| |
|
|
| |
| |
Casinomødets resolution, 20. marts 1848
|
|
|
|
| |
En slevigholstensk Forfatning er en Opgivelse af den danske Krones Ret over Slesvig. Dertil er Kongen af Danmark uberettiget og det kan det danske Folk aldrig taale.
Det danske Folk tilsiger Kongen af Danmark sin ubegrændsede Bistand til Opfyldelsen af den helligste af hans Regentpligter, at værne om det souveraine dansk-slesvigske Riges ukrænkede Opretholdelse.
Danmark og Slesvigs nuværende Forbindelse kan kun sikkres ved en for begge fælleds Rigsforfatning, bygget paa en i Sandhed folkelig Valglov.
Slesvigs nuværende provindsielle Selvstændighed og de deri værende tvende Nationaliteters lige Ret bør betrygges ved en egen Provinds-Landdag og tilsvarende provindsielle Indretninger i Forvaltning og Retspleie.
Danmarks Velfærd fordrer, at Kongen uopholdeligen omgiver Thronen med Mænd, hvis Indsigt, Energi og Fædrelandskjærlighed kan give Regjeringen Kraft og Nationens Tillid.
L.N. Hvidt H.N. Clausen Orla Lehmann A.F. Tscherning
Flor Markmann Schouw D.G. Monrad Carl Ploug
Hother Hage J.F. Gjødwad Plesner Meinert A.F. Krieger
Casinomødets resolution er skrevet af Orla Lehmann
Kilde:
Kilder til Danmarks historie efter 1660 III, 1848-1864 ved Hakon Müller, femte udgave ved Johs. Lomholt-Thomsen. København, Gyldendal, 1967, s. 12-13
Tilbage til
Sapphos demokrati-kanon
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|