Af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix

Pressetalsmanden for Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Kasem Said Ahmad, kunne i den forløbne weekend berolige en opskræmt danske offentlighed med, at folkene bag dødstruslerne mod 12 danske tegnere ikke har forbindelse med eller støtte hos islamiske organisationer her i landet.

Sappho kan i dag afsløre, at der tvært imod er tætte og langvarige bånd mellem Jamaat-e-Islami, det yderligtgående islamistiske parti, hvis ungdomsorganisation har udsat en dusør på de danskere tegneres hoved, og organiserede pakistanske kredse i København.

En kær gæst
Jamaat-e-Islamis leder, Qazi Hussain Ahmed, har gennem de seneste år været i Danmark mange gange. Således talte han i 2000 ved et stormøde i Nørrebrohallen i København, hvortil han var inviteret af den danske afdeling af partiets søsterorganisation Tanzeem-e-Islami, der officielt tager sig af Jamaat-e-Islamis religiøse, kulturelle og sociale anliggender i såvel Pakistan som i udlandet, men som i realiteten er en dækorganisation for partiet.

I forbindelse med besøget i 2000 fik Qazi Hussain Ahmed overdraget en meget stor sum penge, der var indsamlet blandt herboende pakistanere. Ved samme lejlighed blev han i øvrigt interviewet i Politiken under overskriften "En moderne fundamentalist". Det skulle opfattes som en ros.

I 2004 var Qazi Hussain Ahmed gæst i den nu nedlagte al-Haq moské i Hvidovre, hvis imam Farooq Sultan havde nære forbindelser til det ekstremistiske parti. Al-Haq moskéen må ikke forveksles med ahmadia-moskéen, der også ligger i Hvidovre, og som er Danmarks ældste. De danske ahmadiaer har netop udsendt en kraftigt formuleret protest mod dødstruslerne mod de 12 tegnere, der har karikeret Muhammed.

I pakistanske forsamlinger beretter adskillige herboende pakistanere beredvilligt, at de er medlemmer af Jamaat-e-Islami. Den ledende aktivist i denne kreds er Tariq Askari, som har boet i Danmark i mere end 30 år, og som karakteriseres som meget religiøs. Det har dog ikke forhindret hans familie i at drive musik- og boghandelen "Sazz & Awaaz", Vesterbrogade 110 i København, hvis musikudbud ifølge Sapphos kilder næppe ville finde nåde for Jamaat-e-Islamis strenge, religiøse blik.

Sammen med en anden herboende pakistaner, Farooq Rathore, der er redaktør af Tanzeem-e-Islamis danske hjemmeside www.tanzeem.dk, har Tariq Askari drevet en såkaldt "Study Circle" på Nørrebro i København. Her har man kunnet låne næsten alle Jamaat-e-Islamis publikationer.

Blandt Jamaat-e-Islamis øvrige ledere i Danmark er den tidligere journalist Mohamed Saddique, som gennem mange år var korrespondent for partiets talerør i Karachi, "Jasarat". Han har også skrevet for Jamaats ugeblad "Takbeer", der ligeledes udkommer i Karachi, men som har en del læsere i København.

Møde i København
Det var Tariq Askari, der sørgede for indkvarteringen, da lederen af Jamaat-e-Islami i den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir, Sardar Eijaz Afzal Khan, i begyndelsen af oktober dette år var i København. Med sig på rejsen havde partichefen redaktøren af det ekstremistiske tidsskrift "Jihad-i-Kashmir", Saghir Qamar. Tidsskriftet rapporterer regelmæssigt om såkaldte martyrer, altså islamiske krigere, der er faldet i kampen mod de indiske myndigheder i den indisk-kontrollerede del af Kashmir. Ofte er der tale om folk, der er rekrutteret af Jamaat-e-Islamis datterorganisation Hizb-ul-Mujahideen, som i nogen tid har stået på EUs liste over terrororganisationer.

Ved et møde i København den 7. oktober - dagen før jordskælvet i Kashmir - meddelte Tariq Askari, at det var hans hensigt samme dag at informere sin højtærede gæst, Sardar Eijaz Afzal Khan, om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, som avisen havde trykt få dage forinden.

Det fremgik i øvrigt, at Askari var stærkt utilfreds med avisens handling. Derfor anser kilder i det pakistanske miljø det for sandsynligt, at de pakistanske besøgende kan have taget tegningerne med hjem til partiets ledelse.

