| |
23.7.2006:
Til kamp
mod "Jødestaten"
De antisemitiske følelser fik frit løb under fredagens
demonstrationer i København. Det var også første gang tilhængere af
Hizb ut-Tahrir åbenlyst gik til angreb på omkringstående
Af Helle Merete
Brix og Lars Hedegaard
København var fredag
den 21. juli rammen om tre forskellige demonstrationer med
udgangspunkt i den aktuelle optrapning af konflikten i Mellemøsten og
krigen mellem Hizbollah og Israel: En demonstration til fordel for
Israels ret til at forsvare sig selv, samt to der vendte sig mod
Israel. Af disse to var den ene arrangeret af det ekstreme muslimske
parti Hizb ut-Tahrir, den anden var arrangeret af folk fra den yderste
danske venstrefløj. Ved begge disse demonstrationer vajede flag, hvor
Davidstjernen i det israelske flag var skiftet ud med det nazistiske
hagekors, samt Hizbollahs fane, og der blev frembåret billeder af
Hizbollahs leder Hassan Nasrallah.
"Nye regler" på
Nørrebro
Selv om demonstrationerne i alt væsentligt forløb fredeligt,
gav talerne ved Hizb ut-Tahrir-arrangementet frit løb for deres
voldsfantasier og søgte efter bedste evne at opgejle de ca. 700
demonstranter. Fra første færd var det da også klart, at
deltagerne var parat til vold. Det kom til at gå ud over to
tilskuere. Kort tid efter at Hizb ut-Tahrirs gadedemonstration
kl. 16.30 havde sat sig i bevægelse fra Nørrebro station på vej
mod Københavns Rådhusplads, måtte Sapphos fotograf søge tilflugt
i en butik på Nørrebrogade, efter at være blevet angrebet af fire
unge Hizb ut-Tahrir-støtter, der truede med at slå ham ned og
smadre hans kamera. Kun butikspersonalets og politiets resolutte
indgriben forhindrede dem i at gøre alvor af truslerne.
De rasende Hizb ut-Tahrir-folk stod i ledtog med en sælger af
husvildebladet "Hus forbi", som var den der tilkaldte de andre,
og som selv førte an i truslerne. "Hus forbi"-manden, som er
kendt i kvarteret, sagde til fotografen, at der var indført "nye
regler" for fotografering på Nørrebro - der i vidt omfang
kontrolleres af Hizb ut-Tahrir.
Bladsælgeren blev af vidner udpeget for politiet, der således
kender hans identitet.
"Hus forbi" får økonomisk støtte af bl.a. Socialministeriet, DAB
og Dansk Sygeplejeråd.
|
|

|
| |
Hizbollah-flag og billeder af Hassan Nasrallah ved
venstrefløjens demonstration på Axeltorv. |
|
|
|
En talsmand fort Hus
forbi, Jens Tage Nielsen, benægter over for Sappho, at der skulle være
nogen samarbejdsaftale mellem det skatteyderunderstøttede projekt og
Hizb ut-Tahrir om nye regler på Nørrebro. I øvrigt forstår han ikke,
at Sappho overhovedet spørger ham om episoden, som "Hus forbi" er uden
skyld i.
Sappho: "Hvis en uniformeret politimand havde ført an i
opfordringer til vold, ville vi også have ringet til Københavns
politidirektør og spurgt, om det var i overensstemmelse med politiets
holdning."
"Jamen var den pågældende sælger i en salgssituation og gik han rundt
med ID-kort fra Hus forbi?" spørger Jens Tage Nielsen.
Det bekræftes af Sapphos kilder, der oplyser, at sælgeren stod og
solgte "Hus forbi" ved Superbrugsen Nørrebrogade 53B, og at han ved
hoften bar et synligt ID-kort.
Overfald i bus nr. 14
Dagens andet overfald skete kl. 19.30 i bus nr. 14 ved Nørreport
Station. Her blev en deltager i den pro-israelske demonstration, der
havde ladet et israelsk og et dansk flag stikke op af tasken,
pludselig overfaldet med knytnæveslag af en arabisk-udseende mand
iført Hizbollah T-shirt, der også tog kvælertag på ham.
 |
| |
Den
overfaldne ved Nørreport Station taler med politiet. |
|
|
|
Ingen af de chokerede passagerer i den propfyldte bus havde
åndsnærværelse eller mod til at gribe ind med undtagelse af en
enkelt passager af anden etnisk herkomst, der reddede den
overfaldne fra større overlast.
