| |
6.3.2007:
Undervisningsministeriet advarer skoleelever mod Pia Kjærsgaards kulturopfattelse og gør reklame for islams dynamiske globalisme
Af Helle Merete Brix
For nylig kunne man i Gloria Biograf i København se filmen ”Rock Star & the Mullahs”, der handler om bandet Junoon og frontfiguren, rockstjernen Salman Ahmad, der er praktiserende muslim og en slags pakistansk svar på Michael Jackson. Ahmad giver koncerter verden over, og filmen tager os med ham rundt i Pakistan. Til koncerter, hvoraf i hvert fald en enkelt er kønsopdelt, men hvor kvinderne ikke er dækket til. På en pigekostskole, hvor rockstjernen fortæller eleverne, at der også er ikke-muslimer i Vesten, der er imod invasionen i Irak. Og til den stærkt islamiserede Peshawar-provins, hvor der er problemer med at få lov at spille og sælge musik. Her diskuterer Ahmad blandt andet med den lokale minister for minoritetsanliggender, der gør det klart, at der ingen plads er for musik i islam.
Salman Ahmad skulle hellere synge en hymne om Medina
Ahmad besøger også en madrassa, en religiøs skole, i området. Her udspilles filmens mest interessante scene. Det er ganske tydeligt, at de unge mænd i madrassaen interesseret lytter til Ahmad, da han giver et nummer. Men lige så snart, Ahmad lægger guitaren fra sig, bliver de strenge i blikket og forfægter de samme påstande igen og igen. Det, Ahmad gør er meget slemt. Musik er imod islam, deres lærere fraråder dem at lytte til musik.
Filmen slutter med et besøg hos ”Den elektriske mullah”, som han kaldes, en ældre, korpulent næringsdrivende, der holder islamiske møder i baglokalet i sin butik i Peshawar. Mullahen forklarer, at i det Pakistan, han håber på, holdes kvinder altid hjemme, tyvene får hugget hånden af, og ægteskabsbrydere stenes til døde. Mullahen afslutter sin tirade med at bryde ud i sang, en art hymne om Medina. Men den slags musik, Ahmad spiller, er forbudt, understreger han.
”Rock Star & the Mullahs” blev vist i forbindelse med den aktuelle filmfestival salaam.dk, der også er en slags undervisningsprojekt for skoler og gymnasier. Bagefter var der et debatarrangementet med overskriften ”Er musik halal eller haram?” Altså, er musik tilladt eller forbudt? Ole Reitov fra organisationen Freemuse fungerede som mødeleder, og i panelet sad den ægyptisk-danske rapper Zaki Youssef, kaldet Zaki, bandet Raveonettes tidligere guitarist Marjos Ramdas og forfatteren Rushy Rashid, der har pakistansk baggrund og ligesom Zaki er muslim.
Salaams kulturopfattelse
De, der ikke kender salaam.dk, hvis samarbejdspartnere bl.a. er Undervisningsministeriet, Politiken og Frederiksberg og Ishøj kommuner, kan med fordel studere nogle linier fra det undervisningsmateriale, som er produceret i forbindelse med en dokumentarfilm om bl.a. Zaki. Zaki er vokset op med en egyptisk far og en dansk mor og præsenteres som ”musiker i en globaliseret verden”. Eleverne skal bl.a. svare på spørgsmål som ”Hvad er forskellen på et dynamisk (foranderligt) og et statisk kulturbegreb?” Og: ”Hvad er Pia Kjærsgaards kulturopfattelse?”
I sangen ”Det tragisk” skriver Zaki: ”Det ikke mit problem at jeres kultur er så uindbydende/Selv hvis jeg spiste svin/drak vin/leved efter at enhver er sin/Ville dansk kultur stadig ik være min/For min diin er islam og jeg er muslim/og min passion er alt for stor for det her land, derfor skriver jeg rim/”. Og et andet sted i sangen: ”Der er så fuckin koldt i vesten” og: ”jeg sælger ik min ære/Der masser gode ting som jeg gerne vil lære/Men dansker ka jeg ikke blive og har jeg aldrig været/”
Zaki Youssef – "dansker ka jeg ikke blive og har jeg aldrig været"
Den meget talende Zaki var i øvrigt skuffet over filmen om rockstjernen og mullaherne. Han syntes Ahmad var alt for ”vestlig” i sin fremtræden og lige så intolerant, som de fundamentalistiske mullaher, han interviewede. Ahmad kunne slet ikke se det ud fra mullahernes synspunkt. Og hvad mente Ahmad med, at den intolerante udgave af islam, der vandt indpas i Pakistan, var en ”arabiseret” version? Var den sufiislam, som Ahmad selv interesserede sig for, da ikke også arabisk?