Jamaat-e-Islami har også været stærkt indblandet i den danske indsamling til støtte for ofrene for jordskælvet i Kashmir. De to månedsmagasiner "Sahil" og "Watan News", der bliver trykt i Pakistan, men som redigeres i Danmark, har bragt annoncer, som på urdu har opfordret herboende pakistanere til at sende deres bidrag direkte til Jamaat-e-Islami og dets søsterorganisationer i det pakistansk kontrollerede Kashmir. Fotokopier af annoncerne er også blevet distribueret til pakistanske institutioner og butikker i Danmark.

Det betyder, som en pakistansk iagttager udtrykker det over for Sappho, at "pengene kan gå til hvad som helst, før de går til ofrene".

Hvad er Jamaat-e-Islami? Det radikalt-islamiske parti har også en base i Storbritannien og forbindelser til den muslimske prædikant Tariq Ramadan Af Helle Merete Brix og Lars Hedegaard Jamaat-e-Islami blev stiftet i Pakistan 1941 af teologen Sayyed ul-Ala Mawdudi, der også var partiets leder, eller 'emir', som Jamaat-e-Islami kalder det, frem til 1972. Mawdudi døde i 1979. Bevægelsen, der også betegnes som den pakistanske udgave af Det Muslimske Broderskab (stiftet af Hassan al-Banna i Egypten i 1928) har igennem hele sin historie arbejdet for et gennemislamiseret Pakistan, hvor Koran og hadith er statens grundlag. I Pakistan, hvor religiøst-politisk motiveret vold hører til dagens orden, har bevægelsen flittigt forfulgt anderledes tænkende, ikke mindst Pakistans ahmadia-muslimer. Jamaat-e-Islami er det stærkeste islamiske parti i både Pakistan, Indien og Bangladesh. I det urolige Kashmir opererer partiets militære gren, Hizb ul-Mujahideen, der er blevet kaldt områdets måske værste terrorbevægelse og er på EUs liste over terrororganisationer. Beundring for Taleban Ledere i bevægelsen har udtrykt beundring for Osama bin Laden og Afghanistans Talebanere. Partiet var og er i enhver henseende fjendtligt indstillet over for et samfund baseret på moderne værdier. Kvindens rolle defineres gennem tilsløring og afsondring, og Mawdudi har skrevet, at frafaldne fra islam bør dræbes. Om demokratiet har Mawdudi udtalt følgende: "Jeg siger jer muslimer i al offentlighed, at de sekulære demokratier i enhver henseende står i modsætning til jeres religion og jeres tro. (...) Islam, som I tror på og som I muslimer vender jer til, adskiller sig fuldstændigt fra dette hæslige system." Derfor har partiet det heller ikke godt med ytringsfriheden. I 1999 protesterede Jamaat-e-Islami i Pakistan over udtalelser fra den iranske stat om, at man ikke længere ville arbejde for at få slået Salman Rushdie ihjel. Fem år tidligere, i 1994, marcherede 5000 medlemmer af Jamaat-e-Islami i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, og krævede den bengalske forfatter Taslima Nasrin hængt. Nasrin havde under et besøg i Indien til Calcutta Statesman udtalt, at Koranen ikke kan danne grundlag for et moderne samfund, og opfordret til at lade 'humanismen være vor nye tro'. Jamaat-e-Islami har også tilhængere i Vesten, bl.a. i Storbritannien. Her er en højborg den nordengelske by Bradford, hvor partiets tilhængere organiserede bogbrændinger af Salman Rushdies bog "De sataniske vers" i 1989. En hovedbastion er også Islamic Foundation i Leicester, der på forbløffende vis har formået at profilere sig som moderat i den britiske offentlighed og som et væsentligt center for muslimsk-kristen dialog. Men centrets grundlægger og leder er vicepræsident i Jamaat-e-Islami, Khursid Ahmad. Ramadans tvivlsomme rolle I bogen "I krigens hus" fra 2003 pegede vi på det besynderlige i, at den berømte "moderate" prædikant Tariq Ramadan, der nu fungerer som rådgiver for Tony Blair, og som for nyligt besøgte Danmark, tilbragte et år som studerende ved centret. Vi fandt det også underligt, at Ramadan i forordet til den engelske udgave af sin bog "At være europæisk muslim" retter en varm tak til Khursid Ahmad. Det samme har undret