Det lykkedes chaufføren at blokere døren, således at
Hizbollah-manden ikke kunne undslippe. Han blev hurtigt
arresteret af tililende politi, og flere vidner til overfaldet
meldte sig. Kl. 19.45 blev arrestanten transporteret bort i
salatfad nr. 23. Forinden, mens arrestanten stadig befandt sig
ved bussen belagt med håndjern, havde politiet givet en ca.
30-årig arabisk udseende mand lov at til at tale med arrestanten.
Et øjenvidne genkendte den ca. 30-årige som medlem af Hizb
ut-Tahrirs uniformerede vagtværn. |
Den overfaldne
dansker, hvis navn er Sappho bekendt, meddeler, at han vil følge
politiets videre arbejde med interesse, og at han selv agter at
anlægge erstatningssag mod overfaldsmanden, hvis politiet ikke følger
op på sagen.
"Fucking Jews"
Dagens venstresocialistiske demonstration begyndte kl. 16 på
Axeltorv i Københavns Centrum lige over for over for Tivoli. Her
havde en ad hoc alliance af grupper på den yderste venstrefløj,
der kaldte sig "Stop Israels Terror-Initiativet", samlet omkring
200 mennesker. Bag demonstrationen stod bl.a. medlemmer af
Enhedslisten, Enhedslistens ungdomsorganisation SUF og den
venstreekstremistiske bevægelse Rød Ungdom.
Demonstrationen var indkaldt af Irene Clausen fra Internationalt
Forums Mellemøstgruppe, der i mange år har arbejdet for at få
"Israel ud af Palæstina", og Arne Lund, Enhedslistens
spidskandidat ved kommunalvalget i Humlebæk.
"Vi er her i dag for at vise vores vrede mod den zionistiske stat
Israel", indledte Irene Clausen, der understregede, at Israel
intet gør ”uden at tjekke det af med USA”. Hvad initiativtagerne
ønskede, var intet mindre end ”revolution i hele Mellemøsten. Vi
er lige glade med, at USA kalder befrielsesbevægelser for
terrorister.” Og så gjaldede det uundgåelige ”Down, down, Israel,
down, down, USA.”
Ved venstrefløjens demonstration så man også Hizbollah-flag og
billeder af Hassan Nasrallah. Nogle demonstranter bar T-shirts,
hvor der blev sat lighedstegn mellem Davidsstjernen og det
nazistiske hagekors. En af talerne fortalte de fremmødte, at
"jøder kun er interesseret i penge, magt og land". Der blev også
spillet en rapsang, der indeholdt ordene "fucking Jews". |
|

|
| |
Israel er
en nazistisk stat, mener denne demonstrant ved Axeltorv. |
|
|
|
Fælles front mod Israel
Sappho har spurgt Arne Lund fra Enhedslisten, om det yderste
danske venstre nu er gået over til den rene antisemitisme og har
sluttet alliance med det yderste religiøse og terroristiske højre,
repræsenteret af Hizbollah og den hellige mand Hassan Nasrallah, men
det benægter han. Det var slet ikke meningen, at der skulle have været
Hizbollah-flag eller -paroler ved manifestationen. Ifølge Arne Lund
vil det yderste venstre gerne gå sammen med Hizbollah, når det gælder
kampen mod zionismen og opløsningen af staten Israel, men selv er han
modstander af Hizbollahs politiske bindinger til Syrien og
præstestyret i Teheran, hvis politiske mål Lund bestemt tager afstand
fra.
Blandt de andre organisationer, der deltog i Axelborg-demonstrationen,
var ”Kvinder i sort”, en international kvinde-fredsbevægelse. De sorte
kvinder havde måske ikke bemærket Hizbollah-flagene eller det drama,
der udspillede sig, da en mand med iransk baggrund begyndte at råbe
ukvemsord om disse agenter for præstestyret i Teheran. Et øjenvidne
beretter, at Hizbollah-tilhængerne gjorde sig klar til at gå løs på
manden, og at kun politiets hurtige indgriben forhindrede ham i at få
tæsk.
 |
| |
Israel har ret til at forsvare sig - fra demonstrationen
foran Christiansborg.