Marjos Ramdas syntes, at Salman Ahmads musik var ”forfærdelig, filmen er også alt for løs”. Zaki havde mere på hjerte: ”For mig, som jeg har læst om det, er al musik er halal. De fleste siger det er kontekstrelateret. Fra et islamisk synspunkt kan han ikke bare stille sig op og sige, det er i orden med musik, han kan sige det fra et personligt synspunkt. Halal og haram, det er jura, det er jurister, der kan afgøre det.”
Ole Reitov ville vide, om dette er noget der bliver diskuteret i det muslimske miljø i Danmark? Det kunne Zaki bekræfte: ”Den kører rigtig meget, diskussionen om hvorvidt musik er halal eller haram.”
Her indskød Rushy Rashid, at hun selv var vokset op i en familie, hvor de indiske film med mange musik- og danseoptrin, de såkaldte bollywoodfilm skiftevis var i orden og forkastelige, ligesom Coca-Cola skiftevis var i orden eller for amerikansk og for jødisk.
Zaki forklarede, at for ham var det med musikken ”et indre dilemma”. At overveje om musik er i orden var ”en vejledning til mig, hvis jeg ønsker at være mere oprigtig i min praksis”.
Musikken eller islam
Rushy Rashid fortalte, at hun for nylig havde talt med imamen Abdul Wahid Pedersen, der kunne fortælle, at nogle af de danske konvertitter ser meget strengt på musik og musikudøvelse. Men imam Pedersen havde forklaret dem, at det kom an på hvilken slags musik, der var tale om. Hvis det drejede sig om at komme ud med ”det gode budskab om islam", kunne det være fint.
Popgruppen Outlandish, hvis optræden på en islamistisk konference i Canada, Sappho tidligere har beskrevet kom også op at vende under debatmødet. Hvad mente panelet om, at Outlandish havde fået flyttet den bararmede norske sangerinde Herborg Kråkevik over i det fjerneste hjørne af salen under DRs juleshow, fordi bandet ikke ville stå for tæt op ad hende? Ramdas og Zaki kunne ikke forstå, at der var blevet gjort et nummer ud af den historie. Zaki vidste, ”fra private kilder”, at sagen var blevet ordnet i mindelighed, sangerinden og bandet imellem. Så hvad var problemet?
Rushy Rashid kunne dog have tænkt sig, at Outlandish havde meldt klart ud. Hvorfor havde de ikke efterfølgende givet en forklaring på, hvorfor de havde gjort, som de gjorde? Og var dette med musik og islam en ny diskussion, ”Eva, hvad mener du?” spurgte Rashid ud i salen.
Eva viste sig at være musiketnologen Eva Fock, der fortalte, at hun allerede i midten af 1990erne fik kontakt med unge med marokkansk eller tyrkisk baggrund, der af den lokale imam var blevet stillet over for valget imellem islam og musikken. Fock glædede sig over, at en række af de unge havde valgt imamen, og ikke musikken fra, men hun gav udtryk for bekymring over, at ”den uskyldige islam” var ved at blive omdannet til noget andet.
Zaki rundede debatten af. Han var en muslim, der lavede hip-hop, ikke muslimsk hip-hopper. Musik skulle komme fra hjertet og ramme hjertet. Man kunne tit fornemme tvivlen hos islamiske musikere, der ikke var sikre på, om det er i orden at de brugte strengeinstrumenter. Men så skulle de måske hellere lade være, mente Zaki, der ligesom Ramdas understregede, at det ikke kun var islam, der var problemet: ”Højreekstremismen er også i vækst”, forklarede Zaki.
Ole Reitov indskød, at man måske i forbindelse med de tvivlrådige musikere kunne tale om musicus interruptus.
"Rock Star & the Mullahs" efterfulgt af debatarrangementet "Er musik halal eller haram?" Gloria Biograf, torsdag den 1. marts kl. 21.15. http://www.salaam.dk
Læs de øvrige indlæg i Den Løbende
her
|
|