den franske journalist Caroline Fourest, der påpeger nøjagtigt det samme i sin kritiske bog om Tariq Ramadan, "Frère Tariq", der udkom sidste efterår. Jean-Charles Brisard, specialist i finansiering af islamisk terror og en af Ramadans skarpeste kritikere, finder det bemærkelsesværdigt, at Tariq Ramadan, der påberåber sig at være moderat, nu er udnævnt til gæstelærer ved Leicester-centrets nyeste afdeling, Markfield Institute of Higher Education. Altså et center domineret af radikal islam, for Khursid Ahmad er også rektor her. Markfield Institute blev indviet af Prins Charles. Flere britiske aviser har berettet om visse universitetsfolks uro over, at Markfield Institute har opnået anerkendelse fra britiske universiteter. Og Khursid Ahmad selv nøjes ikke med at være aktiv i Storbritannien, han er siden 2003 også medlem af det pakistanske senat i North West Frontier provinsen på grænsen til Afghanistan, en provins, der i stigende grad bliver islamiseret. Khursid Ahmad har tidligere udtalt sin personlige beundring for Talebans evne til at skabe ro og orden. Apropos den udlovede dusør fra Jamaat-e-Islami for at dræbe Jyllands-Postens tegnere, så holder Tariq Ramadans bagland sig heller ikke holder sig tilbage fra at udsende kamuflerede trusler, når man finder det nødvendigt. Unionen af Islamiske Organisationer i Frankrig (UIOF), der er domineret af det Muslimske Broderskab, betegnede tidligere i år på en hjemmeside den algerisk- franske journalist Muhammed Sifaoui i vendinger, der måtte forstås som at Sifaoui var frafalden fra islam. Årsagen var, at Sifaoui havde produceret en kritisk dokumentar om Tariq Ramadan, der trods protester fra Ramadan og UIOF blev vist på fransk tv. At blive udråbt som frafalden kan være en dødsdom. Sifaoui svarede igen ved igennem sin advokat og med reference til mordet på filminstruktøren Theo van Gogh i Holland, at anklage UIOF for at bringe hans liv i fare. Mawdudis "menneskerettigheder" Gennem Islamic Foundation i Leicester kan man købe Mawdudis bøger. Centret har bl.a. udgivet Mawdudis lille bog om menneskerettigheder i islam. Mawdudi var også en snu politiker og for dog at udstyre kvinden med en eller anden form for rettigheder, medtog han i bogen retten til beskyttelse af kvindens kyskhed. På bagsiden af bogen roses Mawdudi og Jamaat-e-Islami i høje toner. Organisationen Women Living Under Muslim Laws, der arbejder for kvinders rettigheder i områder domineret af islam, altså også immigrantsamfundene i Vesten, viderebragte i juli i år en protest fra sekulære bengalere. Bengalerne protesterede over at en 'had-prædikant' og medlem af det bengalske parlament for Jamaat-e-Islami, Delwar Hossain Sayeedi, fik lov at besøge Storbritannien og rejse rundt i landet, formentlig for at sprede sin ideologi. Bengalerne havde samlet et dossier på Sayeedi, der bl.a. omhandlede hans hadefulde tale mod hinduer, ahmadia-muslimer, ytringsfrihed m.m., der skulle have ført til mord, mordforsøg, angreb på ahmadia-moskéer m.m. Avisen The Observer har i august i år rettet et kritisk lys mod den store paraplyorganisation, Muslim Council of Britain, for dens blåstempling af Mawdudi og Jamaat-e-Islami. Rådets formand, sir Iqbal Sacranie, der er en af Tony Blairs rådgivere, har udtalt, at han "respekterer Mawdudis tanker", og at der intet er galt med Jamaat-e-Islami, som han betragter som et "demokratisk og legitimt parti". Det er blevet påpeget, at mordtruslerne mod de danske tegnere er kommet fra Jamaat-e-Islamis ungdomsbevægelse, der beskrives som adskilt fra hovedorganisationen på væsentlige punkter. Men sådan fungerer en islamisk bevægelse ikke. Ingen organisation med tilknytning til partiet ville vove at udsende en sådan trussel uden at have fået grønt lys fra ledelsen. Som kendere af Jamaat- e-Islami har påpeget, kan en enkelt udtalelse fra emiren, partiets leder, mobilisere hele partiet i løbet af ingen tid.