarxistisk skolede og dermed skriver partsindlæg i en ideologisk eksistenskamp imod os selv.
Diskussionen om Al Andaluz
31. august 2011 - Jorgen Faxholm
@ Soeren Ferling.
Det er interessant at se hvordan man kan vaere stort set enige, og dog opfatte samtalepartneren i en diskussion fuldstaendig modsat.
Jeg har ikke nogen speciel @opfattelse@ af Al Andaluz - al officiel historieskrivning varieres under indflydelse af den gaeldende gode politiske/moralske tone, som du selv antyder.
Men i vores sekulaere Vesten, hvor vi i udstrakt grad er frigjort fra paatvungne politiske og religioese spaendetroejer, er der endelig mulighed for at finde nogle mere saglige @sandheder@, dvs. arbejde videnskabeligt. Den gik ikke under Inkvisitionen. Jeg kender ikke den danske scene, men selv kuturmarxisterne er absolut paa tilbagtog i mange andre lande.
Min modificerede viden og objektive soegen er farvet af samtaler med nyere Spanske og en Engelsk historiker, der ret afgoerende har vendt op og ned paa opfattelsen og betydningen af begivenhederne paa den Iberiske Halvoe i naevnte periode.
Og det er der vel ikke noget galt i - heller ikke naar resultatet er upopulaert? Det tegner i hvert fald et helt andet billede af den tidlige Islam og et stygt billede af den saakaldte kristne erobring.
Baade set med nuvaerende og med datidens briller.
Det er ikke et forslag til anerkendelse af Islam, snarere et forsoeg paa at finde nogle nye sammenhaenge og stille spoergsmaal.
Detaljer vil foer alt for vidt paa SAPPHO's begraensede spalteplads.
I oevrigt tror jeg desvaerre du underkender Islams styrke. De er ikke just ved at falde sammen. Det er den hurtigst voksende kultur i verden - forbloeffende, da den repraesenterer et uforandret oldtidssamfund.
Venligst bemaerk jeg ikke kalder det en religion.
Mit haab er, at deres tendens til at tage over de naeste 30-40 aar vil blive spoleret ved selvdestruktion gennem oplysning og uddannelse af de naeste 2-3 generationer. Men saa skal vi foerst have de unge ud af Madrassa'erne.
Re: Diskussionen om Al Andaluz
02. september 2011 - Søren Ferling
Forskellen i vores opfattelse af al Andalus er kort sagt at jeg mener din er forskudt nogle årtier.
Jeg mener at man op til halvfjerdserne ikke lærte noget særligt og at man efter tiltagende har fået serveret en stærkt redigeret og sminket positiv version - der så, omtrent sideløbende med afsløringerne af kommunismens grusomheder efter Murens fald, har tegnet et meget mere blandet og overvejende negativt billede, der bringer al Andalus i samme kategori som de andre muslimske samfund vi kender til - altså et brutalt apartheidsamfund med strengt dualistisk etik og jura.
Når man taler med eller læser nulevende forskere, er det er god idé at være forsigtig - f.eks. at undersøge om de kunne tænkes af arbejde i et såkaldt Jean Monet-professorat, hvor man har forpligtet sig til at tale, som EU ønsker det. En anden overvejelse bør være i hvilket omfang forskerens institut er finansieret af andre usaglige interesser, som f.eks. petrodollars eller EU- eller FN-midler. Det bør også medtænkes at tildelingen af forskningsmidler er et ganske politiske korrekt (og altså sagligt/videnskabeligt ukorrekt) område.
Nej, kulturmarxismen er ikke på tilbagetog - den konvergerer tværtimod med liberalismen og står stærkere end nogensinde i Vesten.
Det er naturligvis altid en god idé at søge at finde nye sammenhænge og stille spørgsmål.
Jeg er enig i at jeg underkender islams styrke i min formulering om at det er en svag position at leve af andres arbejde - her taler jeg nemlig generelt, hvor mennesker handler nogenlunde rationelt.
Det gør vi bare ikke selv i disse tider, idet vi tillader andre at leve af os til vores egen store skade - og har andre opgivet ævred, er det da en glimrende måde at leve på at snylte på de selvopgivne - ihvertfald så længe de lever og arbejder for én.
Jeg mener ikke det er spor mærkeligt at islam går frem - islam lever jo på den helt arkaiske menneskelige måde - i stammer, der bekriger hinanden - og mennesker, der lever på den måde, kan moderne ikke-sekteriske/ikke-racistiske mennesker ikke forsvare sig imod, hvis de bliver tvunget til at dele territorium med dem.
Hvad de muslimske lande angår, lever de fleste mennesker i dem som sagt kun som resultat af vores kulturs frembringelser.
Jo, socialliberalisterne (De forenede Partier) tror at man kan udslette og homogenisere alle andre menneskelige tankekonstruktioner, religioner, ideologier, verdensanskuelser end sig selv og skabe det perfekte samfund som et kommunistisk teknokratisk verdensdiktatur.
Det er deres alt for mange børn, der er problemet - alle andre problemer er afledet deraf - også madrassaer.
Derfor vil mindst det næste halve århundrede byde på uendelige krige i den muslimske verden og Afrika og et uendeligt stort indvandringspres fra de steder.
Derfor er EUs planer om Eurabia kollektivt selvmord og sådan set omvendt nazisme - eller (verdens)kommunisme om man vil.
Kort svar til flere
05. september 2011 - Ole Buchardt Olesen
Jeg kan se, at det især er spørgsmålet om det muslimske Spanien, der diskuteres, foranlediget af min klumme, hvor jeg kort nævner den periode.
Jeg har selv været overrasket over at dykke ned i historien og finde, at, myten om, at det muslimske Spanien levede i fred og fordragelighed med sine omgivelser, ikke var andet, end netop en myte. Der er jo ikke kun tale om konstante angreb på og erobringer af de mange øer i Middelhavet, hvilket deres historie jo klart viser. Det er også sådan, at de omkringliggende riger hele tiden blev angrebet af arabiske hære. Det er ikke sådan, at efter slaget ved Portiers (Tours) 732, så er der fred og ro, gammen og forbrødring. Det er altså det ene slag efter det andet. Angreb på angreb.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at en kulturel opblomstring også samtidig fandt sted - ikke mindst for araberne ved mødet med europæisk kultur og kristendom - som denne bl.a. udgik fra "forskerne" ved klostrerne, der studerede og kopierede oldtidens skrifter. Nøjagtig, som det jo skete i Mesopotamien og i Egypten.
Der ligger ingen nedgørelse af den arabiske kultur i dette. Jeg er blot af den opfattelse, af den voldelige og krigeriske hærgen og undertrykkelse af minoriteter, vi finder i muslimske lande, og som nu breder sig hertil, burde tales midt imod, så en fredelig og positiv gensidig berigende fremtid vil kunne blive mulig. Jeg tror ikke det går, uden muslimerne får at vide, at der altså ikke går at slå alle ihjel, der ikke lige er muslimer, eller holde disse som underkuede slaver i de lande, hvor de er flertallet (tænk på "skraldefolket": Zabaleen i Cairo)
Et fremtidig europæisk-arabisk-nordafrikansk handelsfællesskab baseret på kulturel gensidig anerkendelse, frihed og retsprincipper er stadig et mål og et håb for mig.