Foto: Sappho |
|
|
|
Iraneren, som ifølge Arne Lund
er blevet underkastet meget hård tortur af det iranske
præstestyre, havde forgæves bedt om politiets assistance til at
få fjernet Hizbollah-tilhængerne fra demonstrationen.
Fællessang og bøn
Anderledes fredeligt gik det for sig under den pro-israelske
demonstration på Christiansborg Slotsplads, der startede kl. 17.
Her var der både fællessang, taler og en særlig bøn for Israels
soldater. Tre unge kvinder fra bevægelsen ”Israel Connect”, havde
arrangeret demonstration under mottoet: ”Alle har ret til at
forsvare sig – Også Israel”. Også her var omkring 200 mennesker
mødt op. Overrabbiner Bent Lexner, den første blandt talerne,
understregede, at Israel er Mellemøstens eneste demokrati og at
”Hizbollah bomber fuldstændig vilkårligt og slår civile ihjel”. |
Skuespilleren og debattøren Farshad Kholghi, der også er medlem af
Sapphos redaktion, fortalte om sin opvækst i Iran, hvor han som en
hel generation af unge iranere, blev tvunget til at råbe død over
Israel og USA. ”Khomeini skabte Hizbollah. Mullaherne er vor tids
terrorister. Længe leve Israel”, sluttede han.
Caroline, den ene af initiativtagerne, der ikke ønsker sit
efternavn frem af frygt for repressalier, sagde: ”For første gang
i verdenshistorien er jøder ikke nogen, man træder på”. Videre
påpegede hun mediernes ensidige dækning af konflikten:
 |
| |
Som
eneste folketingmedlem deltog Søren Espersen i den
pro-israelske demonstration. Foto: Sappho |
|
|
|
”Hvordan ville det se ud i
Danmark, hvis raketterne regnede ned over Aalborg og slog
uskyldige ihjel? Hvis danske soldater blev bortført fra
Tønder?”
Selv om demonstrationen fandt sted lige uden for
Christiansborg havde kun ét folketingsmedlem fundet vej,
nemlig Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører Søren
Espersen.
|
|
|

|
| |
Farshad Kholghis tale foran Christiansborg vakte vild
jubel.
Foto: Sappho |
|
|
|
Advarsler
Hizb ut-Tahrir udtrykte sin afsky for Israels militære
intervention i Libanon ved at kalde til demonstration under
overskriften ”Stop jødestatens terror og forbrydelser i Libanon og
Palæstina”.
Dagen før Hizb ut-Tahrir-demonstrationen havde historikeren Vilhjálmur
Örn Vilhjálmsson i et brev til rigspolitichef Torsten Hesselbjerg
peget på risikoen for, at demonstranterne ville overtræde
straffelovens racismeparagraf ved at fremsætte antisemitiske
udtalelser, og for at de ville fremvise emblemer og flag og råbe
slagord til støtte for organisationer, som FN og EU har defineret som
terrororganisationer.
Vilhjálmsson tillod sig også
citere en udtalelse af justitsminister Lene Espersen: "Det ... er
meget vigtigt for mig at gøre det helt klart, at medlemmer af
Hizb ut-Tahrir, der overtræder straffeloven f.eks. ved at komme
med antisemitiske udtalelser, vil blive retsforfulgt. Sådan har
det været hidtil, og sådan vil det også være fremover."
I et svar til Vilhjálmsson bekræftede chefinspektør ved
Københavns Politi Per Larsen, at politiet var opmærksom på
justitsministerens udtalelse. Hvis det er rigtigt, må det
antages, at politiet i disse timer har travlt med at
gennemarbejde billeder og lydbånd fra demonstrationen. Måske kan
erfaringerne nå at komme med i den redegørelse om Hizb ut-Tahrirs
aktiviteter i Danmark, som Statsadvokaten for Særlige
internationale Straffesager skal fremlægge i august.
|
|

|
| |
Hizb
ut-Tahrir på vej ned ad Nørrebrogade. Forrest i midten
den danske konvertit Musa Kronholt.
