| |
|
|
| |
| |
Louis Pio, Povl Geleff og H. Brix: "Maalet er fuldt!", 1872
|
|
|
|
| |
Maalet er fuldt!
Forsiden dagbladet "Socialisten", torsdag den 2. maj 1872
med opfordringen til arbejderne om at mødes på Nørre Fælled
den 5. maj og ledsaget af nedenstående tekst. Indbyderne
er bestyrelsen for Den Internationale
Arbejderforening ved Louis Pio, der kalder sig stormester,
Paul Geleff, kasserer og Harald Brix, sekretær. Mødet udviklede
sig til det berømte "Slaget på Fælleden".
Snart dages det, Brødre, det lysner i Øst!
Til Arbejdet fremad i Kor!
Løgn og Bagtalelser i Bladene, ulovlig Fremfærd af Autoriteterne, Had og Forfølgelse fra Kapitalisternes Side, det er den "Imødekommen", der er vist vore smaa og billige Fordringer af de idiotiske Magthavere. Denne Lejlighed burde gribes, sagde de, for ret at vise Arbejderen, hvor afhængig han er af Kapitalens Naade og Barmhjertighed, for at lade ham føle, hvor let det er for den lille herskende Klike paa aldeles Storborger-lovlig Maade at sulte ham ihjel, hvis han ikke bøjer Nakken under Aaget, hvis han ikke kryber til Korset og beder om den Naade, at maatte slide som sædvanligt for at forøge Indholdet af Storborgernes velspækkede Pengepunge.
Louis Pio (billedet, 1841-94), Paul Geleff (1842-1928) og Harald Brix (1841-81) kom til at betale en høj pris for deres opsætsighed. Efter udstået fængselsstraf (1872-75) blev Brix og Geleff i 1877 af politiet bestukket – og truet – til at emigrere til USA. Efter et nyt fængselsophold – fire års "forbedringshus" for majestætsfornærmelse og injurier – døde Harald Brix som fyrreårig. Pio døde af tyfus, mens han arbejdede på at oprette et socialistisk samfund i Florida.
Og hvor ypperligt forstaar vore Modstandere ikke at enes, naar det gælder en saadan Sag! Ministre, Magistrat, Politidirektør, Grundejere og Pengeposemænd, – alle har de travlt med at sammensværge dem mod Folket; alle føler de, at nu gælder det at kvæle Frihedsspiren, ligegyldigt om det skal ske "med eller uden Loven". Derfor løser Ministeriet Murmesteren, der har det kgl. Teater, fra hans Forpligtelser; derfor opkalder Krone hver Dag Mursvende, omendskønt de ikke har forset sig; derfor udsætter Magistraten Murerlærlingenes Prøver, og har endog den Frækhed at ville røve Laugenes Penge og gøre Københavns Haandværkere og Arbejdere umyndige; derfor overfalder Ligningskommissionen Mursvendene med Breve; derfor inddriver Grundejerne ubarmhjertigt Huslejen hos de Strikende [strejkende, red.]; derfor skælder Friskolelærerne deres uskyldige Børn ud; derfor nægter Understøttelsesforeningerne at hjælpe de nødlidende blandt dem; derfor falder endelig hele Pressen over dem med Løgn og Skældsord, med Haan og Trusler.
Københavns Arbejdere!
Vor ivrigste og mest hadefulde Modstander, Redaktør C. Ploug, erklærer i "Fædrelandet", at "Samfundets Tarv fordrer paa det bestemteste, at dette Forsøg (Murerskruen) [murerstrejken, red.] falder saaledes ud, at Arbejderne kommer til bedre Erkendelse af deres egen Interesse", det vil med andre Ord sige, at han opfordrer Murmestrene til at sulte deres Svende ud, for at ikke andre Haandværkere og Arbejdere ogsaa skal faa Mod til at forsøge at forbedre deres Kaar!
Skal vi da som Lam lade os føre til Kapitalens Slagterbænk? Skal vi taale, at Fjender maaske for flere Aar stanser vor Fremgang? Nej, det kan Københavns Arbejdere ikke være bekendt! Lad os derfor samle os; Regeringerne plejer jo hvert Øjeblik at holde Revu over de af deres Undersaatter, som de ved første givne Lejlighed vil ofre paa Krigsgalskabens Alter for at tilfredsstille deres Ærgerrighed. Lad os da engang holde Mandtal over alle frie Arbejdere, over Alle, som vil hjælpe os i Kampen mod Kapitalen; vi vil da faa at kende vor egen Magt og vore Fjenders Svaghed; samlede i tusindvis vil vi stille vore Fordringer og love hverandre at staa Last og Brast indtil Sejren er vor!
Men Jer, I Guldets Dyrkere! I, de Fattiges Udsugere! Eder vil vi endnu en Gang tilraabe: "I har i Aartusinder iskænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller – det flyder over!
Opråbet er skrevet på baggrund af den strejke, som 12 murersvende og 600-800 arbejdsmænd havde indledt i begyndelsen af april for at få arbejdstiden nedsat. Oprindeligt havde Den Internationale Arbejderforening – den danske afdeling af Den Socialistiske Internationale – indtaget en reserveret holdning, men da strejken truede med at bryde sammen, valgte Louis Pio at indkalde Københavns arbejdere til møde. Den skarpt formulerede artikel medførte, at mødet blev forbudt, og at Internationalens tre ledere Pio, Brix og Geleff blev arresteret. Trods forbudet mødte tusinder af arbejdere op på Fælleden, hvor det kom til voldsomme optrin, da myndighederne indsatte husarer for at splitte mængden.
Kilde:
"Socialisten" findes på mikrofilm på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Tilbage til
Sapphos demokrati-kanon
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