Foto: Sappho |
|
|
|
 |
| |
Som altid
ved Hizb ut-Tahrir-demonstrationer gik kvinderne adskilt
fra mændene.
Foto: Sappho |
|
|
|
Nørrebros herrer
Ligesom ved en tidligere demonstration i april 2004 gav
Københavns Politi også denne gang Hizb ut-Tahrir lejlighed til at
vise deres magt over Nørrebro. Demonstranternes rute gennem
Nørrebrogade og videre ind mod Rådhuspladsen betød timelange
omlægninger af centrale busruter. Der var næppe en danske at se på
Nørrebrogade, hvor hvert gadehjørne var besat af grupper af
arabiske unge. Politiet holdt sig også i sidegaderne.
Når det derimod gælder den meget mindre organisation ”Stop
islamiseringen”, udviser Københavns Politi langt større
handlekraft. Således har organisationen fået forbud imod at
demonstrere på Nørrebro, da en sådan demonstration skønnedes at
kunne opfattes som en provokation. |
Det samme har
bøsserne og de lesbiske åbenbart fundet ud af. I år har de besluttet
at henlægge den traditionsrige bøsseparade fra Nørrebro til Indre By.
Som altid, når Hizb ut-Tahrir
demonstrerer, gik mændene forrest, dernæst kom kvinderne, heraf
mange danske konvertitter og børn, og som altid gjaldede råb som
”Vi vil styres af Koranen” og ”Død over Israel" og "Død over
Israel og USA”, ligesom Rådhuspladsen regelmæssigt genlød af
”Allahu akbar” – Gud er størst og ”Takbir” - erobring,
ekspansion. Et par af demonstranterne bar en raketattrap med
påskriften ”Israels gave til Libanons børn”, og mænd var iført
T-shirts med påskriften ”Soldier of Allah” og - som på Axeltorv -
med billeder af Davidsstjernen sammenlignet med et hagekors. Samt
naturligvis billeder af Hassan Nasrallah og Hizbollahs flag.
Blandt parolerne på de demonstrerendes skilte bemærkede man flere
af Hizb ut-Tahrirs gamle slogans: "Islam - The only alternative
to capitalism" og "Muslimerne i Danmark er en del af den
islamiske nation."
|
|

|
|
Også på Rådhuspladsen
viftede demonstranterne med Hizbollah-flag.
Foto: Sappho |
|
|
|
En af Sapphos kilder
talte med en temmelig rystet irakisk tilhører på Rådhuspladsen, der
kunne berette, at en af Hizb ut-Tahrir-talerne mindst fem gange havde
truet jøder med døden.
 |
| |
Sherin Khankan (midt i billedet med taske) deltog i Hizb
ut-Tahrirs demonstration.
Foto: Sappho |
|
|
|
Sherin Khankan melder kulør
Men der var visse ændringer i forhold til Hizb ut-Tahrirs
sædvanlige facon: Hvor Hizb ut-Tahrir tidligere talte om den
zionistiske stat, hedder det nu åbenlyst ”Jødestaten”. Hizb
ut-Tahrirs sikkerhedsfolk optræder ikke længere med hvide
armbind, men er mere diskrete, i hvide skjorter og mørke
benklæder.
Organisationens talsmand i Danmark, Fadi Abdullatif, er tidligere
dømt for trusler mod jøder og benytter sig gerne af en truende og
aggressiv retorik, men det er ikke tidligere sket, at
organisationens tilhængere åbenlyst er gået til angreb på
omkringstående, som det skete denne fredag.
Endelig er der
grund til at bemærke en yderligere nyskabelse: Blandt Hizb
ut-Tahrir-demonstranterne på Rådhuspladsen bemærkede man lederen
af de såkaldte "Kritiske Muslimer" Sherin Khankan, der ud over at
have opdyrket et ry som moderat også er medlem af Det Radikale
Venstre.
|
Læs de øvrige indlæg i Den Løbende
her.
|
|